Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Ledelse

Her finder du spændende bøger om Ledelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 255 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Små skridt mod sund vækst og virksomheder i trivsel
    af Louise Sparf
    293,95 kr.

    Mange virksomheder leder efter en mere etisk og bæredygtig måde at drive forretning på, men mangler konkrete veje at gå. I Regenerativ business sætter forfatter Louise Sparf greb, metoder og strategier på den regenerative ledelsestænkning. Hun afdækker, hvorfor virksomheder bør omlægge deres økonomiske modeller, bundlinjer og tænkning, og hvordan de med fordel kan dyrke nye organisationsformer og forretningsmodeller efter regenerative principper.Regenerativ business indeholder:• Værktøjer til at implementere regenerative principper• Bud på regenerative forretningsmodeller og bundlinjer• Drejebog med 10 forslag til, hvor man som virksomhed kan starte• Inspiration til aktivisme fra toppen• Cases fra virksomheder, der træder de første skridt mod en regenerativ forretning.Regenerativ business bidrager til en ny forståelse af, hvad sund vækst og virksomhedsledelse er, og giver ledere, bestyrelser, strateger, embedsmænd og politikere konkrete bud på, hvordan de kan navigere og lede mere regenerativt.

  • - Gestalt i ledelse • Ledelse gennem opmærksomhed
    af Nikolaj Bruun
    278,95 kr.

    Denne bog har fokus på individuel og personlig lederudvikling, der kan kobles direkte på virksomhedens strategi. Bogen viser, hvordan gestaltpsykoterapi kan bruges til ledelsesudvikling, fordi opmærksomhed (awareness), er det bærende element.Hvor ofte leder du med denne opmærksomhed? Ser dig i spejlet? Og hvor ofte tænker du over, hvordan din adfærd påvirker dine arbejdsrelationer, organisationskulturen og organisationens samlede trivsel og præstation? Hvad er det, du gør, hvordan bærer du dig ad med at gøre det, du gør, og hvilken effekt har det på dine relationer?Bogen kommer ind på effektiviteten af beslutninger og giver et bud på, hvilken kultur der mest effektivt kan udføre disse. Den beskriver processen omkring, hvordan du som leder kan opstille klare adfærdsmål, der både tilgodeser udvikling af egne kompetencer og peger mod virksomhedens strategi. Den giver en model for sindets dynamikker og hjælper lederen med at opdage, hvilke udfordringer og muligheder der er i forhold til det at være menneske. Gennem kontakt med de eksistentielle grundvilkår kan lederen skabe øget klarhed og opdage nye ledelsesveje, hvor resultater og trivsel går hånd i hånd.Bogen er struktureret som svar på spørgsmål, der stilles af ledere i såvel dansk som interna­tionalt erhvervsliv, og henvender sig til alle formelle og uformelle ledere på alle niveauer, der ønsker at udvikle autentiske og stærke relationelle lederkompetencer."Det er en grundlæggende præmis i denne bog, at ledere, og måske i virkeligheden alle mennesker, kan have både glæde og nytte af, gerne med hjælp fra andre, en gang imellem at bevæge sig ind i en spejlsal – og se sig selv i spejlet."- Fra bogens forord af Steen Hildebrandt, professor emeritus, ph.d.

  • - Evovias kernefortælling om god ledelse
    af Poul Langagergaard, Joachim Langagergaard & Jørgen Skovhus Haunstrup
    248,95 kr.

    Ledere overalt i verden – i både offentlige og private organisationer – er optagede af at bygge bro mellem deres organisationers mål og visioner på den ene side og medarbejdernes engagerede indsats på den anden. Der er ingen tvivl om, at ”katedral-byggere” præsterer, udvikler sig og trives langt bedre end ”stenhuggere”.Måske, fordi det er et menneske ligt grundbehov at søge mening? Måske, fordi en god vision skaber fællesskab? Eller måske, fordi det er superfedt at være god til at hugge sten, når man står og skal bygge en katedral?I denne bog viser vi, hvordan udviklingsdialoger med stor effekt kan anvendes til at styrke medarbejdernes oplevelse af at få dækket deres grundlæggende behov for mening, mestring, tilhør og autonomi, så de både kan og vil bidrage til at realisere organisationens vision – frugterne af alt arbejdet.

  • - Lederens 23 genveje til trivsel og præstationer i turbulente tider
    af Elize Dimare & Johnny Sørensen
    238,95 kr.

    De tre magiske ord – godmorgen, tak og undskyld – bringer ofte smil frem hos både medarbejdere og investorer. Så dem må du aldrig være fornæret med. Alt for mange ledere har svært ved at sige dem, og alt for mange kollegaer savner dem. Glemmer du disse tre ord, går det hårdt ud over trivsel, motivation og præstationer. Bogen præsenterer dig for lederens 23 universelle genveje til trivsel og præstationer. De er enkle og banale. Vi kender dem godt. Og alligevel glemmer vi dem. Knivskarpt, klogt og humoristisk serveret repræsenterer hver af de 23 genveje et erfaret og teoretisk valideret ledelsesmæssigt life-hack til fejl, du kan lade andre om at begå, og skjulte muligheder, du kan udnytte maksimalt. Ledelse er at have et hjerte for mennesker og et hoved for forretninger. Når du skaber et miljø med udvikling og passion samt indre ro og tillid, altså psykologisk tryghed i parløb med konstruktiv spænding, giver du alle mulighed for at gøre små fremskridt hver eneste dag. Det hele starter i det små, med at huske at sige de tre ord: godmorgen, tak og undskyld. Og på en måde, så du viser, at du mener det. Ordene er gratis, de er altid på lager og har ovenikøbet en veldokumenteret positiv effekt på både motivation, arbejdsglæde og produktivitet. Bogen indeholder alt det erfarne guld, man ikke kan læse sig til på en klassisk lederuddannelse, men er nødt til at lære selv. Bogen piller den selvfede ledermentalitet fra hinanden og fokuserer på det væsentlige: Hvordan kan du skabe værdi og vise dét, du gerne vil stå for som leder.Flemming Windfeld, CEO, HOLMRIS B8

