Bøger om Kunst

De starter en diskussion for at have noget at tale om,de bliver urealistiske, uvirkelige, liv mistersoliditet, mister udfoldelse, de kan li’ baseball fordi baseball ikke er etspilmen argumenter og meningsforskellefår hestene til at løbe […] Ovenstående er nok et af de mest berømtecitater af nyere tids amerikansk poesi. Citatet stammer fra George Oppensprisbelønnede digtsamling Om at være talrige fra 1968, bogen handler om NewYork, om den by Oppen forlod og vendte tilbage til, fremmedgjort og forvandlet.Det er en digtsamling som både er en ode og et epos, en ydmyg hyldest, og enstærk social og politisk kritik. George Oppen udgav sin første digtsamlingi 1932. Den politiske og økonomiske krise i 1930erne, og den senere forfølgelseaf anderledes tænkende under McCarthy efter Anden Verdenskrig, fik imidlertidGeorge Oppen til at opgive at skrive digte, for i stedet at blive politiskaktivist. Samtidig var George Oppen flyttet til Mexico med sin kone, kunstnerenMary Oppen af frygt for forfølgelse i det repressive klima under McCarthy. Ibegyndelsen af 1960’erne flytter parret imidlertid tilbage til Brooklyn. GeorgeOppen udgiver da en række digtsamlinger, hvoraf Om at være talrige erdet mest centrale værk. George Oppen tilhørte gruppen afobjektivister, som blandt andet omfatter Ezra Pound, Louis Zukofsky, WilliamCarlos Williams m.fl. Objektivisterne var fokuseret på klarhed og enkelhed iudtrykket. Tidligere på året udgav Antipyrine antologien fra A til Z (red. Mikkel Thykier), der rummer en introduktion til flereaf de amerikanske objektivister, samt ikke mindst et fyldigt uddrag af Mary Oppens selvbiografi Meaning A Life: AnAutobiography (1978), der indgående skildrer parrets liv i perioden omkringudgivelsen af Om at være talrige.

S.T. indskriver sig i en serie af tidligere digtsamlinger (dødebøger), som har et nærtstående familiemedlems dødsfald som omdrejningspunkt. For nærværende er det faderen Hans Emil Carstensen (1931-2020), som bogen er dedikeret til.S.T. er sammensat af elementer og formater, der slynger sig ud og ind ad Carstensen digtsamlinger: noter, anagrammer, ekfraser, billeder, lister, afskrivninger, poetikker, manifester, tvangstanker, fejlciteringer osv. Digtsamlingen bliver en asynkron tidskapsel, med en kompleksitet af aflejringer; sproglige, teoretiske, historiske såvel som samtidige.

[...] at etablere mening imellem tilsyneladende inkompatible kunsthistoriske størrelser [...]Somdet for eksempel er tilfældet i Aroldo Bonzagnis maleri af en rækkehængte tyrkere, der hænger i et juletræ. Det er placeret overfor etmaleri fra Psykiatrisk Samling i Middelfart af en patient ved navnVilhelm Hansen, som har titlen Nisseskibet fra 1930’erne. Detinteressante i sammenstillingen af de to billeder er, at Hansens maleriudfolder en fortælling i tværformatet: Fra et skib i baggrunden kommerder en masse nisser ind imod os bærende på gaver. Billedet er malet somerstatning for det juletræ, de aldrig havde på afdelingen. I det andetbillede har vi præcis det modsatte, nemlig et højformat med et juletræ,hvor der hænger en række tyrkere, malet af en bagstræberisk futurist.Bonzagni var medunderskriver af det futuristiske manifest, hvad stil­enpå ingen måde giver indtryk af. Billedet er malet efter, at italienernehavde hængt en række tyrkere i forbindelse med den imperialistiske,italiensk-tyrkiske krig 1911-12.

