Bøger om Ingemann

Ingemann er en af vore fire store, danske salmedigtere. Han var ikke som Kingo, Brorson og Grundtvig teolog, men en digter, der skrev salmer. Salmerne er på én gang båret af den tro, han havde med sig fra en tryg barndom i en præstegård, og af hans urolige hjerte, spændt ud mellem himmellængsel og forundret kærlig sans for det mindste og det største i naturen. Niels Thomsen, tidligere rektor på Præstehøjskolen, viser i sine tolkninger, hvorledes salmerne giver ord til folkelig religiøs kristendom i Danmark.

Bogen indeholder H.C. Andersens erindringer fra han er halvtreds år gammel, til han er treogtres. Holdepunkterne i disse – fortsatte – erindringer er en række breve, som han skrev til Bernhard Severin Ingemann, og som han modtager fra Lucie Ingemann efter hendes mands død. Som i ”Mit Livs Eventyr” oplever vi igen H.C. Andersen på en lang række rejser herhjemme og til udlandet, herunder for eksempel til Paris, hvor han ikke kun én, men to gange rejser til for at se byens store verdensudstilling, Exposition Universelle, på Champ-de-Mars i Paris. Vi oplever ham også på rejser til Sverige, Spanien, Italien og Tyskland, hvor han møder en lang række kulturpersonligheder, herunder blandt andre komponisten Richard Wagner. Bogen indeholder tillige en fyldig skildring af H.C. Andersens udnævnelse til æresborger i sin fødeby Odense. De sidste syv år af sit liv udgav H.C. Andersen ingen erindringer om; han døde halvfjerds år gammel hos sine venner, skibsreder Moritz Gerson Melchior og dennes hustru Dorothea Melchior i deres hus Rolighed på Østerbro. Bogen er redigeret af mag.art Jens Staubrand

Drejergaard savner evighedsdimensionen i den danske gudstjeneste, sådan som den har udviklet sig i de senere mange år, hvor eskatologien – læren om de sidste tider – ikke levnes megen plads hverken i prædikener eller i nyere salmer. Og han har en vigtig pointe her, som han udfolder i en grundig gennemgang af de salmer af de store gamle salmedigtere Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann, der gang på gang slutter deres salmer med et blik ud mod evigheden. Synsvinklen er spændende og åbner læserens øjne for salmedigternes forskellige syn på både livet her og hisset, men viser også, hvor vigtigt og uomgængeligt det har været at hvælve himmelrummet med alt, hvad det rummer af betydninger, over gudstjenesten og gøre det klart, at kirken er et lille Himmerige her på jord, hvor vi får lov at skue ind i Guds rige. Fra Lisbeth Smedegaard Andersen forord Uddrag af bogenHvis man tænker Gud med som skabelsesmagten i det givne menneskeliv, må Gud også tænkes med i den anden ende ved livets afslutning og tilintetgørelse. Også i tilintetgørelsen er Gud til stede som den Skaber, der har magt til at genoprette alt i sit rige. Ellers er den ubetingede tilgivelse af mig, som kom til orde i Jesu forkyndelse, intet andet end en bagatellisering af den nød og elendighed, som jeg ved min kulturelle og politiske virksomhed har bragt over andre. Jesu betingelsesløse tilgivelse giver kun mening på baggrund af hans forventning om Guds riges forestående komme. Hvis ikke denne eskatologiske horisont er tænkt med, bliver det kristne budskab meningsløst, fordi gudsbegrebet mister sit indhold.Om forfatteren Kresten Drejergaard (f. 1944) er opvokset i et grundtvigsk miljø. Han blev teologisk kandidat fra Aarhus Universitet i 1970. Derefter ansat i et forskningsstipendium under Det Teologiske Fakultet. Sideløbende hjælpepræst ved Mårslet Kirke. Sognepræst i Asperup og Roerslev Sogne 1974. Biskop over Fyens Stift i 1995. Præst i Den danske Kirke i Schweiz 2012-16. Har skrevet artikler og bøger om folkelige, teologiske og kirkelige emner.