Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Inden i dig er der en anden verden. Når du fordyber dig i dette indre rum, bliver du aldrig færdig med at opdage noget nyt. Det du opdager, er opløftende og nærende. Efterhånden som du bliver mere kendt med dette indre rum, vil du også fornemme dit indre væsens kærlige og vise natur. Vejen hjem er at blive bevidst om denne altid eksisterende indre verden. Ønsket med denne bog er at du må opdage glæden ved at følge Vejen Hjem til et liv levet gennem kærlighed og visdom.
Flere og flere unge kæmper med deres mentale helbred. Men er vi gode nok til at tale om det?Syv unge fortæller ærligt og rørende om at finde vej igennem en svær ungdom. Om at finde mod til at fortælle, hvordan det kan føles at have angst, svære tanker, diagnoser og lavt selvværd. Om, hvordan man langsomt får det bedre, når man taler højt om sit mentale helbred. Historierne fortælles i håbet om, at færre unge vil føle sig alene, og for at flere kan finde modet til at sige: Sådan har jeg det.SÅDAN HAR JEG DET er en generationsfortælling og et opråb om, at et knækket sind skal tages lige så alvorligt som et brækket ben. Hvorfor er det så svært at sige det højt?Bag bogen står Natasha Høyer, Sonja Lovdal, Malene Severinsen, Cornelia Kruse, Amalie Riemer, Christian Lorentzen og Sofie Amalie Hejn. De har alle skabt et stærkt fællesskab online, hvor de inspirerer og giver modet videre til andre unge, der har det svært. Alle bogens forfattere bruger deres stemmer til at nedbryde tabuer og tale højt om de ting, der gør det svært at være ung og kæmpe med sit mentale helbred. At tale om, hvordan de har det, har hjulpet dem til at få det bedre.Bogen er skrevet i samarbejde med Psykiatrifonden. Psykiatrifonden vejleder i bogens efterord unge i, hvordan man kan øve sig i at tale højt om sit mentale helbred, og hvordan vi sammen nedbryder tabuet om psykisk sygdom. At turde fortælle, hvordan man har det, kan være første skridt mod at få det bedre.Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe gratis og anonymt til Psykiatrifondens rådgivning på tlf. 39 25 25 25. Eller chatte med dem på www.psykiatrifonden.dkBogen indeholder beskrivelser af selvmordsforsøg. Har du selvmordstanker, så sig det til nogen. Ring til Livslinien på tlf. 70 20 12 01.
Er vi selvstændige individer eller blot et produkt af vores omstændigheder? Hvorfor glemmer vi? Kan intelligens måles? Og hvad har kreativitet at gøre med tandstikker?Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, der udforsker psykologiens hovedområder som fx adfærdspsykologi, kognitivpsykologi, socialpsykologi og udviklingspsykologi.Rejsen op igennem psykologiens historie introduceres med et inspirerende forord af professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, LENE TANGGAARD.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra psykologiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM PSYKOLOGI de største ideer, der har formet forståelsen af vores indre og ydre verden.Bogen om Psykologi har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Psykologi er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
Da det går op for Deborah, at hendes kroniske rygsmerter er forsvundet, uden at hun har gjort noget for det, begynder hun nysgerrigt at undersøge sandheden om forbindelsen mellem krop og sind, og det fører hende ud på et internationalt eventyr.Kan hun finde vej i den medicinske verden og afmystificere oplevelsen af kroniske smerter, så hun kan hjælpe andre til at blive smertefri?Vil de tro på, at tanker er den glemte forbindelse?Smertefri er en inspirerende og medrivende roman om sammenhængen mellem smerter, stresstilstande og tankens kraft. Med indlevelse og humor beskrives en række letgenkendelige menneskeskæbner, der har det til fælles, at de føler sig fanget i deres historier om kroniske smerter, og vi følger dem på deres vej til frihed gennem indsigter i, hvad der skaber deres oplevelser.Chana Studley er forfatter, foredragsholder og 3P coach. I denne bog fortæller hun gennem bogens personer og handling om den medicinske forskning i kroniske smerter, om traditionelle og alternative behandlingsmetoder og placebo – og om den forståelse af sindet og tankens kraft, som hjalp hende selv til at blive smertefri.Forståelsen som kaldes De Tre Principper (3P), medfødt sundhed eller indefra-ud-forståelsen, deler hun nu med mennesker verden over, som oplever lige så enestående resultater.
