Bøger om Kvindeliv

Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede. 

Historien om et nyt navn begynder med den sekstenårige Lilas bryllup. Allerede under bryllupsnatten erfarer Lila at hun ikke kender den mand hun har giftet sig med. Med energi kaster hun sig over Carracci-familiens to viktualiehandler, der blomstrer under hendes opsyn. Et sommerophold på Ischia bliver en opvågning for hende, men sætter venskabet med Elena på prøve. Historien om et nyt navn handler om to unge kvinders kamp for at realisere sig selv i 1960’ernes Italien, før ungdomsoprør og kvindefrigørelse. En roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men dog er så stærkt at ingen af de to kvinder er helt sig selv uden den anden. Elena Ferrante er Italiens mest kendte, ukendte forfattere! Hun skriver under pseudonym, og kun hendes italienske forlægger ved, hvem hun er. De to første bind i Napoli-serien har givet Ferrante et internationalt gennembrud.

Det er aldrig for sent at se fortiden i et nyt lys.Vi følger barndomsveninderne Katrine og Vicki, hvis veje skilles efter gymnasiet. Nu, hvor de er sidst i 30’erne, lever de vidt forskellige liv. Katrine har en strålende karriere i København, mens Vicki er blevet i Vestjylland, hvor hun har giftet sig med en landmand og fået børn. Vicki misunder Katrine, der har fulgt sit kald og tilsyneladende har alt det i livet, som Vicki selv drømmer om. En skæbnesvanger weekend i København får en lavine af dramatiske begivenheder til at rulle. Snart må Vicki sande, at nok kan man komme til verdens ende på en løgn, men aldrig tilbage igen.Romanen undersøger, hvad der, når alt kommer til alt, giver livet mening, og hvordan vi mennesker finder modet, når det virkelig gælder. Og så er det historien om, at uanset hvor sort det ser ud, så er det aldrig for sent at tage et opgør med sig selv og fortiden.Karin Slot Christiansen er journalist, medierådgiver, privatpraktiserende ID-psykoterapeut og frivillig projektleder ved Natkirkens Litteraturskole.

Modtager af Harald Mogensen prisen for årets spændingsroman 2020 og normineret til den skandinaviske krimipris Glasnøglen 2020. Søndag den 16. september 2018 blev antropologen og samfundsforskeren Ellinor Green, 62 år, fundet død i sit hjem i Vanløse, og dødsårsagen kan ikke umiddelbart fastslås.Ellinor Green kunne have haft mange grunde til at føle sig træt af livet: En datter, som var besat af en usund kostdille og havde slået hånden af sin mor, en søn, der var i frit socialt fald som hadefuld tastaturkriger, en ægtemand, som bedrog hende, og en chef, som lige havde fyret hende.Var det hele blevet for meget for Ellinor? Eller var Ellinor blevet for meget for en anden? I forsøget på at finde svar tager romanen læserne med på en rundtur i nogle af det moderne livs sære kroge.Lone Kühlmann, journalist og forfatter om Dødfunden"Jeg jog gennem bogen, som var en fest at læse. Den fik straks krog i både mig og tidsånden. Hun er fantastisk dygtig til at bygge et velskrevet plot op." "Gretelise Holm er i stærk form tilbage i krimigenren" - Politiken ♥♥♥♥♥"Læseværdig krimi med adresse til både hjerne og hjerte" - Jyllands-Posten "En vedkommende og anderledes fortalt kriminalroman" - Weekendavisen "Ligner ikke de sædvanlige klichéer" - Fyens Stiftstidende "Veldrejet og underholdende ... giver masser af stof til eftertanke" - pov.international "Jeg var godt underholdt hele vejen igennem"- Krimisiden.dk

En gammel kvinde fortæller sin historie i en indre monolog. Det er historien om en barndom i mellemkrigstidens Finland med en højtelsket far, der opdrager sin datter i heroisk germansk ånd – og med en mor, der lærer hende frygten at kende. Den dobbelthed fører den unge pige i armene på en 30 år ældre oberst, der er overbevist nazist. Oberstinden vænner sig til grusomhed og brutalitet, og først sent kommer hun fri af det ægteskabelige helvede. ”Så smukt skrevet at det er ren magi.” – Sofi Oksanen ”Eminent portræt af en kvinde.” Politiken, 5 hjerter

