Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Bøger om Kultur

Her finder du spændende bøger om Kultur. Nedenfor er et flot udvalg af over 452 bøger om emnet.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (82)
  • (8)
  • (77)
  • (18)
  • (2)
  • (31)
  • (17)
  • (118)
  • (134)
Vis flere
Bogtype
  • (452)
  • (42)
  • (5)
Format
  • (264)
  • (129)
  • (42)
  • (40)
  • (16)
  • (5)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
Sprog
  • (450)
  • (2)
Pris
DKK
Sorter efterSorter Populære
  • af Johanna Sinisalo
    269,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    "En sensationelt god roman ... Jeg har aldrig læst noget lignende. Det er simplethen mageløst ... Overraskende, chokerende, vanvittig, foruroligende, fantasifuld, underholdende og humoristisk." Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten "Underholdende, medrivende ... en legende og smuk oplevelse" Anne-Marie Vedsø Olesen, Politiken Ikke før solnedgang er finske Johanna Sinisalos internationale gennembrud, en roman skrevet som et mash-up af genrer – avisudklip, leksikonartikler og folkeeventyr – der fortæller om en ung, succesfuld fotograf, som finder et underligt væsen såret i sin baggård. Stik imod al fornuft tager han kræet ind og plejer det ... Hermed er scenen sat for en uafrystelig, smuk fortælling om natur og kultur, magt og afmagt, tiltrækning og kontrol. Romanen udkom i Finland i 2000 og er i dag en regulær nyklassiker, der stadig læses og er udkommet i henved 20 lande. Sinisalo er på dansk også kendt for den anmelderroste chili-roman Solens kerne (2019), sammenlignet med bl.a. Tjenerindens fortælling - men i den grad helt i sin egen

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Birgitte Possing
    160,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Denne bog samler argumenter mod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 150 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015. Der er også eksempler på kvinder, som har argumenteret imod kvinders evner og rettigheder.I bogen gennemgås og fortolkes argumenterne og mønstrene i dem. Tidsånden har eksempelvis ændret argumenternes retorik. I 1852 gjorde man Kvinders og mænds talenter og evner til noget gud- og naturgivent, som der ikke kunne ændres på. Kvindens livsopgave var moderskabet. I 2015 henviste man til kvindens forvirring eller mangel på erfaring. Bogens citater er velresearchede og stammer fra artikler, breve og udtalelser fra politikere, embedsmænd, videnskabsmænd og kulturpersonligheder.Birgitte Possing, dr.phil., f.1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Trap Danmark
    160,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Få omfattende viden om Mariagerfjord Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 157 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Øster Hurup til Handest og fra Hvilsom til Als. Læs om det todelte landskab og den ca. 40 km lange tærskelfjord, som »døde« i 1997, og få viden om Hohøj Saltudvinding A/S, Fyrkat og Stinesmindeskibet. Bliv klogere på Hadsundbroen, Hobro Kirke og rosendronninger i Mariager, og tag med til Rold Skov, Havnø Mølle og Bies Gård. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Bogen er baseret på indholdet om Mariagerfjord Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 6: Morsø, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Mogens Jespersen. Opdag Danmark – med Trap.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Anne-Louise Sommer
    272,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Finn Juhls akvareller De fleste ved, at han designede nogle af de største danske møbelklassikere og sit legendariske hus i Ordrup, der nu tilhører Ordrupgaard. Eller Rådssalen i FN-bygningen i New York. Men de færreste ved, at han havde en eminent evne til at tegne akvareller – af huse, møbler, interiører. Disse akvareller er netop blevet restaureret med Støtte fra Kulturarvstyrelsen og udgives nu i bogform med tekst af Designmuseum Danmarks nye direktør, Anne-Louise Sommer I begyndelsen af 90’erne modtog Designmuseum Danmark Arkiv for Dansk Design