Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Lig

Her finder du spændende bøger om Lig. Nedenfor er et flot udvalg af over 22 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Preben Geertinger
    287,95 kr.

    Den danske retsmediciner Preben Geertinger fortæller om sit liv med bizarre obduktioner, uløste kriminalsager og det specielle forhold, man uundgåeligt får til liv og død, når man håndterer lig på daglig basis. "Af en retsmediciners bekendelser" er tankevækkende læsning – både for de der går op i kriminalhistorie og for de, der er nysgerrige på, hvordan en retsmediciner arbejder med og tænker på døden."Tidligere var døden en foreteelse, som alle jævnligt blev konfronteret med – også i fredstid. Familie og venner samledes omkring dødslejet og senere ved den dødes båre helt op til begravelsen. Selv de små børn blev fortrolige med fænomenet. I vore dage opfattes døden som noget afskyvækkende, uæstetisk, noget der skal skjules og gøres af med så hurtigt som muligt ved fremmedes hjælp og for klækkelig, om end rimelig betaling.""En af de bedste danske erindringsbøger, der længe har set dagens lys." BerlingskeRetsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

  • - Læsøkrimi med Angela Pecci og Michael Bech
    af Hans-Willy Bautz
    147,95 - 179,95 kr.

    Ved restaurering af et af de berømte tangtage på Læsø bliver der fundet et mumificeret lig af en ung mand, som sandsynligvis har ligget i taget i mange årtier. Det bliver naturligvis en opgave for den lokale landbetjent og hans kolleger fra Frederikshavn at efterforske dette fund. Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans sicilianske kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, er på ferie på øen og kan ikke lade være med at blande sig i efterforskningen i forbindelse med liget i tangtaget, men også i fundet af en ældre mand, som er blevet langtidskogt i en modersydepande på Læsø Saltsyderi. Noget tyder på, at sidstnævnte har haft en viden om, hvem der har lagt liget i tangtaget. Følgelig skulle munden lukkes på ham, så der ikke kom skam over en nulevende familie. En ældre kvinde kommer ud for et brutalt overfald og en anden bliver under mystiske omstændigheder fundet død i sin seng. Under deres efterforskning bliver Angela Pecci og Michael Bech truet og forfulgt. Det kommer til en skudveksling. Journalisten og kommissæren kommer ikke alene i forbindelse med deres efterforskning rundt på Læsø, men også som turister, så handlingen er en kombination af krimi, gastronomi, historie, landskaber og turisme parret med et stænk erotik. Man kan roligt sige, at Liget i tangtaget er en kriminel turistguide, for hovedpersonerne kommer ganske simpelt rundt til de fleste af øens attraktioner. Uddrag af bogenPludselig gav hjælperen et brøl fra sig og råbte: ”Henning, kom lige herover. Der ligger et lig i taget!” ”Hva’ siger du? Et lig?” Tængemanden troede ikke sine egne ører. Ved nedrivningen af mange af de tangtage, som siden 2016 skulle restaureres, havde han og hans hjælpere da godt nok fundet mange mærkelige ting i dem. Men altså aldrig liget af et menneske. Henning Johansen kravlede hurtigt op ad stigen til hjælperen, som, godt nok noget bleg i ansigtet, havde fjernet lidt mere af det gamle ålegræs. Ganske rigtigt. Der lå virkelig et mumificeret lig inde i taget. ”Fandens også!” udbrød tængemanden. ”Vi bliver nødt til at ringe til landbetjenten. Ingen kan jo vide, hvor længe han eller hun har ligget her, selvom jeg tror, det er adskillige årtier efter lagene af ålegræs at dømme. Og så er der jo lige saltet i ålegræsset, som sikkert har sørget for en hvis form for konservering.” Om forfatteren Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen, men er også autodidakt journalist. Fra han var omkring 14 år gammel, har han skrevet for aviser. 1984-2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis, som han selv var redaktør af. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark har han fået udgivet seks krimier og har planer om en syvende. Desuden har han oversat fire tyske krimier til dansk og har fået udgivet en børnebog i samarbejde med sin nabos 9-årige søn Theodor William Larsen.

  • - En Jørgensen-krimi
    af Klaus Nørgaard Jørgensen
    130,95 - 167,95 kr.

    Peter Jørgensen bliver sammen med Møller, der nu er blevet kriminalkommissær, hvirvlet ind i et af de største massedrab i byens historie. Der findes i løbet af fireogtyve timer fem purunge lyshårede piger drivende i Aarhus å.De er alle strangulerede, og deres nøgne, mishandlede lig er alle brændemærket med ”14-8”. Hvad betyder tallene, og hvem har dræbt pigerne? Jørgensen og Møller får sagen, og så tager det fart.Det er en sag, der medfører en del omvæltninger og får store personlige konsekvenser for Peter, og endnu en gang vendes hans liv på hovedet, da han smides ud af politiet. Dette er bind 2 i serien om Peter Jørgensen – mejeristen, der blev privatopdager

  • af Valentina Di Rienzo
    247,95 kr.