"Når naturen heler barndomstraumer - et inspirationshæfte om naturterapi" er en bog baseret på faglig viden og erfaringer med at bruge naturen i arbejdet med at hele barndommens traumer.I vores tilfælde blandt børn og unge, der kæmper med følgerne efter alkohol- og stofmisbrug i familien. Vi har erfaret, hvordan det at se og opleve naturen kan være med til at hele traumer, og mindske stress, fordi man finder en indre ro i naturen - fødder i græsset, mad over bål og afslapning og meditation med hele kroppen placeret mod jordens underlag. Bogen kan bruges i mange forskellige sammenhænge og bidrager med konkrete eksempler og øvelser i forhold til, hvordan naturen kan være en del af en helende proces. Der er blandt andet eksempler på, hvordan elementer fra naturen kan gøre svære emner nemmere at tale. Psykoterapeut David BR Camacho, som står bag bogen "Grøn terapi", skriver sådan her i sit gæsteforord: "Denne lille bog ser jeg kan gøre stor gavn for mange familier i Danmark, da den er bygget op af fine små lettilgængelige redskaber, øvelser og samværsbeskrivelser. Det er lige præcis sådan en håndbog der kan gøre en forskel. En bog, der kan åbne endnu mere op for, hvordan naturen kan bidrage til, at mennesket kan få endnu mere gavn af den, samt at vi som mennesker kan blive bedre til at mærke vores forbundethed med den. Som læser vil du finde masser af inspiration til bålmad, vandringsture og naturoplevelser, der kan styrke dit eget system og som også kan styrke fællesskabet i familierne i naturen.
“Smerterne forsvinder ud med badevandet, når jeg springer i det kolde vand. Både den smerte, som er i min krop, og den indre smerte, som konstant fylder mit hoved. Jeg ved sgu ikke, hvad det er, der sker.” Mand, 48 årVinterbadning – er det så sundt, som man siger? inviterer dig indenfor i vinterbadeuniverset. Ikke sådan med ud på badebroen, men ind i det univers, som forsøger at gøre dig klogere på, hvad vinterbadning gør ved din sundhed – såvel din fysiske som mentale sundhed. Hvad ved vi allerede, hvad hører vi, når vi spørger dem, som forsker på området, hvad siger dem, det hele drejer sig om, og hvad kan den viden og erfaring så bruges til? Med en god portion nysgerrighed, en hel del kærlighed, men også en smule undren, kommer forfatteren hele vejen rundt om vinterbadning og sundhed.Bogen er til dig, som har en interesse i vinterbadning. Du kan være ung som ældre. Det kan være, du allerede vinterbader og har gjort det hele dit liv. Måske er du midt i livet og står sammen med veninderne eller din gode kammerat på nippet til at springe i det kolde vand. Måske mærker du blot, at din krop trænger til lidt kærlig pleje. Det afgørende er, at du er nysgerrig på vinterbadningens sundhedsmæssige effekter.Om forfatterJette Skrædderdal er en flittig vinterbader og medlem af både vinterbadeklubben Valhali Ebeltoft og vinterbadeklubben Jomsborg i Aarhus. Jette har oplevet på egen krop, hvad vinterbadning har gjort for hendes sundhed, og har derfor en mission om at udbrede viden om vinterbadning. Hun er uddannet cand.scient.pol og har en master i kommunikation. Til dagligt er hun omgivet af forskere og konsulenter, som hun lærer kunsten at kommunikere. Jette har skrevet flere bøger – bl.a. en bog om rehabilitering og deltagelse (2022).E-bogen er lavet i fixed format
Flere og flere børn og unge henvises til psykiatrien, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og vi har ikke en entydig forklaring på det.Professor og overlæge Anne A. E. Thorup argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i børne- og ungdomspsykiatrien. For at vende udviklingen skal vi i højere grad indtænke sociale relationer i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede, forebygge mere og gå tværfagligt til værks.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.