  • - Syv teser, der giver tid og overskud i lederlivet
    af Lars Peter Nielsen
    343,95 kr.

    Bogen udfordrer vor tids ledere til at udvikle et langtidsholdbart lederskab og skabe menneskelige arbejdspladser. Med udgangspunkt i syv teser udfoldes det langtidsholdbare lederskab i bogens syv kapitler med henblik på at skabe refleksioner og drøftelser af centrale temaer vedrørende bæredygtigt lederliv og langtidsholdbarhed i arbejdslivet. Gennem erfaringer, oplevelser og historier koblet med teoretiske indsigter og praktiske modeller inddrages læseren og udfordres til at gøre sig sine egne refleksioner om langtidsholdbarhed i lederlivet.Bogen insisterer på at ville gøre en forskel i lederes liv, så de, der læser den, drager konsekvenser af refleksionerne og tage skridt i retning af langtidsholdbarhed. Derfor afrundes hvert kapitel med et praksisafsnit, der indeholder konkrete refleksionsmodeller, arbejdsformer, tjeklister, vejledninger og inspiration til at omsætte refleksionerne til praksis på vej mod langtidsholdbarhed – i det personlige lederskab og på arbejdspladsen blandt kolleger og medarbejdere.Bogen kan indgå i lederuddannelser, bruges i lederteams og ledernetværk samt danne baggrund for drøftelser på lederseminarer og lederkonferencer.Forfatteren, Lars Peter Nielsen, er teolog, master i organisationspsykologi og ledelsesrådgiver. Siden 2008 har han med udgangspunkt i Annexet i Odense drevet konsulentvirksomheden Reflex, som er specialiseret i at arbejde med refleksion, dialogisk samspil og kreative processer blandt ledere og i organisationer.

  • af Jacob Kokkedal
    138,95 - 268,95 kr.

    I et historisk tilbageblik følger vi gennem et årti lærere, elever og forældre med mere på Almueskolen, mens de forsøger at holde sammen på dem selv og skolen, som de kender den.For ganske langsomt smuldrer denne bastion under strukturændringer foranlediget af elendig politisk ledelse, karriereembedsmænd og konsulenter i fine skjorter og meget stramme bukser. Ser du, Almueskolen og alle andre skoler som den skal pinedød forandre sig i en tid, hvor de folkevalgte roser sig med at være gået reformamok uden at adressere de egentlige problemer, der får et skolesystem til at halse vingeskudt efter andre landes ditto. Fint udadtil skal det jo være, og en løgn er kun en løgn, hvis man bliver taget i at lyve i et mudret system bygget sådan, at ingen alligevel kan drages til ansvar.

  • - Din hurtigste vej til indflydelse
    af Lars de Fries
    111,95 - 148,95 kr.

    Bogen er til dig, der søger indflydelse. Dig, der ønsker at være med til at bestemme, hvad der skal ske, og dig, der ønsker at få folk med.Kort sagt er denne bog til dig, der elsker ledelse. Bogen er for dig, som skal beslutte, om du vil være leder. Den er også for dig, som har været leder et stykke tid, og til dig, som har mange års erfaring som leder, som har brug for at genbesøge de vigtigste områder en leder, skal være opmærksom på.Formålet med bogen er at indføre eller genindføre ledere i de mest fundamentale dele af ledelse og derved give læseren indsigt i god ledelse. Du skal finde og gro dit unikke lederskab, og det kan din personlige mentor, i form af denne bog, hjælpe dig med.

  • - Ledelse og Bevægelse
    af Rudi Maimann
    228,95 kr.

    Lederskab”I skal være ligesom ledere og konger i en bikube; I har fået en højere og mere fuldkommen uddannelse end de andre, og er bedre udrustet både til det filosofiske og det praktiske liv. Derfor må hver af jer stige ned, hvor de andre bor, og vænne jeres øjne til tusmørket der.””Har I først vænnet øjnene til tusmørket, vil I se tusind gange bedre end de andre; I vil kunne genkende skyggebillederne og kunne sige hvad de er og hvad de er skygger af, fordi I har skuet sandheden om både skønhed, godhed og retfærdighed.” - Sokrates -

  • - med fokus på organisatorisk modenhed
    af Thomas Axen
    725,95 kr.

