Bøger om New Public Management

Arbejdet forstået baglæns rummer en lang række fortællinger om en generations omtumlede vej gennem 40 års arbejdsliv. Bogen er et indspark i debatterne om tidlig tilbagetrækning, om seniorers plads på arbejdsmarkedet og om, hvad der gør et godt arbejdsliv. Bogens tre forfattere undersøger, hvad vi kan lære om arbejdsmarkedet i Danmark, hvis man spørger dem, der har brugt størstedelen af deres liv netop dér. De kalder deres metode ’fortidsværksteder’: daglange workshops med deltagere, der har delt erfaringer og historier fra deres arbejdsliv, både godt og ondt, i generelle træk og finurlige detaljer. Deltagerne har desuden diskuteret overgangen til pensionisttilværelsen og hvilken betydning, deres arbejde har haft både før og efter pensionering. Det er på mange måder en historisk privilegeret generation, der fra sin position som seniorer kan se tilbage på en helt særlig samfundsudvikling, som inden for få år bød på kvinde- og ungdomsoprør, økonomiske opsving og kriser, en frembrusende global kapitalisme samt en massiv teknologiudvikling, alt sammen noget som var med til at forandre samfundet radikalt. De 128 mennesker, der har deltaget i fortidsværkstederne, repræsenterer 12 forskellige faggrupper, og deres arbejdsliv har strakt sig over fire årtier. Dermed indeholder bogen et væld af levet erfaring fra et bredt udsnit af befolkningen.

New Public Governance gør det muligt at skabe offentlig værdi på nye måder. Men NPG er ingen trylledrik, der fra den ene dag til den anden skaber balance mellem borgernes store forventninger og en trængt økonomi. Og når NPG skal fungere side om side med de gamle styringsparadigmer, New Public Management og bureaukratiet, opstår der tit dilemmaer.New Public Governance på dansk er den første introduktion til NPG på dansk. Bogen giver bud på, hvordan tankerne i NPG kan omsættes til konkrete former for styring og ledelse i den offentlige sektor, og udfolder og diskuterer gevinsterne og begrænsningerne ved NPG i forhold til en lang række opgaver og udfordringer. Blandt de emner, der bliver behandlet, er politiker- og embedsmandsroller, ledelse, borgerinddragelse og samskabelse, samspillet mellem offentlige og private aktører, behovet for kontrol og retlige forhold som ansvarsplacering.Bogen er skrevet i et klart og tilgængeligt sprog og henvender sig til forskere såvel som studerende og praktikere.

FORANDRINGENS ÅRTI handler om en opbrudstid, 1990-2001, hvor nyliberale vinde tog livtag med nedarvede institutioner og rettigheder. Det personlige ansvar blev fremhævet som en ny og afgørende faktor i social- og arbejdsmarkedspolitik. Man skulle i aktivering for at kunne modtage en social ydelse eller dagpenge.Troen på markedet var i zenit. Nedarvede institutioner med rod i 1800-tallet stod for skud. Landet oplevede danmarkshistoriens mest omfattende og dybtgående privatisering inden for pengeformidling, energi, transport, data, post- og televæsen.Der opstod en stillingskrig mellem troen på markedet og det fælles. De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen.Bogen drøfter forskellige udviklingsretninger. Fortidens økonomiske tænkning erfarede en opblomstring gennem den keynesiansk prægede kickstart 1993 til 1995 – ledsaget af højpopulære orlovsordninger – der bidrog til at trække landet ud af en lavvækstfælde. Keynesianismen var imidlertid på tålt ophold.Det er bogens hovedtese, at der midt i 1990'ernes opbrudstid blev installeret nye omstillings- og styringsmekanismer i nyliberalismens ånd, som på den lange bane åbnede for en stille, undertiden anonym nedslidning af velfærdsstaten og som sikrede større råderum for markedskræfterne.Den danske udvikling belyses i et europæisk perspektiv. Bogen drøfter, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer.Søren Kolstrup f. 1947, ph.d. i velfærdshistorie, forfatter, lektor emeritus (SDU). Har forfattet bøger om arbejderbevægelsens historie, Polen og velfærdsstaten, bl.a. Velfærdsstatens rødder (1996), Polen i 1000 år (2007), Polske Stemmer (2010), Den Danske Velfærdsmodel 1891-2011 (2014), De røde flertal (2017), medforfatter til Arbejdernes Historie i Danmark 1800-2000 (2007) og storværket Dansk Velfærdshistorie bd. I-VI (2010-2014).