Du har sikkert en fornemmelse af, hvad der skal til for at leve sundt og opnå et langt og godt liv. Men er du også klar over, hvad der har den største effekt på din livssundhed? Er det kosten, vinterbadning, moderate mængder af alkohol, faste, søvn, vægt, motion, mental sundhed, rygestop eller sociale relationer?De fleste af os vil gerne springe over, hvor gærdet er lavest! Derfor giver denne bog dig svaret på, hvor der er mest value for money – altså hvad der giver den største effekt på din sundhed med mindst mulig indsats. Baseret på flere hundrede videnskabelige artikler konkluderer forfatteren, at motion, næst efter rygestop, er den enkeltfaktor, hvor du får mest for pengene. I de fleste tilfælde er motion vigtigere end, hvad der står på badevægten, og hvor meget du spiser!Bogen udstyrer dig med helt konkrete råd og anvisninger til, hvor meget motion du skal dyrke, hvordan og hvor hyppigt. Med ugeskemaet i bogen kan du holde styr på, hvornår du kan læne dig tilbage og sige: ”Det var nok for denne uge.”Hvis du ikke har været den store motionist indtil nu, så er det vigtigt at huske på, at det aldrig er for sent at starte. Det er ikke farligt at dyrke motion – endog hård motion – heller ikke selvom man ikke er helt ung mere. Så er du klar til en stor forandring i dit liv? Hvis du følger bogens anvisninger, har du i hvert fald gjort, hvad du kan, for at leve godt og længe.Om forfatterBo Falck Hansen er uddannet på Københavns Universitet og har en ph.d. i muskelbiologi. Han har været forsker på Novo Nordisk i mere end 30 år og brænder for forskning i muskler og aldring. Desuden er han i sin fritid træner for nogle af landets bedste atleter og en glad cykelmotionist. Han formidler forskningsresultater på en enkel og letforståelig måde og lægger vægt på, at det er vigtigere at få motion nok end at være slank.E-bogen er lavet i fixed format
”Hvad f*ck er der galt med mig?”… (besvares på første side med teksten)”ingenting”Det er en psykologibog til unge, fagfolk og andre, der er interesserede i psykisk sundhed, trivsel og den letteste vej til selvudvikling.Bogen tager udgangspunkt i at sindet både er sundt og selvregulerende, også selvom følelserne buldrer derudaf.Forfatteren forklarer bogen igennem, hvordan vi er kommet til at misforstå de signaler, som følelser er.Oftest uden at bemærke det, så oplever vi de tanker, vi lever os ind i. Ligesom når vi lever os ind i en film, bliver oplevelsen assisteret af følelser og kropslige reaktioner, men hvis vi ser en film, så ved vi at følelsen fortæller os, at vi har levet os ind i filmen. Jo mere bevidste vi er om, at det er en film, jo mindre skræmmende virker det. Jo mere bevidste vi er om, at vi oplever vores tankeillusioner og at følelsen afspejler, hvilke tanker vi har levet os ind i, jo lettere bliver hverdagen.Igennem bogens hverdagseksempler fra unge, trækkes læseren dybere ind i forståelsen af, at tanker er illusioner.Forfatteren præsenterer cases fra terapien og bruger på vis humoristisk vis eksempler fra sit eget liv. Bogen bliver således let læst og der er mange praktiske og konkrete eksempler på hvordan livskvaliteten kan øges, livet kan leves lettere og roen kan indfinde sig.Bogen tager udgangspunkt i den psykologiske forståelse de tre principper om tanker, bevidsthed og livskraft.Bogen er delt op i kapitler, der svarer til de mest almindelige følelser, vi bøvler med i hverdagen:AngstStressSelvtillid og selvværdVredeSøvnBogen afsluttes opbyggeligt med kapitlet "Du er allerede ok".Bogen er pædagogisk opbygget med fremhævning af de vigtigste pointer og opsummeringer efter hvert afsnit.
Linda Quiring flyttede i 1974 til Salt Spring Island, British Columbia, for at ”finde sig selv”. På det tidspunkt var Salt Spring Island et af de steder i Canada, hvor man søgte hen for at leve et mere simpelt liv. Øen blev derfor også et hjemsted for hippier og byfolk der var tiltrukket af et roligere liv på landet. Her mødte Linda en oplyst mand, Sydney Banks, og blev hans første elev.De skrev ”Island of Knowledge” (på dansk ”Visdommens Ø”) sammen, med Linda som angivet forfatter. I bogen beskrev de Syds budskaber i detaljer. De beskrev også den dybe ændring som folk oplevede i deres liv, helbred og relationer til andre mennesker, når de lyttede til Syds budskaber.Sydney Banks blev senere kendt for sin opdagelse af De Tre Principper, der er baseret på hans oprindelige budskaber. Linda og Syd forblev venner frem til hans død i 2009.Før sin død henvendte Syd sig til Linda med ønsket om at få genoptrykt ”Visdommens Ø”. Men eftersom Syd syntes, at 1970’ernes ”hippieagtige” referencer og udtryk i bogen var noget pinlige, bad han om, at referencer og udtryk der hørte til den tid, skulle omformuleres. Undervejs i overvejelserne om hvad der skulle bibeholdes, hvad der skulle ændres, og hvad der måske helt skulle udelades, gik det op for Linda og hendes forlægger, at bogen faktisk var en vigtig historisk beretning om en fantastisk tid og et fantastisk sted, og at de ville gøre læserne en bjørnetjeneste, hvis de ændrede i bogen. Derfor er den genudgivet præcis, som den oprindeligt blev skrevet.
