Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I bogen Vi er natur fortæller naturterapeut, naturvejleder og forsker Simon Høegmark og natur terapeut og sundhedskonsulent Sigurd Hartvig om naturens forunderlighed og særlige evne til at helbrede krop og sind. I dag lever mange af os i bymiljøer og ofte langt væk fra naturen. I denne bog fortæller Simon og Sigurd, hvordan de gennem mange år har hjulpet mennesker tilbage til livet efter en livskrise, og hvordan særlige atmosfærer, åbning af sanserne, vejrtrækningen og nysgerrigheden i naturen kan hjælpe os tættere på et mindre stressende og mere rigt liv. Vi er natur er en enkel bog, som kan bruges af alle. Bogen kan være en konkret hjælp til at trække naturens helbredende kræf- ter mere ind i hverdagen. Med inspirerende fortællinger og konkrete øvelser kan bogen støtte os i at få genskabt forbindelsen til naturen – en forbindelse, som de fleste af os genkender fra barndommen, men som mange af os desværre har glemt i en travl og rationel verden. Ved at genskabe kontakten til naturen får vi adgang til helt nye meningsfulde oplevelser og følelser af nærvær, livsglæde og hverdagsmagi. Bogen kan også anvendes af fagprofessionelle, der ønsker at bruge naturen som ’medbehandler’ i deres arbejde med andre mennesker. Om forfatteren Simon Høegmark er uddannet lærer, naturvejleder, master i naturvidenskab og kandidat i idræt og sundhed. Han er pt. i gang med en ph.d. om naturbaseret rehabilitering ved Institut for Psyko- logi på Syddansk Universitet. Simon har i ca. 20 år arbejdet som naturvejleder og har været formidlingschef for Det Naturhistoriske Museum ’Naturama’ og Fjord & Bælt Centeret i Svendborg. Han har holdt over 1.000 foredrag og formidlet om naturen og naturens helbredende kræfter på tv og i skrevne medier. I 2014 udviklede Simon ’Vildmandskurset’ i Svendborg Kommune, som er et naturbaseret rehabiliteringsforløb for mænd i livskrise, som har inspireret til udvikling af lignende koncepter både nationalt og internationalt. På baggrund af sine erfaringer med naturterapi har han sammen med Sigurd startet virksomheden Vinatur, hvor de gennem en årrække har uddannet og undervist medarbejdere i naturbaseret rehabilitering. I april 2019 lavede Simon en TEDx Talk om vores behov for at genskabe kontakten til naturen. Sigurd Hartvig er uddannet lærer, sundhedskonsulent og bevidsthedstræner. Til daglig afholder han afstressningskurser i naturen for mænd og kvinder i samarbejde med Simon Høegmark. Sigurd har mange års erfaring i at arbejde med mennesker med fysiske og mentale udfordringer samt stor erfaring i at bruge åndedrættet som redskab for sundhed og ydeevne. Han har bl.a. afviklet forløb til ændring af livsstil, udviklet motoriske lege til børnemusik-apps og udarbejdet øvelseskatalog til DGI med titlen ”Hold hjernen frisk – naturtræning”. Jane Sørensen er kandidat i folkesundhedsvidenskab og har gennem mange år arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i Københavns Kommune. Hun har desuden uddannet sig inden for psykoterapi og naturbaseret sundhedsfremme og interesserer sig privat for shamanisme og naturcoaching.
Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vores tids største udfordringer, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser. Naturvidenskaben genfortalt er en stor fortælling om verden fra big bang til de mindste mikrober. Sammen med en lang række naturvidenskabelige forskere giver Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela en entusiastisk og levende indføring i naturens komplicerede sammenhænge, og i hvordan de former vores liv.Johanne Pontoppidan Tuxen, f. 1982. Journalist på Dagbladet InformationMikkel Vuorela, f. 1984. Journalist på Dagbladet Information“Som forsker ville jeg ønske, at jeg kunne formidle naturens hemmeligheder på en lige så fængende måde.” Katherine Richardson, professor “Her står alt, hvad man kan drømme om at vide.” Anja C. Andersen, professorUdgivelsen er støttet af Carlsbergfondet
Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede.
