Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Antologi med tekster fra Andreas Simonsens forfatterskabKan to modsatrettede etiske holdninger være sande på samme tid? Er de i virkeligheden nødvendige for hinanden, for at balancere den etiske handling? Det mente Andreas Simonsen, som gav fænomenet navnet "Diskonjuktion".For at finde frem til en etisk handling, som lader sig realisere, er dialogen mellem to tilsyneladende modsatrettede etiske hensyn altid en nødvendighed.Simonsens tænkning er inspireret af Sokrates, Løgstrup og Bohr, og han trækker desuden på kristen og jødisk etik.Antologien udgives i forbindelse med 100-året for Andreas Simonsens fødsel.
KÆRLIGHEDENS REVOLUTION bringer 15 prædikener af forfatteren. Fra den første holdt i Afrika i 1962 til den sidste - skrevet i 2023. De fleste er valgt fra en præstegerning på Lolland i 42 år. Men efter indbydelser fra andre kirker og med vægt på troskab mod Jesu bøn for kristenheden: ”At de alle må være ét.” Den lægger vægt på Grundtvigs ord om at brænde ”for sandhed og ret.”En prædiken i Tyrstrup Kirke i 1985, er bortkommet, men den handlede om genforening af de splittede kirkesamfund. Vi må i Vestens kirker i Grundtvigs ånd brat afslutte kirkernes splidagtighed. Bogen bringer en tale i Københavns Domkirke og artikler, der vil lydighed mod Jesu ord og Jesu bøn.En artikel er formet som et bekendelsesskrift om jødisk og kristen tro. Bogen henvender sig både til den romersk-katolske kirke, den anglikanske kirke og til folkekirken.Det sker ud fra Reformationens hovedord: ”Skriften alene.” Alle kan forholde sig til den.
Julekalender for voksne om tro, kirke og kristendom. Der er et afsnit til hver dag op til jul, til og med 25. december.Desuden er der syv nyskrevne salmer, og for hver dag er der en rubrik med fun facts, "På denne dato".Fra forordet: "Jeg har bestræbt mig på at lave en julekalender med meget forskellige tekster. Man kan se nogle af teksterne som små korte prædikener eller løse refleksioner. Andre har en mere oplysende karakter – dog blandet op med mine tanker om emnet. Endelig har nogle tekster en klummeagtig form. Nogle af kapitlerne er relativt letlæste, andre kræver måske lidt mere. Men når man kun skal læse et kapitel om dagen, går det nok, tænker jeg. Jeg håber desuden, at tekstforskelligheden gør julekalenderen sjovere og mere interessant at læse".
De fleste læser kun udpluk af Bibelen, men den kan godt læses som en helhed. Det er dog en udfordring, fordi den er skrevet i en stil, der kan virke gammeldags og svær. I “Skurke, helte og Gud” har forfatter og sognepræst Egil Hvid-Olsen genfortalt Bibelens historier, så de er lige til at gå til. Her er ikke kun de kendte fortællinger, men også de fremmedartede, dramatiske og til tider stødende af slagsen.Bibelen handler om mennesker og Gud. Den fortæller, at ethvert godt menneske også indeholder noget ondt, og at ethvert ondt menneske også indeholder noget godt. Skurkene er heltemodige og heltene skurkagtige. Den eneste egentlige helt er Jesus - men han er det ikke på en traditionel måde.Egil Hvid-Olsen fortæller bibelhistorie så det er svært ikke liiige at læse et kapitel mere. Skurke, helte og Gud er en veloplagt tour-de-bibel hvor læseren bliver holdt lige tilpas i hånden til, at det fungerer både for voksne, der kender de fleste highlights på forhånd, og som højtlæsning inden sengetid ... Det er medrivende og fungerer. Liselotte Larsen i Dansk Kirketidende. Egil Hvid-Olsen fortæller virkelig godt. Sproget flyder livligt og mundret og med humor, og når det drejer sig om Det Nye Testamentes fortællinger, er det en sand fornøjelse at være med. [...] Når det kommer til Johannes Åbenbaring, denne mærkværdige og forunderlige afslutning på hele Bibelen, som Egil Hvid-Olsen ganske usædvanligt har valgt at tage med i sin genfortælling, ja, så er han ganske enkelt fremragende. Doris Ottesen i Kristeligt Dagblad.