    Denne bog dykker ned i et unikt område: organisatorisk modenhed mellem virksomheder og deres outsourcing partnere. Den præsenterer en organisatorisk modenhedsmodel, der dækker alt fra strategi, styring, kompetencer, handlinger, personligtilfredshed, relationer og effektivisering. Modellen er skabt for at hjælpe virksomheder og deres outsourcing partnere med at vurdere deres samarbejdsmæssige modenhed. Med praktiske værktøjer som selvevaluering, workshops og teoretiske modeller tilbyder bogen en struktureret vejledning til at komme i gang med forbedring af den organisatoriske modenhed, samtidig med at den også opfordrer til uformel dialog for at udforske modenhedsområdet. I en tid, hvor økonomiske parametre og teknologisk udvikling kan skabe nye udfordringer i outsourcingen, bliver organisatorisk modenhed endnu vigtigere at have fokus på.Bogen er et must-read for ledere, der ønsker at forbedre samarbejdet og effektiviteten mellem deres virksomhed og sourcing partnere.

  • af Lise Hansen
    298,95 kr.

    Er du altid top-engageret og top-motiveret, når du skal præsentere?Hvis ikke, så ligner du de fleste andre mennesker. 75% af os bryder os ikke om at tale foran andre, enten fordi vi er bange for at virke kedelige, sige noget dumt eller blive nervøse.Gennem teknikker indenfor retorik, storytelling og kropssprog viser kommunikationstræner Lise Hansen dig, hvordan du kan bruge stemme, kropssprog og nærvær til at styrke din gennemslagskraft, når du præsenterer. Bliv mester i at håndtere nerver, i at forberede dig og i at opbygge dit budskab, så det giver dig størst mulig påvirkningskraft. Grib publikums opmærksomhed med spændende indledninger og efterlad et stærkt indtryk med kraftfulde afslutninger.Hver en side i denne bog er spækket med praktiske teknikker og indsigt, som vil styrke din evne til at levere professionelle præsentationer effektivt og overbevisende – hver gang. Uanset hvad emnet er.Med bogen ”Professionelle Præsentationer” i hånden lærer du at blive den taler, du altid har ønsket at være.Om forfatterenLISE HANSEN har en kandidatgrad i Interpersonel Kommunikation. Passionen for kommunikation og interaktion mellem mennesker har altid optaget hende.Hun har en udpræget forståelse for signalværdier i budskaber og deres effekt i både det sagte og det usagte. Hendes store ekspertise i public speaking og kommunikationstræning til erhvervslivet har været et naturligt afsæt for hendes soloselvstændige karriere siden 2012.Kunderne er politikere, ministerier, kommuner og virksomheder som Pfizer, Novo Nordisk, Lantmännen, MSD, Grundfos, Novozymes og Tryg.

  • - Ti ansigter på nutidig ledelse
    af Jørgen Kvist
    249,95 kr.

    FØDT LEDER - TI ANSIGTER PÅ NUTIDIG LEDELSE er en ledelsesbog af Jørgen Kvist. Bogen er til dig, der er leder og har brug for ny inspiration. Dig, der overvejer at blive leder. Dig, der ikke orker at læse flere teoretiske ledelsesbøger. Dig, der har brug for ferielæsning eller en receptionsgave.Ti visionære ledere deler deres unikke bud på, hvad der er god ledelse, og hvad der skaber resultater. De kender teorierne og udlever dem i praksis. Fra hver deres kontekst gør de sig refleksioner over deres handlinger og deler ud af erfaringer. Gennem ti dybdegående samtaler får vi sat ansigter på overvejelser og dilemmaer i lederrollen. På tværs af sektorer og personligheder er de ti ledere enige om, at ledelse er at have menneskers (arbejds)liv i sine hænder. Men hvordan lever man op til det ansvar i praksis?Med ”Født leder” får du en masterclass i lederskab gennem de livlige erfaringer og indsigter fra ledere inden for civilsamfundet, den offentlige sektor, og den private sektor. En unik chance for at lære af de mest engagerede og inspirerende ledere uden de store omkostninger ved en formel uddannelse.”Født leder” bryder med traditionelle ledelsesbøger ved at fokusere på det praktiske og etiske i ledelse. Den er et must-have for enhver, der er fascineret af ledelse og ønsker at dykke ned i autentiske ledelseserfaringer. Det er en kilde til inspiration for enhver, der søger at udvikle sit lederskab.Ledelse er ofte tørt stof. Her er det tilgængeligt med personer, ansigter og erfaringer i et lettilgængeligt format. I en lækker og smuk bog, hvor der er super billeder og en grafik, der er kælet for.Kendte og mindre kendte ledere, der alle har ansvarsfulde positioner i forskellige kontekster, medvirker i bogen. Det gælder bl.a. Lea Korsgaard (Zetland), Torben D. Nyholm (Arla Foods), Charlotte B. Thomassen (DGI), Henriette Laursen (KVINFO) m.fl.

  • - Hvordan vi skaber bæredygtige forandringer gennem anerkendende nysgerrighed
    af Thomas Olsen
    298,95 kr.