Bogen kan også købes som CD 11 kvinder og mænd fortæller deres historie om, hvordan årsagsmodellen har ændret deres liv og syn på kroppens naturlige forsvar. Én af dem er Nanna, der ved hjælp af særlige energiteknikker endte med at overkomme sin angst og optræde i tv-showet Voice. - Du har en af de flotteste vokaler, og det er en af de flotteste leveringer, vi har haft på det her show i det hele taget. Dommer Lene Nystrøms varme ord svømmer Nanna i møde. Nanna kigger på tv-showets dommere og slubrer de positive ord i sig. Trods forventningspresset, de snurrende kameraer, det store publikum og de fire kendisser foran sig formår Nanna både at holde energien oppe og være rolig. Kroppens celler husker alt - lyt til dem, og gør dig selv rask er en lettilgængelig indføring i metasundhed og energiteknikker, og hvordan de medvirkende i bogen ved hjælp af behandling med blandt andet emotionel frihedsteknik er blevet raske eller har mindsket deres smerter markant. Lige fra alvorlige angstproblemer, knæsmerter og hjerteflimmer over spiseforstyrrelser og migræne til forskellige former for kræft. Bogen er skrevet for alle med interesse for det alternative - både patienter, deres pårørende og fagpersoner inden for enten alternativ eller traditionel behandling.
Videnskabsjournalist Annette K. Nielsen er lydfølsom ligesom 20-40 % af befolkningen. Hun ved, at spørgsmålet ”Undskyld, men gider du skrue ned?” sjældent fremkalder jubel, men verden larmer mere og mere, og støjen stresser både dyr og mennesker, gør os syge og giver os høreskader. Vores eneste strategi er at larme højere og håbe, at vi bliver hørt, eller at isolere os i vores egne små lydbobler med eller uden hørebøffer. Den gode nyhed er, at der er et alternativ, nemlig at begynde at lytte mere opmærksomt til verden. Høresansen er den skarpeste af alle vores sanser, og vi går glip af en masse oplevelser i larmen.I Med på en lytter møder Annette K. Nielsen en række dedikerede forskere, der lytter opmærksomt til verden hjulpet godt på vej af frygtløs opfindsomhed og den seneste teknologiske udvikling. Det gælder flagermus- og hvalforskere, lydantropologer, støjforskere, sansehistorikere og lydbrandingeksperter, der alle gør os klogere på verdens lydlige dimension. Tag med på en øreåbnende rejse fra lydfølsom til lydopmærksom. Verden vil aldrig lyde på samme måde igen.
- Der er et dyr i Tibet, som jeg har forfulgt i seks år, sagde Munier. Det lever på højsletterne. Man må gå langt for at se det. Jeg skal tilbage dertil til vinter, tag med mig. - Hvad er det for et dyr?- En sneleopard, sagde han.- Jeg troede, den var forsvundet, sagde jeg. Det er det, den vil have os til at tro.Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993.Det er her hans liv som eventyrer begynder. Han rider på hest tværs over de centralasiatiske stepper med udforskeren Priscilla Telmon - en rejse på mere end 3000 km, der strækker sig fra Kasakhstan til Usbekistan.Fra 2003 til 2004, følger han Gulagflygtningenes rute, som den bliver beskrevet i bogen “The Long Walk” (1955) af Slavomir Rawicz. Denne rejse tager ham hele vejen fra Siberien til Indien til fods.I 2010 beslutter han sig for at leve som eneboer i seks måneder i en hytte i Siberien lige ud til Bajkalsøen.Med en passion for bjergbestigning forsøger Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kom sig efter ulykken.Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden".
Hvad er naturvidenskab - og hvilken plads har naturfag som almendannelse i et moderne samfund? Svein Sjøberg argumenterer for, at naturfagene ikke kun skaber et grundlag for de rent materielle sider ved et moderne samfund, men at naturfagenes ideer, metoder og verdensbillede er blandt de mest centrale dele af vor kulturarv. Naturfag er derfor vigtige i skolen også som kultur- og dannelsesfag og som ballast i et demokratisk samfund.
OBS: Udsolgt, men kan købes i ny 2. udgave! ★★★★★ "Overlegen debut" Fyens Stiftstidende ★★★★ "Charmerende, begavet og poetisk" Berlingske "Vidunderlig og forfriskende" Thomas Ry Andersen, Dansk Biblioteks Center Frøydis Sollid Simonsen er ung, norsk forfatter, der i flere år har været bosat i København og har gået på tegneserieskole i Malmö. Den underfundige, humoristiske og smukke bog, ‘Hver morgen kryber jeg op fra havet’ er hendes debut om et ungt menneske med hjertesorg, beskrevet igennem naturvidenskabelige fakta og detaljer, man aldrig har hørt om før. Bogen blev modtaget med fantastiske anmeldelser. Læs dem alle her: http://www.vildmaskine.dk/froeydis-sollid-simonsen/ Frøydis Sollid Simonsen fulgte i oktober 2018 op med den smukke og rørende bog Dyr [sorteret efter alder].
