Den uendelige solnedgang

Vinden gik gennem marv og ben. Mange af børnene brændte af feber. Nogle af dem faldt omkuld og lagde sig til at sove for evigt. Vi prøvede at holde vores hosten tilbage, så vi ikke lavede støj, da vi gik gennem den åbne eng, men en af de voksne kunne ikke klare det længere og begyndte at hoste. Han faldt til jorden med åndenød. Vi begyndte alle at løbe. I løbet af få sekunder blev vores gruppe spredt af artillerigranater, der eksploderede mellem os, og så satte maskingeværilden ind. De kunne ikke se os tydeligt i mørket, så de sendte bare en regn af kugler mod os. Vi var så trætte, at vi var parate til at give op og bare dø og få fred. Men jeg kunne ikke. Jeg måtte løbe for Lena, Lars og alle de andre børns skyld.

Uddrag af bogen
Det var 1. september 1939, da alting ændrede sig. Jeg hakkede grøntsager og forberedte aftensmaden i køkkenet, og Lena legede med gryder lige ved siden af mig. Zofia og hendes mor drak te i stuen, og Antoni legede i nærheden af dem. Han vidste sikkert, at jeg ikke havde været i skole i tre år. Det var nemmere for ham at blive væk fra os og lade, som om vi havde det fint. Der kom en tredje eksplosion og mange flere efter den. Jeg var så bange.
”Hvad var det? Hvad sker der?” tænkte jeg for mig selv.
Zofia skreg og gik i panik. Hun åbnede fordøren og løb ud på gaden med Antoni i armene, og hendes mor fulgte efter hende. Det var den sidste gang, jeg så dem i mit liv

Om forfatteren
Laleh Chini er født 1968 i Shiraz, Iran. Efter sin fars død begyndte hun som 16-årig et nyt liv i USA, men flyttede senere til Toronto, Canada, hvor hun stadig bor. I 2021 vandt hun Canada Book Award for ungdomsromanen Soroosh.