Frederikke har en rædselsvækkkende barndom. Ved et tilfælde blev hun gennem højskolebevægelsen kristent engageret og med støtte fra en kristen menighed bliver hun opdragerinde på et børnehjem ved Hellerup og senere forstander for en nyoprettet børnehjem med op til 20 drenge. Hendes ry som plejemoder bliver offentligt fremhævet fordi hendes opdragelsesmetoder er "moderne" og beror på kærlighed fremfor pryl og hjemmets børn elsker hende alle højt. Men Frederikke er grundet sin barndom et meget splittet menneske og den kristne fanatisme griber hende og fører hende blandt andet til en løsning på et problem med et barn som bliver skæbnesvangert. Selvom bogen foregår i 1890´erne er bogens forskellige problematikker altid aktuelle.
Denne bog er vævet sammen af Dinah Lichtenbergs store indsigt i Bibelen, hendes fine refleksioner over psykologiske temaer og hendes egne oplevelser med troen på Jesus. Bogen beskriver, hvordan vores billede af Gud former vores ideer om, hvordan Gud ser os. Vores tro er således intimt forbundet med vores eget selvbillede. Tro kan styrke vores selvtillid, livslyst og kærlighed til os selv og andre. Men vores billede af Gud kan også forvrænges på en måde, som svækker disse ting og gør det vanskeligt og lidelsesfuldt at gå igennem livet. Hvordan ser du mig, Gud? er en nærværende bog, som på en unik og flydende måde veksler mellem personlige erfaringer og almene refleksioner over tro og psykologi. I læsningen mærker man tydeligt Dinahs egen tro på Jesus og hendes store kærlighed til livet og andre mennesker.Ole Bjerg,Filosof og forfatter til The Meaning of Being a Man
Det blændende mørke udkom på svensk i 1994 og fik hurtigt status som en klassiker om åndelig vejledning. Bogen er siden kommet i flere udgaver, også på dansk. Dette er en revideret og udvidet udgave, hvor alle kapitlerne fra den svenske udgave for første gang er med.Owe Wikström deler i bogen sin store viden om åndelig vejledning, som den er blevet forstået og praktiseret i en kristen tradition. Han trækker også på egne erfaringer som sjælesørger og psykoterapeut – erfaringer af, at den kristne åndelige vejledning kan hjælpe det senmoderne menneske til at erfare en dyb tillid midt i et liv, der ellers kan opleves kaotisk og fyldt med eksistentiel angst.Udtrykket "det blændende mørke" er et billede fra den kristne tradition, der bruges som en beskrivelse af en side i Guds væsen, men også som begreb for en menneskelig erfaring: Vi kan komme ind i tunneller med et mørke, som i første omgang virker uudholdeligt – men disse tunneller i livet rummer også et overvældende lys, et skær fra en anden virkelighed.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for spiritualitet og den åndelige vej. To af kapitlerne er særligt henvendt til dem, der selv virker som sjælesørgere og åndelige vejledere.Owe Wikström, (f. 1945), professor i religionspsykologi ved Det Teologiske Fakultet, Uppsala Universitet 1984-2012; forfatter, præst og psykoterapeut. Har været hyppig foredragsholder og regelmæssig klummeskribent i dags- og ugepressen. Har skrevet en lang række bøger inden for psykologi, livsfilosofi, kultur, musik og litteratur, som er oversat til flere sprog – med Det blændende mørke som den mest kendte. På Boedal er tidligere udkommet Med ikonen i lommen.