Bogens emne er en kritik af de sociale og humane videnskaber, som de bedrives på danske universiteter og i udlandet. I disse videnskaber udføres der en hel del god og lødig forskning; men der foregår også meget der er så svagt funderet, at det ikke fortjener betegnelsen videnskab. En meget stor del af alt hvad der publiceres inden for de sociale og humane videnskaber, er baseret på tankesæt der går under betegnelser som postmodernisme, poststrukturalisme og socialkonstruktionisme. Vurderet ud fra hvilke værker der citeres oftest på verdensplan, gælder det for lidt over halvdelen af al `forskning´ på feltet, lige som danske forskere på feltet baserer sig mere på disse tankesæt end på noget andet. Men ved en kritisk gennemlæsning af de vigtigste værker inden for socialkonstruktionisme, videnssociologi, kønsforskning m.m. kan man konstatere, at der simpelt hen ikke er nogen evidens for de påstande, der fremsættes i disse bøger. Det har snarere karakter af varm luft eller en gang Kejserens nye Klæder. Man må undre sig over, hvorfor forskere på feltet ikke udøver intern kritik og punkterer de mest oppustede påstande. Men da det ikke sker, er der et stort udækket behov for at andre, der ser på feltet udefra, kommer med den nødvendige kritik – sådan som det sker i denne bog. Bogen omtaler hvad der er de særlige formål med humaniora og kritiserer mangelen på kriterier for hvornår en tese er sand. Flere kapitler handler om kønsforskning. De sidste kapitler i bogen handler bl.a. om Linda Koldau-sagen og Lomborg-sagen – specielt om den forskellige holdning blandt naturvidenskabsfolk og folk på de human-sociale videnskaber til Lomborg. Bogen har ikke nogen veldefineret målgruppe, men sigter dog især på at udvikle mere kritisk sans hos folk der studerer eller arbejder med humaniora. Naturvidenskabsfolk og andre som kommer i konflikt med humanisters verdensopfattelse, kan også have nytte af at læse den.
SKOLEKLAR LEKTIEHJÆLPER er en serie indlæringsbøger for børn i indskolingsalderen, 5-10 år. I indskolingsårene skal der læres meget, og sjove opgavebøger styrker indlæringslysten og giver bedre forståelse for de ting, som barnet skal lære i skolen.Denne bog indeholder opgaver indenfor faget Natur & Teknologi - og omhandler dyregrupper, fødekæden, menneskekroppen, planter, kredsløb og meget mere.Bogen er illustreret med sjove tegninger og indeholder skoleskema, årstidshjul og mere end 100 klistermærker.
Opstod universet med et Big Bang? Er lys en partikel eller en bølge eller måske begge dele? Hvordan virker tyngdekraften? Og hvem opdagede elektromagnetismen?Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker de største videnskabelige gennembrud fra de første forudsigelser af solformørkelser til nutidens behandlinger med genterapi.Rejsen op igennem videnskabens historie starter med et inspirerende forord af professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet, ANJA C. ANDERSEN, der fortæller om, hvordan hun første gang blev draget ind i videnskabens forunderlige verden.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra videnskabens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM VIDENSKAB de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Videnskab har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Videnskab er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
Bestseller med 23 oplag i USA.Weston A. Price (1870-1948) er blevet kaldt ”ernæringens Charles Darwin”, og er blandt fagfolk mest kendt for sine enestående rejseberetninger om naturfolk i hele verden. Hans dokumentation af hvad der skaber et stærkt helbred var forud for sin tid, og giver den dag i dag antageligvis stadig en fremragende referenceramme for menneskers sundhed. Fysisk degeneration opleves i dag i utallige afskygninger, både hos os selv, familie, venner og bekendte. Men hvad indebærer en god fysik egentlig? Og hvad betyder kosten for et stærkt helbred uden livsstilssygdomme? Naturfolks gode helbred er en kendt sag, og i 1930’erne besluttede den højt respekterede amerikanske tandlæge, Weston A. Price, sig for selv at få syn for sagen. Sammen med sin hustru rejste han ud i verden for at finde hemmeligheden. I stedet for at fokusere på sygdom undersøgte han sunde og raske mennesker, og udfordrede sig selv til at forstå, hvordan lige netop disse mennesker opnåede så forbløffende godt helbred. Svarene, han fandt, var overraskende set i forhold til de moderne opfattelser af, hvad der forstås ved korrekt ernæring: de forskellige naturfolk fik gennem deres kost en række livsnødvendige næringsstoffer, der gav dem styrke og immunitet mod sygdom, og denne bog beskriver deres nedarvede visdom nærmere. Med videnskabelige metoder konkluderede Dr. Price, at naturfolks opskrift på et sundt helbred i virkeligheden er den målestok, som moderne mennesker bør sammenligne deres levevis med - en tankevækkende og kontroversiel konklusion, dengang og nu. Weston Prices enestående rejsebeskrivelser med analyse og fortolkning af de naturlige principper for optimal ernæring foreligger nu på dansk.Forord af Globetrotter Jens Bjerre.