Bind II fortæller om den moderne verdens hårdhændede indtog i Odsherred. Tørlægningen af Lammefjorden, vige og søer gav store landindvindinger, men prisen var høj. Samspillet imellem landet og vandet gik tabt, og idylliske havnebyer blev vendt på vrangen. Landliggerne fandt i begyndelsen af 1900-tallet til Odsherred og kyststrækninger udlagdes med stor hast til landets største sommerhusområde. Den moderne verden vandt indpas med sejlruter, jernbaner og vejanlæg, med institutioner, industrier og turisme – og med stor foretagsomhed. Kunstnerne fandt her et refugium, først i Rørvigs særlige lys og siden i hele Odsherred. Om alt dette og meget mere beretter bogen.

Digtsamlingaf den latinamerikanske maler og digter Efraim Espino

LAND tager læseren med på en rejse gennem et mytologiskAmerika, et sindets landskab med plads til storladne fabuleringer om alt fraspøgelseslys til biluheld. Udgivelsen befinder sig komfortabelt mellemessay-samling, coffee table book og dokumentarisk rejsebeskrivelse. Inspireret af en række roadtrips i Texas og nabostaten NewMexico adresserer LAND vores fælles forhold til landskabet og de forskellige menneskeskabtekonstruktioner, der findes i det. Den såkaldte Land art, eller jordkunst somden benævnes i DK, spiller en central rolle i bogen. Turen går forbi denamerikanske kunstner Robert Smithsons sidste værk Amarillo Ramp og denikoniske Cadilla Ranch, men ind i mellem disse locations bliver der ogsåtid til at besøge countrymusikkens outlaws, fjerne galakser og Stillehavetssalte tæppe til solen.LAND er en kærlighedserklæring til Americana, endrømmevision om landskabets dragende kræfter og de scenerier der hjemsøger osalle på tværs af tid og sted.

Hvor mange ved, at den franske impressionismes vugge var dansk og stod på Sankt Thomas i Dansk Vestindien?Maleren Camille Pissarro begyndte livet i en dansk-jødisk familie, der havde søgt tilflugt for jødeforfølgelserne i Charlotte Amalie på Sankt Thomas i 1700-tallet. Her bliver hans mor, Rachel, som er en usædvanlig karakterfast kvinde, tvunget til at gifte sig med en ældre mand med tre børn. Da manden pludselig dør, bliver en ganske ung fransk slægtning hentet til øen. Rachel falder totalt for ham, og det lidenskabelige forhold resulterer bl.a. i sønnen Jacobo. Han viser tidligt kunstneriske evner og bliver som 12-årig sendt til Paris for at lære at male. Efter hjemkomsten stifter han bekendtskab med den danske guldaldermaler Fritz Melbye. I 1853 sejler de sammen til Venezuela, hvor de bliver i to år. Camille (som han nu kalder sig) fortsætter til Paris, hvor også hans mor ender sine dage.Frodigheden, varmen og skønheden på Sankt Thomas danner baggrund og en magisk atmosfære lige så farverig som et impressionistisk maleri, og så levende som de skildpadder, der en nat om året kryber op på stranden for at lægge deres æg.

"Weimarrepublikken" skildrer i tekst og billeder den turbulente tid 1919-1933 i Tyskland med dens forlystelsesgalskab, undergangstoner, kunstneriske blomstring og fornyelse. Vægten i bogen ligger dog på det politiske. Weimarrepublikken blev født under blodige gadekampe i Berlin. Vi følger udviklingen fra Europas mest avancerede demokrati til det værste diktatur. Hvordan kunne det ske? Var det arven fra 1. Verdenskrig? Den ulykkelige Versaillestraktat? Massearbejdsløsheden? Det kommunistiske "spøgelse"? Eller fortidens militaristiske højreekstreme skeletter? Bogen følger såvel de ideologiske, teoretiske som gadekampenes fysiske sammenstød.