    Sognepræsten Don Leonardo Abba er blevet fundet dræbt i tårnet på et gammelt kloster. Et oktagram – en ottetakket stjerne – var ridset ind i ligets bryst, og der var malet sataniske symboler på væggen med hans blod. Der er kun ét vidne: klosterets rengøringsdame, der på mirakuløs vis er i live, men hvis erindringer om begivenheden er sparsomme og fulde af huller. Politiets hold fra Afdelingen for voldsforbrydelser under kommando af kaptajn Luca Sinatti i samarbejde med løjtnant Raul Ferrini samarbejder med anklagemyndigheden om opklaring af mordet. Hvem kan stå bag noget så brutalt? Det er en, der vil kunne dræbe igen, og en, der vil være svær at finde. Og måske også svær at stoppe. Uddrag af bogen Retsmedicineren rømmede sig. ”Indlysende nok forbeholder jeg mig retten til at sige noget mere præcist til efter obduktionen. Jeg kan indtil videre sige, at Abba ser ud til at være blevet dræbt med et meget voldsomt slag i hovedet. Hænder og arme er uskadte, ingen defensive sår, så jeg antager, at slaget er tilført præsten bagfra. Det har overrasket ham og fået ham til at falde sammen på jorden, uden at han har været i stand til at reagere.” Capasso bøjede sig ned over liget, og de andre nærmede sig. ”De sår, I ser på brystet, er blevet tilføjet med en skarp genstand efter dødens indtræden. Snittene er meget dybe.” ”Det er et oktagram, den ottetakkede stjerne,” sagde Sinatti. ”Og mordvåbnet?” Capasso rystede på hovedet. ”Jeg kan ikke sige det endnu.” Om forfatteren Valentina Di Rienzo er født i Milano i 1984, hvor hun arbejder som grafiker i reklamebranchen. Hun debuterede i 2011 med romanen Det hemmelige evangelium, der ligesom Den sorte dronning også foreligger på dansk.

  • af Lasse Toft
    107,95 - 147,95 kr.

    Ingen vidste, hvorfor det kun var enlige handicappede mænd, som var slået ihjel i den nedlagte petroleumsfabrik. Hvorfor var der på græsk malet ”Du skal dø for dine synder” på flere af væggene, hvor ligene lå efterladte? Det lokale politi stod uden tydelige spor og måtte til sidst trække det ydmygende kort og bede hovedkontoret sende en specialist. Den tidligere forsidemodel, nu kriminalassistent, Pia Bang, blev sendt til den lille by.Nej, nej, nej, det kommer aldrig til at virke …Vi prøver igen …Undskyld, dette er ikke en krimi. Dette er historien om cirkusdirektør Rudolf Fiaskollinni. Fiaskollinni driver det berygtede cirkus af samme navn. Fiaskollinni lider af storhedsvanvid og en ualmindelig dårlig dømmekraft. Gang på gang træffer cirkusdirektøren tåbelige beslutninger, som han efterfølgende, via sine breve, prøver at vride sig ud af.Han tager dog én rigtig beslutning.

  • af Tina Modin
    157,95 - 222,95 kr.

    Et lig dukker op til overfladen i byen Kalundborg på Vestsjælland. Drabsefterforskningen lander på kommissær Steen Summers bord på den lokale politistation. Den pensionsivrige kommissær Summer og hans team får hjælp af den nye, meget fandenivoldske efterforsker Jack Storm, som han lige har ansat fra Station City, København.Efter blot nogle dage, hvor det første lig bliver fundet, dræbes en højt agtet politimand, og efterforskningen intensiveres. De finder hurtigt ud af, at han ikke var den, han udgav sig for at være. Hvem var han så? Og hvorfor blev han dræbt?Tingene er ikke, som de ser ud på overfladen. Dystre hemmeligheder, som skulle have været begravet sammen med liget, dukker op og tåler ikke dagens lys. Livet, som de kender det i teamet, bliver aldrig det samme igen.

  • af Øystein Wiik
    187,95 - 247,95 kr.

    I et desperat forsøg på at sikre sin døvblinde datter Maries fremtid afpresser den fallerede skuespiller Hauk Alving sin rige elskerinde for millioner. Det bliver skæbnesvangert.I stedet for penge får Alving Kalle Helgesen på halsen, og i et brutalt angreb dræber Alving ham i selvforsvar. Han skiller sig af med liget og skjuler drabet ved at udgive sig for at være Helgesen selv. Sådan bliver han involveret i et hemmeligt netværk ledet af en vis Mentor Ferrara, som tjener mange penge på ulovlig organhandel og etnisk udrensning på en meget snedig måde. Hauk Alving beslutter sig for at tage kampen op mod den hensynsløse Ferrara. Men er det en kamp, han måske har nogen chance for at vinde?