Engang troede man, at der var låg på universet. Midt i universet stod Jorden bomstille, og rundt om den drejede Solen, planeterne og stjernerne på kugleskaller. På den anden side af stjernerne var der ingenting.Men i 1543 offentliggjorde astronomen Nikolaus Kopernikus en banebrydende teori, der slog det gamle verdensbillede itu. Han hævdede, at Solen - og ikke Jorden - var universets centrum.Det var en modig hypotese, som astronomerne Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Isaac Newton i løbet af de næste 200 år beviste og udbyggede. Det gjorde de ved hjælp af helt nye og revolutionerende metoder; systematiske observationer, eksperimenter og beregninger. Disse metoder skulle for altid ændre naturvidenskaben og menneskets syn på universet.Følg de fem videnskabsmænds livshistorier og opdagelser i denne bog.
Et portræt af naturvidenskabens verdensberømte centrum i Danmark.'Unity of Knowledge' henvender sig til unge mennesker, drenge og piger, konfirmander, studenter, universitetsstuderende; Unge mennesker der er vant til billedsprog og forstår en skildring af forskning og videnskab, der ikke er båret af tekst. Bogen er til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre. Turister, der vil have en anden slags Danmarkshistorie med hjem, dem som er interesserede i udvikling og evolution, og dem der er uden forhåndskendskab til Niels Bohr.Med farvebilleder fra i dag, sort/hvid billeder fra Niels Bohr-arkivet, citater og collager, skildrer bogen den nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, som hersker på Niels Bohr Institutet. Det er i samarbejde, at folk fra hele verden mødes her og videreudvikler naturvidenskabens store succeser som man har gjort siden grundlæggelsen af institutet i 1920’erne.Billeder og billedforløb viser institutet indefra, de mennesker der arbejder der, og hvordan der ser ud på et sted, hvortil de færreste har adgang. Et sted hvorudfra gadgets, viden og teknologisk udvikling, som vi alle dagligt er i berøring med, kommer fra.Bogen handler om kvantefysik, is og klima, sorte huller og mirakler, en hverdag af idéer, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde på tværs af landegrænser. Princippet om vidensdeling, idéen om at nå længere og opnå bedre resultater i samarbejde.Bogen er blevet til i samarbejde mellem Niels Bohr Institutet, billedhugger Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg. Rikke Raben har i et årti haft sin daglige gang på Institutet og har inviteret Anne Prytz Schaldemose med indenfor. Anne Prytz Schaldemose har taget de nye farevefotografier. Rikke Raben har udvalgt s/h foto fra Niels Bohr Arkivet, og hun har med sin baggrund i skulpturportrætter overordnet fusioneret s/h og farve foto o.a. i de kombinationer og forløb, som tilsammen udgør det visuelle portræt af Niels Bohr Institutet i bogen.
Med en passion for bjergbestigning forsøger Sylvain Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kommer sig efter ulykken, men lægerne fraråder ham al fremtidig klatring og vandring. I 2016 trodser han deres råd og begiver sig ud på en 3 måneders vandretur gennem det Frankrig hans mange rejser jorden rundt aldrig har givet ham tid til at besøge. Ad ukendte stier fortæller han fra de gemte og glemte dele af landet."Globetrotterforfatteren Sylvain Tesson har trawlet kloden tynd, men aldrig rigtig oplevet Frankrig. Det råder han bod på med en overdådigt velskrevet fortælling om sin vandring gennem fædrelandet.En forrygende og fortættede rejseberetning, der hurtigt transformeres til et vanvittigt velskrevet og nostalgisk portræt af et Frankrig, som er blevet knust af den kværnende blanding af globalisering og den evindelige galliske hang til administrativ orden og ensretning."Aske Munck, Weekendavisen"Sylvain Tesson iscenesætter sin egen bedagede rejsemaskulinitet med en naturlighed, der er både uironisk, på lange stræk latterlig, og dog samtidig mærkeligt læseværdig."Matthias Dressler-Bredsdorff, Information"Douchebag på afveje. Hvem har ikke – og måske især ved juletid – drømt om som rejsebogsforfatteren Tesson at skride fra det hele: arbejdet, telefonen, de sociale bånd og forpligtelser og forsvinde ud i verden?"Julie Gufler, FrihedsbrevetTesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden", der udkom på dansk i 2020.
