Bøger om Identitet

talia. Italienske historier, kulturer og identiteter fra år 1000 til i dag er en indføring i Italiens kulturhistorie.I Danmark er der en stor interesse for Italien. Mange har rejst i Italien og har allerede et kendskab til landets store kulturarv. Det er dog ikke altid lige let at forstå Italiens lange og meget sammensatte historie. Det vil forfatteren gerne rette op på ved at give sit bud og invitere læseren ind i et stort materiale, der er samlet op og analy­ seret gennem mange år som underviser og forsker i Italiens kultur, historie og samfundsforhold.Bogen er delt op i tre makroperioder: 1. De mange Italia’er, 2. Nationalstaten Italien, 3. Italien som et land i Vesten og i EU. Faserne ligger ikke bare i forlængelse af hinanden, men de griber også over­ lappende ind over hinanden. Bogen kan læses som en sammenhæn­ gende tekst, eller læseren kan vælge de afsnit, der især måtte have interesse.Bogen er drevet frem af en nysgerrighed efter at vide, hvordan mennesker i et bestemt tidsrum organiserer et bestemt territorium og omdanner det naturgivne til kultur og samfund. Den undersøger også de tanker og motiver, der har ligget bag de skiftende måder at indrette sig på. Blikket er dansk. Det giver bogen et træk af dialog hen over Europas grænser.Forfatteren er Gert Sørensen (1948), dr.phil., der i dag er senior­ forsker på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og som igennem årtier har skrevet bøger og artikler om Italien og kommenteret aktuel italiensk politik i danske medier.

Det er ikke let at være gangsterrapperen YOUNG MORDER, som styrer skolen, flækker systemet og scorer damerne, når man i virkeligheden bare er Anas Hashim fra 6.A. Og det bliver ikke bedre, når man har et navn, ingen kan udtale; er sygt forelsket i uopnåelige Clarissa; og må dele sin mor med en kat, der hedder Mouritz. Så er det godt, at Anas har sin loyale ven, Yaqub, som altid er der 100 % – også da YOUNG MORDER må gøre op med sig selv, hvor meget han er parat til at lyve, stjæle – og satse sit livs udkårne - for at levere det brandvarme vers, der kan få ham på scenen med sit største idol M:ALI."Anas Hashim" er en brandvarm serie om gangsterrap, æblejuice og ulykkelig kærlighed.Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Senest har han stået bag de prisbelønnede DR-produktioner Fredløs og Generationen.

En kat ved navn Røgsky. En mor og en søster. Skiskole, manglende bryster og venskab. Paris og London. Sorg, kærlighed og deja-vu. Alt sammen er lag i Pénélope Bagieus historie. Med 15 personlige fortællinger giver den franske tegner og forfatter et indblik i de oplevelser - og det mod, der har gjort hende til den, hun er i dag.

En fortælling om en ung pige med iranske rødder, som vokser op i Danmark. I løbet af sin tidlige ungdom rejser hun flere gange til Iran, og her oplever hun, hvad tørklædet gør ved hendes selvforståelse, hendes frihedsfølelse og hendes oprørstrang.’’Første gang jeg tager tørklædet på’’ er en autofiktivt inspireret fortælling om at tage tørklædet på, både ufrivilligt og frivilligt, og opleve modstand mod begge handlinger.”Første gang” er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren:Shëkufe Tadayoni Heiberg, (f. 1987), forfatter, cand. mag, forlægger og skønlitterær oversætter fra persisk. Forfatter til ’’Frugt & grønne sager’’, ’’Æg og Muld & liv’’, samt prosaværket ’’Plantae sapien’’ (2021). I 2022 aktuel med digtoversættelsen ’’Hafez - fra vinhus til paradis’’, samt romandebuten ’’Nødder’’.

Fire brødre. To missioner. En eksplosiv historie. Jennifer Lynn Barnes er tilbage i det univers, der gjorde The Inheritance Games-trilogien til et fænomen verden over.Grayson Hawthorne har altid sat familien før noget andet. Så da hans halvsøstre er i problemer, gør Grayson selvfølgelig det, han gør bedst: Tager sig af det – effektivt og nådesløst. Og uden nogen planer om at blive følelsesmæssigt involveret. Jameson Hawthorne elsker at gamble. Så da hans far dukker op og beder om hjælp, havner han i en undergrundsklub i London, hvor kun de rige og magtfulde har en chance i et spil med livet som indsats. Fra hver deres side af Jorden tvinges brødrene til at kigge indad og beslutte, hvem de hver især vil være. Og hvad de er villige til at ofre på vejen.Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion.