  • af Elisa Biffi Corni
    147,95 - 197,95 kr.

    I Pisa lever Maddalena, der arbejder som oversætter og tolk, et begivenhedsløst liv uden de store følelsesmæssige udsving. En dag møder hun tilfældigt den mystiske ”Baryton”, en ældre gadesanger, der skiller sig ud fra mængden. Som månederne går, formår hun at knytte det særlige far-datter-bånd med ham, hun altid har ønsket sig. Det ender brat, da manden bliver fundet livløs på Piazza dei Miracoli. Ingen ved noget om ham og hans fortid, og der er ingen pårørende, der kommer for at gøre krav på hans lig eller forlanger, at retfærdigheden sker fyldest. Derfor føler Maddalena, at hun er den eneste, der kan og bør gøre noget. Sammen med Fabrizio, en privatdetektiv, der bogstaveligt talt kastede sig ind i hendes liv den dag, hvor liget blev fundet, står Maddalena midt i en sag, hvis ofre er mennesker fra den klassiske musikverden, der på forskellige måder er knyttet til Italien.

  • af David Safier
    257,95 kr.

    Det er ikke altid, det er gartneren, der er morderen, af og til er han også liget. Det står senest pensionisten Angela klart, da hendes mops finder liget af gartneren på kirkegården i Klein- Freudenstadt i det rolige Uckermark. Den døde ligger med hovedet nedad i jorden, kun benene stikker op. De drabsmistænkte er alle at finde i to fjendtligtsindede bedemandsfamilier. Det drejer sig om en tvivlsom forretningsfører, en umedgørlig kvindelig bogholder, en følsom kvindelig begravelsestaleskriver, en satanist såvel som en kultiveret stenhugger. Med sidstnævnte deler Angela ikke kun sin kærlighed til Shakespeare; den ældre herre ligner også en tidligere fransk filmstjerne. Vil Angela falde for denne mands rå charme? Og hvad siger hendes ægtemand, Achim, til det? Mesterdetektiven Miss Merkels anden sag stiller også privat den tidligere forbundskansler over for prekære problemer. "David Safier (…) beviser med Miss Merkel endnu en gang, at der er en ting, han i hvert fald ikke mangler: utroligt sjove idéer til romaner, som er lette at læse, men mindre lette at lægge fra sig." – Weser-Kurier "David Safiers roman er naturligvis ikke en politisk bog, men slet og ret harmløs underholdning. Men det er harmløs underholdning af højeste kvalitet. Når man læser, er det altid med et smil på læben." – Buchszene.de Uddrag af bogen Angela og Putte nåede graven, og hunden holdt op med at gø. Den havde givet alt, den havde i sig, så den som det første lagde sig på jorden og gispede med tungen ud af munden. Og mens han snappede efter luft, stirrede Angela på benene, der ragede op af jorden og i knæhøjde hang knækkede ned til siden. De bar gummistøvler, der under alt det snavs, der klæbede til dem, var mørkegrønne. Det var de slidte bukser ligeledes. Det stod nu Angela klart, hvem det ved liget drejede sig om. Det gamle krimiordsprog ‹morderen er altid gartneren› gjaldt ikke her. I dette tilfælde var sandheden: Liget er sommetider gartneren. En eller anden havde slået ham i jorden og begravet ham halvt, så kun benene ragede frem. Hvad havde gartneren sagt til Aramis? ’Hvis du ikke betaler din regning, slår jeg dig i jorden.’ Og Aramis havde ikke ladet sig ryste af det. En frygtelig tanke kom til Angela: Morderen kunne også sommetider være bedemanden. Om forfatteren David Safier (f. 1966) er en af Tysklands mest succesfulde forfattere. Hans romaner har solgt millioner af eksemplarer både hjemme og i udlandet. Han arbejder også som manuskriptforfatter og har vundet talrige priser for sit arbejde på tv og film. På dansk er tidligere udkommet: Miss Merkel – Mord i Uckermark.

  • af Kerry Greenwood
    111,95 - 139,95 kr.

    Da Phryne Fisher beslutter sig til at tage til Ballarat i en uge, vælger hun togets rolige sikkerhed frem for sin elskede Hispano-Suiza. Men mens passagererne sover, bliver de alle udsat for kloroformforgiftning. Da morgenen gryr, må Phryne undersøge alle sporene: en ung pige, der lider af hukommelsestab, liget af en gammel kvinde, der mangler sine smaragdringe, og rygter om hvid slavehandel og sort magi. Hun har travlt, hvis hun skal afdække sandheden, inden et nyt mord finder sted.