Gud i videnskaben er et opgør med adskillelsen af spiritualitet og videnskab. Naturvidenskabernes nyere opdagelser har i over hundrede år overrasket menneskeheden, hvor den overordnede konklusion er, at den fysiske verden ikke fungerer som en maskine i tid og rum. Naturvidenskaberne viser os en verden, der er forbundet, samt beskriver et univers, som beror på velkoordinerede naturlove. Inden for forskning i bevidsthed tyder det ligeledes på, at bevidstheden også formår at overskride tid og rum. Gud og videnskab begynder at nærme sig hinanden.Bogen beskriver, hvorledes nye måder at forholde sig til Gud og videnskab på medfører nye måder at leve på, der integrerer videnskab, filosofi og spiritualitet. Dette skaber rammerne for menneskers liv samt anviser nye måder at indrette samfund på. Det medfører også et nyt forhold mellem mennesker og natur, hvilket rummer potentialet til at skabe et bæredygtigt globalt samfund.Gud og videnskab er de to øjne, vi ser verden med, hvor man kan vælge at gå gennem livet med det ene øje lukket, med begge øjne lukkede eller med begge øjne åbne.Uddrag af bogenDen måde, man forholder sig til Gud og videnskab på, har således en afgørende indflydelse på de grundlæggende idealer, vores samfund er grundlagt på, og det påvirker ligeledes menneskers valg i hverdagen, hvilket vi ofte ikke bemærker. På denne måde er det vores forestillinger om forholdet mellem Gud og videnskab, som skaber vores værdier og dermed sætter rammerne for det liv, vi vælger at leve.Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Han antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt både for individet og for samfundet.
"Når vi mennesker for alvor sætter os noget for og gør brug af vores ressourcer, kan vi udrette næsten hvad som helst." - Greta ThunbergI Klodens grænser undersøger de to stjerneforskere Johan Rockström og Owen Gaffney det dramatiske tab af klodens biodiversitet og de afgørende grænser for Jordens bæredygtighed. Dem kan vi undgå at overskride, hvis vi gentænker menneskets forhold til planeten og handler nu.Her på randen af et kritisk øjeblik i menneskehedens historie, præsenterer Rockström og Gaffney en vision for ”planetær varetagelse” og udstikker en ny kurs for vores fremtid.Bogen er rigt illustreret og med forord af Greta Thunberg.Johan Rockström er professor i miljøvidenskab, leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research og chefforsker i nonprofit organisationen Conservation International.Owen Gaffney er ekspert i global bæredygtighed og analytiker ved Stockholm Resilience Centre og Potsdam Institute for Climate Impact Research.Udgivelsen er støttet af Carlsbergfondet som led i projektet 'Naturvidenskaben genfortalt'
Flot og meget oplysende bog om et omfattende emne. Fyldig tekst med mange fagudtryk som kræver at læseren har interesse og kendskab til emnet i forvejen. Fine illustrationer og sjove faktabokse.LEKTØRUDTALELSENDen store videnskabsmand SHERLOCK OHMS udforsker livet på jorden. Han undersøger og beskriver dyr, planter og meget mere.Masser af spændende viden fordelt på 7 temaer om alt, der er levende omkring dig.Bagest i bogen findes en ordliste og et stikordsregister. Der er tegneseriestriber, faktabokse og illustrerede anvisninger. Indeholder desuden sjove eksperimenter, man kan lave derhjemme.LIVET OMKRING DIG:Der er liv overalt på jordkloden; på marker, i skove, jungler, ørkener, på sletter og i oceaner – overalt vrimler det med liv.Men du kan også finde masser af levende væsener, der hvor du bor, og endda inden i dig selv.Bogen indeholder også striber om alle de geniale videnskabsfolk, der har forsket i livet før og nu.Andre bøger i samme serie:GRUNDSTOFFERNE OMKRING DIG
Denne bog henvender sig til dem, der søger svar på spørgsmål som:Har jeg en sjæl?Hvad er livets formål?Hvad er bevidsthed, og hvordan udvikler jeg den?Hvordan kan jeg koble naturvidenskab med begreberne sjæl og bevidsthed?For at svare på ovenstående spørgsmål er det vigtigt at gøre op med den materialistiske verdensopfattelse, som dominerer på universiteterne i dag. Bogen starter derfor med et filosofisk opgør med materialismen for derefter at vise, at bestemte fænomener inden for biologi og kvantefysik ikke kan forklares uden at inddrage bevidsthed.Alternativet til den materialistiske verdensanskuelse er en teori om, hvordan verden kan forstås som opstået af en fundamental bevidsthed, og hvordan vores bevidsthed (sjæl) er en facet af denne. Bogen beskæftiger sig bl.a. med emner som:Spørgsmålet om fri viljeDe psykiske kræfterVerden som en virtuel virkelighedSjælen som en celle i den fundamentale bevidsthed.