Dit underliv er med dig overalt. Når du swiper til højre på en cutie på Tinder og får sommerfugle i fissen, når du har menstruationssmerter, når du skal på toilettet, eller når du skal til screening for celleforandringer hos gynækologen …Men det er ikke rigtig noget, vi taler om. Måske fordi underlivet er så godt gemt væk bag blonder og trusseindlæg. Og hvad gør man så, når man føler sig mere liderlig end gennemsnittet? Eller kedelig, fordi man slet ingen lyst har? Hvad sker der lige for, at det nogle gange føles som en fontæne dernede og andre gange som Saharas ørken? Og er man egentlig en dårlig feminist, hvis man faker sine orgasmer? Denne bog er til dig, der også vil beskrive relationen til dit underliv som ”kompliceret”. Med en uidentificerbar usikkerhed lurende lige under trussekanten. Men sådan behøver det ikke at være. Ikke hvis vi blot tør dele vores tanker om lysten, skammen, misforståelserne, længslerne, blodet på lagnerne og den der umiskendelige kløe i bikinilinjen …Emma Libner (f. 1994) er kendt fra Instragram-profilen @kh_underlivet, hvor hun sammen med sine 17.000 følgere snakker åbent og (k)ærligt om underlivet. Emma er uddannet journalist samt cand.mag. i kultur og formidling.

Januar, 1954. Polioepidemien, der rystede landet, er ved at ebbe ud, og læger, sygeplejersker og resten af personalet på hospitalet i Ekstad kan ånde lettet op. Men kun for en kort stund. Stadsarkitektens hustru, Evelina, bliver stukket ned på sin egen fortrappe, og utrygheden breder sig igen i den ellers så fredelige by. I LYST OG NØD er et underholdende panoramabillede af en lille by og dens indbyggere i 1950’erne. Romanen tegner med varme og blik for tiden en række skæbner fra en brydningstid, hvor mulighederne for at kombinere arbejdsliv med ægteskab også for kvinder var ved at åbne sig.

Lysende beretning om kvindeliv i det 21. århundrede. Emilie Pine er en af de irske forfattere, der puster nyt liv liv i essay-genren. I denne prisbelønnede debut skriver Emilie Pine om de oplevelser, der har formet hendes liv. Hun skriver med radikal ærlighed om liv og død, om sorgen ved barnløshed, om at passe sin syge, alkoholiserede far, om kvindekroppens tabuer, om barndom, skilsmisse, misbrug og overgreb. Noter til mig selv består af seks dybt personlige essays – rå, modige, bevægende og forunderligt opløftende. Tilsammen tegner de et portræt af et moderne kvindeliv, som med sit personlige udgangspunkt har ramt en hel generation. En indsigtsfuld og vedkommende bog, som alle kvinder vil genkende sig selv i, og alle mænd bør læse for bedre at forstå dem. Emilie Pine (f. 1977) er kritiker og lektor i moderne drama på University College i Dublin. Noter til mig selv er hendes skønlitterære debut. Bogen udkom oprindeligt på det lille indie-forlag Tramp Press i 2018, men blev på få uger en ægte word of mouth-succes. Den blev siden en bestseller, vandt syv priser og blev kåret både til årets debut og årets bedste bog. Pressen skrev: ”Læs ikke denne bog offentligt: Den får dig til at græde.” - Anne Enright “Mageløs, modig, fuldkommen brillant.” - Financial Times “En bog du har lyst til at forære til alle.” - Irish Times

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

Historisk roman om et usædvanligt kvindeliv på Færøerne i første del af 1900-tallet. Hovedpersonen Sunnivá er som en fugl med stækkede vinger. Fra starten er hendes liv anderledes end andres, fordi hun er hofteskadet og vralter som en and. Alligevel møder hun kærligheden. Manden er ikke den bedste, hun kunne have ønsket sig, og hun får ikke frihed til at udfolde sig som den kunstner, hun gerne vil være. Men hun er stærk og nægter at lade sig kue.Med sine smukke naturskildringer og den særlige tone, som går gennem bogen, indfanger Bergtóra Hanusardóttir den færøske livsrytme og går tæt på et sind, der bøjer sig under skæbnen for senere at rejse sig igen.