Livet leves forlæns, men forstås baglæns.Det er den 12. februar 2054 og Yasmin er snart 92 år gammel og går en tur igennem København, hvor hun tænker tilbage. Barndommen i Alslev ved Varde i 60’erne og 70’erne, ungdommen i København i 80’erne og 90’erne, tiden med familien i første halvdel af 2000-tallet.Hun tænker på hvordan hun levede et let liv, hvor hun og hendes generations behov var i centrum, og man kæmpede om at finde sin identiteten. Hun reflekterer over opløsningen af samfundets faste normer og værdier, og om hvordan pressen, politikerne, erhvervslivet, kirken alle bar en del af ansvaret for opløsningen. Men at det jo ikke altid er en andens skyld, når tingene ikke går som men havde håbet. Hun reflekterer over, hvad det har betydet for hende, for Danmark og for vesten, at vi har sat vores tro på pause, og mere tilbedt penge og personligheden.En samfunds kritisk fortælling der belyser det lange perspektiv, mere end den lille detalje, og forsøger at flytte tidens jagt på detaljen anskuet gennem et mikroskop til at løfte blikket og kigge med den lange kikkert mod stjerne.Bogen er et forsøg på at skabe refleksion hos læseren.
Hans Peter Kofoed-Hansen (1813-1893) var en præst, lærer, samfundsdebattør og forfatter, som ikke blev særlig kendt i sin samtid og siden hen er gået i glemmebogen. En ganske uretfærdig skæbne, eftersom de fem romaner, han udgav under pseudonymet Jean Pierre, rejser store, eksistentielle spørgsmål om liv og død, som må interesse alle, der tænker over meningen med livet, og ikke blot henslæber det som "dorske Jordorme", der aldrig sender "et længselsfuldt Blik mod Himlen". "At hvile i Godhedens Favn" omhandler udelukkende Kofoed-Hansens skønlitterære forfatterskab og er et forsøg på at introducere og relancere en overset digter. Især hans hovedværk, "Kjød og Aand, eller de to Veie" (1845), bør sikre ham en selvfølgelig plads i dansk litteraturhistorie. Alene titlen!De fem Jean Pierre-bøger handler bl.a. om, hvorvidt man kan aflæse et menneskes indre væsen i dets ansigtstræk, hvorvidt man kan få et leveværdigt liv efter, at man i en ung alder har mistet en højt elsket ægtefælle, hvorvidt en bærbar balance mellem tilværelsens fysiske og åndelige dimension lader sig etablere, hvorvidt hver generation er moralsk forpligtet til at sone de foregåendeS synder, og hvorvidt to halvsøskende må forelske sig i hinanden?
En spændende og humoristisk rejse gennem Jesu liv. Her får de mere øvede læsere en fornemmelse af, hvor stærk og spændende fortællingen om Jesus egentlig er. Men hvem var Jesus egentlig? Hvad ved vi om ham? Var han Guds søn? Eller var Josef hans far? Hvad tror vi på, og hvad ved vi? Bogen har en humoristisk tilgang til fortællingen om Jesus og bringer dermed viden om religion og historie ned i en højde, der kan fange børnenes interesse. Dette er den anden bog i nul-komma-fem-serien. Den første var Vikinger på nul komma fem. Bog i serien “Læseuglen” for børn i alderen 7-11 år.
Fasten er ved at blive genopdaget som en tid for stilhed og eftertanke. En tid, hvor vi ved at begrænse os og give afkald kan åbne os for nye indsigter, og vi kan tage skridt mod en ny måde at leve på.Sporene af det skjulte inspirerer til en af de praksisser, der er blevet en del af fasten blandt kristne over hele verden: daglig læsning, i korte afsnit, som næring under vandringen mod påske. Bogen har 47 afsnit, ét til hver dag i fasten, fra askeonsdag til påskedag.”Fasten er ikke en dyster tid, den er ’sjælenes åndelige forår’, som de gamle sagde. Tager vi denne tid alvorligt, kan hjertet ikke undgå at begynde at spire med en fornyet kærlighed. Til Gud og til alt, hvad der lever og ånder på jorden.”
”Hvad er en påskehave,” spørger Johan.Det får Johan svar på lidt efter lidt. Han skal nemlig lave en påskehave sammen med sin mor.Imens fortæller Johans mor, hvad der skete i påsken for mange år siden.Da Johan vågner påskedag, venter der ham en overraskelse.
