Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Langfart

Her finder du spændende bøger om Langfart. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 18%
    - Til Asien, Afrika og Amerika
    af Erik Gøbel
    244,95 - 327,95 kr.

    Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Erik Gøbel (f. 1949), historiker og seniorforsker i Rigsarkivet i København 1981-2017. Erik Gøbel er forfatter til en lang række artikler og bøger om søfartens og tropekoloniernes historie og har i en årrække været et af de store navne inden for dansk søfartshistorie.

  • Spar 16%
    - Vilde pionerer, opdagelsesrejsende og ekspeditioner
    af Bjørn Harvig
    207,95 - 252,95 kr.

    Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet. I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

  • af Niels Simon Nielsen
    77,95 - 147,95 kr.

    48 anekdoter fra land og sø er Niels Simon Nielsens fjerde anekdotesamling på tryk, og her samler forfatteren de fortællinger op, som ikke kom med i første omgang i 50 anekdoter fra livet til søs og 40 anekdoter fra landet. Læseren inviteres først med en tur rundt på verdenshavene og i Grønlandsfarten for derefter at blive gelejdet videre til en stribe fortællinger fra landlivet – nu og bagud i tiden til dengang, farfar var knægt. Niels Simon Nielsen har den helt særlige evne, at han kan få øje på hverdagens sjove, pinlige, katastrofale og tankevækkende episoder, og når de først har været under hans kærlige behandling, så genopstår de som velskrevne fortællinger. Man er som altid i godt og behageligt selskab med Niels Simon Nielsen, mens man skiftevis fryder sig, græmmes, griner eller gribes af eftertænksomhed, når han med sikker hånd tager os med på langfart. God tur.

  • - En Ærøsømands referat fra det virkelige liv til søs
    af Peter Clausen
    147,95 - 222,95 kr.

    En dreng vokser op i en landsby uden for Marstal. Hans familieforhold er ustabile, og skolegangen mislykkes.Moderens familie har gennem generationer været søfolk, og drengen arver lysten til søen. Som følge af sin udsatte rolle i familien og skolen vælger han som 15-årig at tage til søs.Drengens første hyrer foregår i små sejlførende skibe med hjælpemotor. Det er hårdt arbejde mange timer om dagen. Trods alt modner det drengen.Det lykkes ham at få hyre på større og større skibe. Til sidst på langfart, som bringer ham rundt på alle verdenshave til alverdens havnebyer. Det fortælles der meget om. Hans identitet dannes blandt datidens søfolk.De psykosociale forhold, som prægede opvækstmiljøet, får konsekvenser for hans selvforhold. Seksualiteten udlever han hos de kvinder, søens folk møder i en havn. Andre kvinder møder han med angsten for den afvisning, han oplevede hos sin mor.Fortællingen slutter der, hvor han har besluttet sig for at påbegynde uddannelsen som navigatør på Marstal Navigationsskole.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.