Ledelse i demensomsorgen

Ledelse i demensomsorgen kræver engagement og stor viden om livet med demens og de vanskeligheder, der følger for personen og de nærmeste. Flere borgere med demens har samtidige somatiske og psykiske lidelser, og det medfører en række sociale tab, i takt med at sygdommen skrider frem. Det stiller store følelsesmæssige og faglige krav til de medarbejdere, som skal udføre kerneopgaven, og der er derfor behov for tæt støtte og vejledning fra lederen. På samme tid er demensomsorgen svært udfordret af rekrutteringsvanskeligheder i forhold til både antal medarbejdere og tilstrækkelige faglige kompetencer, lavstatusimage, en hårdt presset økonomi og søjleopdelte samarbejdsflader.
Ledelsen har ansvar for kvalitet og udvikling af kerneopgaven, mens de komplicerede forhold, den skal foregå under, er bagtæppet. Det arbejde indeholder flere gordiske knuder, hvor også den administrative drift fylder stadig mere.
Ledelse i demensomsorgen - Refleksioner over ledelse af kerneopgaven gennemgår hele forløbet, fra der er lavet nationale strategier, retningslinjer og anbefalinger, til de udmønter sig i regionale og kommunale styringsdokumenter, og til de oversættes til faglige løsninger og valg af tilgange og metoder i den behandling og omsorg, der ydes for borgere med demens. Bogen inviterer gennem aktuelle cases til refleksion over håndteringer af vanskelige problemstillinger i praksis.
Ledelse i demensomsorgen - Refleksioner over ledelse af kerneopgaven giver indblik i, hvordan lederen skal balancere mellem på den ene side at kunne påvirke og skabe retning, løsninger og værdi og på den anden side at kunne imødekomme krav og forventninger fra politikere, forvaltning, faglige organisationer, civilsamfund, tilsyn og pårørende. I det spændingsfelt skal lederen sammen med medarbejdere skabe et udviklende arbejds- og læringsmiljø, hvor medarbejderne kan sikre et trygt og værdigt liv for personer med demens.