Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I dette sjette bind i Lucinda Rileys storslåede bestsellerserie De syv søstre følger vi den smukke søster Electra og bliver taget med på en bevægende rejse fra den hektiske atmosfære på Manhattan til Afrikas storslåede åbne vidder.Electra D'Aplièse virker umiddelbart som en kvinde, der har alt: et job som topmodel i New York, rigdom og berømmelse. Men under overfladen er livet knap så lyserødt, og efter et brud med kæresten Mitch og nyheden om sin adoptivfar, Pa Salts, død bryder Electra helt sammen. Sorgen drukner hun i mænd og andre stimulanser, og først da Electra en dag modtager et brev fra en fremmed kvinde, der hævder at være hendes bedstemor, viser der sig en vej ud af mørket.Godt halvfjerds år tidligere, i 1939, rejser den unge kvinde Cecily Huntley-Morgan til Kenya fra New York for at slikke sårene efter at have fået knust sit hjerte. Her skal hun bo hos sin gudmor Kiki ved bredden af den smukke Naivashasø. Og skæbnen vil det sådan, at Cecily inden længe er gift og sidder alene og afskåret fra omverdenen i et hus i den øde Wanjohidal uden noget at tage sig til. Lige indtil hun en dag møder en ung masaikvinde og giver hende et løfte, som vil ændre Cecilys liv for altid ...Pressen skriver: »Det er en virkelig fin, letlæst roman om at erkende fejl, om at forstå sin egen historie og ikke mindst om at blive den, man allerhelst vil være.«***** – Femina »Sproget er som altid smukt og blomstrende«– Litteratursiden.dk»Medrivende, rørende og spændende«***** – Bookish Love Affair»Læser nærmest sig selv«– Bogblogger.dk***** – Familie Journal***** – Søndag**** – Bogrummet
"Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl." Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforskerHarper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama."Det er en helt særlig person, der har skrevet denne fremragende roman, det er en forfatter, som besidder den livligste sans for livet og den varmeste, mest autentiske humor. Det er en rørende bog; og så morsom, så vindende." – TRUMAN CAPOTE
USA's historie fra pelsjægernes og prærievognenes fremfærd mod vest til præsidentvalget i 2004, krigen mod terrorisme og invasionen af Irak. Bogen er en gennemrevideret udgave af Gyldendals USA-historie."Kvalificeret historisk formidling i den Bjølske tone: Vægtig, vittig og vidtskuende."David Rehling, Information"Bjøls fremstilling er så langt den mest informative, der foreligger på dansk."Steffen Heiberg, Politiken
INGEN KAN HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED TIL EVIG TID. London, 1945. Englands befolkning holder vejret, mens Overhuset voterer om det er Harry eller Giles, der er den retmæssige arving til Barrington Shipping Line. Harry vender tilbage til Amerika for at promovere sin nyeste roman, mens Emma leder efter en lille forsvunden pige, hvis sande identitet for alt i verden skal holdes hemmelig. Parlamentsvalget står for døren, og Giles skal forsvare sit sæde i Underhuset men bliver chokeret, da han opdager, hvem modkandidaten er, og i sidste ende bliver det Sebastian Clifton, der må afgøre sin onkels skæbne. En velbevaret hemmelighed er tredje bind i Clifton-krøniken, en episk fortælling om magt, forræderi og familiebånd. ?Førsteklasses håndværk.? - Weekendavisen om Clifton-krøniken
Da sønnen Lille Hund skriver brevet er han sidst i tyverne og finder igennem det en familiehistorie som begyndte før han blev født, i Vietnam. Det bliver en indgang til dele af morens liv, som Lille Hund aldrig har kendt til, og fører til en uforglemmelig indsigt for ham.Vi er kortvarigt smukke på jorden er et vidnesbyrd om en fejlbarlig, men unægtelig kærlighed mellem en enligmor og hendes søn, og samtidig er det en fortælling om klasse, maskulinitet og transnationalitet i et moderne USA. Afhængighed, vold, medmenneskelighed og ømhed, alle er de at finde i denne roman om styrken i at fortælle sin egen historie og det udslettende i ikke at blive hørt.Romanen oversættes til dansk af digteren Caspar Eric.
?Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Jeg har læst dem alle flere gange, men vender ofte tilbage til dem. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere." Leif DavidsenFå forfattere har haft så stor indflydelse som Hemingway, og mange mener, at det er i novellerne, han er allerbedst. Dette værk samler alle Hemingways noveller og giver dermed en enestående mulighed for at følge novellemesterens udvikling fra start til slut. En udødelig klassiker - både for den garvede Hemingway-ekspert og den nye Hemingway-læser.
Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator
BOGEN DÆKKER alle kvarterer i New York City. Fra Wall Street på Lower Manhattan, over dim sum i China Town til sibiriske tigre i The Bronx Zoo. Bogen giver et indblik i dagligdagen i New York og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om byens historie, kunst og kultur, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.
Et pust af sne og aske er fortsættelsen af sagaen om skotten Jamie Fraser fra det 18. århundrede og hans tidsrejsende kone Claire fra det 20. Året er 1772, og splittelsen mellem Storbritannien og dets amerikanske kolonier har fået alle til at tænke på et frygtindgydende ord: ordet revolution. I det skovrige North Carolina har man allerede fået de første varsler om voldeligheder, og huse er blevet sat i brand og brændt ned til grunden. For at bevare kolonien for den britiske kong George III beder koloniens guvernør sin ven Jamie om at samle indbyggerne og genoprette freden. Men Jamie nyder det privilegium – eller lider under den byrde – at vide, at det er umuligt at undgå den kommende krig. Claire har fortalt ham, at kolonierne vil forene sig og gøre oprør mod kongemagten, og at resultatet bliver uafhængighed og død eller landsforvisning for alle britiske loyalister. Og der også et andet problem. Claire har fundet et avisudklip fra 1776, der fortæller om Jamies død. Med sin brede episke fortælling, sine mange historiske detaljer og saftige romantiske eventyr er Et pust af sne og aske alt det, som Diana Gabaldons mange læsere elsker og forventer.
Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland
Efterfølgeren til Jojo Moyes' mest populære romaner, Mig før dig og Efter dig, byder på et kærligt gensyn med Louisa Clark, som for alvor er klar til at efterkomme Wills ønske om at leve livet og kaster sig ud i et nyt eventyr i New York. Lou Clark ankommer til New York, klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England. Her bliver hun hos sin nye arbejdsgiver, det superrige Gopnik-par, kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra. Leonard Gopnik og hans noget yngre kone Agnes introducerer Lou for byens absolutte overklasse, heriblandt Joshua Ryan, en mand der bringer en fjern hvisken med fra Lous fortid. For at holde sammen på sine to verdener må Lou holde på en del hemmeligheder – og ikke kun sine egne. Og hun må spørge sig selv: Hvem er Lou Clark? Og hvordan skaber man ro i et hjerte, der er splittet i to? Pressen skriver: »… man må sidde tæt på sine Kleenex og samtidig planlægge en fridag. Den er ikke til at slippe.« ***** – Femina »Jojo Moyes formidler Lous tanker og følelser eminent … alle kvinder kan genkende sig selv i Lou.« ***** – Familie Journal »… en fin påmindelse om, at man skal huske at tage på eventyr og leve livet.« **** – ChriChri »Jojo Moyes skriver som altid med en ærlig, rørende og empatisk tone, hvor humoren skinner igennem hver en sprække.« – IN »Læs den - og grin, græd og krum tæer som altid i Louisa Clarks selskab!« – Kulturkapellet
Theo Decker er 13 år, dan han på mirakuløs vis overlever en eksplosion på et kunstmuseum i New York, mens hans elskede mor omkommer. Ved ulykken kommer han i besiddelse af et værdifuldt kunstværk fra 1600-tallet - et fascinerende billede af en lille fugl, Stillidsen. Han bærer det eftertragtede maleri med sig igennem sin ungdom, og efterhånden trækkes han ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden."Stillidsen" er en gribende fortælling om en ung mands dannelse og en uforglemmelig odyssé gennem Amerika. Et fængslende drama om tab og overlevelse, kærlighed, identitet og skæbne."en overdådig kunstforelsket knaldroman" - Kim Skotte, Politiken (6 herter)"'Stilidsen' er en sjældenhed, som indfinder sig, måske, fem-seks gange i løbet af et årti, en flot litterær roman, der rører både hjerte og tanker" - Stephen King, New York Times Book ReviewDonna Tartt (1963) er født i Greenwood, Mississippi. Hun debuterede med Den hemmelige historie, der blev en enorm international succes. Ti år senere udkom Den lille ven. Det har taget tolv år at skrive Stillidsen. Donna Tartt er også essayist og krititker.
