Bøger om Kommunisme

Enflygtning i Paradis er en socialrealistisk skildring af livet underkommunismen i Rumænien i 1980'erne. Hovedpersonen prøver at flygte fra landet,men han bliver anholdt på grænsen til den tidlige Jugoslavien. Efter flerefængselsophold lykkedes det for ham at flygte fra Rumænien og ankommer tilDanmark midt i 1980'erne efter en lang tur igennem Europa som asylansøger, ogsenere får status som politisk flygtning. Romanen rummer også temaet”nydanskhed”, og man kan få et indblik i, hvad der kan få et menneske til atforlade sit hjemland og familien for altid. Desuden portrætteres nogleflygtninge som hovedpersonen møder i flygtningelejere, på sprogskoler osv.Hovedpersonen prøver at integrere sig i sit nye land, og begynder at holde afdet, og hans beskrivelser viser de mange positive aspekter af det danskesamfund.

Omdrejningspunktet i spændingsseriens tredje bind omkring den godmodige kriminalassistent Alex Nash og beboerne i en lille californisk badeby ved San Francisco er denne gang en eftersøgt, ung stjernedanser fra et Las Vegas-show, der i et hæsblæsende flugtforsøg fra myndighederne forulykker med sin bil under et voldsomt uvejr i Willow Bay. På den anden side af San Francisco-bugten deltager kriminalassistent Alex Nash i opklaringen på et grusomt mord begået på den berygtede dødsgang i San Quentin-fængslet. Uvejret, der raser i skyerne over Golden Gate Bridge, accelererer nådesløst og udvikler sig til en ødelæggende og sjælden californisk snestorm. Morderen forsvinder sporløst, mens indbyggerne i hele Marin County og omegn tvinges i øjeblikkelig isolation. Sideløbende er en uventet nytårsgæst nået frem til fyrmesterboligen på toppen af Cedar Hills hos den sygdomsramte professor i kunsthistorie, Linn Graham. Alene og forsvarsløs er hun tvunget til at huse og pleje den sårede fremmede, hvis uhyggelige fortid gemmer på en grum opvækst i Fidel Castros kommunistiske Cuba og et slumkvarter i The Bronx, New York. I kulisserne spøger den rødhårede, manipulerende advokat Carmen Dupont, en såret ulvehund og en mystisk, keltisk nabokone med skumle clairvoyante evner. Og i et kapløb mod tiden, må kriminalassistent Alex Nash nu forsøge at samle alle ledetråde i sin hæsblæsende jagt på den grusomme, undslupne morder.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlNicole W. Fox, f. 1963, er opvokset nær Bristol i Storbritannien. Hun bor i dag i Hejls syd for Kolding. Hun er uddannet engelsk korrespondent ved Røde Kors og har efterfølgende arbejdet mange år indenfor modebranchen. Fabergés Hemmelighed er hendes debutroman - delvist inspireret af barndommen i en britisk RAF-familie og et længere ophold i San Rafael i USA og sammenflettet i parallel-fortælling gennem verdens-historiens store epoker. Romanen er første del af en spændingsserie med politi-manden Alex Nash som gennemgåede figur.

Hilmar Iversen er en belæst mand, han kan sin bibel og sin Marx, og han har læst Kier­kegaard og Nietz­sche. Han er kommunist, men en ensom af slagsen, og mest at alt minder han om en tragikomisk antihelt som han drager af sted til den span­ske bor­gerkrig. Nu er hans krig forbi, såret af en vild­faren kugle fra si­ne egne ligger han på republikkens hospital i Murcia og indser at dette er begyndelsen til det definitive sammenbrud."En fabelagtig roman." Stavanger Aftenblad 6 stjerner Arbeiderbladet og VGHilmar Iversens ensomhed er fortællingen om et desillusioneret menneske der i 1953 - 44 år gammel - finder sin gamle dagbog frem og ser tilbage på sine "ulykker". Hilmar Iversen er en ensom arbejdsløs akademiker der henslæber en grå tilværelse i 1930'erne som arkivar i kommunistpartiet. Indtil han bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig og oplever krigens gru og brutalitet og meningsløshed - ligesom George Orwell og Arturo Barea har skildret den spanske borgerkrig i deres bøger. Man hører om livet i skyttegravene, om støvet, tørsten og heden, som kan tage livet af de fleste - om ikke en vildfaren kugle gør det. Om den dag Nordahl Grieg kommer på besøg og læser op af sine digte og forærer Hilmar Iversen sin trøje. Om den interne splittelse mellem kommunister og anarkister, for Moskva-processerne fandt også sted i Barcelona, som Hilmar Iversen skriver i sin dagbog. Romanen starter med den scene hvor krigen er forbi for hans vedkommende, en vildfaren kugle - som stammer fra hans egne - har reddet hans liv og sendt ham først på hospitalet, dernæst hjem til Norge. Og hans dissektion af krigen er sylespids og uden bedøvelsesmidler: "I har hørt at i den krig var der ingen forskel på folk, at det var en krig for frihed. Men jeg siger jer: At være med i den krig var som at gå frivilligt i fængsel. I den krig var halvdelen af os dissidenter. De blev sendt ud i krig uden våben og udstyr. Jeg siger det lige ud. De blev likvideret af deres egne." Og bagefter sidder man tilbage med det samme indtryk som man får ved at læse Remarques Intet nyt fra Vestfronten: i en krig er alle tabere. Jan Jacob Tønseth, f. 1947, har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire, men det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse og seks stjerner af flere anmeldere, som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Stavanger Aftenblad kaldte den "en fabelagtig roman", og Aftenposten skrev: "Det som måske imponerer mest er den gennemarbejdede sprogføring, men frem for alt de virtuose taktomslag i tekstforløbet. Afslutningen er blændende og kompromisløs, et fortælleteknisk øksehug." Siden er der kommet yderligere to kritikerroste bind om Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), sådan at der nu foreligger en trilogi, der utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.Uddrag af anmeldelser:"Aldeles fremragende ... nådeløs og hudløs ... en fabelagtigt husket beretning ... som jeg ikke kan huske at have læst magen til siden Remarques berømmelige 'Intet nyt fra Vestfronten'." Carsten Clante, DR"Tønseth fortæller, med Hilmar som talerør, i et enkelt og stærkt sprog om den omskiftelige og forvirrende tid, så forventningerne til de næste to bind om Hilmar er store." Karen Just, DBC-lektør"Det er lidt af et kunststykke, ja, ordentlig kunst fra forfatterens side, at balancere den forfærdende alvor med komikken i Hilmar Iversens forknytte, pertentlige prosa ... Det er en krydret ret, Tønseth har serveret i den menneskelige elendighed, på en gang saftig og tør. Hilmar Iversen er en lille figur i et stort spil, som stadig ikke er mentalt afsluttet. Han sidder rugende i sin kælder, erkender si