som testamentarisk gave ca. 3500 tegninger og akvareller af arkitekten Finn Juhl. Samlingen dokumenterer hovedsageligt Finn Juhls store møbelproduktion, men indeholder også tegninger til private huse (heriblandt Finn Juhls eget hus, nu en del af Ordrupgaard) og sommerhuse og industriel design samt arkitektens arbejder til FN bygningen i New York. Finn Juhls tegninger fremvises ofte på forespørgsler fra bl.a. studerende og designere, både nationalt og internationalt. Nu udgives Finn Juhls akvareller i en bog med tekst af museets direktør Anne-Louise Sommer. Bogen vil blive i smukt udstyr i stil med ATLAS. Arne Jacobsens akvareller (2002) af Louisianas direktør Poul Erik Tøjner, som udgivelsen lægger sig i forlængelse af.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Asger Christiansen
    268,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Gennem 45 år var Gjerrildbanen en livline gennem det nordøstlige Djursland. Toget erstattede de langsomme hestevogne, og indbyggerne fik nye muligheder for at rejse lokalt eller videre ud i landet. Man rejste til familiebesøg, på ferietur, til dyrskuer, til Grenaa for at gå i biografen og meget mere. Tusindvis af Grenaa-borgere kørte på udflugt til Gjerrild, hvor der var kro og afholdshotel samt store skove. Flere generationer af unge rejste dagligt til Ryomgård for at få undervisning på byens private realskole. Banens godstrafik gav nye muligheder, og flere byer skylder Gjerrildbanen sin eksistens. Gravning af tørv ved Stenvad skabte industri og en by ved stationen. Tømmer fra de store skove ved Meilgaard Gods og Sostrup blev sendt med banen, og et savværk blev etableret i Tranehuse. Kystfiskerne ved Fjellerup og Bønnerup sendte fisk helt til Nordtyskland. Landmænd modtog foderstoffer og gødning, mens dyr blev sendt til slagteriet. Fra Gjerrild Nordstrand blev der under Besættelsen sendt enorme mængder ral og grus til støbning af tyske forsvarsværker i Vestjylland. og flyvepladser ved Karup og Tirstrup Efter Besættelsen voksede konkurrencen fra landevejstrafikken, og banens økonomi gjorde det umuligt at fortsætte. Gjerrildbanens sidste tog kørte i juni 1956. Bogen er en grundig beskrivelse af banens historie, hvor samspillet mellem bane og egn dokumenteres. I særskilt afsnit beskrives lokomotiver, motorvogne og vognmateriel med fotos og tegninger.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Fortællinger om en bebyggelse
    af Birgitte Kleis, Jannie Rosenberg Bendsen & Mogens A. Morgen
    288,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Bellahøjhusene blev opført i 1950’erne af en række af tidens fremtrædende arkitekter og med fire almene boligselskaber – AAB, AKB, fsb og SAB – som bygherrer. Her mødte internationale modernistiske idealer den danske funktionelle tradition, og resultatet er en bebyggelse, som både er humanistisk og moderne. Denne bog er historien om Danmarks første højhuse – om baggrunden, byggeteknikken, den fornemme arkitektur og det gode håndværk. En historie, der er tæt knyttet til de politiske og sociale bevægelser, som prægede det 20. århundredes første halvdel, og som førte til, at vi i Danmark fik en almen boligmasse af exceptionelt høj arkitektonisk kvalitet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - antologi
    af Theodor W. Adorno
    398,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den moderne kulturs historie fra 1700-tallet og frem til i dag opdelt i temaer. Hvert tema belyses gennem en række uddrag af centrale tekster fra hele den omhandlende periode. Blandt forfatterne er Durkheim, Loos, Corbusier, Benjamin, Adorno,Habermas, Woolf, Sontag og Hitler

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - det langsomme pattedyr på speed
    af Katrine K. Pedersen