Avery skal bare overleve nogle få uger mere i Hawthorne House, før arven endelig er hendes. Mens uret tæller ned, banker en uventet gæst på døren. Det står hurtigt klart, at der er en sidste gåde, der skal løses, og Avery og Hawthorne-brødrene hvirvles ind i et farligt spil mod en ukendt og magtfuld modstander. Men noget er forandret: Avery er ikke længere en del af gåden eller et redskab. Hun er selv en spiller. Og hun er færdig med at vente på det næste spor. Hvis der er noget, Avery har lært, er det, at man må tage, hvad man vil have – og aldrig lade nogen tage noget, man ikke vil af med. Nogle ting er for dyrebare til at sætte på spil …”The Final Gambit – Slutspillet” er tredje del af The Inheritance Games-trilogien. Om forfatteren:Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion. Både ”The Inheritance Games” og ”The Hawthorne Legacy” strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste ved udgivelserne og er vindere af Goodreads Choice Awards.

“Finsk litteratur ændrer sig til verdenslitteratur i hænderne på Olli Jalonen ... Ingen andre finske forfattere er i nærheden af at skrive som ham.” Helsingin Sanomat I HIMMELKUGLEN tager den store finske forfatter Olli Jalonen os med på en eventyrlig rejse tilbage til år 1679, hvor vi er vidne til sammenstødet mellem religionog videnskab, set gennem drengen Angus’ øjne. Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabeligeundersøgelser af stjernehimlen. Halley lærer Angus om stjernerne, universet, og hvordan man træner sit syn og bliver et oplyst og tænkende menneske. Ved sin afrejse giver Halley Angus en opgave, hvor han skal markere stjernebillederne på nattehimlen hver nat. Der venter Angus mange andre store og farefulde opgaver, men mødet med Edmond Halley og drengens uovertrufne syn bliver det, der redder hans liv.HIMMELKUGLEN er en historisk roman, inspireret af den verdensberømte videnskabsmand og astronom Edmond Halleys liv. Halley var den første, der kortlagde en komets bane, og han fik den opkaldt efter sig som Halleys Komet. OLLI JALONEN har arbejdet i over 30 år på denne roman, som han blev inspireret til at skrive da han i starten af 1990'erne rejste med et træskib til øen St. Helena, og på den lange rejse læste han mange beretninger om øen og om Edmond Halleys rejse dertil i slutningen af 1600-tallet. Olli Jalonen er født i 1954 i Finland, ph.d. i litteratur og en af Finlands mest anerkendte og prisvindende forfattere. Han er oversat til flere sprog og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange. I 2018 indbragte HIMMELKUGLEN ham Finlands største litteraturpris, Finlandiaprisen.

Det er snart fastelavn, og Momo skal klædes ud. Butikken er fyldt med superhelte. Riddere. Soldater. Robotter. Astronauter. Far peger begejstret på en flyveøgle med vinger i snoretræk, men Momo ser den slet ikke. Han ser kun det smukke, glitrende fuglekostume med blågrøn fjerpragt.Da Momo kommer hjem fra skole, har far en overraskelse til ham. Den er grå og brun og alt for stor. Det var slet ikke de vinger, Momo drømte om. ''Påfugl'' er en smukt illustreret og poetisk billedfortælling om kønsforventninger og identitet - og om vigtigheden af at blive set og mødt, som den man er.Om forfatteren:Ane Bjørn (f. 1984) er forfatter og illustrator. Hun debuterede i 2015 med børnebogen ''Da natten blev væk'' og har siden bl.a. udgivet den grafiske fortælling ''Omvendt Sne'', samt billedbøgerne ''Bjørnebarn'' og ''Trylleblik''. I Ane Bjørns bøger er illustrationerne et sprog, der kan give form til alt dét, der for børn (og voksne) kan være svært at favne med ord: drømme, frygt, sorg, vrede, fantasi og store følelser.