Sangen i knoglerne er syvende bind i Diana Gabaldons forrygende kærlighedsdrama om skotten Jamie Fraser og hans kone Claire Randall, som stadig er en ”Outlander”, en fremmed i tid og sted. North Carolina 1777. Jamie Fraser, tidligere jakobit og oprører af nød, ved allerede tre ting om den amerikanske opstand: Amerikanerne vinder, at kæmpe på de sejrendes side er ingen garanti for overlevelse, og hellere dø end møde sin uægte søn – en ung løjtnant i den britiske hær – for enden af et geværløb. Claire Randall ved også, hvordan det hele ender, men ikke hvad den ultimative pris vil blive. Den må under ingen omstændigheder indbefatte at mister Jamie livet – ikke hvis hun har noget at skulle have sagt. I mellemtiden befinder Jamie og Claires datter, Brianna, og hendes mand, Roger MacKenzie, sig i relativ sikkerhed i det tyvende århundred. Her har de igen bosat sig i et historisk, skotsk hjem, hvor de gennem Claires breve og hen over en afgrund på to hundred år følger den dramatiske udvikling i forældrenes historie. Brevene afslører Claires store kærlighed til den sårede Jamie Fraser og deres flugt fra North Carolina og ud på åbent hav, hvor de udsættes for kapere og blodige søslag. Alt imens søger Brianna og Roger efter ledetråde, ikke blot til Claires, men deres egen skæbne, fordi MacKenzie-familiens fremtid i det skotske Højland på mystisk, uigenkaldelig og intim vis er forbundet med liv og død i det krigshærgede, koloniserede Amerika. Sangen i knoglerne rummer stærke portrætter af historiske karakterer fra Benedict Arnold til Benjamin Franklin og er et pragtværk af fantasi, indsigt og eventyr – en roman, der giver genlyd i sindet, længe efter at den sidste side er vendt.
"Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.
I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.
Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.
En stærk, hjerteskærende og dampende hed fortælling om at komme op til overfladen og lære at elske igen, når kærligheden gør allermest ondt og synes allermest forbandet."Forbandede kærlighed er årets must read! Jeg elskede hvert et ord, jeg følte hvert et øjeblik, og jeg vil aldrig glemme denne historie." – Goodreads.comDa Tate Collins møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer første gang, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det er heller ikke ligefrem venskab. Det eneste, de to har til fælles, er en ubestridelig gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet som eneste betingelse for deres forhold:Spørg aldrig ind til fortiden.Forvent ikke en fremtid.De tror, at de kan håndtere det, men de indser begge hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, som han ikke er parat til at slippe, og som tiden går, falder Tate langsomt, men sikkert for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.COLLEEN HOOVER (f. 1979) er en amerikansk bestsellerforfatter. Hun har skrevet 10 romaner, hvoraf de 8 har ligget på New York Times’ bestsellerliste, og hvoraf flere har været nomineret i kategorien Best Romance i Goodreads Choice Awards. Forbandede kærlighed er hendes debut på dansk."Kun Colleen Hoover kan fylde så meget talent ind i én enkelt roman." – Jamie McGuire, forfatter til Beautiful Disaster-serien
Knife Drop, a gripping novel penned by the talented Nick DiGiovanni, takes you on a thrilling literary journey. Published by Dorling Kindersley Ltd. in 2023, this book stands as a remarkable addition to the contemporary genre. DiGiovanni's masterful storytelling and unique voice make Knife Drop an unforgettable read. The plot unfolds with a captivating intensity that keeps readers on the edge of their seats. The author's knack for creating vivid, relatable characters enhances the immersive experience. Knife Drop is not just a book; it's a journey that transports you into a world where every turn of the page brings a new surprise. Published by Dorling Kindersley Ltd., known for their high-quality publications, this book is a testament to their reputation. Reading Knife Drop is an experience you wouldn't want to miss. Grab your copy today and embark on an unforgettable literary journey.