    225,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Teknologiens blinde vinkler kommer ofte bag på os, fordi vi ikke forholder os i tide, og fordi de lovgivende instanser, politikere og beslutningstagere ikke kan følge med markedets eksplosive udvikling. Hvordan skal vi kunne forestille os konsekvenserne, når udviklingen konstant tager nye retninger? Denne bog begynder, hvor grænsen for digital fascination går. Den stiller spørgsmålstegn ved teknologien med særligt fokus på smartteknologien, dens påvirkning af mennesket, dets hjerne, hjerte og drømme. Phono Sapiens – det langsomme pattedyr på speed handler om, hvordan smartteknologien forvandlede Homo Sapiens til Phono Sapiens.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Kirsten Mark
    268,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Pædagogers arbejde med sprog og billeder veksler mellem beskrivelse af teori og praksis. Den studerende kan bruge bogen til at nå læringsmål og i sit eget pædagogiske arbejde. Kapitlerne giver endvidere stof til diskussion af indhold og mål i de pædagogiske tiltag fx i forbindelse med de studerendes praktik. Færdiguddannede pædagoger kan i bogen få inspiration fra andre pædagogers arbejde samt få ny viden blandt andet i forbindelse med efteruddannelse.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Et opgør med hastighed, udmattelse og håbløshed i klimakrisens tidsalder
    af Gregers Andersen
    160,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Dette er en bog med et klart mål. Nemlig at vise, hvordan den økologiske systemkrise, som verden befinder sig i, ikke kun kræver omstilling til mere bæredygtig energi, men også en gennemgående kulturel omstilling. Det er med andre ord ikke kun politikerne og de store virksomheder, der skal skifte kurs. VI skal selv forandre os. Vi er nødt til at sige fra over for den udmattelse og nedslidning, der er de menneskelige konsekvenser af den hastigheds- og vækstlogik, som præger konkurrencesamfundet og styrer vores fælles liv. Men hvorfor er det så svært at sætte farten ned og sætte grænser for vores arbejdsliv, vores ambitioner og vores forbrug, når vi nu godt ved, at hverken kloden eller vi selv kan holde til det? Med denne bog giver kulturforsker Gregers Andersen sit bud på en forklaring ved at sætte spot på de fælles vedtagne ’sandheder’ og tendenser i kulturen, der blokerer vores evne til at handle anderledes. Disse vedtagne sandheder, som f.eks. at vi skal løbe stærkere for at klare os i en global konkurrence, fører til, at grænserne for vores fysiske og psykiske formåen tabuiseres, og vi bliver eksistentielt udmattede med depressioner, angst og stress til følge. Vi kan ikke se ud over hamsterhjulet, men fortsætter bare derudaf frem for at spørge os selv, om der kunne være andre veje til det gode liv. Men midt i håbløshedens apati er der alligevel håb, mener Gregers Andersen. For vi får det bedre, når vi handler, og det er muligt at finde ny energi i ”selvforandringens aktivisme”. Vi har ikke råd til at efterlade alt i hænderne på politikerne. OM FORFATTEREN Gregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München. Bogen udkommer i Informations Forlags debatbogserie

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Kenno Simonsen
    205,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Da 50-årige Lars en dag kommer til middag hos en gammel ven, og vennens kone præsenterer ham for sin thailandske veninde Noi, vender det op og ned på hans liv. Efter kun at have kendt hende i få måneder, gifter han sig med den eksotiske skønhed, hvis baggrund han ikke forstår. Selv om begge parter indgår ægteskabet med de bedste intentioner, er deres forventninger vidt forskellige. Men er de gode intentioner nok til at overvinde de kulturelle forskelle? På deres vej løber de ind i en række dilemmaer: For Lars er det ikke blot omgivelsernes reaktion på en midaldrende dansk mands ægteskab med en ung, thailandsk kvinde, der skal tackles. Det bliver også et opgør med hans egne fordomme. Noi klemmes mellem en dysfungerende families forventninger og en dansk virkelighed, der langt fra altid lever op til disse. Løsningerne, de vælger, bringer dem i nærkontakt med politi og retsvæsen, en afpresser, en thailandsk massageklinik samt adskillige asiatiske lækkerier.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - gå på opdagelse i byen – historie · arkitektur · kunst · kultur
    af Elsebeth Egholm, Michael B. Hansen, Svend Åge Madsen, mfl.
