Bøger om Maskingevær

Hanne Strager fortæller om sine egne oplevelser med spækhuggere og om sine rejser rundt i verden, hvor hun har samlet beretninger om forholdet mellem mennesker og spækhuggere.Blandt andet:Den islandske spækhuggerkrig i 1950’erne, hvor amerikanske soldater fra Keflavik-basen med dybvandsbomber og maskingeværer dræbte mange hundrede spækhuggere.Hanne Stragers forskningsprojekt om norske spækhuggeres dialekter.Twofold Bay i det sydøstlige Australien, hvor hvalfangere og spækhuggere gennem 70-80 år samarbejdede om at dræbe bardehvaler. Spækhuggerne spiste tungen og læberne – hvalfangerne var kun interesserede i spækket. Spækhuggerne annoncerede en stor bardehvals ankomst ved at slå med halen. Samarbejdet eksisterede i 70-80 år.Det russiske forskningsprojekt ved Kamchatkahalvøen, hvor man har identificeret 25 familier med 800 individer og studerer spækhuggernes sociale struktur. Om spækhuggere som angriber både i Biscayen og har i nogle tilfælde sænket dem. Bogen er illustreret med 50 af Hanne Stragers fotos fra hele verden.

Vinden gik gennem marv og ben. Mange af børnene brændte af feber. Nogle af dem faldt omkuld og lagde sig til at sove for evigt. Vi prøvede at holde vores hosten tilbage, så vi ikke lavede støj, da vi gik gennem den åbne eng, men en af de voksne kunne ikke klare det længere og begyndte at hoste. Han faldt til jorden med åndenød. Vi begyndte alle at løbe. I løbet af få sekunder blev vores grubbe spredt af artillerigranater, der eksploderede mellem os, og så satte maskingeværilden ind. De kunne ikke se os tydeligt i mørket, så de sendte bare en regn af kugler mod os. Vi var så trætte, at vi var parate til at give op og bare dø og få fred. Men jeg kunne ikke. Jeg måtte løbe for Lena, Lars og alle de andre børns skyld.