"Finsk mesterværk" Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten"Fuldstændig fænomenalt" Thomas Bredsdorff, PolitikenFortabelsens fortæller er eneste ansatte på byens hittegodskontor, hvortil der efter en byfest i august er indleveret 14 genstande, lige fra en silhuetklippers saks til et menneskelangt slangeskind ...Fortabelsen er fortalt med Leena Krohns typiske mosaik-struktur kendt fra bl.a. Bipavillonen og Hotel Sapiens. Bedst præsenteres romanen med anmeldelsen fra Helsingin Sanomat, Finlands (og Nordens) største avis:"[Fortabelsen] rummer flere omhyggeligt gennemarbejdede ideer end mange forfatteres samlede værk. Sideløbende med spørgsmålet om virkeligheds-opfattelsen, behandler den betydningen af tid og kunst, selvet, pengenes og matematikkens magt, menneskelige relationers kompleksitet og en række andre fascinerende temaer. Under det hele pulserer en frygt for, hvad fremtiden bringer. Fremskridt der skrotter humanitet til fordel for en kirkegård af selfie sticks og endeløs junk. En kirkegård som, ved altings afslutning, vil afsløre menneskehedens sandhed og skæbne."

"Mit Aarhus" er en personlig kærlighedserklæring til Jyllands største by, skrevet af Niels Kjær. Bogen rummer tekster og digte om Aarhus, samlet fra hele hans forfatterskab gennem 45 år.

Hvordan beskriver kunstnere terrorisme?Når kunsten terroriseres er en antologi, hvori kunstnere, journalister med flere giver deres bud på, hvordan terror fremstilles i kunsten: I billedkunst, film, musik, drama og litteratur.Bidragsyderne har rod i lande som Israel, Storbritannien, Norge, Sverige og Danmark. Adskillige af dem har selv overlevet et terrorangreb.Når Kunsten terroriseres viser, at det alle dage har skabt heftig debat og endda krav om censur, når kunstnere har beskæftiget sig med emnet. I dag kan det, i visse tilfælde, også være med livet som indsats.Eksemplerne i antologien strækker sig fra datidens fremstilling af Rote Armee Fraktion i film og billedkunst over 11. september, massakren på Utøya til den danske spillefilm Krudttønden.Når kunsten terroriseres er illustreret, herunder med tre helt nye tegninger af Lars Vilks.

In OddView: a performative exploration of sculpture the artist explores the body as sculpture by juxtaposing body parts with various objects to create an oddly theatrical and curious expression.

Dansk kunsthåndværk slog igennem i begyndelsen af 1900-tallet under navnet skønvirke — en stilart der introducerede et nybrud på den danske kunstscene. På dette tidspunkt etablerede dansk kunsthåndværk sig blandt det bedste i verden.Malere, billedhuggere, skulptører, kunsthåndværkere og arkitekter begyndte at dyrke et dekorativt, omhyggeligt formsprog som modsvar til industrialiseringens masseproduktion. Perioden var præget af et ønske om kunstnerisk individualisme, men også om god brugskunst til alle sociale klasser. Tidens førende kunstnere engagerede sig i den kunstindustrielle bevægelse, men også kunsthåndværkere og håndværksmestre stilede mod at højne kvaliteten af dansk kunstindustri og frigøre sig fra udlandets påvirkninger. De samlede kræfter skabte fundamentet for den succes, som dansk design oplevede senere i det 20. århundrede.Bogen er den første af sin art: Den udfylder manglen på en forskningsbaseret publikation, der betragter skønvirke på tværs af de forskellige kunstneriske discipliner og i lyset af de internationale strømninger i perioden.