Globale aktører som Verdensbanken og OECD, der i årtier har talt for neoliberaliseringer, taler nu imod dem. Vi står over for et værdiskifte i den måde, vi ønsker at opbygge vores samfund på, siger samfunds- og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen i bogen her.I bogen argumenterer han for, at der er brug for tænke samfundet helt anderledes – lad os få fokus på 'vi' og fællesskabet frem for 'jeg' og individet.Han mener bl.a., at vi skal bygge videre på de gode erfaringer fra corona-pandemien, hvor fællesskabet blev sat i centrum. ’Vi’ blev sat i stedet for ’jeg’. Det viste, at det er muligt at styre samfundet med fokus på den kollektive visdom, kreativitet og faglighed frem for økonomiske incitamenter, kontrol og konkurrence.KOLLEKTIV RATIONALITET påviser, hvordan vi nu endelig kan se sprækker i de neoliberale regimer. Så det er nu, der kan handles anderledes. I stedet for politiske debatter om topskattelettelser, bør vi omstrukturere samfundet fra New Public Management og neoliberaliseringer til et samfund, der sætter mennesker, relationer, fællesskaber og offentlige goder i centrum.KOLLEKTIV RATIONALITET indeholder en kritisk og konstruktiv præsentation af væsentlige teorier og styringsforestillinger inden for økonomi, arbejdsmarked, politik og forvaltning og præsenterer alternative måder at styre og regulere på. En sådan oversigt er ikke set før på dansk.Henning Jørgensen er fhv. professor i politologi med særlig henblik på offentlig forvaltning, AAU, fhv. direktør for det europæiske forskningsinstitut ETUI i Bruxelles og fhv. direktør for CARMA, AAU, nu Forskningsansvarlig – UCN. Han har en omfattende samfundsvidenskabelig produktion bag sig, er en hyppig brugt ekspert og foredragsholder og endvidere kunsthistoriker og kunstskribent.

Kort efter nytår rejser indehavere og ansatte i det københavnske konsulentfirma ”CC” til et tredages ophold på det historisk interessante slotshotel Gl. Skousgård i Nordjylland. Her skal man i fællesskab udvikle et nyt kursuskoncept. I flere år har CC udbudt kurser i New Public Management, men konkurrencen i branchen er hård. Det er tid til fornyelse, hvis ikke CC skal tabe markedsandele. Imidlertid forløber intet som forventet. Netop som deltagerne er kommet frem, sætter det ind med snestorm, som lukker alle veje. Hvis man gerne vil væk fra Gl. Skousgård, kan det ikke lade sig gøre. Opholdet bliver på enhver måde en barsk omgang, og ikke alle kommer godt hjem. Dog: Trods alt lykkes det at udvikle den nyskabelse, som CC vil kunne tjene godt på, mange år fremover. Kold januar er en anderledes og samfundsrelevant krimi med mening. Uddrag af bogen Tvetydighed er nok en del af legen, og nu, hvor hun er her, er der ikke meget andet at gøre end at lege med. Hun rejser sig fra sengen og trækker de svære gardiner fra vinduet. Sneen hvirvler ned og har lagt sig i tykke driver, men det, Bente ser, er vindebroen, der er hejst op og nu står som et stort sort uhyre med truende løftet arm, midt i alt det hvide. Bente skynder sig at trække gardinet for igen. Uden at kunne sætte ord på var synet så skræmmende, at hun har fået hjertebanken og må sætte sig ned. De er spærret inde for et par dage. Bente er ganske enkelt nødt til at spille med, hvad enten hun har lyst eller ej. Der er ikke andre muligheder. Om forfatteren Birgit Chemnitz Kristiansen er oprindeligt uddannet jurist og har i en menneskealder været ansat i Miljøministeriet. Efter at være blevet pensioneret er hun begyndt som forfatter. Det er indtil videre blevet til fem bogudgivelser. Mest om folk i Nordjylland, hvor hun har sine rødder, men også en biografi om en dansker, som udvandrede til Australien og blev krokodillejæger – virkelighedens Crocodile Dundee. Kold januar er Birgits første krimi, men næppe den sidste. Det er også første gang, hun bruger sin spidse pen til at beskrive det miljø, som hun kender fra sine arbejdsår.

Asger Sørensen går på universitetet er en skrapbog fra ti års voldsomme omvæltninger i den danske forskningsverden. I fire kapitler fortælles om den første organiserede modstand mod den ny universitetslov, om den dramatiske sag om tre fyringsvarslede pædagogiske filosoffer, om den pinagtige sag om musikprofessorens konflikt med sine kollegaer og endelig om det liv, som blev det normale, når man gik på universitetet efter de store omvæltninger. Det overordnede argument er, at 2003-loven var en fejltagelse. Universiteter ikke skal ledes som private erhvervsvirksomheder, men som lærde republikker, således som det traditionelt har været tilfældet i Danmark, og som det stadig er det i andre civiliserede lande. I forbindelse med de nævnte sager diskuteres forskningsfrihed, universitetets ide, republikanisme mv., ligesom der suppleres med personlige erindringer fra fire årtier med universitet, forskning, videnskab og uddannelse. Bogens kerne er tekster om disse emner fra det nævnte tiår, der er ordnet i kapitler og forsynet med hver en nyskreven indledning. I bogens samlede indledning præsenteres det overordnede argument og i de afsluttende bemærkninger diskuteres forskellige aspekter af videnskabelig anerkendelse. Tilsammen udgør de udvalgte tekster et dokumentarium, hvor meget forskelligartede vidnesbyrd giver bogen karakter af en dekorativ collage. Og dekorativ skal den være: Asger Sørensen går på universitetet er nemlig også et festskrift i anledning af fyrre års gang på universitetet. Til slut i bogen bringes således en komplet fortegnelse over Asger Sørensens publicerede arbejder gennem disse fire årtier.Asger Sørensen går på universitetet er andet bind af Asger Sørensen bøgerne (ASB 2). Hvor første bind, Asger Sørensen i lyset af Bataille (Politisk Revy, 2012) greb tilbage til studietiden i 1980'erne og bragte historien op til lektoransættelsen i 2008, så sætter andet bind fokus på de første stormfulde år på universitetet omkring denne ansættelse og hvad deraf fulgte. I det planlagte tredje bind (ASB 3), Asger Sørensen i filosofiens tjeneste samler den 60-årige lektor et udvalg af sine filosofiske interventioner på dansk gennem fire årtier.