I andet bind af romantrilogien om antihelten Hilmar Iversen befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Hilmar er vendt hjem fra den spanske borgerkrig med ar på krop og sjæl, og under besættelsen har han tilbragt fire år i landflygtighed i Sverige. Han er stadig medlem af det kommunistiske parti, men nages af en indre tvivl på partiet og sagen, og nogle mener også at han har tillagt sig borgerlige vaner.Jan Jakob Tønseth (f. 1947) har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire. Det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse af anmelderne som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Siden hen har Tønseth skrevet yderligere to kritikerroste bind om antihelten Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), og til sammen udgør de en trilogi som utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.I Hilmar Iversens ensomhed mødte vi præstesønnen der henslæbte en grå tilværelse i 1930´ernes Oslo indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig. I Et venskab befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Slánský, det tjekkoslovakiske kommunistpartis jødiske generalsekretær, bliver arresteret for at være trotskist, titoist, zionist og CIA-agent, og på et møde i det norske parti står Oskar, sportsjournalist i partiavisen Friheten, frem og hævder at der også er en Slánský, en trojansk hest, indenfor Norges Kommunistiske Parti. Partiet er i tilbagegang og har brug for en syndebuk. Oskar siger til Hilmar at han ville passe perfekt til at påtage sig rollen som en norsk Slánský. Vi har brug for dit offer, siger Oskar, vær den tvivler, vær den fjende. Vi har brug for en undergraver. En der bevidst og med vilje driver konspirationsvirksomhed. Så partiets tilbagegang kan forklares. Var du ikke i Spanien, Hilmar? Det var Slánský også. Og plejede du ikke omgang med trotskister og anarkister og andet pak? Hilmar indvender at i Spanien var alle i samme båd. Det kan være, siger Oskar, men det vigtige er at det kan bruges mod dig. Hilmar, du er en tvivler. Du tror ikke nok. Der kan stilles spørgsmålstegn ved din loyalitet. Og tilføjer: Du er en borgerlig dekadent. Du er drikfældig. Hvortil Hilmar protesterer og siger: Kald mig anarkist, kald mig trotskist, kald mig hvad som helst. Men kald mig ikke dekadent.En dag bliver Hilmar indkaldt til en kammeratlig samtale hvor han beskyldes for at have begået underslæb for femogfyrretyve øre af partiets kasse, og som en anden forræder bliver han smidt ud af partiet. Da han bagefter møder sin gode ven sportsjournalisten, udbryder han: Jeg er afmønstret, Oskar, jeg har hårdt brug for en pistol. Et venskab blev i 1997 kåret til bedste norske roman af NRK P2s lyttere. Uddrag af anmeldelser:»Et venskab er en av de forunderligste romaner denne læser har oplevet ... Dette er kræsen fortællekunst og en betagende bog ... Jan Jakob Tønseth spinder en magisk ring rundt om læseren ...« Terje Stemland, Aftenposten»Et pragtstykke! ... Dette er så strålende fortalt, med indsigt, forståelse og uden fordømmelse, og dog nådeløst afslørende - om en generation vildfarne idealister ...« VG 6 stjerner»Det er længe siden, man har fået en så klar forståelse af, hvad der kunne drive helt almindelige mennesker til samme grad af fanatisme og fundamentalisme, dengang ideologien ikke hed islam men verdenskommunismen.«Mogens Damgaqard, Fyens Stiftstidende

Den Tyske Demokratiske Republik – DDR – blev oprettet i 1949 og opløst ved den tyske genforening i 1990. Men DDR var mere end en parentes i den europæiske historie. I kraft af den centrale placering, den omfattende stationering af sovjetiske tropper og den stadige forholden sig til det ”andet” Tyskland – den Tyske Forbundsrepublik -, blev DDR mere end nogen anden østeuropæisk stat symbol på den militære konfrontation og den ideologiske strid i det delte Europa.Ulrich Mählert giver en koncis skildring af DDR’s historie fra den kommunistiske magterobring i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig over kriserne op til bygningen af Berlin-Muren i 1961, den efterfølgende, tilsyneladende konsolidering og frem til den overraskende åbning af Muren i 1989 og den tyske genforening.