Føler du dig af og til fanget i grublerier, selvkritik og evindeligt kværnende tanker? Har du også forsøgt at stoppe tankerne, ændre dem, gøre dem mere positive – uden held? Så er det på tide at se i en ny retning.I denne bog præsenterer den amerikanske psykolog Amy Johnson læseren for et nyt psykologisk paradigme, en ny forståelse af, hvordan sindet fungerer, som har ført til store forandringer og et liv i frihed og mental trivsel for tusindvis af mennesker verden over.Forståelsen kaldes De Tre Principper eller 3P, medfødt sundhed eller indefra-ud-forståelsen, og den introduceres her på en letforståelig og indlevende måde med enkle metaforer og letgenkendelige eksempler og cases, både fra Amys eget liv og fra hendes mangeårige virke som coach. Hun trækker samtidig på sin store viden om hjerneforskning og evolutionspsykologi for at forklare, hvorfor mange af os gennem vores opvækst ender ”oppe i vores hoveder”, hvor vi helt uskyldigt kommer til at identificere os med vores tanker og intellekt som den, vi er.Evolutionen har givet os mennesker en fantastisk veludviklet hjerne og et intellekt, hvis fornemste opgave er at sikre vores overlevelse. Derfor vil dit intellekt – den evigt snakkende, ”mig”-centrerede kommentatorstemme i dit hoved – konstant forsøge at regne livet ud for dig. Den er programmeret til at forvente det værste. Den afspiller fortiden i tankerne for at forsøge at forudsige fremtiden. Den har stærke meninger, der føles rigtige og meningsfulde, men som hele tiden ændrer sig og modsiger sig selv. Hvis du tror, at dine tanker definerer, hvem du er, kan det gøre ondt. Men når du begynder at se, at tankerne ikke er virkelighed, at det bare er stemmen i dit hoved, der taler, så åbner det op for at du kan se dig selv og dit liv med helt nye øjne. Og med nye indsigter sker forandringerne. For livet udfolder sig uafhængigt af dit hårdtarbejdende intellekt, og når du forstår, at sindet har en naturlig evne til at falde til ro, hvis du lytter mindre til dine tanker, træder uhjælpsomme og uønskede tanker i baggrunden, og du vil opdage, at der lige bag tankerne er en ro og en visdom, der guider dig i nuet. Det er ægte sindsro.Amy Johnson er psykolog, forfatter og foredragsholder. Den nye forståelse af sindet, hun deler her, kan hjælpe dig til at slippe af med angst, depression, usikkerhed, dårlige vaner og afhængighed.
I en verden fuld af udfordringer og konstant forandring, tilbyder ‘Vejen til indre klarhed’ en vejledning til at finde indre ro og balance.Denne bog er din personlige guide til at navigere gennem livets kaos og omdanne det til en kilde til styrke og balance.Forstå Din Indre Verden: Lær at mestre dine tanker og følelser med effektive NLP-teknikker og dyb indsigt i menneskets psyke.Transformér Dit Liv: Oplev, hvordan du kan bruge lag-modellen og eksistens søjler til at skabe en harmonisk balance mellem arbejde, relationer og personlig udvikling.AI-Skabt Kunst: Udforsk unikke, AI-genererede billeder, der visuelt fortolker bogens dybere budskaber og stimulerer din kreativitet og forståelse.Tag det første skridt mod et mere afbalanceret og meningsfuldt liv. ‘Vejen til Indre Klarhed’ er mere end en bog; det er en rejse guide mod mental robusthed og livs vitalitet.Tag din kopi i dag og begynd din rejse mod indre klarhed.
Da Kalle var lille, var han en meget glad killing, men efter han er blevet større, er det som om, noget har ændret sig.Tag med Kalle på opdagelse efter hans glæde som han finder det mest uventede sted!
Katten Kalle har mange forskellige tanker og følelser hele dagen lang.Nogle tanker tænker han meget på, og andre lærer han at give slip på.Kalle ved en masse om, hvordan vores sind fungerer.