Portrættet har en instinktiv tiltrækningskraft. Hvem er mennesket bag ansigtet, og hvem er vi selv?Hvor malede og fotografiske portrætter kan være umiddelbart fængslende og fascinerende, kan skulpturelle portrætter virke sværere at komme nær. Der er ingen baggrund og kun få detaljer til at orientere beskueren. Resultatet er, at man ofte kun registrerer dem i forbifarten: som irrelevante, immaterielle og måske endda kedelige. Men sådan har det ikke altid været.Bertel Thorvaldsen (1770-1844) var en af Europas mest populære portrætkunstnere. I løbet af hans levetid færdiggjorde han omkring 180 skulpturelle portrætter – fra medlemmer af Europas kongehuse til førende kulturelle personligheder og almindelige danske borgere. Thorvaldsens skulpturelle portrætter udgør dermed den største del af hans livsværk.Dengang var skulpturelle portrætter almindelige. Bogen forholder sig til, hvorfor de gik af mode. Vi bliver i dag bombarderet med portrætter på de sociale medier, men interessen for det tredimensionelle skulpturelle portræt er faldet drastisk. Hvad betyder det for vores forståelse af portrættet som medium?

Rigt illustreret udstillingskatalog m. tekst af Ferdinand Ahm Krag. Tekst: dansk/English

”Herfra skal lyde et stort TAK! Tak for at give mig en lille pause fra dobbeltkontrakterne. Tak for, at jeg ikke skal spekulere over, hvad der er opdigtet, og hvad der er sket i virkeligheden. Tak for ’bare’ at få en rigtigt god historie” Berit Holbek Jensen, Dagbladenes Bureau”Forvent intet forklarligt eller rationelt … foruroligende og fascinerende” Klaus Rothstein, Weekendavisen”Irmelin har trukket al kærlighed med sig ned i graven.” Sådan lyder anslaget på Betina Birkjærs nye roman (debuterede med Roman i fire årstider, 2014), hvor en familie flytter til et hus i skoven for at få en frisk start efter den yngste datters sælsomme død. I et magisk-realistisk univers med udstoppede fugle, støvede bolcher, kæderygende gespenster og idylliske illusioner forsøger de tre familiemedlemmer at finde hver sit nye ståsted, men naturen trænger sig på og man kan ikke blot begrave sine minder.

Bogen præsenterer i fem korte og letlæste kapitler eksempler på ledelse i kunstens verden, og hvordan de kan omsættes til almene indsigter om ledelse.Vi møder dirigenten, teaterinstruktøren, skuespilleren, sangeren og billedkunstneren – kunstneriske ledere, hvis særlige arbejdsform inden for det enkelte felt bliver til stærke billeder på de forskellige sider af lederskabet, som udøves i andre typer organisationer og virksomheder.I hvert kapitel formuleres håndgribelige råd på baggrund af den kunstneriske erfaring som beskrives

Hvis filmen skal tage sin plads ved siden af de andre fuldbyrdede kunstarter, må den ophøre med blot at afbilde virkeligheder, som er uafhængige af filmens instrument. I stedet må den skabe en totaloplevelse, der er så forbundet med selve instrumentets karakter, at den ikke kan adskilles fra midlet. Filmkunsten må opgive de narrative discipliner, den har arvet fra litteraturen og dennes bævende imitation af det narrative plots kausallogik – en form der blomstrede som en fejring af den jordbundne og trinvise forståelse af tid, rum og forbindelse, som var en del af det nittende århundredes primitive materialisme. Filmkunsten må i stedet udvikle et billedsprog og en filmteknisk syntaks, der forbinder disse Den må udpege, hvilke discipliner mediet indeholder, udforske det nye tilgængelige terræn og de nye dimensioner for derigennem at berige vores kultur kunstnerisk, på samme måde som videnskaben har gjort på sit domæne.

I bund og grund taler jeg ikke om andet end en filmkunst, der er i stand til at udtænke en ny grammatik hver eneste gang, den bevæger sig fra én verden til den næste, en filmkunst der er i stand til at skabe en særlig følelse foran hver enkelt ting, dyr eller plante ved ganske enkelt at ændre rummet og varigheden. Men dette indebærer en konstant praksis, der på én og samme tid er opmærksom og adspredt, evnen til at gå i gang med en indspilning og straks efter vende tilbage til en tilstand af kontemplativ uvirksomhed. Kort sagt en filmkunst, der er i stand til som det første at berette om mangfoldighederne i erfaringen af den sanselige verden. Det er let sagt.