I 2017 udkom slægtsromanen "Havets døtre", der foregår i Vestjylland i årene 1917-67. En medrivende fortælling om to fattige daglejerdøtre. Handlingen foregår primært i Nymindegab og Stadil. I "Hedens sønner"fortsætter handlingen til 2018, og sammen med børnene flytter en del af handlingen til Esbjerg. Lektørudtalelse: "Havets døtre" er skrevet i et usædvanligt flot sprog og tegner på fineste vis døtrenes liv og levned.

Som alle andre eftermiddage er en hyldest til eksisten­sen i selv livets mindste detaljer. Zoyâ Prizâds koncise, komprimerede fortællinger om almindelige mennesker og hverdagen i Iran er en smuk eksistentiel åbenbaring, et vindue til en verden, som rækker langt ind vores egen. Med få ord og sætninger iscenesætter Pirzâd scenarier, der rummer hele liv, med alle tænkelige overvejelser og udfordringer, således at man som læser både føler sig forstået og spejlet. Hendes fortællinger er fulde af håb, observationer, hjælpsomhed, omtanke og omsorg.

“Først forsvandt dinosaurerne, så forsvandt regnskoven og religionerne, efterfulgt af regnbuen og ræven, rosenbuskene, og roen i hjerterne. Til sidst forsvandt ømheden mellem os, og der opstod tung stilhed i huset.” En ung kvinde søger efter kærligheden. Hun møder Nord, hun elsker ham med det samme, han forsvinder. Hun møder Faderen, hun elsker ham med det samme, hun forsvinder. Hun kan ikke elske. ’Havfruehjerte’ er en digtsamling om kærlighed, vold og sorg, om et ufødt barn, om naturen og om dyrenes betydning for mennesket. I ’Havfruehjerte’ fremstår virkeligheden skæv og skræmmende og relationerne umulige. Sproget veksler mellem lyrisk følsomhed og skarp humor, ømhed og et brændende nærvær.

”Det var i februar. Rettere sagt den 18. februar 1945. Min bror Johannes, der var med i modstandsbevægelsen og egentligt gået under jorden, var hjemme at sove en enkelt nat i præstegården i Hald, hvor vi boede. Nogen må have angivet ham, for ellers ville Gestapo ikke have vidst, at han var hjemme.De kom tidligt om morgenen.”(Bodil 87 år)Gennem et år har Astrid Helene van der Meijden interviewet 10 kvinder i alderen 30 til 103 år og herefter nedfældet deres livshistorie.Giv mit dit liv er unikke fortællinger om 10 vidt forskellige kvinders liv og deres personlige historie til inspiration og lære for både mænd og kvinder.Om forfatterenAstrid Helene van der Meijden (f. 1971) arbejder som familielæge og har altid læst og skrevet meget. ”At være kreativ med ord er for mig en passion, der giver energi og glæde. Historier er essentielle i mit liv.”Giv mig dit liv er et fascinerende indblik i andre kvinders liv gennem årtier.