Digterens appel er klar: Drag ud i verden, og tag mest muligt af den ind! Amerikansk litteraturs absolutte hovedværk af den selvlærte Walt Whitman udvider registret for hvor store forskelle et enkelt jeg kan rumme. Man mærker, at Whitmans mesterværk er fra Den Amerikanske Borgerkrigs æra. Ordene strutter af begejstring over tidens nye tanker om demokrati, lighed, individualisme, frihed og opgør med slaveri. Sang om mig selv har ikke været oversat i 50 år, men nu har Jakob Levinsen gendigtet det berusende overflødighedshorn af ord, som bare bliver ved med at ramme generationer af læsere med stadig nye poetiske efterskælv. Parolen om at 'rumme utallige' genfortolkes i dag af kunstnere som Stephen King, Bob Dylan og Zadie Smith. Ikke for ingenting bærer den selvoverskridende helt i tv-serien Breaking Bad navnet Walter White; han er som forvandlet, da han en dag fisker en bog med Whitmans digte op fra sin gamle kasse med gemte sager. – Gemt, men aldrig glemt.

Med imponerende visuel hukommelse beretter Misse Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring. Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur. Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen. Uddrag af bogen Krigen brød ud den 1. august 1914, og det husker jeg meget tydeligt, for den 1. august var min fars fødselsdag, og da havde vi altid besøg af hele familien, også i 1914. Vejret havde været varmt og trykkende, og hen på eftermiddagen blev det et heftigt tordenvejr. Jeg husker, at der på marken syd for gården stod rug, som mændene havde været ude at se på. Hen imod aften begyndte kirkeklokkerne at ringe, og stemningen, der ligesom vejret havde været trykkende, blev nu til trykkende tavshed. Jeg forstod da så meget af det hele, at det måtte være meget alvorligt på grund af det fremmede ord, mobilisering, som jeg havde hørt flere gange i dagens løb, og krig, vidste jeg, var noget meget uhyggeligt og slemt. Alle mine onkler havde fået deres mobiliseringsordre og skulle af sted i de første dage. Selskabet opløstes helt stille, for alle tog hjem til deres, og vi fulgte med den sidste vogn et stykke af vejen. Om forfatteren Marie Kjestine Høier, født Sørensen (1904-87), kaldet ”Misse”, voksede op på slægtsgården i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun blev i 1926 gift med lærer ved Klovtoft Skole Peter Høier (1899-1992). Misse Høier virkede som håndgerningslærer og var aktiv i den lokale ungdomsforening. Hun efterlod en række lokalhistoriske værker, slægtshistorie og erindringer.

Vores døde hud - Roman. Natalia García Freire. Vores døde hud udforsker denne underverden og kæder Lucas’ minder om barndommen sammen med nutiden og reflekterer over ondskab og sygdom, vanvid og død. “One of three short debut novels that most stood out this year in Latin America.” Jorge Carrión, The New York Times

Rebecka er ny i jobbet på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn. Hun ved ingenting om integration, men det gør ikke noget. Det eneste, som jobbet kræver, er, at man er god til at følge reglerne i proceduremappen. Rebecka får ansvaret for tre unge afghanske drenge. Ahmed danser med hofterne, Hamid har brevet fra udlændingestyrelsen liggende på sengebordet, og Zaher trasker stille rundt i gangene i sine glitrende plastiksandaler. Rebecka forsøger at bevare distancen, men det er svært, når der er ægte liv, skæbner og følelser på spil.Gennem små, korte kapitler, fortalt i et præcist sprog, skildrer Elin Persson hverdagen på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn set fra den ansattes perspektiv. Vi hører om drømmene, kriserne, sammenholdet, skænderierne og den lange ventetid på svar.Om forfatteren:Elin Persson (f. 1992) er uddannet socialantropolog og har gået på skrivelinjen på Jakobsbergs Folkhögskola. Når hun ikke skriver, arbejder hun med socialt arbejde. "De afghanske sønner" er hendes debutroman og er i Sverige nomineret til flere priser.