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Ny fortællende malebog Brug skattekortet i bogen og find de spændende steder fra byens historie, arkitektur, kunst og kultur. Læs inspirerende beskrivelser af kendte aarhusianere og kunstnere – oplev skattene i byen og fordyb dig i dem i din farvelægning af tegningerne.Opnå en ekstra dimension af mindfulness.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Feministiske digte fra mine tyvere
    af Nilgün Erdem
    119,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Da de første gæstearbejdere kom til Danmark, tog de et par år senere deres børn med herop. Deres børn fik børn, som skulle lære at navigere mellem kulturer uden at miste sig selv til hverken den ene eller anden side. En navigation, der handlede om at vælge, vrage og tage det bedste fra begge kulturer til sig. Men det handlede også om at navigere på et hav fyldt med uretfærdige kampe, der skulle overvindes. En kamp imod alt fra mikroagressioner mod muslimske borgere til det rå og reelle fremmedhad. En kamp imod machomændenes patriarkalisme. En kamp om integritet – og om at holde det indre moralske kompas lige ud for næsen. Pudder og ph.d.er er Nilgün Erdems fortælling om den kamp, hun har kæmpet gennem sine tyvere for at forsvare sin integritet og finde sit eget ståsted. Uddrag af bogen Åbent brev Kære anden etniske fyr. Min første date med dig kan ikke foregå på indersiden af en Audi eller i en øde skov på Vestsjælland. Jeg er kommet videre, og det håber jeg også, du gør. Tak på forhånd. Om forfatteren Nilgün Erdem (f. 1987) er dansk-kurder og uddannet folkeskolelærer og pædagogisk antropolog fra Aarhus Universitet. Hun har netop afsluttet et forløb som sproglærer på et sprog- og integrationsprojekt for flygtningekvinder i Helsingør, og nu arbejder hun som sproglærer i dansk som andetsprog ved Sprogcenter Nordsjælland.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Om kærlighed, krop og kultur i en moden alder
    af Ditte Trolle
    156,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Bogen beskæftiger sig med modne menneskers sexliv, der trods den seksuelle revolution stadig er tabu. Den beskriver den forandring i seksualiteten, der kommer med alderen, og giver gode råd til, hvordan man bevarer et godt og aktivt sexliv, selv om man er oppe i årene. Den prøver også at indkredse, hvad der er i spil, når samfundet lukker øjnene for ældre menneskers seksuelle behov. Hvert kapitel er illustreret med et interview med en 50+, der fortæller om sit eget intime liv.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Flemming Wisler, Søren Egert, Signe Vilsbøll & mfl.
    413,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Bogen EXPERIMENTS TOWARDS SUSTAINABLE FUTURES inviterer dig med ind i maskinrummet og giver dig et førstehåndskendskab til de tanker og visioner, der ligger bag projektet Dome of Visions. Et projekt med rødder i aktivismen, visioner om at co-create på tværs af siloer og et mål om reelle forandringer og nytænkning inden for byggeri, arkitektur, byudvikling, kuratering og samvær. Du vil kunne læse om, hvordan det hele begyndte, om den kuppelformede arkitektur og dens historiske oprindelse, den kunstneriske og kulturelle sandpumpe, der har tiltrukket mere end 600 events, de brede partnerskaber, menneskene bag og ikke mindst det forretningsmæssige mod og den store tillid, der har været med til at drive og finansiere livet under halvkuglen siden vinteren 2013. 260 sider. Udgivet af Dome of Visions.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Trap Danmark
    160,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Få omfattende viden om Brønderslev Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 100 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Stenum til Dronninglund og fra Tise til Asaa. Bliv klogere på landskabets dannelse og Jyske Ås, som ikke er en ås, men en randmoræne. Læs om Store Vildmose, og få viden om Dronninglund Slot, Voergård og Vendsysselbanens historie. Få fakta om alt fra Rhododendronparken til kommunens fugleliv og kunstinstallationen Ekko. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Bogen er basereret på indholdet om Brønderslev Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 4: Jammerbugt, Thisted, Brønderslev og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Mikael Klitgaard. Opdag Danmark med Trap.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Ulla Dueholm