Hans Egede og Gertrud Rasch sejlede til Grønland i 1721 med deres fire børn. Skibet lagde til på Håbets ø ved mundingen af Godthåbsfjorden, og her boede de i de næste 7 år, hvorefter de flyttede ind i fjorden til det Godthåb, som nu hedder Nuuk, og som blev grundlagt i 1728 af Hans Egede. Hvem var disse to mennesker, og hvad var baggrunden for deres færd til Grønland? Hvilken betydning fik Hans Egede og ikke mindst de to følgende slægtled for Grønland og grønlænderne? I denne bog forsøger forfatteren at nuancere billedet af Hans Egede og hans nærmeste efterkommere ved at beskrive det arbejde, de udførte i Grønland, heriblandt at udvikle et grønlandsk skriftsprog.
De overordnede spørgsmål i Gjentagelsen er at undersøge, hvorvidt en gentagelse er mulig, og i så fald hvilken betydning den har, men tillige at finde ud af, om man vinder eller taber ved, at noget bliver gentaget. Det hele opstår, fordi et ungt menneske henvender sig til Constantin, der er værkets pseudonyme forfatter, og som har nogle refleksioner angående begrebet gentagelse. Det bliver klart, at begrebet gentagelse hos Kierkegaard er at betragte som en filosofisk kategori, men hvad angår det unge menneske, så er hans udlægning, at et menneske er fanget mellem henholdsvis håb, der går på fremtiden, og erindring, der ser tilbage på fortiden. Hos Kierkegaard derimod gives der potentiale for et nærvær i nuet, og det hele handler som altid hos ham om forholdet til Gud, for gentagelsen er ikke mindre end en religiøs begivenhed, der på en måde giver det troende menneske sit tabte liv tilbage.
Denne lille bog handler om den skønneste og ældste af alle folkelige andagter, 'Vor Herre og Frelsers hellige Korsvej'. Den har rod i folkets hjerte. I trangen til livagtigt at forestille sig Frelsens hellige Mysterier og at kunne sige: ''således har det været, og her skete dette, her hint''. I hjerternes trang til at være med i det altsammen.Overleveringen knytter de vigtigste begivenheder under Herrens sidste vandring til bestemte steder. Ved disse steder holdt han sin 'statio', hvilket på det gamle kirkesprog vil sige: at gøre holdt i fromme tanker, i den hensigt at vise Gud sin dyrkelse - og han blev til mode, som var han selv med i den lille trofaste skare, der hin dag fulgte Herren og led sammen med ham.
Møtet mellom hedendom og kristendom i Norden er otte forelæs-ninger om religionsskiftet i Norden, som Fredrik Paasche holdt ved Uppsala Universitet i 1943. Efter Paasches død blev disse forelæsning-er samlet og udgivet af den svenske religionshistoriker Dag Strömbäck i 1958. Allerede ti år tidligere var et andet værk med titlen Hedenskap og kristendom blevet udgivet posthumt. Fælles for begge værker er, at religionsskiftet ses i lyset af den norrøne middelalderlitteratur.
Husk på Guds barmhjertighed er en personlig refleksion over erindringens betydning for tro, bøn og identitet og en praktisk guide til åndelig helbredelse. Teologen og journalisten Dawn Eden Goldstein beskriver, hvordan hun ved hjælp af ignatiansk spiritualitet har sluttet fred med sin traumatiske fortid. Med eksempler fra jesuitterne Ignatius af Loyola, Pierre Favre og pave Frans viser hun, hvordan vi kan møde Gud gennem vores minder og forstå vores fortid i lyset af Guds helbredende barmhjertighed.
Hvad sker der efter døden?Hvad mente de gamle ægyptere, grækere og romere?Hvilke forestillinger har kristendommen om paradis og helvede og vejene til frelse eller fortabelse?Hvilke tanker har islam om "haven" og "ilden"? og hvordan opfatter hinduismens og duddhismen forholdet mellem liv og død?Dertil naturvidenskabsfolks, parapsykologers, spiritisters og mystikeres diskussion af spørgsmålet om liv efter døden
Hvordan skal vi som kristne forholde os til klimaforandringerne og den økologiske krise, der truer med at gøre jorden ubeboelig for vores efterkommere?Peter Halldorf går i dialog med klimaforskerne, der som de gammeltestamentlige profeter slår alarm og taler om et skæbnesvangert valg mellem ”forsømmelsens vej” og ”omsorgens vej”. Og han forsøger at indkredse, hvorfor vi har så svært ved at se situationen i øjnene og ændre vores måde at leve på.Bogen er et bidrag til samtalen om den vision, kirken har brug for, når den skal tale og handle ind i den alvorligste krise i vores tidsalder. Hvis jorden skal reddes, skal der mere til end en økologisk handlingsplan, det kræver en teologisk og økologisk vision, en anden måde at se verden på. Og kirkens kald er at tegne visionen af jorden og dens fremtid.DERFOR SØRGER JORDEN er frem for alt en bog om håb. Hvordan kan vi holde fast i håbet, når der ikke synes at være nogen rationel grund til, at det går i opfyldelse?