Det elendige mirakel fra 1956 markerer starten på en ny periode ibelgieren Henri Michaux’ forfatterskab. Indtil da har han været kendtfor at sidestille en grotesk, brutal humor med en tendentielthovedbrydende brug af eksistentielle og arkaiske motiver og fabulerenderaseringer i moderne versioner af randlitterære former såsom prosadigte, fabler, aforismer og parabler. Således kunne denne bogs beskrivelser af hans ruserfaringer, hans livtag med den hallucinogenfremkaldte ”andentilstand”, synes at udgøre et sært afbræk: Er det forfatteren unpluggednu?! For pludselig skal der jo kommunikeres direkte, ikke flereomskrivninger, ingen figurative gevandter, positurer, eller bådesuggererede og underforståede afstande mellem forfatter og fortæller.Det er ikke så lidt, faktisk, eftersom Michaux i øvrigt gjorde nærmesten dyd ud af at afstå fra medieringer af sit kunstneriske virke, frainterviews, portrætter, fotos, sågar fra litterære priser (nej tak!).Med andre ord negerede han alle de former for synliggørelse og onlineparathed, der i vores samtid helt naturligt, som et krav, som eneksistensberettigelse, synes at følge med et forfatterskab i en grad, så vi er vant til, at selv de erklærede ”døde” forfattere beredvilligtindgår i den offentlige meningsøkonomi og forklarer sig selv og giverderes om aldrig så ironiske besyv med. Mere end det principfaste i sigselv (som også kan være genstand for en rask negation) synes Michaux som menneske at have været overbevist om det velgørende i nejet: nejetsfrisættende kraft, det kategoriale, kategoriske, stædige, asketiske,vrængende, sippede, besværgende, mystiske, uudgrundelige, affirmerende … nej. Derved bliver Michaux’ fem værker skrevet ud fra og om hansruserfaringer, ud over to tidlige rejsebøger, det nærmeste vi kommeregentlig essayistik fra hans hånd: åben indsigt i, hvad han føler,mener, tænker. Og dog, så ligetil er det nu ikke helt.

Historien kort fortalt: På en bogturné i Australien mø­d­er det amerikanske modkulturs-ikon og forfatter Kathy Acker, den fjorten år yngre akademiker og medie­teoretiker McKenzie Wark, og de indleder en affære, som varer en lille uges tid, inden Acker igen forlader Australien. En del af efterspillet kan læses i denne bog. To ugers intens korrespondance, hvor mails flyver frem og tilbage og forbi hinanden i et frenetisk tempo gennem æteren og på tværs af atten tidszoner. Der samles op på løse ender, småsludres om dagligdag, teori, sex og kærlighed og sladder. Og selvfølgelig om deres relation.