    183,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Forfatterens skriver:”Nej, Ulla, det fortæller du altså ikke! Det er simpelthen for pinligt. Hvad tror du ikke, at folk tænker? Så er de da slet ikke i tvivl om, hvilken uvorn, uopdragen, vanartet, uartig, næsvis og ulækker unge, du har været!” ... Og 117 andre er efterfølgeren til Historien om en søn. Bogen indeholder 117 historier om alle de mennesker og de skelsættende begivenheder fra Jylland, som der ikke var plads til i mine tre tidligere erindringsbøger. Alle sluger med begejstring gode historier, og jeg har så mange på lager. Uddrag af bogen DSB-manden og Marlene Dietrich var ligeledes faste middagsgæster i Føtex-cafeteriet: Han kom i sin uniform, og han forgudede sin smukke Marlene Dietrich-lookalike med de smalle sorte øjenbryn, den tydelige tyske accent og lave, mørke stemme. Jeg tror, at han var pensioneret, og at hendes alder var tæt på hans. Hun var altid i en klædelig spadseredragt og højhælede elegante sko, hendes lysblonde hår sad perfekt, og hendes røde læbestift og øjenmakeup var kraftig, men klædelig. Alt ved hende var elegant og perfekt på nær de der øjenbryn: De sad nærmere hårgrænsen end de afbarberede bryn, hvilket gav hende et konstant undrende udtryk. Om forfatteren ULLA DUEHOLM blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Mennesker og myter i en kalashalandsby i Hindukush
    af Birgitte Glavind Sperber
    217,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Feer og dæmoner, guddomme og shamaner, hellige geder og ofringer, jordskælv og springfloder, fødsler og død, glæde og sorg, rent og urent, urene kvinder med stor frihed, et mindretal truet af tiltagende islamisme – alt dette er virkeligheden hos bjergfolket kalasha, som har bevaret deres urgamle religion og kultur og bor i det barske Hindukush i Nordvestpakistan. Gennem lange årlige ophold over 25 år har forfatteren levet i landsbyen Balanguru næsten 2½ år i alt og taler sproget kalasha. Kernen i den rigt illustrerede bog er kalashaernes egne forklaringer, myter, historier, poesi og livsfortællinger. Dette omgives af forfatterens beskrivelser af begivenheder og personer. Bogens fortællinger er ordnet i hoveddele – introduktion, vinterfesten, dalens urene verden, fjeldets rene verden, sygdom, islam vinder frem – men kan sagtens læses hver for sig. Et detaljeret emneregister gør bogen velegnet i etnografiske og religionshistoriske sammenhænge. Uddrag af bogenNu krængede dæmonen sin mave og begyndte at trække alle tarmene ud af den, men Rahim havde et reb bundet om livet, og det begyndte han at vikle løs. Så troede dæmonen, at Rahim gjorde det samme som ham selv og blev bange. *** Sitjin Bibi gned grundigt sine håndflader mod lergulvets støv for bedre at kunne holde fast på barnet. Så stak hun begge hænder op under Lalizörs kjole og åbnede fødselsvejen. Pludselig gik det hurtigt. Fostervandet plaskede, og en lille dreng med knyttet blåligt ansigt kom frem. *** Åh, søde sol / fra Kawalun / Min elskede / du er så ung / Det er for meget / for mit sind / at sidde her / det kolde sted / og tale om / vor kærlighed / – uendeligt. *** – Det er desværre bare sådan, at vi er omringet af muslimske fundamentalister … De anser os for urene. De prøver på at gøre en ende på os – ikke regeringen, men de fundamentalistiske grupper i Pakistan, som vokser nu og spredes overalt. Om forfatteren Birgitte Glavind Sperber (f. 1942) bor i Ribe. Universitetsuddannet i biologi, geo­grafi og etnografi. Pensioneret seminarielektor. Prisbelønnet dokumentarfilmmager. Over 2 år i alt hos kalashafolket 1983-2008. Flere publikationer om folket (dragter og tekstiler, natursyn mm). Foredrag med film om kalashafolket. Gift, to voksne børn og et barnebarn.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Om lidelsen i den moderne kultur
     
    224,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Spiseforstyrrelser, selvmord, misbrug, depression, angst, traumer, stress, udbrændthed. Selv om vi har fået mere velfærd, mere avanceret teknologi og stadig bedre behandlingsmuligheder, er lidelsen langtfra udryddet i den moderne verden. Med udgangspunkt i sociologi, psykologi, filosofi, litteratur og medicin analyserer antologiens forfattere forholdet mellem de moderne lidelsesformer og samtidens kultur.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - ud fra egne iagttagelser og i landet selv samlede efterretninger affattet af Carsten Niebuhr
    af Carsten Niebuhr