  • af Soren Paul Petrek
    147,95 - 247,95 kr.

    De allierede og nazisterne er i et dødbringende kapløb om at udvikle det ultimative våben, mens supersoniske V-2-raketter regner ned over London. Madeleine Toche og Berthold Hartmann, den tyske supermorder, der lærte hende at dræbe, leder efter den hemmelige fabrik, hvor Werner von Braun og Gestapos bruger slavearbejde til at bygge våbnene, mens ligene af de uskyldige hober sig op.Da han finder fabrikken Kohnstein-bjerget, kontakter Hartmann sin gamle fjende, Winston Churchill, og tilkalder Madeleine. Mens hun arbejder på at knuse sine fjender, står Hartmann i spidsen for en dristig flugt fra den frygtede Dora-koncentrationslejr som et led i sin hævn mod de monstre, der har ødelagt hans elskede Tyskland.Sammen med de russiske Nachthexen, Natheksene, som er en gruppe frygtindgydende kvindelige piloter, strammer kapløbet til, da USA og tyskerne med succes gennemfører en atombombetest.Tyskland installerer en atombombe i en V-2 med retning mod London, mens USA leverer en til en base i Stillehavet. Anden Verdenskrigs skæbne og menneskehedens fremtid ligger i vægtskålen.

  • af Mona Hawthorn Andersen
    147,95 - 222,95 kr.

    En ung kvinde bortføres fra sit hjem i Aalborg ved højlys dag. Hendes lig findes i en park og bærer mærker efter tortur, der er udført gennem flere dage. Ofret viser sig at have en forbindelse til rockerbanden Lucifer’s Devils. Bandemedlemmer og pårørende til den unge kvinde afhøres, men alle spor i efterforskningen ender blindt. Kort efter bortføres endnu en kvinde. Hun har ligesom det første offer modtaget dødstrusler på offentlige steder.En mands oplevelser under Anden Verdenskrig har afgørende betydning for sagen. Men han vil ikke findes. Drabsefterforsker Sophie Liv Kristophersen trænger sammen med sin makker, Thor, ind i det mørke, der omgiver efterforskningen. Det viser sig, at der før i tiden har været flere ofre. Sophie møder sin egen fortids dæmoner, mens hun hvirvles dybere ind i sindet på seriemorderen.Jægerens skygge udgør en selvstændig fortsættelse til I Guds skabte billede og skildrer samfundets mest skræmmende afkroge.

  • af Anne Mikkelsen
    248,95 kr.

    12. marts"Hvor dum kan man være?", tænkte manden. Undrede sig oprigtigt, mens han betragtede kvinden i sengen. Hun lå på maven med sort bind for øjnene. Vred sig en smule, sitrede af og til. Af vellyst. Var iført håndjern og lænket med begge arme til sengestolperne på den brede dobbeltseng. Hendes fødder med de omhyggeligt malede tånegle var beklædt med sylespidse stiletter. De fyldige lår endte i en sort skovtrusse, der sad stramt henover maven, som var stor. Ligesom hendes ende. "Så dum som hende der åbenbart", tænkte han videre. Og skred til værks.29. martsLars havde ikke lyst til at blive til grin. Derfor fortalte han heller ikke nogen, hvad han så den morgen, han røgtede garn på den blikstille fjord: en rund tingest, der lå og boppede i vandet. Det kunne være en fodbold efter størrelsen at dømme - men så havde den noget langt sort hår flydende omkring sig. Mågerne havde også øje for det, og dykkede med sultne næb for at få fat i godbidder. Genstanden kom så tæt på, at han dykkede den med sin køl. Derfor fik han ikke kigget nøjere efter, og derfor kunne han lyve lidt for sig selv og sige, at det "var nok ikke noget".Rejseholdet bliver tilkaldt af Frederikssund politi, da et nøgent og halvråddent ben dukker op ved Kulhuse Havn. Og heromkring, ned langs Isefjorden og Roskilde Fjord, dukker stadig flere brikker op i den sag, der handler om et parteret lig.Den faste stab i sektionen består af kriminalassistenterne Charlotte, Klante, journalfører Dorrit, kriminalkommissær HH og kriminalinspektør Peter Thoring. Fortællingen følger dem i deres arbejde, og i deres kærligheds- og privatliv. Omkring dem er en større stab af teknikere, odontologer, retsmedicinere og andre med betydning for opklaringen af forbrydelserne. Bøgerne er alle bygget på virkelige sager, og er blevet til i et samarbejde med Per Kanding, der er tidligere chef for rejseholdet. Per Kanding har blandt andet medvirket med oplæg til historierneSXL

  • af Anne Mikkelsen
    267,95 kr.