Sygkiatri er flere ting. Det er et litterært projekt. Et aktivistisk opråb. Et forsøg på at sige det med følelser, der lyder fattigt i fagjargon. Det er en kritisk-poetisk undersøgelse af det system, der behandler psykisk lidelse i Danmark: Psykiatrien. Bogen er en samling af digte, noveller og essays, der alle undersøger de dystre og skadelige aspekter af psykiatriseringen af menneskets tanker og følelser. Hvad er forskellen på den, der lider psykisk, og den, der ikke gør? Er den ene gal og den anden normal? Den ene syg, den anden rask? Eller er det systemet,der er sygt? En syg psykiatri. En Sygkiatri.
Nervesystemets Vejviser er et selvhjælpskortspil, der hjælper dig med at forstå og regulere dine følelsesmæssige tilstande. Spillet består af 34 kort fordelt på fire kategorier, som hver især guider dig gennem forskellige aspekter af dit nervesystem. Derudover indeholder sættet to bonuskort med fokus på leg og lethed. Kortene giver konkrete øvelser og refleksioner, der gør det lettere at håndtere stress, skabe ro og styrke forbindelsen til dig selv og andre.Træk et kort, når du har brug for et nyt perspektiv, og følg den enkle øvelse. Øvelserne hjælper dig med at genkende og forstå dine egne reaktioner, så du bedre kan navigere gennem livets udfordringer.Nervesystemets Vejviser er for dig, der ønsker at:Forstå dine følelsesmæssige reaktionerReducere stress og uroStyrke forbindelsen til dig selv og dine omgivelserIntegrere små, men effektive redskaber i hverdagenUanset om du arbejder med mental sundhed, ønsker mere balance i din dagligdag eller blot er nysgerrig på dit nervesystem, kan kortene være et værdifuldt redskab.
"Fri mig fra det onde" er en barsk og tankevækkende selvbiografi af Jeanette Markvart, som har været periodevist indlagt i psykiatrien i 18 år af sit liv. En autentisk og hudløs ærlig beretning om at føle sig fanget og svigtet af det danske sundhedsvæsen.Igennem Markvarts selvbiografi skildres hendes psykiske udfordringer som følge af en opvækst i et psykisk belastende miljø, ungdomsår præget af spiseforstyrrelser og selvskade samt et voldsomt seksuelt overgreb som 16-årig. Som 25-årig konfronteres hun for første gang med det psykiatriske system, der viser sig at komme til at påvirke hende resten af livet på grund af dets fejldiagnoser, massive overmedicinering, tvang og mentaliseringssvigt. Et traumatiserende forløb som kom til at vare 18 år."Fri mig fra det onde" er ud fra personlige erfaringer skrevet som en guideline til patienter i psykiatrien med ønske om selvhelbredelse samt deres pårørende, men værket er også tiltænkt sundhedspersonale i psykiatrien, der ønsker at opnå indsigt og viden om, hvilke processer, tanker og følelser, der udspiller sig i et sind præget af omsorgssvigt. Gennem detaljerede beskrivelser og konkrete episoder belyser bogen konsekvenserne af ressourcemangel i psykiatrien fra et patientperspektiv.
"Lulu og Leo - troldmandens hemmeligheder" er bygget op som et eventyr i ni dele. Hovedpersonerne er børnene Lulu og Leo, der lever i det magiske land, Monnuna. En dag besøger de en rar troldmand, for de har hørt, at han ved, hvordan man finder løsninger på alt, der er svært. Fortællingerne kan læses som enkle, finurlige historier, men giver samtidig indsigt i, hvordan man kan håndtere blandt andet ensomhed, angst og følelsen af at være forkert gennem De Tre Principper. Bedst egnet for børn i alderen 6-10 år.Natasha Swerdloff er begejstret over endelig at kunne præsentere 3P-universet i børnehøjde og siger:“Børn og deres forældre savner ofte en fælles forståelse og et fælles sprog for, hvad de går og tumler med. Og hvordan de opdager den styrke, vi alle har i os. Det tilbyder denne bog, som er den hidtil mest altomfattende bog om De Tre Principper skrevet til børn.”
”Bare vær dig selv!” sagde de. ”Det vil jeg også gerne,” var mit svar. ”Men hvem er jeg?”Hvem du er, forandrer sig konstant. Det skyldes, at forestillingen om, hvem vi er, er skabt af tanker, og at tankens natur er at forandre sig. Når vi ser dette mere klart, åbner der sig en spændende udforskning af, hvem og hvad vi i virkeligheden er. Vi opdager, hvad der er permanent og uforanderligt – hvad der er os. Og det er aldrig dét, vi tænker!I bogens første del udforsker vi alt det, der ikke kan være sandt om, hvem og hvad vi er.I anden del udforsker vi, hvad der er tilbage, når vores tankeskabte forestillinger om os selv opløses. Her ser vi på, hvad der er konstant og solidt bag vores flygtige tanker og overbevisninger. Når vi lever ud fra forståelsen af, hvordan sindet fungerer, føler vi mere frihed, fred og samhørighed, end vi nogensinde havde troet muligt.