Sommeren 2017: Mariam og datteren Iben kommer op at skændes under en indkøbstur. Da Iben bliver væk, er Mariams første indskydelse, at datteren har gemt sig for at straffe hende. Hun ved, at hun burde gå rundt og lede, men i stedet kører hun væk i raseri. Først da hun kommer hjem til sin mand om aftenen, går det op for hende, at Iben ikke er løbet sin vej. Hun er forsvundet. Så da politifolkene Roe og Ronja bliver sat på sagen, er der allerede gået mange timer siden nogen sidst så Iben. Begyndelsen af 00’erne: Liv læser til sygeplejerske og bor i et kollektiv med to unge fyre. Efter en fest beslutter kollektivet sig for at købe en kæmpe pyton, som de døber Nero. Liv er draget af slangen fra første sekund. Hun passer den på sit værelse og udvikler en usædvanlig og intim forbindelse med den. Men i takt med at slangen vokser, skal der også større og større bytte til at mætte den…"Krybdyrmemoirer" er en makabert dragende historie med mord, svigt, en mystisk guldnøgle – og et hamskifte eller to.Om forfatteren:Silje O. Ulstein (f. 1985) er cand.mag. i litteraturformidling og uddannet på den norske krimiforfatterskole og Skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterer med "Krybdyrmemoirer", som allerede er solgt til mere end 10 lande.

VIDA - Noveller. Patricia Engel kortlægger landskaber, både ydre (New Jersey, New York, Miami, Bogotá) og indre, I denne fantastiske debut, hvor den gennemgående figur er Sabina - seriøs, vittig, skiftevis forsigtig og hensynsløs, åben for forandringer, men skeptisk over for deres varighed.

En personlig gavebog til teenagepigenOrd er vigtige. Nogle ord er vigtigere end andre. Indimellem tager vi store ord i munden:”Jeg elsker dig!””Hvor er du smuk!”Det betyder meget, at vi tør det og gør det. Denne bog er tiltænkt en datter, en niece elleret barnebarn i alderen 13-16 år. Men den er ikke færdigskrevet. Der mangler de ord, som opmuntrer og bygger bro til lige præcis hende. Her er altså muligheden for at tage betydningsfulde ord i munden og fastholde dem på papir. Sara Dahlmann skriver kort og medlevende om bl.a. personlighed, udseende, familie, venner og forelskelse, tro og mod på livet. Forældre eller andre nære guides til at nedskrive personlige opmuntringer, sjove anekdoter, tanker og råd til deres datter.Bogen er smukt illustreret og med god plads til håndskrevne kommentarer, billeder og pigens egne noter.En betydningsfuld gaveidé til konfirmation, nonfirmation eller fødselsdag.

Denne bog handler om at opdage den anden. Den tager udgangspunkt i det nære forhold mellem to. Forholdet selv er en forviklet affære. I forholdet bliver man en anden, i og med man bliver den andens anden. Forviklingerne foregår i det ubevidste. Idet vi danner forhold til hinanden, indlejres der således samtidigt kim til de fleste af de problemer, vi støder os på i forholdet til den anden. Vore muligheder for at opdage den anden og tale om det, der fra bagsiden af forholdet kommer i spil imellem to, går via samtalen. Men samtalen selv er også et forviklet sted, og dens forviklinger må opdages, før de kan bruges til skabe veje i samtalen, så de to kan mødes der. Samtalens forviklede grundvilkår udredes i bogen. Vi lever i en tid med det, forfatteren kalder løse tidsforbindelser. Og den løshed i tiden har en betydning for vore muligheder for at gribe os selv i mødet med verden og den anden. Dette forhold til tiden går som en anden åre gennem bogen. Bogen er en opdagelsesrejse ind i vore grundlæggende eksistensvilkår. Vi må, fordi vi er talende væsner, skabe adgang til verden ved at forvikle os ind i det ubevidste. Bogen kan således også læses som en introduktion til psykoanalysen af i dag, og den giver sit bud på, hvad denne kan bidrage med til tiden. Uddrag af bogen Spørgsmålet, som altid ligger implicit i et forhold, er: ”Hvad vil du mig?” Det er på en kryptisk måde det spørgsmål, der vil komme til at gøre sig gældende i forhold. Hvad vil du mig, og hvad vil jeg dig, danner en kringlet forvikling. I forholdet er den ene netop på det spørgsmål afhængig af den anden, des mere des mindre dette kryptiske forhold er opdaget. Det, de vil med hinanden, kommer til at flette sig ind mellem dem og kan danne filtrede knuder, som vi skal se andre eksempler på. Da det, den ene vil med den anden, aldrig kan falde sammen med det, den anden ønsker, opstår problemerne. Det når ikke sammen af sig selv. Om forfatteren Jane Bykær er cand.mag i idéhistorie, psykoanalytiker og ergo- og psykoterapeut MPF. Hun har i årrække arbejdet på psykoterapeutisk afsnit på OUH, siden som koordinator og leder i et familiehus og desuden arbejdet med sorg og krise. Jane arbejder nu som privatpraktiserende psykoanalytiker og modtager både individuelt, par og familier – børn, unge og voksne.