" – Skaf mig den seng bort – ud af huset, nu! Pigen måbede.– Sengen er overflødig. De kan gøre med den, hvad De vil, når den blot kommer bort. Min mand er rejst!"Fru Bøggild er blevet forladt af sin mand og må nu klare sig alene med sine tre milde og nysgerrige døtre Marthe, Anina og Benthe. Faderen havde været børnenes følelsesmæssige anker, og den opgave påtager den syv-årige Marthe sig nu i forhold til de mindre søskende. Men da hun bliver 14, gifter moderen hende bort, og ulykken begynder for pigen."Lillemor" er en brevroman, hvor fortælleren på skift er Fru Bøggild, døtrene og Bøggilds fætter Kasper Fangel. Det er en roman om kvinder, der vokser op i 1800-tallets Danmark, hvor en kvinde forventedes at gifte sig og lade manden bestemme over sig.I "Lillemor" og også i romanen "Barnet" fandt Karin Michaëlis frem til sin intime brevfortællestil og viser en af de mest indtagende sider af sit forfatterskab: i sine levende og varme psykologiske portrætter af unge piger og modne kvinder og skildringer af deres ønsker og drømme.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning."På hver side af de blade, hvoraf bogen består, finder man de tindrende enkeltudtryk, hvori alene den fødte digter mægter at fæstne sin tanke. Med en beundringsværdig fantasiens styrke er det fra første færd udkastede billede fastholdt i følelse og stil. Et digterværk tilmed, hvis ydre succes er på forhånd givet. Den store læseverden vil hurtigt flokkes om denne bog". – Herman BangKarin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet

Romanen begynder med slutningen: Den 43-årige Leila ligger døende i en affaldscontainer i Istanbul efter at være blevet gennemtævet. I de sidste minutter hvor hun stadig er ved bevidsthed, ser hun de afgørende momenter i sit liv for sig: barndomshjemmet, hvor løgnen og hykleriet hersker, flugten hjemmefra og den naive piges møde med storbyen Istanbul, der ender på et bordel, oplevelsen af den store kærlighed trods alle odds – og endelig vennerne, der udgør hendes alternative familie: ringeagtet af samfundet som Leila selv, men med kærlighedsevnen i behold. 10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden er en roman om at være udenfor, om at overleve som kvinde, bøsse, trans, sort, i en religiøs og patriarkalsk kultur uden at gå til grunde menneskeligt i den. En smuk og frodig roman der på trods af sine barske historier efterlader læseren med et håb. Shortlistet til Booker-prisen 2019"En blid, krydret og poetisk fortalt roman, fuld af strømmende drømmesyner og lysende håb." Kr. Dagblad, 5 stjerner

En almindelig kvindes ualmindelige liv. - Den 9-årige pige Frederiche Johanne bor med sin mor, moster og en storebror på Kronborg slot. På slottet bor også kommandanten, hans hustru og hans voksne børn. De bor alle i samme fløj, kaldet Nordre Længe. Fortællingen begynder omkring det for Danmark så skæbnesvangre år 1801, hvor englænderne angriber København ved Slaget på Reden. Så følger Københavns bombardement i 1807, tabet af flåden og Napoleons hær af spaniolere i Danmark, dernæst 1813 statsbankerot og 1814 fredsslutning i Kiel, hvor Danmark mister Norge. Meget af dette, men også en opblomstring af kulturlivet i Danmark, bliver den unge pige vidne til gennem sin mor, som er meget tæt knyttet til kommandanten. Herefter følger anden del af hendes liv, idet hun efter at være blevet gift med en nær slægtning rejser med ham og deres førstefødte til den danske koloni Trankebar. Her bliver hun indført i en vældig stor familiekreds. I den nye tilværelse møder Frederiche Johannes spændende og fremmedartede oplevelser.