    " 'Hvad i helvede...?' Frost sprang hen mod det mørke hul og rettede strålen fra en lommelygte ind i containeren. Strålen faldt på et syndigt rod: Flyttekasser, en sofa, lamper, døde potteplanter, malerier svøbt i pap, en telefon, reoler, stadig stablet i en professionel orden bagerst. Men yderst i containeren lå tingene hulter til bulter. Også Karsten, hvis korpus var møvet ind og sat i spænd mellem en stabel flyttekasser og bagsiden af en bordplade. Lommelygtens stråle fangede Karstens hoved, som var tværet ned i containerens bund mod en madres. Det, der engang var et øje, flød ned ad det, der engang var kinder. Ligvæskerne havde vandet madrasserne helt snaskede."Krimninalassistent Klante hørte få minutter senere Frost råb om hjælp. Klante var på orlov i Grønland for at være sammen med sin kæreste, men blev nu kastet ud i en ganske vanskelig kriminalteknisk opgave. Samtidig med han blev kaste ind i det lille samfund af danskere, der mere eller mindre frivilligt befandt sig i Angiaaq, nord for polarcirklen – og brød sig mere eller mindre om det. Og om hinanden. Alle havde en fortid – Der er lig i lasten ...Den faste stab i sektionen består af kriminalassistenterne Charlotte, Klante, journalfører Dorrit, kriminalkommissær HH og kriminalinspektør Peter Thoring. Fortællingen følger dem i deres arbejde, og i deres kærligheds- og privatliv. Omkring dem er en større stab af teknikere, odontologer, retsmedicinere og andre med betydning for opklaringen af forbrydelserne.Bøgerne er alle bygget på virkelige sager, og er blevet til i et samarbejde med Per Kanding, der er tidligere chef for rejseholdet. Per Kanding har blandt andet medvirket med oplæg til historierneGateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /html

  • af Anne Mikkelsen
    267,95 kr.

    Peter Thoring, 42-årig kriminalinspektør med strømlinet karriere og et forfærdeligt rod på hjemmefronten, må i huj og hast drage til Herning for at løse en sag, som udvikler sig til en af de mest makabre mordgåder, Rejseholdet endnu har haft med at gøre.Et lille husmandssted brænder ned til grunden, kun de sodede vægstumper står tilbage. I vraget af huset ligger liget af en gammel mand. Begge skinneben er brækkede. Han var i live under en del af branden. Det fremgår af de foreløbige undersøgelser, der viser sodpartikler i lungerne.En gruppe af byens socialt udsatte kommer under mistanke for mordbrand - Spritterbanden kaldes de efter den voldelige, selvbestaltede leder, Sprit. Er det blandt dem, volden er gået for vidt? Banden har slået sig ned i et forladt sommerhus, hvor Rejseholdet finder dem. Men én efter én forsvinder de mistænkte - før politiet kan få dem til afhøring. Hvad er det, der sker?Den faste stab i sektionen består af kriminalassistenterne Charlotte, Klante, journalfører Dorrit, kriminalkommissær HH og kriminalinspektør Peter Thoring. Fortællingen følger dem i deres arbejde, og i deres kærligheds- og privatliv. Omkring dem er en større stab af teknikere, odontologer, retsmedicinere og andre med betydning for opklaringen af forbrydelserne.Bøgerne er alle bygget på virkelige sager, og er blevet til i et samarbejde med Per Kanding, der er tidligere chef for rejseholdet. Per Kanding har blandt andet medvirket med oplæg til historierneaa

  • af Hans Møller Kristensen
    111,95 - 147,95 kr.

    Rasmus Vistesen har siddet i fængsel i otte år. Han blev dømt på indicier for drab, og han er nu tilbage på sin gård, som han driver sammen med sin søster Thea. Rasmus er mærket af fængselsopholdet. De lever stille og roligt, men så sker der flere drab nær gården, og Rasmus kommer atter under mistanke. Tidligere kriminalkommissær Jørgensen bliver ven med Rasmus. Han tror, at Rasmus er uskyldig, og vil rense ham for mistanke. Fire drenge, der søger med metaldetektor på gården, hjælper ham. Vil det lykkes for Jørgensen at løse mysteriet med hjælp fra drengene. En stor træsko og navnet Oskar er af betydning for sagen. Hvem er den mystiske Oskar, og hvem ejer træskoen. Da der findes to lig i søen ved gården, stiger spændingen. Kan Jørgensen løse gåden?

  • af Daniela Grandi
    194,95 kr.

