Barytonens sidste sang

I Pisa lever Maddalena, der arbejder som oversætter og tolk, et begivenhedsløst liv uden de store følelsesmæssige udsving. En dag møder hun tilfældigt den mystiske ”Baryton”, en ældre gadesanger, der skiller sig ud fra mængden. Som månederne går, formår hun at knytte det særlige far-datter-bånd med ham, hun altid har ønsket sig. Det ender brat, da manden bliver fundet livløs på Piazza dei Miracoli. Ingen ved noget om ham og hans fortid, og der er ingen pårørende, der kommer for at gøre krav på hans lig eller forlanger, at retfærdigheden sker fyldest. Derfor føler Maddalena, at hun er den eneste, der kan og bør gøre noget. Sammen med Fabrizio, en privatdetektiv, der bogstaveligt talt kastede sig ind i hendes liv den dag, hvor liget blev fundet, står Maddalena midt i en sag, hvis ofre er mennesker fra den klassiske musikverden, der på forskellige måder er knyttet til Italien.

Uddrag af bogen
Nogle morgener senere vendte jeg tilbage til Barytonen. Han afslog min invitation til morgenmad, men accepterede, uden selv at skulle rapportere sit fravær til nogen, at følge med mig til Lungarno. Han havde alles øjne rette mod sig, men alligevel syntes han at være vant til at tiltrække sig opmærksomhed. Jo mere tid jeg brugte sammen med ham, jo mindre syntes jeg at kende ham. Det kan være, det var, fordi han til sidst altid fik mig til at snakke om mig selv. Et andet erhverv, som han var egnet til, var: psykoanalytiker.
”At komme her har fået mig til at slappe af, lige siden jeg var barn. Jeg elskede at gå og lytte til floden, se græsset langs bredderne og høre den hviske roligt i vinden.”
”Da jeg var barn, nogle årtier før din barndom, tog mor mig ofte med til floden. Jeg har endda været ved at drukne i den!”
Jeg grinede. ”Jeg har lidt mere positive minder om den! Jeg kom her med mine forældre, da vi stadig var en lykkelig familie.”
”Var I da lykkelige?”
”Det er en lang historie. Lad os sige, at de begge døde.”

Om forfatteren
Elisa Biffi Corni (f. 1995) er italiensk forfatter.