Årets mandelgave 2019: Med Vind iJylland KunstvejviserVind tager os for tredje og sidste gang med over stok og sten gennem rejseessayetUDTOG III. Denne gang – ud af det grå – gennem et entropiskt Jylland i januar. Igennem det meste af et år har jeg overvejet, hvor jegskulle tage hen for at skrive sidste del i min Udtogstrilogi. Hvad med entogrejse rundt for at genbesøge jyske museer? Er det en god ide? Jylland? Ijanuar i pisseregnvejr? Industrilandbrug, kulturhuse og indkøbscentre. Gåigennem lave gågader belagt med betonfliser eller kinesisk granit omgivet af desamme butikskæder og hen til kunstmuseet med alt det sædvanlige umådeligemådehold? Men noget i mig insisterer. “Hold fast i din oprindelige ide, ta’ sguda bare til Jylland.” Resultat af den beslutning er rejseessayet UDTOG IIIpå godt 160 sider. Billedkunstner Christian Vind starter i Ribe og ender iSkagen. Bogen afsluttes med en fokuseret billedkonfrontation på en rækkesjællandske museer for at kunstkriminologens spor, der afføder atter et spor ogatter et spor, kan samles i ét sedimenteret punkt. Bogen indledes med digterenH.P. Holsts ord ”For hvert et tab igen erstatning findes; hvadudad tabtes, det skal indad vindes.”. Ord der ganske ofte er blevet lagt i mundenpå det jyske overdrevs betvinger Enrico Mylius Dalgas, som var den ledendefigur i tilplantningen af de jyske heder (Hedeselskabet). Efter sigende skulleDalgas ikke selv have gjort noget for at afsløre forvekslingen med Holst, daordene svarede glimrende til hans egne bestræbelser og selvmytologi. Den slags jyske forvekslingskomedier er bogenfuld af; er der lort i Manzonis dåse?, hvem er ophavet til Tollundmandens tå?,og hvad er det egentlig med det ARoS rugbrød? Men det er ikke spøg og skæmt dethele. Gennem sin egen associationsvandalisme lægger Christian Vind sine overbevisendesnit ned igennem den danske kunsthistorie, godt suppleret op med hverdagsgenstandeog glimt samt arkæologiske spring i tid og rum. Den indre rejse og de fantasifulde kombinatorikkerer med andre ord af ligeså stor betydning som den ydre. Måske fordioplevelsesøkonomien (forvekslingskomedien) på danske museer er af en så kedsommeligekarakter, totalt afkoblet de enkelte samlingers iboende kvaliteter og idéer, atblikket må søge andre ting. Heldigvis kan Christian Vind finde spor i bådekunsthistorie, skjulte lag i malerier, ordspil på kontorer og skilte i forfald,så selv de mest forhutlede toprocentsbesparedeprovinsmuseer får lidt kulør. Christian Vinds besættelse og nysgerrighed kombineret med en ligesåveludviklet skepsis, gør igen serien UDTOG til årets mandelgave fra Antipyrine. @font-face { font-family: "Cambria Math";}@font-face { font-family: Calibri;}@font-face { font-family: "Minion Pro";}@font-face { font-family: Sabon-Roman;}@font-face { font-family: Sabon-Italic;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: "Calibri", sans-serif; }p.brduindr, li.brduindr, div.brduindr { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify; line-height: 12.9pt; font-size: 9.5pt; font-family: Sabon-Roman; color: black; }p.brdmindr, li.brdmindr, div.brdmindr { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify; text-indent: 8.5pt; line-height: 12.9pt; font-size: 9.5pt; font-family: Sabon-Roman; color: black; }.MsoChpDefault { font-family: "Calibri", sans-serif; }div.WordSection1 { }

Antologi

Ved havet er en børnekunstbog med tegninger af Kathrine Ærtebjerg (DK) og Ragnar Persson (SE), og gendigtninger af digte af Emily Dickinson (US), Langston Hughes (US) og Edvard Lear (UK). Ved havet er ikke en kunstbog i traditionel forstand. Den opfordrer børn (og barnlige sjæle) til selv at tegne videre, enten i eller udenfor bogen, med inspiration fra både digtene og Kathrine Ærtebjergs tegninger af havmænd og havfruer, og Ragnar Persson tegninger af havdyr. Ved havet kiler sig ind i feltet mellem fantasi og virkelighed. Nogle af havvæsenerne er virkelige og findes i vandet ud for vores kyster, mens andre tilhører fantasien. Ved havet er en opfordring til at bruge fantasien til at undersøge verden med og stille spørgsmål til den, som vi ellers ikke vil være i stand til at formulere, når vi forleder os på traditionelle regler, dogmer og fordomme.

"Strandklange" er en digtsamling-kunstbog udarbejdet af Dan Ole Faaborg (naturlyrik) og Jørgen Hansen (abstrakt kunst). Begge er tilknyttet Galleri Hammer i Hammer Bakker nord for Aalborg. Der er nordjyske motiver i både digte og kunstillustrationer, med en tæthed til naturen og til de kystnære landskaber omkring Vendsyssel og Limfjorden. De nordjyske strande har inspireret mange skabende mennesker og har åbnet manges øjne for det specielle lys og den specielle natur, som har tiltrukket folk langvejs fra. Bogen indeholder 30 digte og 33 abstrakte motiver, som er afstemt efter hinanden.