    Hvilken forskel kan nysgerrig ledelse gøre for en organisation? Det undersøger vi nærmere i Thomas' bog om forandringsledelse. Denne bog skal bidrage til at skabe nysgerrig ledelse og herigennem bedre ledelse. Den skal hjælpe nye ledere til at blive bedre ledere. Og erfarne til at genopfinde sig selv i rollen. I bogen kan man finde forklarende beskrivelser og øvelser, der lavpraktisk viser vejen og gør processen til et bedre fællesskab på arbejdspladsen simpel og effektiv.Thomas tror inderligt på, at fællesskabet gør os bedre som individer, når vi har hinanden at støtte os op ad. I en tid hvor hamsterhjul, stress og ensomhed er blevet hverdagsord, og hvor virksomheder desperat leder efter vidundermidlet til den perfekte arbejdsplads med tårnhøj trivsel, er der brug for noget så lavpraktisk som ledelse baseret på anerkendende nysgerrighed på mennesker og ikke mindst konkret handling frem for skåltaler og teoretiske termer. I Den Nysgerrige Leder, får du konkrete øvelser i at se på dig selv og din virksomhed udefra, og observere hvor gode I er til at skabe et nysgerrigt og inkluderende miljø samt lære, hvordan I skaber rammerne for psykologisk tryghed og reel vidensdeling i praksis. Jeg håber, at denne bog vil inspirere dig til at blive en mere nysgerrig, lyttende og involverende leder.

  • - Fem kvindelige ledere fortæller
    af Dorothee Gnaedinger
    128,95 - 288,95 kr.

    Har du nogensinde spekuleret på, om du kan få det hele? At gå efter en ledende stilling vil være en rejse fuld af op- og nedture, og du vil jævnligt være ude af din komfortzone og skulle træffe svære beslutninger. Når du er usikker og tvivler på, hvad du skal gøre nu, kan denne bog være din hjælpende hånd. Den giver dig indsigt i, hvad du realistisk kan forvente, og diskuterer de komplekse valg, du skal træffe, når du klatrer op ad karrierestigen.Denne bog fortæller, hvordan fem kvindelige administrerende direktører har gjort det. Det giver indsigt i deres virkelige liv. Ved at dele de typisk ufortalte historier håber de at bryde tabuer.På trods af alle deres forskelligheder har de haft lignende udfordringer i deres professionelle og private liv. Og det er her, du skal blive ved med at læse. De er her for at fortælle dig, at du ikke er alene, og for at forberede dig til at møde nogle af de samme kampe, som de har stået over for.Uanset om du lige er begyndt på din arbejdslivsrejse, sidder lidt fast på din nuværende karrierevej, eller bare har brug for et grin med en ligesindet, vil denne bog tjene som en mentor og en ven.Denne bog er din følgesvend og vil være relevant under alle trin i dit arbejdsliv.Flere kvinder kan påtage sig en rolle som CEO!

  • - Stress mellem grænser og grænseløshed
    af Signe Groth-Brodersen
    168,95 kr.

    Han synes, det er hans ansvar som leder at sørge for, at medarbejderne har et godt arbejdsliv og ikke bliver syge af stress. Men det er ikke nemt. Opgaverne vælter ind, og Laurits begynder at miste fornemmelsen af rækkevidden i sit eget ansvar.Den dag en lederkollega viser Laurits omsorg, fordi han kan se på Laurits, at grænsen er ved at være nået, mærker Laurits noget falde sammen indeni. Med en kraftanstrengelse holder han masken, indtil han kommer hjem. Han indser, at han alt for længe har gået på den forkerte side af grænsen. Han havde været på kanten så ofte og så længe, at hans normalitet var blevet forskubbet. For – som han sagde til sig selv – han tog jo bare ansvar. Men sandheden er, at han ikke lever det liv, han gerne vil leve. Der skal gøres noget, og pludselig ser han svaret lige foran sig.Bogen handler om lederstress. Hvad sker der med vores ledelse og ledelsesevner, hvis og når vi kører os selv (for) hårdt? Hvordan kan ledere passe på andre, hvis ikke de kan passe på sig selv? Og hvordan finder man som leder balancen i grænseløshed, hvis der mangler strategisk grænsesætning?Ledelsesserien LEDELSESHVERDAGE har til formål at hjælpe ledere til hurtig forståelse af, refleksion over og løsning af konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen. Bøgerne er skrevet som jeg-fortællinger af en eller flere virkelige eller fiktive ledere. Det muliggør visning af følelser som håb, tvivl, frustration mv., der kan være svære at få greb om i en handlingsorientering – og måske også svære at tale med lederkolleger om af frygt for at virke usikker eller inkompetent. De teoretiske og personbårne indslag har til formål at hjælpe lederen med at skifte perspektiv. Stilen er bevidst provokerende. Hovedpersonen opfører sig i starten usikkert, tvivlende eller handlingslammet for sidenhen at blive klogere og handlingsorienteret, efterhånden som forskellige former for perspektivskifte bundfælder sig.

  • - En introducerende øvelsesbog
    af Kim Gørtz
    92,95 - 148,95 kr.

    Denne bog er den første i en række på tre bind, som alle kredser om 'det regenerative'. I en tid med mange forstyrrelser, kriser og stor ængstelighed, søges der nærmere afklaring af, hvordan 'det regenerative' kan føre menneskeheden videre i retning af genoprettelse af mistede og ødelagte områder i det globale liv.Første bind indeholder en række læsninger af den regenerative litteratur, og knytter an til det regenerative indenfor biologi, medicin, landbrug, bymiljøer og arkitektur - samt ikke mindst ledelse.Første bind er en introducerende øvelsesbog.Bind 2 (en teoretisk grundbog) og bind 3 (en filosofisk metodebog) forventes at udkomme i løbet af 2024.

  • - Sådan starter, skalerer og udvikler du en salgsorganisation
    af Morten Eschen
    218,95 kr.