Selvom vi bruger meget tid, energi og engagement på arbejds­pladsen, har vi kun begrænset indflydelse på opgavens udførelse, organiseringen af arbejdet og på de strategiske beslutninger.Demokratisering af arbejdslivet kan være en løsning på mange problemstillinger, vi møder i arbejdslivet: bureaukratisk kontrol, undertrykkelse af faglighed, meningsløshed, begrænsede læringsmuligheder og stress. Men demokrati er ikke noget, der kommer af sig selv, og det tager tid. Der kan være forhindringer på vejen, og nogle gange udvikler demokrati sig til pseudodemokrati.Bogen peger både på positive og negative erfaringer med demokratisering og viser, hvordan det kan være omdrejningspunkt for et sundere og mere produktivt arbejde. Samtidig kan demokratisering af arbejdet være en kilde til demokratisering af samfundet som helhed.Bogen baserer sig på arbejdslivsforskning, men er udformet som en let tilgængelig debatbog. Hensigten er at skabe debat om emnet.Deltag i debatten på http://demokratisering.dk.

“En god lærer påvirker sine elever og får måske afgørende betydning for deres valg i livet. Han kan skærpe deres sans for helt uproduktive fænomener som skønhed og poesi. Undertiden i engrad, så det etablerede system må anse det for en trussel mod samfundets orden.” Det skriver Mikael Busch i sin indledning til denne bog med henvisning til Peter Weirs tankevækkende film “Døde poeters klub” (1989), hvori den karismatiske gymnasielærer John Keating (Robin Williams) forsøger at lære sine elever at “gribe dagen”. CARPE DIEM handler om fænomener på alle niveauer i uddannelsessystemet– folkeskole, gymnasiet og universitetet. Mikael Busch har været gymnasielærer i 25 år. Teksterne, der dels er helt aktuelle, dels er skrevet i den nære fortid, sætter uddannelsespolitikken og den pædagogiske udvikling i et tiårigt perspektiv og er som nedenstående uddrag af forfatterens indledning skrevet med både forstand og følelse som drivkraft: Selvom der lå en god del 68-tænkning til grund for 2005-reformen, beskylder jeg ikke min gamle dansklærers generation for at have ansvaret for al uddannelsespolitisk dårskab de sidste 40-50 år. I virkeligheden har jeg et ambivalent had/kærlighedsforholdtil 68’erne. I store dele af min ungdom hørte jeg 68-generationens musik, selvom det ikke var min musik. Jeg misunder den selvfølgelighed, hvormed 68-generationen lod sig opsluge af en tidsånd og blev en del af en slags vækkelsesbevægelse, der føltes rigtig. Opgøret med den sorte skole forekom naturligvis indlysenderigtigt og nødvendigt, da det foregik. De fatale konsekvenser blevførst tydelige mange år senere. (…) I dag kunne jeg godt ønske mig et nyt anti-autoritært oprør. Denne gang rettet mod det nye professorvælde, der prædiker “læringsmålstyret undervisning”, hvor eleverne skal “lære at lære” og blive “så dygtige, som de kan” (hvad ellers?). Mod endnu mere ulyksalig kompetencetænkning. Kort sagt: mod det New Public Management-regime, der er ved at forvandle vores skoler, gymnasier og højere læreanstalter til målstyringsdrevne produktionsvirksomheder. Efter en række gennemgribende organisatoriske og uddannelsespolitiske reformer fremstår vores samlede uddannelsessystemefterhånden som noget, der er værre end den sorte skole. John Keating ville formentlig flygte skrigende bort, hvis han var underviser i dagens Danmark. I konkurrencestatens mistrøstige tidsalder handler det meste kun om fremdrift, om det målbare og det nyttige. Men dybest set bør undervisning selvfølgelig handle om det gode, det sande og det skønne. Og lærerjobbet er mere end nogensinde det vigtigste i verden. Carpe diem!