DEN SVÆRE KÆRLIGHED tager udgangspunkt i spørgsmålet: ”Hvordan ved man, om man er drevet af frygt, af håb om belønning eller af kærlighed?” Svaret søges i en spiritualitet af selvforglemmende kærlighed, hvor en ikke-dømmende livsholdning er den vigtigste dyd – og den dyd, som omslutter alle de andre.Med den franske ortodokse teolog Olivier Cléments bog "Kilder" som ledestjerne beskriver Peter Halldorf østkirkens tro og åndelighed – og især hvad der adskiller den fra vestlig kristendom. Et af de vigtigste træk er, at moralens grundlag ikke er et sæt leveregler, men kirken som et kærlighedens fællesskab af frie mennesker.DEN SVÆRE KÆRLIGHED er en personlig bog, hvor forfatteren lader os møde nogle af de ortodokse teologer, der i 1900-talet har opdateret arven fra oldkirken. De formulerer en teologisk vision, der er både enkel og svimlende:”Så sammenvævet er vi mennesker med hinanden, og med hele det øvrige skaberværk, at vi holder op med at eksistere, hvis ikke vi omfavner hinanden i kærlighed.”
Efter en svær opvækst i et religiøst hjem i en lille kystby vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger, mens han stræber efter lykken og frigørelsen fra barndomshjemmets snævre religiøse rammer."Lykke-Per" er en udviklings- og samtidsroman og er bredt anerkendt som en af de bedste danske romaner nogensinde. Romanen udkom i otte bind fra 1898 til 1904.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et udsædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.
Bogen tager udgangspunkt i de gamle grækeres opfattelse af kærligheden. Alt lige fra eros, den erotiske kærlighed, til andre former for kærlighed såsom familiekærligheden, som jo er den følelse, der blandt andet strømmer mellem forældre og børn og er en meget kraftfuld kærlighed, samt den uselviske kærlighed, hvor empati er kodeordet, og som er meget relevant set i lyset af en coronapandemi.Bogen analyserer desuden de tre store monoteistiske religioner/trosretninger kristendom, jødedom og islam, dog med udgangspunkt i kristendommen. Hertil kommer det faktum, at religionen har stor betydning for kærligheden, hvorfor de to elementer ”trosretning” og ”kærlighed” er tæt forbundne. Her menes det faktum, at er man født f.eks. af ”kristne forældre” vs. ”muslimske” forældre eller ”jødiske” forældre, vil de fleste blive i den trosretning resten af livet og også finde kærligheden i dette regi. Bogen behandler derfor de vigtigste elementer i de fremherskende religioner og berører også den indflydelse, ”kærligheden” har på vores liv på jorden såvel det faktuelle som det sporadiske, herunder forfatterens opfattelse af, at al ”kærlighed” på jorden udspringer af religion.
Lloyd C. Douglas’ historiske roman "Mens jeg så ham dø" fortæller om Jesu korsfæstelse fra en usædvanlig synsvinkel. Den følger Marcellus, som er med til at arrangere selve korsfæstelsen, selvom han selv ser Jesus som uskyldig. Vi følger hans indre kamp, mens han modvilligt arbejder for at udføre den korsfæstelse, som han inderst inde ønsker at forhindre."Mens jeg så ham dø" er oprindeligt udgivet i 1942 og lå nummer ét på bestsellerlisten i USA i næsten et år. Oversættelse er fra 1944.Lloyd Cassel Douglas (1877-1951) var en amerikansk præst og forfatter, der opnåede stor popularitet i sin samtid. Han debuterede som forfatter i den modne alder af 50 år, men nåede at udgive et væld af romaner, som blev oversat til flere sprog, inden han døde som 73-årig.
