Gjentagelsen

De overordnede spørgsmål i Gjentagelsen er at undersøge, hvorvidt en gentagelse er mulig, og i så fald hvilken betydning den har, men tillige at finde ud af, om man vinder eller taber ved, at noget bliver gentaget. Det hele opstår, fordi et ungt menneske henvender sig til Constantin, der er værkets pseudonyme forfatter, og som har nogle refleksioner angående begrebet gentagelse. Det bliver klart, at begrebet gentagelse hos Kierkegaard er at betragte som en filosofisk kategori, men hvad angår det unge menneske, så er hans udlægning, at et menneske er fanget mellem henholdsvis håb, der går på fremtiden, og erindring, der ser tilbage på fortiden. Hos Kierkegaard derimod gives der potentiale for et nærvær i nuet, og det hele handler som altid hos ham om forholdet til Gud, for gentagelsen er ikke mindre end en religiøs begivenhed, der på en måde giver det troende menneske sit tabte liv tilbage.
Uddrag af bogen
I brevet fra oktober måned fortæller den unge mand, at hans liv er bragt til det yderste, at han væmmes ved tilværelsen, som i øvrigt er ganske uden salt og mening, og hvis han skulle gå hen og stikke fingeren i tilværelsen, så bliver det alene for at konkludere, at den lugter af ingenting. Desuden kan han berette, at hans forstand står stille, eller at han simpelthen går fra den, og det udtryk kender vi så godt, at man er gået fra forstanden. Dertil kan han føje, at det menneske, der kun måtte have vand og brød at leve af, dog har det bedre end han det unge menneske, men for resten taler han slet ikke med andre mennesker.
Om forfatteren
Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, foredragsholder og har et omfattende forfatterskab bag sig. I serien Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab gennemgår hun et for et den store tænkers værker i såkaldte guider. Det er således muligt at læse Kierkegaard selv og samtidig få formidlet hans tanker via en guide.