BREVE FRA DIN INDRE STEMME er en levende kærlighedserklæring til dig selv. Brevene er en rejse i dit indre, hvor du får mulighed for at genvinde og genopdage dig selv og leve et liv med mening, kærlighed, egenomsorg, glæde, frihed, taknemmelighed, sindsro og accept.Bogens intention er at ændre ukærlige, fastlåste og negative tanke- og handlemønstre til selvkærlige, frie og positive tanke- og handlemønstre. At skabe en kærlig indre stemme, der kan føre sunde og udviklende indre dialoger.
TAKNEMMELIGHEDSDAGBOG – 100 DAGE TIL INDRE RO hjælper dig med at finde taknemmelighed og skabe balance i en hektisk hverdag. Det er en personlig dagbog designet til at give dig ro og balance ved at hjælpe dig med at sætte pris på de gode ting i dit liv – både de store øjeblikke og livets små glæder.I denne taknemmelighedsdagbog finder du 100 skriveprompts, der hjælper dig med at sætte tilværelsen i perspektiv og værdsætte det vigtigste og mest meningsfulde. De 100 prompts guider dig til at skabe en smukbog til dig selv og opbygge en taknemmelighedsvane, der kan berige dit liv i mange år frem.Du får også en indledning med tips og tricks til at få mest muligt ud af bogen, samt en række andre skriveøvelser, der styrker din taknemmelighedsvane.Bogen er smukt designet med en papirkvalitet, der inspirerer dig til at skrive og får dit kreative hjerte til at banke.TAKNEMMELIGHEDSDAGBOG – 100 DAGE TIL INDRE RO er dinuundværlige ledsager, hvis du vil begive dig ud på en rejse mod større ro ogtaknemmelighed i dit liv.En del af indtægterne fra salget går til Red Barnetog organisationens vigtige arbejde med at støttebørn, der har vanskelige livsvilkår.Michael Koch (f. 1970) er jurist og selvstændig, der arbejder med at flytte mennesker, der har det svært på arbejdsmarkedet frafrustration til taknemmelighed.Ole Ditlev Nielsen (f. 1975) er cand.mag., forfatter,foredragsholder og blandt andet forfatter til den populære bog Slow living –sænk tempoet og lev et liv med mening.
Sig nej med stil, klag over kold kaffe uden tøven og tag kontrollen i små og store situationer uden at krybe langs væggene.Er du træt af at nikke og smile, mens du ignorerer dine egne behov? Har du lyst til at sige fra uden dårlig samvittighed? Her er din invitation til at slippe flinkeskolen, tage din plads og blive en smule – irriterende. For er det virkelig så slemt at bede om det, du har brug for? At sige fra, når noget går over dine grænser?Dine omgivelser får dig ofte til at pakke dine egne behov væk, men denne bog vil det stik modsatte: Den vil inspirere dig til at tage plads, larme lidt mere og gøre præcis, hvad der føles rigtigt for dig. Bogen er fyldt med Matildes rå fortællinger og konkrete råd, som viser dig, hvordan du kan begynde at f*cke idealet og sige nej med stil.Matilde Trobeck er pædagog og influencer, har siden 2016 levet af sin passion og engageret sine over 120.000 følgere med sin ærlige og skarpe stemme. Hun bor i Hørsholm med sin mand og to små børn og prioriterer både familieliv og sin egen udvikling – fra tung styrketræning til alenetid. Med et budskab om at tage plads og sige fra inspirerer Matilde andre til at leve autentisk og uden undskyldninger. Som hendes far sagde: ”Du skal ikke finde dig i en skid” – og det er netop den livsfilosofi, hun deler.