"Den store fisker" fortæller den rørende historie om fiskeren Peter og hans plejebarn, Fara, hvis liv ændres uigenkaldeligt, da de møder Jesus og hører hans prædiken. Men i modsætning til Peter, som ender som en af Jesu disciple, har Fara svært ved at efterleve Jesu lære om tilgivelse og fred. Da hun finder ud af, at hun er barn af Herodes, som stødte hende og hendes mor fra sig for at gifte sig med Herodias, bliver hun besat af tanken om at slå ham ihjel, selvom det går imod alt det, Jesus har lært hende og hendes plejefar."Den store fisker" udkom første gang på engelsk i 1954. Oversættelse er fra 1959.Lloyd Cassel Douglas (1877-1951) var en amerikansk præst og forfatter, der opnåede stor popularitet i sin samtid. Han debuterede som forfatter i den modne alder af 50 år, men nåede at udgive et væld af romaner, som blev oversat til flere sprog, inden han døde som 73-årig.
"Kom som du er" er fortællingen om mit liv og min indre rejse med Jesus, fra jeg lærte Ham at kende i 1978 og frem til i dag.Det har været en spændende rejse - til tider næsten for spændende.Det er fortællingen om, hvordan Jesus har forvandlet mit liv, så jeg i dag kan sige, at jeg er "A life changed by Christ". Jeg er ikke perfekt - langt fra - men jeg er på rette vej, og vi arbejder stadig på det, Jesus og jeg. På at jeg må blive den kvinde, Han har skabt mig til at være.Jeg har forsøgt at fortælle om nogle af de situationer, der har gjort mig til den, jeg er i dag.Livet med Jesus og med Gud er ikke en en-vejs kommunikation. Jesus kan tale til os, enten med en hørlig stemme eller i vore hjerter. Han kan lade ligesom en video rulle forbi vort indre øje, hvis Han ønsker at fortælle os noget. Jeg har forsøgt at beskrive nogle af mine egne oplevelser omkring dette.Jeg har forsøgt at beskrive vigtigheden af bøn, af at tilgive, af at have et taknemmeligt hjerte, om korsets betydning, om at vi har englevagt - og mine egne oplevelser omkring dette.Jeg håber, at bogen må blive til lige så stor en opmuntring for dig, som rejsen og bogen har været for mig.
Vor verden behøver fornyelse, vi gør det selv. Fra hver en krog dukker vidnesbyrd op om den afvigende kurs, alle bliver ofre for. Enhver tager udgangspunkt i sit speciale, i sin personlighed og natur.Jeg kommer ind fra bundlinien med en dybt personlig beretning om at finde et ståsted, når udgangspunktet i kristendommen blev til en færd henover den fjerde vej til Vedanta og siden retur. Hvis ærlighed skal føre os og sandhed verificere hvert et skridt, kan færden blive møjsommelig. Miljøet betinger dog bortfald af betænkeligheder, det er tid til at sige tingene ligeud. Vi er alle ganske enkelt for langt ude - i egocentrisk opførsel, magtiver og et ustyrligt forbrug. Vi skal vende på en tallerken. Vi kan det kun, hvis vi tager udgangspunktet i det eneste enhver af os kan bekræfte: JEG ER, men hvem, hvad, hvorfor og hvordan det ved vi ikke nok om. Som automater går den ikke længere, jeg anbefaler derfor et dybsindigt blik på den, man tror man er, og derefter en regulær metanoia eller fornyelse ad endnu ukendte veje. Som nazisterne angreb jøderne, angriber Corona-hysteriet os nu.Pas på der ikke bliver knust dyrebart krystal - i Danmark.Pesten er over 0sFesten er forbiNæsten er dødAf mangel på sympatiÅnden har forladt osStaten har magtenVi kun foragtenDen holder taktenAber es geht alles vorüberEs geht alles vorbeiNach jedem DezemberKommt wieder ein Mai
Ny udvidet udgave med spørgsmål til grupper.Mange kristne tænker på Guds vilje som noget med at modtage vejledning fra Gud, når man skal træffe store beslutninger. Men selv om de valg, vi foretager, er vigtige for vores åndelige rejse, er det ofte vigtigere, hvordan vi vælger, end hvad vi vælger.Viljestyrke, beslutsomhed og disciplin er ikke nok i Kristus-efterfølgelsen. Den tætte forbindelse mellem vilje og længsel betyder, at hvis Kristus skal have vores vilje, må han først have vores hjerte. Problemet for mange kristne er, at det at vælge Gud mere handler om streng målbevidsthed end om glad overgivelse.David G. Benner anlægger i denne bog en positiv vinkel på det at vælge Gud og Guds vej. Det gør man nemlig ikke ved at tæmme viljen med hård selvdisciplin, men ved at lade sit hjerte og vilje præges af Guds hjerte.At vælge Guds vej er den tredje bog i en trilogi. De to andre er At overgive sig til kærligheden og At lære sig selv at kende.