    Hver gang der startes en ny virksomhed, startes der også en ny salgsorganisation.Den rette tilgang er forskellen på succes og fiasko, men hvordan vælger man rigtigt, og hvordan undgår man alle faldgruberne? I SALGSLEDEREN tager salgsdirektør Morten Eschen dig med på rejsen, når han opbygger salgsorganisationen i et nyt teleselskab.Det er en praktisk introduktion, der gennemgår alt fra udregning af pris per salg, produktivitet, performance management og ledelse af nye generationer. Det er en lettilgængelig håndbog, der kan benyttes, hvad enten du skal skabe en salgsorganisation fra bunden, skalere en salgsorganisation til at blive større eller drifte og vedligeholde en eksisterende salgsorganisation.Om forfatterenMorten Eschen har 15 års erfaring som salgsleder i C25-virksomheder og startups. I bogen deler han ud af sine erfaringer med at starte, udvikle og drifte salgsorganisationer.

  • - hos verdens bedste corporate storytellers
    af Helle Rosendahl
    238,95 kr.

    Der er én ting, der kendetegner succesfulde virksomheder. De er drevet af eminente storytellers. I denne bog får du svar på, hvordan de gør, og du kommer bag kulissen hos en række inspirerende cases og får deres bedste anbefalinger. Bogen inddrager den nyeste forskning på tværs af kommunikation, marketing, ledelse og adfærdsdesign, og du lærer, hvordan du bringer metoden ind i hverdagen med nogle få greb.Denne bog er til dig, der søger konkret viden om storytelling i praksis, og som ønsker håndgribelige værktøjer, du kan tage i brug med det samme.Bogen giver svar på, hvordan nogle virksomheder lykkes med at skabe stærke fortællinger, der giver følgeskab og kan aflæses på bundlinjen. Du kan også læse, hvilke typer af fortællinger enhver virksomhed bør arbejde med, hvorfor de er relevante på forskellige stadier af virksomhedens udvikling, hvorfor en guldfisk skal kunne forstå virksomhedens fortælling, og hvordan en fortælling skal skæres, så den kan stå på bagsiden af en æske tyggegummi.

  • - A Regenerative Approach
    af Henning de Haas & Alis Sindbjerg Hinrichsen
    229,94 kr.

    "Reimagining the Value Chain: A Regenerative Approach" is a revolutionary new book that offers fresh perspectives on sustainability and value creation in business. The authors, Alis Sindbjerg Hinrichsen and Henning De Haas, provide groundbreaking insights into how companies can transform their value chains through regenerative practices that go beyond traditional sustainability.With this book, you get:- A deep understanding of regenerative approaches and how they can heal and strengthen ecosystems and communities- A six-step framework that guides companies through a regenerative transformation- Practical tools and inspiring stories that show the way for leaders who want to incorporate regenerative principles into their company's DNA"Reimagining the Value Chains" is an indispensable resource for forward-thinking leaders who want to create long-lasting and environmentally positive changes in their organizations.The book is in English.

  • - Fra overlevelsesstrategier til iværksætterstrategier
    af Pernille Lotus
    178,95 - 208,95 kr.

    Pernille var kun fem år gammel, da hun ved et tilfælde overhørte sin mor sige: ”Det er småt med pengene, og jeg føler ikke, jeg har råd til at forsørge os ordentligt.” Det var i dette øje­blik, at Pernille besluttede sig for at gøre alt, hvad hun kunne, for at hjælpe sin mor med at skaffe penge. Denne afgørende begivenhed såede også kimen til en ekstraordinær karriere som Danmarks ubestridte influencerdronning. De overlevelses­strategier, som hun udviklede gennem sin op­vækst, har dannet grundlag for de knivskarpe og brugbare iværksætterstrategier, der har skabt Pernilles succes og gjort hende til millionær. KLAR er ikke blot en bog om iværksætte­ri og influencermarketing – det er fortællingen om en spændende kvindes liv og hendes utrolige rejse mod succes. Men succes er mere end penge, og Pernille de­ler også sine tanker og giver råd til den videre rejse mod at blive et helt menne­ske gennem meditation og breathwork. Lad Pernille Lotus’ ærlighed og autentici­tet guide dig til at forfølge dine egne drøm­me og skabe et smukt liv – i business som privat. “Alle de hårde ting, jeg har kæmpet med, giver mening, hvis jeg får lov til at inspi­rere andre via min historie.” Om forfatteren Pernille Lotus er mor til to børn samt en bonussøn og direktør for WeAreCube, et af Danmarks førende markedsføringsbureauer for influencere. Firmaet blev i 2021 købt af den svenske koncern Gigger Group til 55 mio. kr., hvilket gjorde Pernille og businesspartneren Rasmus Kolbe, ”Lakserytteren”, til millionærer. Pernilles virksomhed er kendt for at være first mover på platformen Instagram, hvor de to partnere tilsammen i dag har over 100K følgere. Pernille har medvirket i dokumentaren Stories for Millioner (DR 2022) og Viljen til Succes (Lorry 2022). Hun var key note speaker på Dansk Erhvervs e-handelskonference i 2022.

  • - i sociale virksomheder
    af Ousia Publications
    178,95 - 314,95 kr.