Fortællingerne i Permafrost tager afsæt i Svalbard, tæt på Nordpolen, så langt ud som man kan komme uden helt at forlade civilisationen. Et sted, hvor ingen rigtig har hjemme, og hvor de fleste er sæsonansatte eller turister, der har svært ved at agere og navigere i den barske og farlige natur. Et sted uden oprindelig befolkning, og som huser flere isbjørne end mennesker, og hvor alt foregår på naturens præmisser. Fortællingerne kredser alle om yderpunkter i verden, om stedet som undtagelsesstilstand; et sted, man flygter til eller fra. Teksterne viser mennesket som sin egen værste fjende – allerede fra det øjeblik,vi træder uden for vores dør. Bogen er støttet af Statens Kunstfond. Eva Botofte (f. 1960) er forfatter,oversætter og cand.mag. i kunsthistorie, litteraturvidenskab og sprog. Hun har skrevet en række digtsamlinger, som er oversat til italiensk, tysk og engelsk. Ud over at skrive er Eva Botofte også kunstner og har lavet de ni tuschtegninger i Permafrost.

15 interview med etniske minoriteter fra alle dele af samfundet giver et godt indblik i den udvikling, som mange med etnisk minoritetsbaggrund gennemlever i dagens Danmark.Pressen skrev:Lad det være sagt med det samme. Bogen er ikke blot lærerig og interessant. Det er flere steder direkte gribende at erfare de problemer, de usikkerheder og de umulige valg, mange af disse mennesker står over for, uanset køn, alder, farve og religion. ...Denne bog viser mange steder at vi, som er født i Danmark, har meget at lære. Ikke kun om indvandrere, lige så meget om os selv. De enkelte interviews burde anvendes i de højere klasser i folkeskolen og i gymnasiet.- Kristeligt DagbladDet er skræmmende læsning om et folk, der skiller indvandrere efter oprindelse, farve og religion...Som Bashy Qurasjy skriver, kommer svarene fra disse brunøjede mennsker "direkte fra hjertet" midt i en skinger tid. De er i bedste forstand en læsning og en tanke værd...Hans bidrag er til en fire-fem alpehuer med det hele.- Politiken

Moden har været et af de mest indflydelsesrige fænomener i den vestlige civilisation siden renæssancen. Den har underlagt sig stadig flere områder af det moderne menneskes livsverden og er nærmest blevet en ´anden natur´ for os. En forståelse af moden burde derfor kunne bidrage til en forståelse af os selv og vores handlingsliv. I filosofien er moden imidlertid blevet forbigået i stilhed, muligvis ud fra den tanke, at dette det mest overfladiske af alle fænomener ikke skulle være et værdigt studieobjekt for et så ´dybt´ fag som filosofi. Svendsen ser det anderledes.

Pave Johannes Paul II (Karol Józef Wojtyła, 1920-2005, pave fra 1978) var et menneske, der bar mærkerne af det 20. århundredes dramatiske begivenheder på legeme og sjæl: nazismen, kommunismen og terrorismen. I denne bog, der bygger på en række samtaler omkring årtusindskiftet, skænker han os sit åndelige testamente. I ligefremme og personlige betragtninger reflekterer han over eviggyldige spørgsmål som ondskabens mysterium, frihedens gave og Guds barmhjertighed som det sidste, afgørende ord, men også over betydningen af Polens og hele Europas identitet i lyset af Evangeliet og den nyere historie. Bogen var Johannes Paul II's sidste værk, der udkom kort før hans død i 2005. Den udgives nu på dansk i anledning af hans saligkåring i den 1. maj 2011 i Rom. I denanledning er den blevet forøget med et forord af biskop Czeslaw Kozon, der flere gange har mødt Johannes Paul II, og et efterskrift af Torben Riis samt et tillæg af farvefotos fra pontifikatet.