2. udvidede udgave med spørgsmål til grupper.At der er en dyb sammenhæng mellem at kende sig selv og at kende Gud, har fra kirkens første tid været en vigtig erkendelse. Men selv om der ikke har hersket nogen større teologisk uenighed om den sammenhæng, er den i den moderne kirke i vidt omfang blevet glemt.Kristne har fokuseret på at lære Gud at kende på bekostning af at lære sig selv at kende. Resultatet er blevet en spiritualitet, der ikke er funderet i vores erfaringer. Hvis vi fokuserer på Gud, men ikke lærer os selv at kende, skaber det grobund for en ydre fromhed, der efterlader en kløft mellem det tilsyneladende og virkeligheden, som den er.David G. Benner beskriver i denne bog, hvordan man kan lære sig selv at kende, samtidig med at man finder sit sande jeg i relationen til Gud. At lære sig selv at kende er den anden bog i en trilogi. De to andre er At overgive sig til kærligheden og At vælge Guds vej.
2. udvidede udgave med spørgsmål til grupper.Dette er en bog om kærlighed, den kærlighed, som Gud har skabt os til at leve i. Mange kristne har lært, at Gud elsker dem, men det er kun teori for dem - de har aldrig erfaret Guds kærlighed. Måske fordi de ikke har turdet overgive sig til kærligheden.Vi lever i en tid, hvor vi er opdraget til at stole på os selv og derfor viger tilbage fra tanken om at overgive os til en autoritet uden for os selv. Men overgivelse behøver ikke at være noget truende i hvert fald ikke, når den, vi overgiver os til, er ham, der elsker os betingelsesløst. Gud inviterer os ind i et forhold, der ikke bygger på lydighed, men på overgivelse. Hvis vi overgiver os til hans kærlighed, kan det føre os til uventede steder, hvor vi bliver sat fri til at være de mennesker, han har skabt os til at være.David G. Benner er psykolog og har beskæftiget sig meget med forholdet mellem psykologi og spiritualitet. Desuden arbejder han som retræteleder og åndelig vejleder, og han er forfatter til en række bøger. Denne bog er den første i en trilogi.
Et lille skrift om liv, tab og visdom. Om at sorg har gaver med, at opstandelsen er virkelig og Gud er med os.Et uddrag fra bogens Præludium: Da min søn 31 år gammel valgte at begå selvmord, efter mange år med alvorlig psykisk sygdom, måtte jeg hans mor lære at være til stede i livet igen. Chokket over hans voldsomme beslutsomme død, lukkede mit hjerte helt til. Indtil jeg endelig en dag satte mig ned, i min store stol i min stue, og blev stille for Gud. En dag viste Kristus sig levende foran mig pegede på sit hjerte, og lærte mig, at jeg kunne trække vejret med hjertet sammen med ham. Kristus som en levende kilde fuld af kærlighed og glæde. Kristus både levende i mig og uden for mig, jeg var ikke alene. Og der sad vi så Kristus og jeg, og trak vejret sammen, indånding og udånding, indånding og udånding, fra Kristi hjerte og til mit og tilbage igen.Nu kunne følelserne langsomt bruse frem i mig over min smukke søns død, følelser af grænseløs kærlighed, sorg, skyld og skam, svigt og vrede også til Gud...
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.