Hvad er tid og uendelighed? Hvad betyder det at være angst og være et menneske?I denne fagbog får du både en naturvidenskabelig forklaring og en filosofisk forklaring på ting fra vores verden, som kan være svære at forstå.Forfatterne besidder stor faglig kompetence, skriver med humor og forstår at gøre det uforståelige forståeligt.6 emner bliver belyst med humor og i et lettilgængeligt sprog:Logik & naturvidenskabKlimaAngstUendelighedVerdenEksistens, bevidsthed og livNogle af svarene er rimelig nemme, andre er ikke, men det er fordi mange spørgsmål, selv de simpleste, stadig giver uendeligt store HOVEDBRUD for forskerne.Rikke Bisgaards illustrationer er kunstværker, der lever i sig selv.Gratis undervisningsmateriale er tilgængeligt på gad.dkVelfortalt, flot og umådelig spændende bog, der kommer rundt om emner, der kan være svære at forstå og begribe for både børn og voksne. Forfatterne formidler med brug af hverdagseksempler, illustrationer og et enkelt sprog en række emner, som mange børn funderer over, på en interessant og vedkommende måde.- Lektørudtalelsen om HOVEDBRUD Naturvidenskab & Filosofi
I serien Dansk Naturvidenskabs Historie præsenteres for første gang naturvidenskabens historie i Danmark samlet, fyldigt og gennemillustreret. De naturvidenskabelige områders udvikling kortlægges og knyttes sammen med den almindelige danmarkshistorie. Serien fremstiller således ikke kun de videnskabelige discipliners interne udvikling, men i lige så høj grad deres politiske og institutionelle baggrund. Dansk Naturvidenskabs Historie beskriver også, hvordan naturvidenskaben igennem tiden har påvirket det danske kulturmiljø. Selv om det fortrinsvis er historien om naturvidenskaben i Danmark, der fortælles, kædes fortællingen løbende sammen med udviklingen i udlandet. Strukturen er overvejende kronologisk, men serien indeholder også mere tematiske kapitler.
Nutidens unge vil langt hellere studere humanistiske fag end naturvidenskab, og det kan komme til at knibe med at rekruttere tilstrækkeligt mange fremtidige naturvidenskabsudøvere.De to kulturer, den naturvidenskabelige og den humanistiske, har imidlertid ikke altid været uforenelige som nu: For de gamle grækere, for middelalderens lærde, for renæssancens store mænd ville denne skelnen have været meningsløs. For romantikkens store ånder ikke mindre - f.eks. så fysikeren H.C. Ørsted store åndelige sammenhænge i naturen.Den spontane, naturlige måde at forstå vores fysisk-biologiske omverden på er på mange måder uforlignelig med den naturvidenskabelige.Kirsten Paludan kommer i denne bog med en række eksempler på denne uforlignelighed fra både hverdagen og litteraturen, og diskuterer dens konsekvenser for de naturvidenskabelige fag.Lærere på alle niveauer, som gerne vil forstå, hvor og hvorfor alle deres elever har vanskeligheder med fysik, kemi, biologi etc., kan drage nytte af bogens eksempler og de konklusioner Kirsten Paludan kommer frem til. Bogen har også et bud til dem, der uddanner fremtidens lærere, og til dem, der tilrettelægger landets uddannelsespolitik.