Hvad hvis alt det du troede om din hjerne og dine tanker blev vendt 180 grader på hovedet, og alle dine tankeskabte kampe med dig selv og andre, dine vaner og overbevisninger slet ikke var sande?Hvad hvis du opdagede, at kærlighed faktisk er dit grundstof, og at enhver situation og oplevelse er skabt af kærlighed?Hvad hvis det eneste, der enten kan føre dig tættere på eller længere væk fra kærligheden, er tanker, som er i evig forandring?Hvad hvis livet egentlig leves af sig selv, og vi har en hjerne, der hele tiden kommenterer, vurderer og bedømmer denne proces.Kirja fører i denne bog læseren igennem dele af neuropsykologien og videre til at forstå kærlighed som vores grundstof.Kirja gør det igennem formidling af hjernens universelle tankeprocesser og beskrivelse af hverdagshistorier, poetiske fortællinger og levende beretninger.Kirja stiller undervejs læseren spørgsmål, som åbner for en selvrefleksion og personlig stillingtagen hos den enkelte.Fra bogen: ”Jo mere du lærer din hjerne at kende og forstår, hvorfor den gør, som den gør, des mere kommer du til at holde af den. Kendskab giver venskab. Både mellem mennesker og mellem hjerner.”
Står du et sted i livet, hvor du længes efter forandring eller har brug for nye værktøjer til at håndtere udfordringer?Psykologens 10 bud er en praktisk guide til dig, der ønsker mere af livet, eller som har brug for hjælp til at finde vejen videre i svære tider.Med 30 års erfaring og tusindvis af samtaleforløb bag sig har psykolog Martin Peter Mikkelsen udarbejdet 10 bud, der bygger på hans omfattende arbejde med mennesker i alle livets faser. Udfordringerne, vi står over for, har ofte fælles træk, og løsningerne kan ofte føres tilbage til de samme grundlæggende principper. Fra personlige kriser til ønsket om større livstilfredshed – Psykologens 10 bud giver dig redskaberne til at navigere i livets kompleksitet i et sprog, der er ukompliceret, og i bedste selskab med illustrationer af Bo Secher.Lad dig inspirere af Martin Peter Mikkelsens indsigtsfulde vejledning og få nye perspektiver på, hvordan du kan tage kontrol over dit liv.
1. oktober 2023 klokken 03.20 ringede Bjarkes telefon. Kim stod der i displayet. Kim er forfatterens ene storebror. Gennem telefonen fortalte han, at deres lillebror var død. Han havde hængt sig. Tiden efter dette blev den der klicheagtige tåge, men den blev også en rejse ind i sindet. Fire timer efter telefonopkaldet skrev forfatteren det første digt i denne samling. Det sidste blev skrevet 38 dage senere på den dag, hvor hans lillebror Mikkel ville være fyldt 34 år.Disse 30 digte er et blik ind i sindet på en pårørende til selvmord. Hvad sker der i tiden lige efter, man har mistet? Sorg er mange ting, og man reagerer forskelligt. Disse digte er Bjarke Kirkegaard Nielsens reaktion i tekstform. De er en udstrakt arm til dem, der lige nu går gennem det, som han gik gennem for et år siden. De er et minde til forfatteren selv og til alle dem, der kendte Mikkel. De er en gave til den bror, som Bjarke mistede alt for tidligt.
"Jeg sparker døren til garagen op og råber: WHAT'S UP ASSHOLES?"18-årige Agnes-Frigg (blandt venner kaldet Fritten) er vild og bliver ofte fuld, og så har hun en tendens til at miste sine mobiltelefoner på vanvittige, halsbrækkende og pissesjove måder. Så det er egentlig ganske smart, at hendes mor køber aflad ved at forære hende en ny hver gang. Problem solved! Og bortset fra at Agnes-Frigg synes, at det eneste bare marginalt interessante ved hende er bindestregen i navnet (tænk at være så kedelig), har hun ingen problemer, der er værd at tale om. Ingen. Overhovedet ...Romanen, der ikke er inddelt i kapitler, men i mistede telefoner, er en humoristisk, hurtigløbende historie om Fritten, der er lige så flabet udenpå som følsom indeni.Sara Hauge (f. 1983 i Horsens, opvokset på Bornholm, bor i København) har været ung, ret vild og meget fuld. Ikke så få af hendes mobiltelefoner har lidt samme skæbne som i denne roman. I dag er hun (lidt) mere rolig og arbejder bl.a. som foredragsholder og spoken word-poet. Hun er dobbelt danmarksmester i poetry slam og dugfrisk nyuddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion.