    Antologien indeholder en lang række velfunderede erfaringer og erkendelser omkring protreptikkens funktion og ydeevne indenfor behandlingsenheder og botilbud i psykiatrisk såvel som i privat regi med eksempler på konkrete metoder, tilgange, viden og erfaringer fra ni forskellige bidragsydere, fordelt under to temaer: Protreptik i ledelsen af organisationer og Protreptik som behandling. Dertil kommer to forsknings-bidrag, som udgør antologiens tredje del: Metablik på protreptik i praksis. Bogen kan læses af alle, der er optaget af ledelse, behandling eller terapi, og som søger en øget faglighed i balancen mellem sårbarhed og værdighed.

  • af Mie Heinfelt
    208,95 kr.

    Ledelse tæt på praksis. Gode råd til dig, der leder mennesker er en praksisnær håndbog til nuværende og kommende personaleledere med et stærkt ønske om at skabe en menneskelig bæredygtig arbejdsplads.Bogen kan anvendes af den enkelte leder som et hurtigt opslagsværk eller som et refleksionsværktøj, der med udgangspunkt i konkrete,handlingsanvisende råd hjælper med at reflektere over egen adfærd og praksis.Den kan også anvendes af hele ledergrupper og organisationer som en grundbog at tale ledelse ud fra. På forfatterens hjemmeside ligger gratis arbejdsark til understøttelse heraf.Tematikkerne i bogen har alle som omdrejningspunkt,at de bidrager til at skabe den mening og den ramme, som mennesker har brug for,når de skal kunne udfolde sig i deres arbejdsliv.----------------------------Mie Heinfelt trækker i denne bog på sin mangeårige erfaring som leder i både den offentlige og den private sektor og på sin nuværende praksis som konsulent inden for bl.a. lederrådgivning og ledelsesudvikling.

  • af Henry Mintzberg
    378,94 kr.

    i lever i en verden af ​​organisationer, fra vores fødsel på hospitaler til vores begravelse ved bedemandsfirmaer, kirker og kirkegårdskontorer. Derimellem bliver vi uddannet, ansat, underholdt og irriteret af organisationer. Så det er vigtigt at forstå, hvordan disse mærkelige væsener virkelig fungerer. Men hvor kan vi gå hen for at finde ud af det? Denne bog syntetiserer erfaringerne fra en af ​​verdens mest fremtrædende ledelsestænkere og organisationsteoretikere. Henry Mintzberg kortlægger krystalklart de former og kræfter, der skaber alle menneskelige organisationer. Der er ikke én bedste måde at strukturere organisationer på. Men vi skal kunne genkende forskellige arter af organisationer. Mintzberg identificerer fire grundlæggende former for organisationer: det personlige foretagende, den programmerede maskine, den professionelle forsamling og projektpioneren. For hver form findes der en fremherskende drivkraft: konsolidering i den personlige organisation, samarbejde i projektorganisationen, effektivitet i maskinorganisationen og dygtighed i den professionelle organisation. Derudover er der yderligere tre drivkræfter, som går på tværs af de fire grundlæggende organisationsformer, og som kan spille en betragtelig rolle i alle fire former. Den ene, indgydelse af kultur, strammer strukturen op ved at opfordre folk til at løfte i flok; de to andre løsner den: overlejret adskillelse skubber enhederne væk fra hinanden, og forstyrrelse forårsaget af konflikt trækker folk og enheder fra hinanden. Hvis hver af de fire former har en tilsvarende kraft, kan hver af de tre yderligere kræfter have en tilsvarende form, hvor den pågældende dominerer. Når en medrivende kultur dominerer, finder vi fællesskabsskibet, når autonomi via adskillelse er dominerende, finder vi divisionsformen, og når det er konflikter, der dominerer, finder vi den politiske arena. Således går Henry Mintzberg fra at strukturere organisationer i fem til at strukturere dem i syv. Med talrige eksempler udforsker han disse former og kræfter, der driver organisationer mod hybrider og på tværs af deres livscyklusser.

  • - Karriere - Ledelse - Kontekst
    af Sejr Meldgaard
    288,95 kr.

    Denne bog indeholder reflekterende, læringsorienterede og biografiprægede lederfortællinger om, hvordan karrieren skifter og udvikler sig på forskellige tidspunkter i livet, og hvad der initierer et faseskift. Lederne giver os deres oplevelser af kontekstens betydning for deres rolle som leder – herunder blandt andet: Hvordan ændrede rammer og vilkår påvirker den enkelte leder og fællesskabetHvor forskelligt de samme overordnede jobrammer praktiseres af forskellige ledereHvor stor forskel et lederskifte kan gøre i en organisationHvor forskelligt den samme leder fungerer i forskellige kontekster. Nogle af lederne i bogen er blevet afskediget, nogle har selv valgt skiftet, og andre er på vej til at blive pensioneret. Fortællingerne handler både om, hvordan et faseskift åbner for udvikling af nye faglige og personlige kompetencer, som før hverken var synlige eller mulige at virkeliggøre. Men også om hvordan faseskiftene kan reducere handlemulighederne ledelsesmæssigt og personligt og dermed udfordre loyaliteten og etikken. Fortællerne er ledere fra det private erhvervsliv, den kommunale sektor, staten og interesseorganisationer – unge ledere, erfarne ledere og ledere, der er på vej til at gå på pension: Jesper Rønnow Simonsen, Helle Vang Andersen, Sofus Rossing, Ole Stilling, Frank Elmer, Signe Nepper Larsen, Søren Thorup, Lise-Lotte Duch og Ivan Jensen.Fortællingerne er filosofisk og respektfuldt rammet ind med et eksistensfilosofisk erkendelsesperspektiv af Sejr Meldgaard. Henvender sig primært til ledere og personer, der arbejder med ledelse. Sekundært til læsere, der er interesseret i ledelse og samfundsmæssige forhold.