Edgar Allan Poe var kortprosaens mester og høstede verdensberømmelse med sine korte fortællinger. Men han arbejdede også to gange med den lange form, og det er disse to værker, der nu foreligger på dansk i samme udstyr som ’Samlede fortællinger I-II’ (2007).Romanen 'Arthur Gordon Pyms eventyr' er en farverig og ramsaltet beretning fra de store have og handler om titelfigurens mange og blodige eventyr, efter at en uimodståelig trang til at se verden har lokket ham til at tage på hvalfangerfærd som blind passager. Det bliver en hæsblæsende rejse til verdens og menneskets yderste grænser.Med prosadigtet 'Heureka' stræber Poe efter filosofisk at sammentænke alle tings ordning. Det er hans forsøg på at beskrive Universets fysiske sammensætning, oprindelse, udvikling og endeligt, og da Universet og Mennesket i Poes udlægning deler både stof og skæbne – begge dele er skabt af atomer og eksisterer i en uafbrudt tilstand af splittelse – bliver 'Heureka' samtidig et smukt sindbillede på Menneskets jordiske vilkår.Med denne udgivelse i anledning af 200-året for forfatterens fødsel foreligger Edgar Allan Poes fiktion for første gang samlet på dansk."Poes kultklassiker i fremragende oversættelse. Forlaget Klim afslutter med bravur deres Edgar Allan Poe-udgivelser med 'Arthur Gordon Pyms eventyr' og 'Heureka'."Bo Tao Michaelis, Politiken"En grundig, omstændeligt detaljeret sørøverroman, men umiskendeligt poe'sk. Hans-Jørgen Birkmose føjer nu 'Arthur Gordon Pyms eventyr' fra 1838 til sine gode gerninger."Torben Brostrøm, Information"Hans-Jørgen Birkmoses oversættelser af Poe er med rette blevet rost. Jeg slutter op i fakkeltoget."Klaus Rifbjerg, Weekendavisen"Poes to 'lange' er ikke til at komme uden om. Jeg kan ikke andet end gyse, når jeg betragter amerikanerens evne til at gribe fremtiden i sublime stjernestunder."Mogens Rude, Jydske Vestkysten"Det er stort arbejde. Hele Poes palet af galskab, realisme, nørderi, ironi og sprogleg er dækket ind, og det eneste utilfredsstillende er, at udgivelsen nærmest underspiller sin egen kvalitet, herunder at det er første gang, 'Heureka' bliver oversat."Jakob Levinsen, Jyllands-Posten"'Arthur Gordon Pyms eventyr & Heureka' viser, at Poe sagtens kunne skrive langt på den intense og fortællende måde – samt på digterisk vis filosofere over mennesket og universet."Fyens Stiftstidende"... fremragende dansk oversættelse."Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad
Sne er en fortælling om sneen inden i os, men også om den sne, der beskytter verden. Bogen handler om, hvad sneen engang var. Den handler om at blive blændet, når alt er stille, og ikke at se eller høre noget, når det stormer. Det er en bog om urfolksjægere og vinterkrigere, om den sne, vi leger i, og om den sne, der er blodig alvor – om alpine pister, Vasaløbets spor og verdens ældste ski, fundet i det nordlige Sverige.Via eventyr, den lille istids renæssancemalere og japanske fysikere er det en fortælling om sneen som forbundsfælle og modstander, lige så meget poetisk idéhistorie som personligt essay. Bogen er bred, populærvidenskabelig fortællekunst i en tid, hvor verden smelter.Sverker Sörlin, født 1956, er forfatter, idéhistoriker og en af Sveriges fremmeste folkeoplysere, ansat som professor i miljøhistorie ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Han er verdens mest citerede forsker på sit område og har forsket i Berkeley, Princeton og universitetet i Cambridge. Blandt hans mere end 40 bøger er der populærvidenskabelige bestsellere, akademiske titler og personlige essays om alt fra klimaforandringer og Charles Darwin til nationalisme og langrend på ski. For tobindsværket Världens ordning og Mörkret i människan modtog han den fornemme svenske litteraturpris Augustprisen i 2004.
Selskabet for Naturlærens Udbredelse, i daglig tale SNU, blev sat i verden for at formidle naturvidenskab til en bredere offentlighed. Det blev stiftet i 1824 af H.C. Ørsted, og det var dels hans ambition at fremme almen oplysning og dannelse, dels at naturvidenskaben skulle komme samfundet til gavn i form af anvendelse inden for de praktiske fag og i industrien.I denne bog fortælles SNUs 200-årige historie. Det er historien om Selskabets udvikling og udfordringer gennem tiden, fx som følge af skiftende tidsånd, historiske begivenheder og den politiske dagsorden, men ikke mindst om en række af de markante videnskabsfolk, som gennem tiden har været medlemmer eller er blevet tildelt Selskabets H.C. Ørsted Medalje – koryfæer og veritable fyrtårne som H.C. Ørsted selv og Nobelprismodtagere som Niels Bohr, Aage Bohr og Morten Meldal, og andre, som i dag ikke er almindeligt kendt, fx Martin Knudsen, der lagde grunden til moderne havforskning, S.P.L. Sørensen, der opfandt pH-skalaen, og Danmarks første kvindelige fysiker Kirstine Meyer.Bogens forfattere:Cecilie M.K. Pedersen, Charlotte Koldbye, Anja C. Andersen, Martin Bech, Hans Buhl, Henning Haack, Erik Høg, Anja Skaar Jacobsen, Mogens Høgh Jensen, Helge Kragh, Poul R. Kruse, Rosa Nan Leunbach, Gregers Mogensen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Anita Kildebæk Nielsen, Dorte Olesen, Jens Olaf Pepke Pedersen, Annette Buhl Sørensen og Laila Zwisler.