    348,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Beskrivelse af Arabien er Carsten Niebuhrs officielle rapport om Den Arabiske Rejse, oprindeligt udgivet på tysk i København 1772. Den udkommer nu for første gang på dansk i samme pragtudstyr som Rejsebeskrivelse fra Arabien... Beskrivelse af Arabien er lige så morsom og skarpt iagttaget som Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse..., hvis to store bind Forlaget Vandkunsten udsendte i 2003 og 2005. I bogen forsøger Niebuhr at besvare de 100 spørgsmål om arabisk kultur, sprog og natur, som Frederik den Vs ekspedition til Det lykkelige Arabien 1761-1767 fik med på rejsen. Niebuhrs svar handlede om alt mellem himmel og jord, for han måtte også forsøge at svare på spørgsmål inden for sine omkomne rejsefællers områder. Han skrev om hvorvidt Bibelens tobenede bjergmus faktisk eksisterer og om det er muligt at finde stedet hvor israelitterne krydsede Rødehavet. Han skrev om jøder, zarathustrianere og kristne, han skrev om omskæring som tværreligiøst fænomen, om geografi, politik, sprog og planter og om betydningen af flerkoneri blandt araberne: »Flerkoneriet er i Morgenlandene ikke så almindeligt som man måske tror i Europa. Thi uagtet nogle muhamedanere over for mig har pralet af denne deres frihed, så har andre der var rige nok til at kunne have mere end én hustru, åbenhjertigt indrømmet over for mig at de ikke ville have levet så lykkeligt med flere som med én. Man finder derfor i middelstanden kun få der har mere end én hustru, og også blandt de fornemme er der mange der nøjes med én hele livet. De er ifølge loven forpligtet til at underholde alle deres hustruer anstændigt og sove med hver af dem én gang om ugen. Det er en pligt der er for tung for mange muhamedanere, for de gifter sig enten meget unge, eller faderen køber en slavinde til sin søn for at undgå at denne søger bekendtskab med liderlige kvindfolk. Man har en tradition for at Muhammed, som må have været en dårlig naturkyndig, skal have sagt: En mand bliver ligesom en brønd mere og mere givtig, jo mere han så at sige udtømmes. Men muhamedanerne udtømmer sig imidlertid i den grad i deres ungdom at folk på tredive ofte måtte besvære sig hos vores læge over manglende evne.«

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Børnehaveliv set fra en kulturel synsvinkel
    af Billy Ehn
    196,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    »Det er en sjælden bog, du sidder med i hånden. På flere måder. Den har de sidste omkring ti år været den mest eftersøgte bog. Simpelthen umulig at få fat i, altid udlånt fra de biblioteker, der gør sig i den pædagogiske og beslægtede litteratur. Den har i forskningsmæssige og teoretiske kredse cirkuleret i utallige fotokopier, i afsnit, i overleveringer, i referencer, men selve bogen har kun få været i besiddelse af.« Fra forordet af Søs Bayer, rektor ved Dannerseminariet

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Knud Rasmussen
    34,00 - 269,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    "Der var engang for længe, længe siden en tid, hvor alle menneskene levede oppe i himlen og var udødelige. Men så styrtede en mand ned og avlede en datter med jorden. Deres afkom var meget frugtbart og overfyldte snart jorden. Da kom der et mægtigt jordskælv, som spaltede landene i store revner, hvori mange mennesker styrtede ned; fra dem stammer de underjordiske man kalder ingnerssuit: De store ildboer. Deres land er gådefuldt og vidunderligt, og kun mennesker, der forstår sig på skjulte ting, kan komme derind." Første del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Peter Johansen
    230,95 - 249,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Indien bliver blandt de toneangivende nationer i det 21. århundrede; politisk, økonomisk og kulturelt. Alligevel er fortællingen om Indien ofte hjemsøgt af fortidens spøgelser; enten fanget i et spind af orientalsk mystik, med tilhørende yogier, guruer og fakirer på sømmåtter, eller et land, fattig og forarmet og bundkorrupt, med kvinder og kasteløse fanget på bunden. Brudstykker af det moderne Indien bidrager til en mere nuanceret forståelse af Indien, og til at skærpe interessen for et land, som vi har al mulig grund til at beskæftige os med. Bogen er skrevet af en fagmand i et formidlingsvenligt sprog. Den henvender sig til enhver, som ønsker at blive klogere på Indien, dét være sig turister og erhvervsfolk klar til afrejse, studerende på gymnasie- og universitetsniveau og alle andre, som ønsker at forstå, hvad der rører sig i landet, der bliver toneangivende i det 21. århundrede.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Mads Holger