    Nina Mastrantonio, der er marskal i carabinierikorpset i Parma, skal arbejde dobbelt så hårdt for at blive respekteret: Hun er en kvinde, hun er smuk, og hendes hud er sort. Derudover er hun en egensindig type, er stædigt single og foretrækker, til sine kollegers bestyrtelse, uforpligtende sex frem for et stabilt forhold. På en anden måde spiller følelser en stor rolle for den unge identitetssøgende kvinde: Hun er italiener med somalisk oprindelse, er stolt af sine egne traditioner, men samtidig fast besluttet på at etablere sig i Italien, hvor hun blev født. På en regnfuld mandag bliver liget af den kønne pilot Marco Cagli fundet i en lejlighed. Offeret ligger nøgen på sengen med en plastikpose over hovedet. Der er dem, der gerne vil afvise sagen som en autoerotisk leg, der gik galt, men Nina er af en anden mening: Hun kendte godt manden, også hans seksuelle vaner. Nina beslutter sig for at påbegynde en mordefterforskning. Ikke mindst efter at hun er begyndt at modtage anonyme sedler med mærkelige litterære citater: De prøver at fortælle hende noget, men hvad? Og hvorfor forsøger en ung prostitueret at komme i kontakt med hende? Og hvorfor er byens spidser tavse som østers? Mange spor fører til swingerklubben Casablanca, der frekventeres provinsens bedsteborgere. Nina er alene mod alle i en verden af magtspil, sex og afpresning, og ingenting er, hvad det ser ud til i denne foruroligende sag. Uddrag af bogen Marco Caglis lig lå på sengen, men Nina fokuserede først på hele værelset. Hun kunne tydeligt lugte den skarpe stank af urin og anstrengte sig for at ignorere den. Hun så sig omkring. Værelset syntes ryddeligt og rent. Den eneste detalje var den tomme vodkaflaske, der var placeret på kommoden. Intet glas. Pilotuniformen var smidt på en stol ved siden af vinduet, bukserne over sædet, jakken over ryglænet med et udadvendt ærme, som var den skødesløst krænget af og efterladt. Det var ikke hans måde at klæde sig af på. Skjorte og slips, der begge var krøllede, stak frem under bukserne. Skoene stod derimod ved siden af det hvide klædeskab, der fyldte en hel væg. De stod ordentligt side om side. Nina vidste nu, at det var blevet kroppens tur, og fortalte sig selv, at jo hurtigere hun inspicerede den, jo hurtigere ville det være overstået. Kroppen lå nøgen på sengen, halvt dækket af det hvide bomuldslagen, hvorfra det det Om forfatteren Daniela Grandi (f. 1969) er italiensk forfatter. Ved siden af livet som krimiforfatter arbejder hun som nyhedsjournalist på tv. Nat på Casablanca er første bind i serien om marskal Nina Mastrantonio.

  • af Mona Henny
    164,95 kr.

    Liget i parken: Fredag morgen finder en kvinde et lig i Lyngkær Park på vej til arbejde. Hun får tilkaldt politiet, som møder op med kriminalteknikerne og retsmedicineren Selma Ford. Ofret har stadig sin vielsesring på fingeren, men hans tegnebog er væk. Kriminalinspektør Kelman og kriminalbetjent Collin begynder nu deres efterforskning for at finde frem til, hvem manden er, mens Selma gør sit til at finde ud af, hvordan manden er død. Inden længe når de frem til, at manden er blevet forgiftet, men af hvem og hvorfor er uvist. De få brikker, de har til dette puslespil, er svære at få til at passe sammen, da sporerne er små og mulighederne mange. Frederiksens indflytterfest: Den pensionerede kriminalinspektør Benjamin Frederiksen, som har rejst landet rundt for at opleve andet end mord og anden form for kriminalitet, er nået dertil i sit liv, hvor han har bosat sig på Øen med det formål at nyde sit otium i fred og ro. En dag, mens han holder sin indflytterfest for sine tidligere kollegaer, hører de et pistolskud, som får alle til at lægge bestikket. En hurtig efterforskning resulter i, at de finder frem til en igangværende kidnapning, som finder sted i en af nabohusene på Øen. Med alle de bedste kompetencer placeret i Frederiksens stue går de nu i gang med at forsøge på at redde det ældre ægtepar, som er fanget i huset. Uddrag af bogen Collin hørte endnu et skud, som fik ham til at hoppe i sædet. En masse råben og lyden af grene og krat der bevægede sig, gjorde ikke noget godt for hans humør. At blive i bilen var ikke længere en mulighed. Han gik ud og skulle til at løbe over vejen hen til huset, da han hørte Dennis råbe. »AMBULANCE!« Collin hoppede ind i bilen igen, ringede til Frederiksen for at få fat på en ambulance, samt oplyse om, at han gik ind på grunden uden sin identifikation. Derefter smed han røret på, løb over mod huset for så hurtigt som det nu var muligt at bane vejen frem for at finde den sårede. Til hans store frygt lå Kelman på jorden med blodet løbende ud af det som lignede hoften. Om forfatterenMona Henny er født og opvokset i Fredericia. Hun debuterede med Puslespillet i 2018. Mona Hennys bøger er karakteriseret ved at være letlæste og med en begrænset mængde af udenomssnak.