  • - Led dig selv og bliv stærk til at lede andre
    af Yvonne Evers & Maiken Vørs Jeppesen
    118,95 - 269,95 kr.

    Hvorfor stoppede marketingdirektøren Peter med at løbe maraton og lavede en komplet turnaround i sit lederliv? Hvad fik lederen Rikke til at få sin kerneværdi ’kærlighed’ tatoveret på sit håndled?Og hvad skulle chefkonsulenten Heidi bruge sin f*** you-konto til?Du stilles konstant over for nye krav som leder, og hvis du vil lykkes på den lange bane, skal du kunne lede dig selv, før du leder andre. Du skal udøve ledelse indefra og ud, være solidt forankret i dit ledelses-dna og 100 procent afklaret med dig selv i lederrollen.Langtidsholdbar ledelse er fremtidens ledelseskoncept. De fem logiske pyramidetrin, som konceptet bygger på, guider dig til større langtidsholdbarhed som leder. Du bliver ikke bare en stærkere leder, der skaber markant bedre resultater, du undgår også at brænde ud og finder energi til at stå på mål for din ledelse, så du kan tage dine medarbejdere med på din drømmerejse.Med effektive metoder, refleksionsøvelser og inspirerende cases, hentet fra forfatternes mangeårige virke som ledelsesrådgivere, baner det succesfulde ledelseskoncept langtidsholdbarledelse vejen for, at du kan lykkes som leder på et helt nyt niveau.

  • - Hvorfor problemerne på det sociale område ikke skyldes mangel på viden eller reformer. Vi ved godt, hvad der virker, men vi mangler at implementere d
    af Bo Jensen
    278,95 kr.

    Vi skaber i dag nøjagtig de samme resultater på det sociale område, som vi gjorde for fyrre år siden. Det gør vi på trods af en utroligt stor konsensus om, hvad der virker i samarbejdet mellem borgere og professionelle. Problemet er ikke manglende viden. Problemet er primært manglende implementering. Hvis vi skal gøre det, der virker, så kræver det, at vi begynder at bruge en helt anden tankegang, end den vi hidtil har brugt. Det kræver, at vi arbejder med systemisk implementering. Det kræver, at vi bliver bevidste om den kontekst, som sætter rammer for og påvirker vores adfærd. Det kræver, at vi arbejder med implementering til mennesker, som de er. Ikke som vi ville ønske, de var. Endeligt kræver det, at vi accepterer, at implementering er en ofte lang og ressourcekrævende proces.Bogen præsenterer en række konkrete redskaber og modeller, som ledere og medarbejdere kan bruge, når de skal implementere effektive sociale indsatser. Bogen henvender sig dels til ledere, praktikere udviklingskonsulenter og fagkoordinatorer med ansvar for implementering af velfærdsindsatser, og dels til studerende der har en interesse for det sociale område.

  • af Flemming Petterson
    148,95 kr.

    En personlige beretning om et eventyrligt liv i ind- og udland. I erhvervsliv, kirkeliv og familieliv.

  • - Refleksioner over ledelse af kerneopgaven
    af Tina Risager
    440,95 kr.

    Ledelse i demensomsorgen kræver engagement og stor viden om livet med demens og de vanskeligheder, der følger for personen og de nærmeste. Flere borgere med demens har samtidige somatiske og psykiske lidelser, og det medfører en række sociale tab, i takt med at sygdommen skrider frem. Det stiller store følelsesmæssige og faglige krav til de medarbejdere, som skal udføre kerneopgaven, og der er derfor behov for tæt støtte og vejledning fra lederen. På samme tid er demensomsorgen svært udfordret af rekrutteringsvanskeligheder i forhold til både antal medarbejdere og tilstrækkelige faglige kompetencer, lavstatusimage, en hårdt presset økonomi og søjleopdelte samarbejdsflader. Ledelsen har ansvar for kvalitet og udvikling af kerneopgaven, mens de komplicerede forhold, den skal foregå under, er bagtæppet. Det arbejde indeholder flere gordiske knuder, hvor også den administrative drift fylder stadig mere. Ledelse i demensomsorgen - Refleksioner over ledelse af kerneopgaven gennemgår hele forløbet, fra der er lavet nationale strategier, retningslinjer og anbefalinger, til de udmønter sig i regionale og kommunale styringsdokumenter, og til de oversættes til faglige løsninger og valg af tilgange og metoder i den behandling og omsorg, der ydes for borgere med demens. Bogen inviterer gennem aktuelle cases til refleksion over håndteringer af vanskelige problemstillinger i praksis. Ledelse i demensomsorgen - Refleksioner over ledelse af kerneopgaven giver indblik i, hvordan lederen skal balancere mellem på den ene side at kunne påvirke og skabe retning, løsninger og værdi og på den anden side at kunne imødekomme krav og forventninger fra politikere, forvaltning, faglige organisationer, civilsamfund, tilsyn og pårørende. I det spændingsfelt skal lederen sammen med medarbejdere skabe et udviklende arbejds- og læringsmiljø, hvor medarbejderne kan sikre et trygt og værdigt liv for personer med demens.