Der findes kun én lov på Højgård. Den rige Birte Marie Ellekær kaldet "Enken" styrer med hård hånd sine plejedøtre Grete og Agnes. Enkens planer om at gifte Grete bort til Jesper Kilde på Kildegården, bliver dog forpurret, da den ellers så blide Grete, der i alle ting har fulgt sin mors vilje, pludseligt nægter. Hun elsker nemlig den fattige Jørgen Mose og han hende, og sammen finder de modet til at bryde med Enken. Agnete, der ikke har det samme temperament som sin søster, lader sig til gengæld lokke af sin mors løfter om velstand og anseelse og forlover sig med proprietær Nygaards søn, den charmerende, men letlevende Kaj. Men den unge, nye præst, der holder tordentaler mod Enkens magtmisbrug, tænder en ild i Agnetes hjerte og det endelige opgør lurer lige om hjørnet...Romanen blev i 1962 filmatiseret med blandt andet Peter Malberg, Malene Schwartz, Ebbe Langberg og Kirsten Saerens i hovedrollerne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Moderelementet er en mosaik af ældre og nyskrevne tekster om den radikale erfaring, det er at skabe og drage omsorg for andre mennesker. På tværs af generationer og litterære genrer beskæftiger teksterne sig med fødsel, revolution, fremmedgørelse, krop, skønhed, glæde, abort, familie, blod, natur, penge, klasse og køn. Teksterne er udvalgt af forfatterne Ditte Holm Bro, Mia Degner, Liv Nimand Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen med kærlighed og ud fra et ønske om at skabe samhørighed og et fælles rum at tænke og handle fra. Moderelementet er redigeret af forfatterne Mia Degner, Ditte Holm Bro, Liv Nimand Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen. Mia Degner, f. 1984, er forfatter og redaktør. Hun debuterede i 2012 med digtsamlingen En lodret drøm. Siden har hun udgivet yderligere fire bøger, senest novellesamlingen Havet og væk (2021). Mia Degners digte er oversat til svensk og portugisisk. Hun er oprindeligt uddannet kunstfilminstruktør i Portugal og har tidligere arbejdet med videokunst og dokumentarfilm. Ditte Holm Bro, f. 1985, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2021 med romanen Fladland, som vandt prisen Kritikersalonens favorit. I 2023 udkom romanen Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Liv Nimand Duvå, f. 1987, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2017 med romanen Vi er vel helte, som blev præmieret af Statens Kunstfond. For debuten modtog hun også Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris. Siden har hun udgivet yderligere tre bøger, senest romanen Mødrenes hus (2022). Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Kirstine Reffstrup, f. 1979, er forfatter. Hun debuterede i 2016 med romanen Jeg, Unica, som også udkom i Norge, Tyskland og Sverige. Romanen blev præmieret af Statens Kunstfond og nomineret til Montana-prisen, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris og Natt- og Dag-prisen i Norge. I 2023 udkom romanen Jernlungen i Danmark og Norge. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Julie Sten-Knudsen, f. 1984, er forfatter. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen Hjem er en retning, som blev præmieret af Statens Kunstfond. Siden har hun udgivet yderligere fem digtsamlinger. I 2021 modtog hun det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Hendes digte er oversat til tysk, polsk, bosnisk, svensk og engelsk. Hun er uddannet fra Litterär gestaltning i Göteborg.

Cape Cod, USA, 1965: Audrey, den ældste datter af en familie med svenske rødder, står over for et svært valg. Hendes familie er økonomisk presset, så det passer fint, at den velhavende og noget ældre Samuel frier til hende. Problemet er bare, at Audrey ikke er interesseret i den følelseskolde og stive Samuel. Under påskud af at ville se, hvor familien stammer fra, flygter hun fra familiens forventninger og tager arbejde på en småbørnskoloni i Stockholms skærgård.Stockholm, 2022: Céline Sarri kæmper med at finde vej i livet. Alt ændres, da hun opdager, at hendes farmor, som hun aldrig har mødt, lever og ønsker kontakt. Célines mor har aldrig villet tale om Célines far, og nu kan hun endelig få svar på alle sine spørgsmål. Men Célines søgen efter sit ophav river op i gamle sår hos alle involverede.Spændinger og gamle familiehemmeligheder bølger ind i nutiden. Måske er det nødvendigt at gøre op med fortiden én gang for alle? Måske er det ikke for sent?Før daggry er feelgood krydret med kvindeliv, kærlighed og komplekse relationer. Det er en gribende kærlighedsfortælling om en sommer, hvor alt forandres. Om hvad vi er villige til at ofre for vores familie og om umulig, lidenskabelig kærlighed. Anna Lönnqvist har endnu en gang skrevet en varm roman om at finde sig selv gennem en anden, fyldt med romantik og længsel.Forfatteren Anna Lönnqvist bor i Stockholm og er født i Luleå i 1973. Hun har skrevet otte romantiske feelgood-romaner. I 2019 vandt hun prisen Årets Feelgood for romanen Julia og Jack. Hun har været finalist til årets lydbog hos Storytel med Før daggry, har været nomineret til Årets feelgood hos Adlibris og har erobret læserne med sine varme, romantiske, følelsesrige og håbefulde feelgood-romaner.