  • af Klaus-Peter Wolf
    147,95 - 194,95 kr.

    Da politikommissær Ann Kathrin Klaasen står foran liget af kvinden i Slotspark Lütetsburg, bliver hun forskrækket over sig selv. For hun tager sig selv i at tænke: Gud, hvor er hun smuk. Den døde ser ud som en engel, der er blevet fanget mellem blomsterne på rododendronbuskens blomster. Eller som en kvindelig kunstskøjteløber, der udfører elveragtige spring for at gøre indtryk på juryen. Morderen har givet sig god tid til at forberede liget på denne måde og drapere det i denne stilling. Og med dette vil han sige noget til Ann Kathrin. Hvilken plan følger han? Uddrag af bogen Kvinden var nøgen og åbenbart blevet barberet over hele kroppen. Kun det strålende blonde hovedhår havde morderen ladet hende beholde. Det glatte hår omgav hendes ansigt som en glorie. Hvem end det var, tænkte Ann Kathrin, har han taget sig tid til at frisere liget. Hvorfor havde vinden ikke for længst tilintetgjort dette arbejde? Hun brød sig ikke om, hvordan de to unge betjente fra Norden med deres barneansigter stod måbende foran den døde. Hun beskyldte dem ikke for at glane på den måde. Dette billede efterlod ingen uberørt, og netop dette gjorde Ann Kathrin bange. Dette billede måtte aldrig komme frem i pressen. Kvindens ben var vidt spredte fra hinanden, dog ikke som ved offeret for en seksualforbrydelse, men snarere som hos en kvindelig kunstskøjteløber, der gennemfører elveragtige spring for at imponere juryen. Om forfatteren Klaus-Peter Wolf (f. 1954) er en af Tysklands mest populære krimiforfattere. Hans Ann Kathrin Klaasen-krimier er megabestsellere og befinder sig regelmæssigt som nummer 1 på Spiegels bestsellerliste. Bøgerne er foreløbig oversat til 24 sprog og har solgt 7 millioner eksemplarer. Han bor i den østfrisiske by Norden i det samme kvarter som hans kommissær Ann Kathrin Klaasen.

  • af Klaus-Peter Wolf
    147,95 - 194,95 kr.

    Ann Kathrin ser det allerede på lang afstand. Foran hendes hoveddør ligger der noget, der ligner en sæk. En ligpose! Et kort øjeblik håber Ann Kathrin, at hun er offer for en dårlig spøg. Men så ser hun en kvindes kindben. En død kvindes. Den afdøde, Regina Orth, døde ikke af naturlige årsager, trods det at der står ”hjertesvigt” på dødsattesten. Under efterforskningen i afdødes omgangskreds kommer Ann Kathrin Klaasen på sporet af morderens næste offer. Tilsyneladende er hun en del af et spil, hvis regler hun endnu ikke kender. Uddrag af bogen Normalt ventede Ann Kathrin Klaasen i dagevis på at få obduktionserklæringen. Denne gang skete det indenfor få timer. Og resultaterne kom via telefonen. Rupert ringede til hende: ”Hej, du aner ikke, hvad der lige er landet i min e-mail-indbakke. Det passer slet ikke med en naturlig død! Den gode kvinde havde ikke spist eller drukket i mindst tre dage. Ved hendes hånd- og fodled er der mærker, der stammer fra lænkninger. Selvom liget er blevet vasket og gjort pænt professionelt, er der spor af tape ved hendes håndled, som ligner, at hun var blevet fikseret. Da det blev flået af, blev der også revet hud af. Resten er det sædvanlige kaudervælsk, som man skal have læst medicin for.” ”Tak,” sagde Ann Kathrin. Om forfatteren Klaus-Peter Wolf (f. 1954) er en af Tysklands mest populære krimiforfattere. Hans Ann Kathrin Klaasen-krimier er megabestsellere og befinder sig regelmæssigt som nummer 1 på Spiegels bestsellerliste. Bøgerne er foreløbig oversat til 24 sprog og har solgt 7 millioner eksemplarer. Han bor i den østfrisiske by Norden i det samme kvarter som hans kommissær Ann Kathrin Klaasen.

  • - Commissaria Angela Pecci efterforsker i Tyskland
    af Hans-Willy Bautz
    197,95 - 224,95 kr.