Den danske kulturarv indtager en fremtrædende plads i den aktuelle politisk-kulturelle debat. Det er et nøglebegreb, når det danske samfunds kulturgrundlag bliver drøftet.I dag bruger vi alle begrebet kulturarv, men som oftest uden at afklare, hvordan det skal forstås. Der findes flere tolkninger af begrebet, og den forståelse, man har af begrebet, har afgørende betydning for, hvor man bliver placeret i kulturarvsdebatten, og hvordan kulturarv i praksis forvaltes.Hvad er kulturarv?Hvorfor hæges der om den?Hvordan tages der vare på den?Hvem forvalter den?Til hvem videregives den?Er der konkurrerende diskurser om kulturarv?Hvorfor udgør det et identitetspolitisk konfliktfelt?Hvad kendetegner en demokratisk tilgang til kulturarv?Det er de spørgsmål, som Bernard Eric Jensen vil besvare i et forsøg på at fremme en mere eftertænksom og selvkritik omgang med kulturarv(en).

Modejournalisten Ella Franks vildeste drøm går i opfyldelse, da hun accepterer stillingen som chefredaktør for verdens største modemagasin, som er ved at blive lanceret i Skandinavien. Men midt i drømmen indser Ella, at hun skulle have været mere forsigtig med, hvad hun ønskede sig. Det tilbud, der virkede for godt til at være sandt, med indflydelse, penge og luksuriøse champagnearrangementer, viser sig snart at være netop det – for godt til at være sandt. Og en ulykke kommer sjældent alene. Da Ellas liv falder fra hinanden, ved hun ikke længere, hvad hun skal gøre. Udmattet og skuffet booker hun en enkeltbillet til Indien og tjekker ind på en ashram. Der møder hun meditationslæreren Amit, som åbner hendes øjne på flere måder, end hun troede var muligt. Enkeltbillet til Indien er en feelgood-roman om at nå en blindgyde og lære at finde nye veje fremad. Om livsforandrende indsigter og den magi, der kun kan opstå, når man sætter farten ned og giver plads til den. Bogen var finalist i årets Feelgood hos Adlibris i 2022. Om forfatterenCassandra Brunstedt er født i 1987 og har arbejdet som redaktør, redaktionschef og administrerende direktør på magasiner som Elle Decoration, Elle mat och vin og Metro Mode. I dag arbejder Cassandra som forfatter, foredragsholder og afholder skriveretreats. Enkeltbillet til Indien er hendes debut, og romanen gjorde hende til finalist i årets Feelgood samt nomineret til Adlibrisprisen.

Smuk og stemningsfuld debutroman om sorg, søsterskab og en teenagepiges kamp for at finde sig selv. 11-årige Gopi har spillet squash, siden hun kunne holde på en ketsjer. Da hendes mor dør, indrullerer hendes far hende i et hårdt træningsregime, og spillet bliver hendes verden. Langsomt vokser hun fra sine søstre, og hendes liv reduceres til sporten: serven, volleyen, drevet og skuddet. Men hun er ikke alene: På banen er hun sammen med sin far og den talentfulde 13-årige dreng Ged. "Western Lane" er en uimodståelig coming of age-historie, der hylder uskylden og familien. Om forfatteren: Chetna Maroo er født i Kenya og har boet Storbritannien, siden hun var et år. Hun er vokset op i Luton, i en søskendeflok på seks. Hun har fået udgivet noveller i bl.a. The Paris Review. "Western Lane", som er hendes debutroman, var longlisted til Booker-prisen.

Joe er bøsse. Det har han selv fortalt. Men hans ven Benjamin vil hverken rigtigt tro eller acceptere det. Og han er i hvert fald ikke ligesom Joe …”Hate crime – en kærlighedshistorie” er et ungdomsdrama om identitet, kærlighed og forelskelse.Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er opvokset på Amager, først i Reberbanegade og sidenhen i en nedlagt legetøjsbutik ude ved Flyvergrillen. Han debuterede i 1998 med romanen ”Forhud” og har siden skrevet en lang række bøger for børn, unge og voksne, dramatik til teaterscenen og manuskripter til radioteaterstykker, dokudramaer, novellefilm og tv-serier. Han arbejder også som billedkunstner og har været radiovært.