Nogle venner er den familie, man selv vælger, andre sejler man bare kajak eller udveksler strikkeopskrifter med. Nogle betyder det hele i en bestemt fase, andre bor for altid i hjertet. Min fine ven er en brugsbog, en gavebog og en refleksionsbog. Første del udfyldes af dine venner, i anden del kan du selv reflektere over dine venskaber. De venner, du griner med, dem du danser grimt med, dem du skændes med så det brager, og dem du ringer til, når det hele brænder på. Bogen er krydret med kortere tekster, citater og selvfølgelig Line Jensens elskede illustrationer. Line Jensen (f. 1976) er grafisk designer, kunstner og forfatter. Hun har udgivet de to grafiske romaner om sit liv, Hver dag starter det forfra og Det store regnestykke og børnebøgerne Tove, en lille digter og Helmut på flugt. Hun står bag instagramprofilen @linejensen_illu og bor (for tiden) på Møn med mand og tre døtre.

»Din mor var også sådan,« siger far, »melankolsk. Selvom hun havde det hele, både gården og dig, sine sysler. Har du ikke et broderi, du kan begynde på?« Lily lukker øjnene og puster ud. »Det er ikke et broderi, jeg har brug for.« »Men vi har heller ikke brug for, at du lærer fransk?« Sydfalster, 1935: Lily bliver kaldt hjem til arbejdet på gården efter et år i København. Ingen spørger, om det var det, hun ønskede. Samme år må Anton forlade sin gård og søge ansættelse som karl. Han tør knap drømme om mere. Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden. Sofie Jørgensen (f. 1969) er selv efterkommer af stærke landbokvinder fra Falster. Hendes novelle Hesten vandt i 2021 Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence Stilhed før storm, og Johannesminde er hendes debutroman.

En ærlig og følelsesladet selvbiografi for dig, som holder af en kærlighedshistorie, hvor hovedpersonen møder meget modgang, men også gennemgår en rivende personlig udvikling.Pia er en kvinde i starten af 30érne som brændende ønsker sig en kæreste. Hendes erfaringer med mænd er imidlertid præget af hurtig sex og svigt. Hun vil bryde det mønster og bliver derfor coachet af psykologen, Erik. "Mit altoverskyggende problem er, at jeg er bange for, at der ikke er nogen, der rigtig kan lide mig. Hvis de virkelig ser, hvem jeg er, så kan de se, at jeg ikke er værd at elske, og så forlader de mig."Med Eriks støtte lærer hun at genkende mænd der vil hende det godt, og får samtidigt forbedret sit skrantende selvværd.Da hun senere bliver gravid og hendes kæreste frier til hende, kommer tvivlen alligevel op i hende. "Er han den rette mand for mig? Vil han også forlade mig?" Det får hun svar på, da hun flere gange må se døden og sin egen sårbarhed i øjnene."Der er kommet en alvor i mit liv. Nu ved jeg, at jeg ikke er udødelig, og at hver dag er skrøbelig.""Vi havde det rigtig hyggeligt, men angsten og alvoren lå som en tung dyne over stuen. Virkeligheden var, at de andre kvinder havde mistet et barn sent i graviditeten."Hendes mand og nærmeste familie har svært ved at give hende den støtte som hun havde brug for."Der er nogen, der simpelthen ikke ved, hvordan de skal reagere i nærheden af syge mennesker. De bliver usikre over din angst eller bliver bange for at du begynder at græde. De kan også være bange for at blive konfronteret med, at de kan blive syge eller dø, for kan du blive dødssyg, så kan de også."Selvom Pia kæmper en hård kamp for kunne være der for sin familie og være på arbejdsmarkedet, så har hendes traumer en stor indvirkning på hendes helbred og hendes liv."Jeg føler mig ensom selvom der er folk omkring mig.""Flere gange måtte jeg holde pause, fordi min hjerne gik blank, og jeg glemte hvad jeg talte om. Jeg støttede mig til mine noter og fortalte videre. Det var svært for mig at forme ordene, fordi jeg ikke havde spyt i munden, og derfor havde svært ved at synke. Jeg tog fat i min blok, men min hånd rystede så kuglepennen på blokken faldt på gulvet. De tårer der før havde forskanset sig i mine øjenkroge, løb over sine bredder, mens jeg famlede efter kuglepennen på gulvet."