    217,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Bladguld er fortællingen om det forgangne tiårs udvikling. Omkring årtusindskiftet blev globaliseringen en realitet. Tidligere havde globalisering været en slags modeord, men mest af alt var det en abstrakt størrelse, som efter al sandsynlighed ville tegne fremtidens verden. Mads Holger fortæller her sin egen historie som repræsentant for den første generation, for hvilken globaliseringen blev virkelighed. Således foregår hovedparten af bogens handling i udlandet, eksempelvis i Moskva, Sydafrika, Dubai, Bahrain, Syrien og Istanbul, for blot at nævne nogle få steder. Et væsentligt tema er således forskellene mellem det store udland og Danmark. Et andet tema angår tiden, for mens dette århundredes første årti bød på en kolossal økonomisk velstand, så fulgte kulturen aldrig med. Derfor blev 00’erne med rette betegnet som kulturløse. En polarisering består derfor i dagens Danmark mellem typisk borgerligt sindede med præference for 00’erne og mere venstreorienteret sindede med kulturel præference for de foregående årtier. Det blev altså et valg mellem en forældet kultur eller ingen kultur. Løsningen blev for de flestes vedkommende enten at hænge fast i fortidens modkultur eller at overgive sig til nutidens åndløshed. Sidst, men ikke mindst, er der fokus på dansk presse, rampelys, smukke kvinder, røverhistorier og vellevned. Der optræder også indtil flere zigeunere i handlingen. Uddrag af bogen ”En ny klasse var opstået dengang, folk var kommet til penge, for hvilke de var gået ud og havde købt sig et klaver, på hvis tangenter de havde lært deres døtre at spille. Således var Chopin,- Hegel og Goethe dukket op i Europa, men herhjemme også Oehlenschläger, Eckersberg, Kierkegaard, H.C. Andersen og B.S. Ingemann. I denne omgang var det indtil videre kun blevet til Puff Daddy, silikonepatter og fladskærme. Det havde ikke omsat sig kulturelt. Fra politisk side havde man kun været ambitiøs med svampen ikke med kridtet, og der var noget næsten tragikomisk over folk som Jürgen Habermas, der havde udtalt, at vi nu ikke længere levede i postmodernismens periode, men i efterpostmodernismens. Noget kunne vel vanskeligt være slut, før noget andet var begyndt. Det var problemet: En umådelig vilje til at lægge afstand til fortiden, men absolut ingen interesse i at risikere noget nyt, hvorfor vi ikke kom nogen vegne.” 314 sider, omslag med flapper. Om forfatteren: MADS HOLGER er født i efteråret 1977 i København. Han er uddannet BA i teologi fra Københavns Universitet og har siden 1996 arbejdet som skribent på flere aviser og magasiner. I dag arbejder han som fast skribent på Berlingske Tidende, samt som studievært på Radio24syvs eksistentialistiske debatprogram ”Skriftestolen”. Han har tilbragt en stor del af sit voksenliv i udlandet, navnligt i den arabiske verden og i Rusland. Dette er hans tredje roman.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Det fleksible fællesskab
    af Kirsten Hastrup
    91,95 - 160,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Kulturbegrebet trænger sig på. Det er ikke længere forbeholdt de få at udtale sig om kultur, fordi globalisering, migrationer og højteknologisk kommunikation har konfronteret de fleste med billeder af og viden om helt andre måder at leve på. Kultur er blevet et af de globale begreber, der bruges til at forstå verdens mangfoldighed med. Kultur knytter forbindelser og skaber grænser - beriger og begrænser menneskers udfoldelse. Kulturen kan både bruges og misbruges. I Kultur - Det fleksible fællesskab ses kulturen i en række forskellige perspektiver, der kompletterer og nuancerer hinanden, og som til sammen viser kulturens kompleksitet. Uanset optik og målestok peger kulturen i retning af et fællesskab. Den enkelte er altid en del af et større hele, som både bekræftes og udfordres gennem individuel handling. Fællesskabet er fleksibelt; det ændrer sig i takt med, at mennesker gør nye erfaringer. I det lys er kulturen en åbning mod uanede muligheder snarere end et tankens fængsel. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 17 MÅL - 9 MIA. MENNESKER - 1 FREMTID
    af Susanne Sayers
    291,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    2030 NOW beskriver FN's Sustainable Development Goals (Verdensmålene) som skal være opfyldt senest i 2030.Kunstnere, videnskabsfolk, aktivister, berømtheder, erhvervslivets ledere, politikere – over hele verden arbejder mennesker hårdt på at skabe et værdigt liv for os alle på en sund planet. FN’s bæredygtighedsmål for 2030 viser vej mod den fremtid. Denne bog handler om de 17 mål og om nogle af de mange mennesker, som kæmper for at gøre dem til virkelighed. Blandt bogens kunstnerne er Ai Weiwei, Yoko Ono, Olafur Elisasson og Jeppe Hein. Blandt ambassadørerne er Glenn Close, Zoe Saldana, Sir Richard Branson, Paul Polman og Nikolaj Coster-Waldau. Presse: Politiken 4 ud af 6 hjerter Journalisten 4 ud af 5 stjernerNetmediet P.O.V (Point of View) skrev bl.a.: "Da jeg fik bogen 2030 NOW med undertitlen 17 MÅL, 9 MIA. MENNESKER, 1 FREMTID i hånden, var jeg ved at falde ned af stolen af ærefrygt. Hvor er det bare en flot bog. Nu kan ingen danskere længere komme og sige, at verdensmålene er for verdensfjerne for almindelige mennesker. Tænk, at man kan trylle noget så knastørt som 17 FN-verdensmål om bæredygtig udvikling om til et mesterværk, der pynter på kaffebordet, giver viden, underholder og inspirerer til handling."