Reflekterende af den unge digter Emilie Nørgaard er en hudløst ærlig digtsamling. Som består af nedslag fra digterens 26 år lange liv på godt og ondt. Fra hårdtslående erkendelser som “Når livet er en kælling, så er det godt, man er en fighter” til det oprørske “Hellere bede om tilgivelse end tilladelse,” udforsker samlingen en bred vifte af følelser og oplevelser.Denne digtsamling byder på alt fra dybt personlige refleksioner til skarpe observationer om samfundet. Med udtalelser som “Instagram er jo til glansbilleder, men jeg vil hellere være graffiti” og “Jeg har det bare bedst, når jeg er lidt beskidt,” præsenterer digteren en usminket og autentisk version af sig selv.Reflekterende er ikke kun en udforskning af smerte og kamp, men også en hyldest til de mennesker og oplevelser, der har formet hende. Samlingen er skabt som en bearbejdningsproces midt i en stor omvæltning i digterens liv, hvilket gør hver eneste linje dybt personlig og rørende.Fra Nordjyllands jordnære visdom “I Nordjylland kalder vi en spade for en spade” til den universelle følelse af at overleve snarere end at leve, tilbyder Reflekterende en rejse gennem sjælens landskaber. Dette er en bog for dem, der søger ægthed og en stærk, oprigtig stemme i moderne poesi.
Arbejder isbjørne også over? er en humoristisk arbejdskritik skrevet i hybrid form af den unge digter Hans Skau.Digtsamlingen er skrevet med den dobbelthed, der omgiver arbejdslivet og den poesi der omgiver Arktis. Den er skrevet med et ønske om at formidle den politiske, historiske og klimakatastrofale virkelighed på Svalbard.Den dvæler ved barske beskrivelser af hvalfangst, kulminedrift og forladthed. Dette parallelt med at et ungt menneske drømmer om at undslippe sin Københavner-studietilværelse for at blive polarfarer. Han bliver snescooterguide og i en stund er han lykkelig, men turistindustrien synes at kvæle alt og alle der bor på Svalbard. Natur såvel som mennesker.Imellem teksten er de arktiske landskabers lys og mørke illustreret af Björk Mo van Dijk.Uddrag fra digtet HvalfangerSvalbards historie er 428 år gammelEn hollandsk opdagelsesrejsende ville finde en sejlrute til AsienWillem Barents fandt aldrig Nordøstpassagen, han drev i land på SpitsbergenHan fandt et farvand fyldt med hvalerLevende, legende, kælvende hvalerUudnyttede ressourcerLag på lag som sild i en tøndeLag på lag som opdrætterlaks. Som oksefarssom spæk, kød og olieLevende, svømmende, kæmpestore penge
Jeg – Hvem? af digteren Simon Zorde er er et vindue til en surrealistisk verden. Hvor humor og gru danser i takt og reflekterer forfatterens egen rejse gennem sjælelige udfordringer.Dyk ned i en verden af surrealistiske øjeblikke og følelser i digtsamlingen ”Jeg – hvem?”. Forfatterens ord maler billeder af en virkelighed, hvor det sjove og grufulde danser tæt sammen, og hvor hver side er et vindue ind i et univers af kontraster.”Harpen” inviterer læseren ind i en musikalsk og poetisk rejse, hvor harpens toner vækker minder om kærlighed, tab og den evige drømmen. I mødet med en dansende skygge og en håbefuld kat kastes læseren ud i en labyrint af følelser, der spænder fra let til tung, fra lys til mørke.”Jeg – hvem?” udforsker smerten som en trofast følgesvend og dykker ned i sindets dybder. Gennem ensomhedens blå himmel og langsomme tid udforsker forfatteren den evige kamp mellem drøm og virkelighed. En kærlighed til smerten, der bliver til en torn, og en drøm om helhed, der forsvinder som dug for solen.Giv slip på virkeligheden, og lad dig forføre af disse digte, der balancerer på kanten af det surrealistiske. ”Jeg – hvem?” er en rejse gennem forfatterens sind, hvor hvert digt er en nøgle til en ny dimension af følelser.
Du ved det godt, gør du ikke? Vi får kun én tur på karrusellen. Kun et enkelt liv! Tænk over det: Vil du virkelig bruge denne fantastiske tur på at gruble og mukke hver eneste morgen, når din alarm ringer? Vil du spilde dine dyrebare øjeblikke på at sukke og være energiforladt som en flad sodavand? Skal livet bare være sådan lidt ’halv-godt nok’, hvor du går rundt og er sådan semitilfreds eller måske endda helt utilfreds? Eller ... vil du sparke røv? Vil du vågne op hver eneste dag med et smil, der stråler som en solopgang og en hjertevarmfølelse af taknemmelighed for endnu en dag på denne vilde rejse? Vil du elske dig selv og din tilværelse så højt, at du er immun over for andres til tider smålige opførsel? Vil du havebalder af stål og være den sundeste, gladeste, fineste udgave af dig selv? Så har jeg en virkelig god nyhed til dig: Du er faldet over den helt rette bog!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.