"​22. januar: Robert forskrækker mig ved morgenbordet ved at spørge, hvordan det går med min forkølelse – som han hidtil har ignoreret. Jeg svarer, at den er helt væk. ”Hvorfor i alverden ser du så sådan ud?” spørger han. Undlader at spørge, hvad han mener med sådan, for det ved jeg kun alt for godt. Føler, at livet er aldeles uudholdeligt, og træffer vanvittig beslutning om at købe mig en ny hat...""En provinsfrues dagbog" af E.M. Delafield (1890-1943) er blevet læst og genlæst af generationer, siden den udkom i 1930, og kan nu endelig også læses på dansk. Det er ikke for meget sagt, at Delafields provinsfrue er gudmor til både Bridget Jones og danske Nynne. Hendes halvt selvbiografiske dagbogsnotater om livet med karriere, mand og børn er morsomme, selvudleverende, ironiske og ak! - kun alt for genkendelige.

Teenageren Maggie er blevet indlagt på hospitalet efter en spontan abort. Og hvis det ikke havde været for vennen Anders, så havde hun helt alene. Anders er ikke ligesom de andre drenge. Han er venlig og hjælpsom. På hospitalet oplever Maggie dog, hvordan personalet og de øvrige patienter også udviser varme og medmenneskelighed. Noget hun slet ikke er vant til - altså bort set fra hos Anders. Måske er verden slet ikke så skidt endda. Kan det være, at hun faktisk fortjener kærlighed? "M for Maggie" er en uafhængig fortsættelse til "Mistænkt" og "Forsøg at forstå" af Gunnel Beckman. "Bogen er meget velskrevet og forf. tager som i sine andre bøger for unge en række problemer op omkring unges indbyrdes forhold. Miljø (sygehus, landsby) - og personskildringerne er meget fine og levende, og selv om handlingen nogle steder nok kan tynges af personernes reflektioner og de mange emner, der behandles, er det alligevel en vedkommende og engagerende ungdomsbog, som bør anskaffes på linie med "Forsøg at forstå". - Kirsten Schaumann, Lektørudtalelse Gunnel Beckman (1910-2003) var en svensk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hun var primært aktiv som forfatter i 1960'erne og 1970'erne. I hendes ungdomsromaner taklede hun tabu emner fra samtiden såsom abort, død og seksualitet. Hun vandt i 1975 Nils Holgersson-plaketten, en børne- og ungdomslitteraturpris, som ellers er vundet af bl.a. Astrid Lindgren. Hendes bøger er oversat til flere forskellige sprog inklusiv dansk, norsk, tysk, fransk og engelsk.

Hvilke kræfter er på spil, når der sker forandringer i vores liv? Hvordan kommer vi overhovedet på plads i vores liv? Og hvordan lever kvinder med hinanden langt fra tidens diskussioner om det at være kvinde?Det er nogle af de spørgsmål handlingen i ”Under” bevæger sig omkring.De tre kvinder Astrid, Marianne og Gudrun er forskellige steder i livet. På opholdsstedet Hyldegården bliver de viklet ind i hinandens verdener, og deres møde sender dem hver især ud på en indre rejse. Bogen handler om livet på et opholdssted, men også om den besværlige og udfordrende udvikling, som både unge og voksne må igennem. Her spiller naturen og fantasien en vigtig rolle. Det indre liv har sit eget liv, og det må man lære at danse med. Realitet og fantasi væver sig ind i hinanden, og fantasien viser sig lige så hjælpsom, som virkeligheden.