  • - Organisationsdesign med mennesket i centrum
    af Christian Bason & Sune Knudsen
    134,95 kr.

    På trods af et virkelig godt udgangspunkt med skarpe og dybt engagerede kolleger var COO Sune Knudsen og CEO Christian Bason i Dansk Design Center (DCC) frustrerede over den måde, organisationen fungerede på. Rammerne stod i vejen for at skabe en bæredygtig organisation, der var god for mennesker og dermed for kunderne, samarbejdspartnerne, samfundet og planeten.Inspireret af tænkning fra designernes verden ville de ændre organisationen og afprøve en helt ny ledelsesform med et tydeligt menneskesyn som ledestjerne. Organisationen blev derfor ændret radikalt i retning mod selvledelse. Mellemlederlaget blev fjernet. Alle skulle vælge deres personlige leder, deres arbejdsområde og træffe de fleste beslutninger selv. Alt skulle sættes fri. De arbejdede med forandringen ved at trække på designerens værktøjskasse og dyrkede evnen til at afprøve, observere, lære, tilpasse, og prøve igen og igen. Men hvem leder, når alt frisættes? Hvem tager de opgaver, ingen gider tage? Og hvem har ens ryg, når noget bliver for svært?Læs forfatternes personlige beretning om frustrationer, overvejelser og håb. Om hvad det vil sige at miste sit ledelsesmæssige fodfæste med vilje og finde det igen et helt andet sted, og hvordan man får sig selv med som leder og menneske i sådan en proces.Ledelsesserien LEDELSESHVERDAGE har til formål at hjælpe ledere til hurtig forståelse af, refleksion over og løsning af konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen. Bøgerne er skrevet som jeg-fortællinger af en eller flere virkelige eller fiktive ledere. Det muliggør visning af følelser som håb, tvivl, frustration mv., der kan være svære at få greb om i en handlingsorientering – og måske også svære at tale med lederkolleger om af frygt for at virke usikker eller inkompetent. De teoretiske og personbårne indslag har til formål at hjælpe lederen med at skifte perspektiv. Stilen er bevidst provokerende. Hovedpersonen opfører sig i starten usikkert, tvivlende eller handlingslammet for sidenhen at blive klogere og handlingsorienteret, efterhånden som forskellige former for perspektivskifte bundfælder sig.

  • af Karsten Mellon & Peter Andersen
    468,95 kr.

    Psykologisk tryghed er blevet et vigtigt begreb i mange sociale sammenhænge, f.eks. i arbejdslivet. Det giver god mening, eftersom frygt og angst selvsagt ikke giver et godt grundlag for at løse sine arbejdsopgaver. De stadigt mere komplekse udfordringer i organisationerne kræver, at vi prøver os frem på en kvalificeret og systematisk måde. Når vi skal lykkes med dette sammen, kræver det psykologisk tryghed.Denne antologi præsenterer psykologisk tryghed i blandt andet ledelses- og professionsmæssige kontekster. Bogens kapitler udbreder forskningsbaseret og -informeret viden om begrebet psykologisk tryghed. Kapitlerne rummer perspektiver på, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med at bringe psykologisk tryghed i spil i virksomheder og organisationer. De giver blik for udvalgte perspektiver på, hvad psykologisk tryghed kan handle om og bidrage til.Perspektiver på psykologisk tryghed henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og kan både bruges til at reflektere over egen praksis og i forbindelse med grund-, efter- og videreuddannelse. Det kan f.eks. være som studerende på diplom- og masteruddannelse i ledelse, på læreruddannelsen, pædagoguddan-nelsen eller sygeplejerskeuddannelsen.

  • - Vi er alle ledere. Tips og Tricks til nye PisseGode Ledere.
    af Leise Astrid Passer Jensen & Brian John McCullen Dahl
    223,95 kr.

    PisseGod Ledelse er bogen, du ikke vil gå glip af som ny eller uerfaren i ledelse. Med Tips og Tricks og øvelser.”Bøger som denne, kan vække din slumrende bevidsthed om nye måder at lede på, men det er først når du begiver dig ud på en helterejse i INDRE karriere, at du vil få adgang til de vises sten.Det er tydeligt at begge forfattere har taget denne rejse selv og derfor ved, hvad de taler om. Forfatterne piller ledelse ned fra piedestalen og viser, at ledelse dybest set handler om at være et ordentligt og vågent menneske, der behandler andre som ditto. ” skriver Kirsten Stendevad i forordet.Om bogenVi er alle ledere. Menneskeheden står på kanten af et markant paradigmeskift. Vi har endnu meget nyt og eksisterende at lære og integrere.Forfatterne deler i denne bog med glæde de knubs, de selv har fået, i ydmyg erkendelse af ikke nødvendigvis at sidde med den endegyldige sandhed. Bogen giver en masse at tænke over – herunder især at du er nødt til at starte med at udvikle dig selv for at blive en god leder og være med til at udvikle andre: Hvis du vil øge din bevidsthed, skal du mindske din ubevidsthed.”Jeg er begejstret for sproget og den personlige tone", siger reviewer.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.