“Leger du aldrig med andre end Nikolaj?” spørger mor. “Jo,” siger Sille. Men det er løgn, hun leger kun med Nikolaj, selvom han hverken tror på Gud eller fredags-hygge, kun på kvantefysik. Han tror vist, at Sille tror på alt det, han siger og finder på, men sådan er det slet ikke. Sille tvivler på næsten alting, og det skal man også, for der er så meget, som er megaunderligt. Hvor gik Nikolajs far for eksempel hen, da han gik bort? Hvordan skal der blive plads til farmor oppe i himlen, når den er fuld af grævlinger, der er blevet kørt ihjel? Og hvordan kan man nogensinde blive venner igen med én, der siger, at det eneste, man har i hovedet, er to høvlspåner og en stump snor? 'Mig og Nikolaj og Schrödingers kat' er en fortælling om mærkværdige og helt naturlige ting som fredagshygge, lus og komplicerede venskaber. Og om Schrödingers kat, som åbenbart både kan være død og levende på én gang. Oskar Kroon er født i 1980 og har også skrevet 'Venter på vind', som modtog Augustprisen i kategorien årets bedste børne- og ungdomsbog, samt billedbogen 'Fakta om fædre'. Omtale af andre af Oskar Kroons bøger: “Sjældent har jeg læst noget så elskeligt.” ♥♥♥♥♥♥ Politiken om 'Venter på vind' “Et dejligt fantasifuldt, mættet udtryk.” ♥♥♥♥♥ Politiken om 'Fakta om fædre'
Buddhistiske ideer er en kritisk gennemgang af tibetansk buddhistiske ideer med afsæt i Dalai Lamas bog "Universet i et enkelt atom". I bogen bliver der gennemgået nogle af de tibetansk-buddhistiske ideer hvor lamaerne sammenligner deres ideer med videnskaben.Spørgsmålene er så: Er de buddhistiske sammenligninger med videnskaben rigtige? Er Darwins opdagelser bare en ide? Har vi ingen egennatur? Er kristendommens opfattelse af en skaber mere metafysik end den tibetansk-buddhistiske, der mener at altings ophav tomhed? Er den tibetanske buddhisme så fredelig, som den udgiver sig for, og er dens ide om karma medfølende?
Kulturarv er alt, fortidens mennesker har efterladt os: Ideer og for tællinger, musik og tekster - og den materielle kulturarv: Bygninger, brugsgenstande og det, der bliver tilbage af menneskene selv. Bogen handler om, hvordan naturvidenskaben kan skaffe os indsigt i den materielle kulturarv – og hvordan kemiske analyser af ting eller mennesker fra fortiden kan åbne døre til de liv og verdener, der fandtes engang. Forskningen i arkæometri har en indbygget faglig brobygning i sig, fordi dens resultater går ind i flere humanistiske fagområder, fx arkæologi, historie, filologi, kirkehistorie, religionshistorie og kunsthistorie, sammen med retsmedicin og antropologi. De naturvidenskabelige resultater udfordrer og beriger den eksisterende viden om konkrete historier for de konkrete genstande. Bogens hovedforfatter er professor Kaare Lund Rasmussen, der i 30 år har bidraget til forskning i arkæometri, først på Kulstof-14 Laboratoriet på Nationalmuseet og sidenhen i sin egen forskningsgruppe CHART (Cultural Heritage and Archaeometric Research Team) på Syddansk Universitet i Odense. Bogen er opbygget over 12 cases i tilsvarende antal kapitler, der bevæger sig kronologisk op i historien og følges af et vigtigt afsluttende kapitel om de etiske konsekvenser af de naturvidenskabelig metoders resultater: En genstand kan eksempelvis dateres flere hundrede år senere end den umiddelbare historiske opfattelse, og dermed sætte spørgsmål ved proveniens og oprindelse og få konsekvenser for vurdering af genstandens betydning. Prøverne i denne bog er relateret til så forskellige steder som et palads fra det gamle Ægypten, to gravhøje ved Troja, Dødehavsrullerne, en helgenbe- gravelse i Napoli, en dronning fra Odense og en dansk ”kriminalhistorie”.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.