”Pigen var nu fem år, og når far ikke kom hjem, gik hun med mor i hånden ned til værtshuset for at hente ham. Mor skubbede døren op, og en tung stank af øl og røg væltede ud til dem i byluften. Så blev pigen puffet ind efter far, inden ugelønnen var drukket helt op.”Mor var psykisk syg, og far drak. Hele livet var det sådan, og der var ingenting i det lille barndomshjem. Men verden var stor og åben, og livet bragte hende først til de bonede gulve på det smukke gods, og senere til søs på verdenshavene. ”Pigen kneb øjnene sammen og knyttede næverne for at minde sig selv om, at dette var en sag, der var værd at kæmpe for. Det var hendes liv.”Om forfatterenInge Jessen (f. 1944) debuterede som forfatter i 1995 med bogen ”Hver by har sin heks.”I bogen ”Men det var hendes liv” ser forfatteren tilbage på en række skelsættende episoder i et langt og til tider hårdt liv.

Livsmod handler om en helt usædvanlig kvinde, som var en initiativrig foregangskvinde på mange områder - som forstander på Als Husholdningsskole og aktiv både som stifter af landets første vandrehjem - på Als, og med i stiftelsen af partiet Dansk Samling sammen med Nina og Arne Sørensen i 1936, og det blev bestemmende for hendes senere skæbne. Johanne Hansen levede fra 1890 til 1981 - det meste af sin tid på Als. Hun købte i 1927 Gæstgivergaarden i Vollerup og indrettede den til Als Husholdningsskole, på loftet af husholdningsskolen indrettede hun det første vandrehjem her i landet. I 1937 blev den nybyggede Abildgaarden i Vollerup indviet som decideret vandrehjem. Hun blev tidligt under besættelsen trist over manglen på modstand mod tyskerne. Hun var skeptisk overfor regeringens samarbejdspolitik og blev snart aktiv i modstandsbevægelsen. At være vidne til ondskaben uden at gøre noget var for hende det samme som at være part af ondskaben. Hendes deltagelse i modstandsbevægelsen førte til arrestation af hende og andre i en gruppe, som blev deporteret til Ravensbrück koncentrationslejr i oktober 1944. Hun kom hjem igen med De Hvide Busser i maj 1945. Johanne og hendes lidelsesfæller i Ravensbrück havde sagt til hinanden, at når de kom hjem, så ville de ikke tie, de ville fortælle, hvordan det var at være i dette ”Helvede på jord”, som det blev kaldt. Ville skrive en bog om alt det forfærdeligeOg Johanne lovede sig selv, da hun stod frysende og sulten ved de frygtelige appeller og lå vågen i de lange nætter: ”At hun ville skrive en bog om alt det forfærdelige”. Det var ikke kvinderne, der efter krigens afslutning, blev hædret for deres indsats. De fleste gik stille med, hvad de havde udrettet. I stedet genoptog de deres opgave med at sørge for hus og hjem, mand og børn. Mange valgte at forsøge at fortrænge det, de havde været igennem. Midt i alt det onde fandt Johanne også alt det gode, som mennesker kan rumme. Hun kom så langt, at hun tilgav dem, der havde forvoldt så megen ondskab. Hun ville tilgive og aldrig bære nag. Johannes mod på livet og menneskesyn er et eviggyldigt vidnesbyrd om, at det altid nytter at gøre noget. Det er en læring om, hvad et menneske formår at udrette og udholde. Hun gav aldrig op, så altid muligheder i stedet for begrænsninger. Vi har et stort behov for de tanker og den indstilling i såvel gode tider som i tider med modgang. Johanne Hansen var en flittig skribent og nåede at opleve, at der blev skrevet to bøger om hendes liv. Men der var så meget mere at fortælle. Hun nåede ikke at skrive bogen, som hun ønskede udgivet som inspiration til de mange, som vil mere med deres liv end blot at være til. Johanne Hansens holdning til krig og fred kan ses som en klar rød linje til krigen mellem Rusland og Ukraine. Krig skal ikke ’bare’ vindes, det skal også freden, så alt det onde kan lægges bag. Johanne Hansens grandniece Elsebet Hansen har fulgt sin fars fasters liv tæt og påtog sig opgaven at skrive denne livsberetning om den ukuelige og stærke kvinde.