Callie elsker teater. Og selvom hun er totalt klar på at være med i skolens nye teaterstykke, synger hun slet ikke godt nok. I stedet har hun fået en rolle bag scenen, og hun er fast besluttet på at lave kulisser, der vil gøre selv en professionel skuespiller misundelig - med kun et skolebudget til rådighed. Men kan hun det? Hun ved ikke særlig meget om tømrerarbejde, billetsalget går dårligt, og skuespillerne har problemer med at arbejde sammen. For ikke at tale om de charmerende brødre, der pludselig dukker op og gør tingene endnu mere komplicerede ...Raina Telgemeier henter inspiration fra sit eget liv i denne humoristiske fortælling fyldt med venskab,forelskelser og masser af drama!Den prisvindende amerikanske forfatter og tegner Raina Telgemeier står bag de grafiske memoirer Smil, Søstre og Kvalme, der alle røg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste og indbragte Telgemeier fire af de prestigefyldte Eisner-priser. Drama er blevet udnævnt til en Stonewall Honor Book – den første pris for LGBTQIA+ bøger i USA.

Den stilfærdige malersvend Edvard er en reserveret mand, som går mest op i at passe sit arbejde. Han lever alene, men ved mødet med en kvinde, der for ham fremstår som særligt god og tillidsvækkende, lukker han sig op og begynder at fortælle om sit liv. Imens han maler hendes lejlighed, tegner hans historie en skæbne, der aldrig rigtig foldede sig ud. Hele livet har Edvard suttet på den sten, han som barn tog i munden, og ved den fastholdt minder fra barndommen. Gennem Edvards naive blik, portrætterer hans lille, fortættede fortælling både ham selv og et provinsmiljøs udvikling i tiden før og efter den anden verdenskrig."Et godt menneske" udkom første gang i 1995.”Flot roman fra Grønfeldt” - Politiken”En fin lille roman (…) Fængslende især ved billedet af den barndom, som vi for altid er forvist fra, og som vi aldrig kan slippe.” - Berlingske”Sproget er en nydelse (…) Ingen af Grønfeldts læsere vil kunne skuffes, og hun bør vinde nye.” - Bibliotekernes lektørudtalelse"Vibeke Grønfeldts roman er den mest klare, hun har skrevet. Et rystende portræt af det gode menneske." - B.T.Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016.

Frygten lagde jeg fra mig for længe siden, da jeg var tolv, forlod den mig, jeg fortæller dig om det senere, det lover jeg, senere får du det hele at vide, men ikke endnu, lige nu skal du se tatoveringen på min arm, vær modig står der, brændt med tykke sorte tegn.Glemmer jeg er en autofiktiv roman om et voldsomt minde. Om en barndom i Hellerup med bøger, klassisk musik og økonomisk overskud. Udadtil en privilegeret opvækst, men bag hjemmets vægge foregår uhyrlige hændelser, der dukker op som erindringsstykker hos den voksne jeg-fortæller og får hende til at flygte - ud i nattelivet, ned til Mellemøsten, væk fra sin familie og sig selv. En fortælling om hvor svært det kan være at huske og om kampen for at lære at leve med fortiden.

I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ukendt ensomhed. En hjemme-ude-hjem-fortælling om en livskrise og den evige jagt efter mening. Om forfatteren: Stine Ellerbæk (f. 1977) er journalist og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie. Hun har tidligere udgivet reportagebogen De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr og den prisbelønnede P1-serie Kiggerpigen. En skov at fare vild i er hendes skønlitterære debut.

En mand bliver reddet fra druknedøden i Middelhavet. Da han kommer til sig selv, har han mistet hukommelsen, og det eneste, der kan føre ham på sporet af hans egen identitet, er et lille negativfotografi, som er skjult i hans hofte. Fotografiet indeholder informationer, der giver ham adgang til en bankkonto i Zürich, hvor det viser sig, at hans navn er Jason Charles Bourne. Eller er det? Der er så meget ved hans identitet, der ikke stemmer, og da det går op for ham, at nogen er ude på at slå ham ihjel, begynder en vild jagt på sandheden om hans identitet."Bourne-identiteten" er første bog i Robert Ludlums ikoniske spionserie om Jason Bourne. De populære film af samme navn med Matt Damon i hovedrollen er inspireret af Ludlums bøger.Robert Ludlum (1927-2001) var en amerikansk forfatter, der stod bag en lang række populære spionthrillere, som er blevet solgt i over tre millioner eksemplarer verden over. Han er bedst kendt for spionserien om Jason Bourne, der i 2002 blev filmatiseret med Matt Damon i hovedrollen.