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Trap Danmark. 6. udgave, bind 7
    af Trap Danmark
    324,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Trap Danmark 6. udgave, bind 7 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lemvig, Struer, Skive og Holstebro Kommuner. I alt har 203 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Thorsminde til Virksund og fra Fur til Ulfborg. Få viden om de fire Vosborge, flagermusene i Hjerm Kalkmine og fyret på Bovbjerg. Tag med til gravhøjene på Oldtidsvejen og til dans og teater i Holstebro. Bliv klogere på Bang & Olufsen og Spøttrup Borg, og få viden om Limfjordsøsters, Livets gang i Lidenlund og istidslandskabet på kanten af Hovedstilstandslinjen. Læs historien om Maren å a woun, eller tag til Jenlefest i Aakjærs kunstnerhjem. Besøg også Thyborøn, og få indsigt i fiskerimetoder, strandinger og forlis ved den barske Vestkyst. Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle. Opdag Danmark – med Trap. Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 27
    af Trap Danmark
    324,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Trap Danmark. 6. udgave, bind 27 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. I alt har 204 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Vellerup til Skodsborg og fra Nødebo til Bastrup. Bliv klogere på den kongelige parforcejagt, teglværkerne ved Lillerød og Blovstrød samt Søllerød Kro og teaterlivet på Mungo Park. Få information om områdets forfattere og kunstnere som Karen Blixen, J.F. Willumsen, Henrik Nordbrandt og Jussi Adler-Olsen. Besøg Drive in Bio i Lynge, og få historien om Rungsted Havn og det nedrevne Hirschholm Slot. Læs om de seks lurer, der blev fundet i Brudevælte Mose i 1797, og få forklaringen på, hvorfor verdens geologer og arkæologer bruger udtrykket Allerødtid. Besøg Kongeegen, som er mindst 1.400 år gammel, opdag den overvældende Frederiksborg Slotskirke i Hillerød, og bliv klogere på Børstingerød Mose, hvor den i Danmark ellers uddøde sommerfugl mørk pletvinge nu får en ny chance. Læs også om Bøllemosens bøller, kalkmalerierne i Birkerød Kirke og De Runde Haver i Nærum. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Opdag Danmark – med Trap. Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 10
    af Trap Danmark
    324,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Trap Danmark 6. udgave, bind 10 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner. I alt har 191 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Hvide Sande til Ilskov og fra Haderup til Lyne. Få indsigt i alt fra brunkul og mode til klitplantager, religiøse vækkelser og en særlig iværksætterånd. Læs om tekstilfabrikanten Aage Damgaards betydning for avantgardekunsten, messe- og oplevelsesindustrien i Herning samt om fuglelivet ved Ringkøbing Fjord. Tag med til den særlige Hee Kirke, den gamle Gjellerup Kirke, og besøg smugkroerne på Drivvejen. Oplev Ingvar Cronhammars skulptur Elia i den ene ende og Tipperne i den anden. Forstå vestenvindens enorme betydning for livet ved Vesterhavet, og bliv klogere på genopretningen af Skjern Å. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Det grafiske værk
    af Marie Laurberg
    235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Dea Trier Mørch (1941-2001) er en ener i dansk kunst. Denne bog er den første samlede præsentation af Dea Trier Mørchs grafiske produktion fra årene 1967-77, hvor grafikken spiller en hovedrolle i hendes kunstneriske virke. Motiverne spænder fra skildringer af fødsler og hverdagsliv til politiske begivenheder i tiden. Dea Trier Mørch begyndte som billedkunstner – som 16-årig blev hun optaget på Kunstakademiets malerskole – men fik sit folkelige gennembrud som forfatter med Vinterbørn i 1976. Desuden var hun en aktiv del af kunstnerkollektivet Røde Mor fra 1969 til 1978. Den rigt illustrerede bog udgives i anledning af Louisianas udstilling Dea Trier Mørch – Ind i verden og indeholder en grundig introduktion til kunstneren skrevet af udstillingens kurator, Marie Laurberg, samt en omfattende biografi fortalt i ord og billeder.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.