    Den dansk-tyske journalist Michael Bech får en opringning om, at der er fundet et ilde tilredt lig i en skov ved Uetze i Tyskland. Yderligere to lig, der i lighed med det første er skudt gennem øjne og mund, bliver fundet. Mafiamord? Sammen med sin kæreste, den sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci, og i et samarbejde med det tyske politi, efterforsker de mordene. De kommer på sporet af illegal organhandel med forbindelse til Sicilien, hvor Bech på øen kommer i kontakt med flygtninge, som udnyttes på det groveste. I forbindelse med sin research bringer journalisten sig selv i livsfare. Det handler om mange penge, hvor menneskeliv og menneskeværdighed ikke har nogen betydning. Med blandingen af fakta og fiktion, historie, gastronomi og turisme sammen med en portion kærlighed og erotik er Den sicilianske forbindelse interessant og spændende læsning for krimifans og alle dem, der holder af Tyskland og Italien. Uddrag af bogen Det var ikke noget kønt syn. Som hans datter havde berettet, var det tydeligt, at manden var blevet skudt gennem øjnene, hagen og gennem munden. Skuddene gennem hagen var gået op gennem hovedskallen, mens de, der var blevet affyret gennem mund og øjne, var gået ud gennem nakken. Alt dette fik Bech fat i, mens han kunne iagttage, hvordan en retsmediciner undersøgte det blodige lig, som nu var hentet op af grøften og lå på en åbnet ligpose. Retsmedicineren gav udtryk for et håb om, at han ville kunne finde et eller flere projektiler i hovedet på den døde, som måske kunne føre til mordvåbnet. Et var nemlig klart: Den myrdede var ikke dræbt på findestedet. Om forfatterenHans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet og har arbejdet mange år i autobranchen. Siden han var 14 år gammel, har han skrevet artikler til aviser. I de seneste mange år har han arbejdet som selvlært journalist. Fra 1984 til 2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to kriminalromaner. I Danmark har han fået udgivet to kriminalromaner, og denne er den tredje. Han arbejder allerede på den fjerde.

  • - Michael Bechs rejse til Sicilien
    af Hans-Willy Bautz
    157,95 - 224,95 kr.

    Under mystiske omstændigheder myrdes konen til en redaktør fra Palermo om bord på en færge. Michael Bech, en dansk-tysk journalist, havde netop lært parret at kende og tilbyder sin kollega at hjælpe med at finde frem til motivet til mordet. Undervejs møder Michael Bech en kvindelig siciliansk kriminalkommissær, der ikke kun skal opklare mordet på redaktørens kone, men også hvorfor man har fundet en skindød og flere friske lig i gamle kister i Palermos katakomber. Der opstår mere end bare sympati mellem journalisten og kommissæren. I tæt samarbejde kommer de på sporet af utrolige kriminelle aktiviteter, men formår også at nyde livet, som de et par gange er ved at miste under dramatiske omstændigheder. Med blandingen af fakta og fiktion, historie, gastronomi og turisme sammen med en portion kærlighed og erotik bliver Mord på færgen til Palermo interessant og spændende læsning for krimifans og alle dem, der elsker Italien. Uddrag af bogen Hun stirrede på flisegulvet og lod sit blik glide op til en kiste i øjenhøjde. Hendes mand opdagede straks hendes lidt usædvanlige adfærd. ”Skat, har du det ikke godt?” spurgte han. ”Jeg ved ikke rigtigt …” Brunhilde Meyers ansigt var kridhvidt. Hun kunne ikke rigtig få ordene frem. Hun pegede på gulvet. ”Dér!” stammede hun. ”Dér, på fliserne …!” ”Ja, skat, hvad er der?” ”Blod!” ”Åh, pjat med dig”, sagde hendes mand i en lidt irriteret tone. ”Du er ikke rigtig klog. Der drypper ligesom ikke noget blod ud af de her lig!” I samme øjeblik dukkede bedstefar Schmidt og Michael Bech op. De havde lige været inde og se på kvindernes forskelligartede påklædning. ”Nå,” sagde Bech i et let og muntert toneleje. ”Vil De blive her? Eller er der andet, De gerne vil vide?” Brunhilde Meyer tog en dyb indånding. Hun var virkelig blevet ligbleg, hvilket Bech da også bemærkede med det samme. ”Det drypper med blod! Prøv at se! Der drypper blod ud af kisten! Jeg vil ud herfra!” Om forfatteren Hans-Willy Bautz er født 1946 i Haslev. Han er handelsuddannet og har arbejdet i bilbranchen. I de seneste mange år har han arbejdet som selvlært journalist. Fra 1984 til 2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to kriminalromaner. I 2014 vendte han tilbage til Haslev.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.