"Prik dig selv" er en filosofisk og humoristisk samling aftegninger, akvareller, digte, spørgsmål, citater og udsagn om kunst ogkærlighed.Bogen er lavet og skrevet i hånden.

Et lille vægtigt skrift, der markerer danskeren Pissarros vigtige og oversete rolle i kunsthistorien.

Malebog til inspiration. Start dagen med at farvelægge og åbne dig for symbolerne. Mærk din indre ro og fordybelse.

Babylon Kreuzberg – RomanKarsten Wind MeyhoffAntipyrine, 2019 Design: Studio AtlantTryk: Specialtrykkeriet Arco, Skive ISBN: 978-87-93694-45-31. udgave, 1. oplag

De glemte værkers bog I forbindelse med udstillingen AD ACTA – ARKIVEREDE VISIONER udgiver KØS Museum for kunst i det offentlige rum en tankevækkende og original publikation om kunstneriske visioner, deres fascinationskraft og deres betydning for vores fælles kulturhistorie. Kunstner Lasse Krog Møller er kendt for sit eksperimenterende arbejde med bøger som en omfattende del af sit kunstneriske virke. Han har udgivet over 35 af dem og derfor har KØS Museum for kunst i det offentlige rum i forbindelsen med hans aktuelle udstilling besluttet sig for at udgive et ambitiøst og originalt bud på en kunstbog. Bidragsydere til bogen tæller ti forfattere, forskere og historikere, heriblandt forfatter Gitte Broeng, digter Morten Søndergaard og professor ved Arkitektskolen i Aarhus Anders Troelsen. De skriver hver især om et af de ikke-realiserede kunstværker, der er med på udstillingen. Disse værker er udvalgt af Lasse Krog Møller fra museets omfattende samling af skitsearbejder og i bogens tekster filosoferer, analyserer og mediterer bidragsyderne over de kunstneriske visioner bag dem, den tid, de blev skabt i, og hvilke historier, de kan være med til at fortælle os. Det er tekster, der går i kødet på kunstprojekterne, og det er tekster, der ofte dykker ned i de politiske dramaer, værkerne var eller kunne have været med til at starte. Det er poetiske, humoristiske og kritiske historier, der beskriver visionen bag bygningen, skulpturen eller mindesmærket, der kunne være blevet virkelighed. Bogens gennemførte visuelle side er skabt af grafikeren Anni’s og væver teksterne sammen med værkfotografier af Anders Sune Berg og ikke mindst et veloplagt udvalg af de værker Lasse Krog Møller har skabt til udstillingen. Her er tale om akvareller, der portrætterer de arkiverede visioner som en del af det offentlige rum, de var tiltænkt, og fotodokumentationer fra Lasse Krog Møllers feltekspeditioner rundt i Køge by.Disse billeder fremmaner en alternativ virkelighed, hvor det, der før gemte sig i museets magasiner, står levende for os og byens oversete detaljer toner frem som en vigtig del af dens identitet. Ad Acta – arkiverede visioner er en bog der peger på fremtidens foranderlighed og på alt det, der kunne have været, men aldrig blev. Ad Acta – arkiverede visioner er redigeret af kuratoren på udstillingen Peter Ole Pedersen. Bidragsyderne til bogen er: Forfatter Gitte Broeng, professor på Arkitektskolen Aarhus Anders Troelsen, forfatter Morten Søndergaard, litteraturforsker Kasper Green Munk, kunsthistoriker Christian Salling, lektor i kunsthistorie Lars Kiel Bertelsen, kunstformidler og kurator Rikke Lund Paulsen, samlings- og forskningschef Lene Bøgh Rønberg, kurator Peter Ole Pedersen og inspektør på Holstebro Kunstmuseum Teresa Østergaard.