Endelig! Det tog lang tid, men omsider er bestseller-forfatteren Stephenie Meyer tilbage med den nu femte bog i Twilight-sagaen ‘Midnatssol’. Stephenie Meyer tager os igen tilbage til den spændende verden med vampyrer og varulve, men hvor den fantastiske kærlighedshistorie nu fortælles fra vampyren Edward Cullens perspektiv. Da vi for første gang mødte Bella Swan og Edward Cullen i den første bog i Twilight serien ‘Tusmørke’, blev vi introduceret til en uforgængelig kærlighedshistorie på godt og ondt. En kærlighedshistorie som blev fortalt fra Bellas synsvinkel, men hvor vi denne gang endelig høre Edwards side af historien. Hvis vi i forvejen havde en fornemmelse af en mørk kærlighedshistorie, tager ‘Midnatssol’ en ny og mere dystre drejning, da den bliver fortalt gennem Edwards øjne. Da Edward for første gang møder Bella, er det både skræmmende, men også noget som har gjort allermest indtryk på ham i alle disse år som vampyr. Bella som i høj grad påvirker Edwards liv, men da vi undervejs i historien får et dybere indblik i hans tidligere liv og allerdybeste tanker, kan vi bedre erfare, hvorfor han må tage den hårde kamp op. Hvad kan berettige ham til at følge sit hjerte, når det medfører en stor fare for Bella? I ‘Midnatssol’ tager forfatteren bag Twilight-serien Stephenie Meyer os tilbage til den verden, som har haft en helt uundværlig indflydelse for millioner af både børn og voksnes læseglæde. En dramatisk roman om den store bekvemmelighed og de altafgørende konsekvenser ved evig kærlighed. ‘Midnatssol’ og alle seriens tidligere bøger er en beundret forførende kærlighedshistorie, der vil have en speciel plads i dit hjerte, længe efter den er blevet læst.
Han blev svigtet af sit land og af sin far.Han svor ikke at se sig tilbage.Nu har Danmark brug for ham.For kontreadmiral Richard Cortzen startede og sluttede alting med fædrelandet. Det koncept siger imidlertid ikke hans søn, Tom, noget. Han har efter en traumatisk oplevelse som jægersoldat i Irak vendt både sin far og sit fædreland ryggen.Da faren dør, og Tom må haste hjem til begravelsen, sker der imidlertid noget. En gammel soldaterkammerat prikker ham på skulderen: Danmark har brug for Tom.Splittet mellem faderens livslange kamp for Gud, konge og fædreland og sin egen individualistiske ideologi bliver Tom sendt ud i nationens tjeneste. En iransk topprogrammør er blevet dræbt i Dubai og hans danske kæreste er forsvundet. Sagen berører egentlig ikke Danmarks sikkerhed, hvis ikke det var, fordi FE’s udsendte i Mellemøsten, som var Toms gode ven, også er blevet myrdet.KONGETRO er en vild historie om magtmisbrug, konspiration og nationalisme i en verden, hvor landegrænserne i stigende grad trækkes hårdere og hårdere op.
Fra glemt mesterværk til international bestseller! Stoner er et fascinerende, velskrevet og rørende portræt af en helt almindelig mand, hvis liv man ikke kan undgå at blive berørt af. Det er en roman om identitet, om livet, om de valg, vi træffer.William Stoner bliver i slutningen af det nittende århundrede født ind i en fattig bondefamilie i Missouri, USA. Som ung går han på landbrugsskole, men drages af litteraturens verden. Han vender aldrig hjem til forældrenes gård og vælger i stedet det akademiske liv, hvor bøgerne og litteraturen forbliver hans faste holdepunkt – også når konflikter og skuffelser truer med at ødelægge hans tilværelse. Bogen blev første gang udgivet i 1965, siden genudgivet i 2006 i USA, hvorefter mange forlag verden over fik øjnene op for romanen. Den er nu en international bestseller. "En gang imellem støder man på en bog, der mere end så mange andre bekræfter, hvorfor man beskæftiger sig med litteratur." - Jens Christian Grøndahl"Den bedste bog, du aldrig har læst." - Carsten Andersen, Politiken"Uha, hvor er den stærk og velskrevet." Per Krogh Hansen, fem stjerner i Berlingske."Det er helt enkelt en roman om en mand, der går på college og bliver lærer. Men det er noget af det mest fascinerende, jeg nogensinde har læst." - Tom Hanks"John Williams’ Stoner er mere sjælden end en god bog - det er en perfekt bog. Så velskrevet og smuk, så dybt rørende." - The New York Times Book Review"Et mesterligt portræt af en virkelig dedikeret mand." - The New Yorker
"Kreativitet" er et praktisk og filosofisk kursus for kunstnere og andre, der ønsker at udforske og genvinde deres kreativitet og selvtillid."Kreativitet" er en brugsbog om personlig udvikling, der med fordel kan læses og bruges af alle, som interesserer sig for at leve et kreativt liv. Bogen henvender sig til den kunstner, som vi alle har i os, hvad enten kreativiteten er gået i stå eller aldrig rigtigt er kommet til udtryk."Kreativitet" er opbygget som et tolvugers kursus. Læseren indgår en kontrakt med sig selv, og nogle elementære opgaver tjener som disciplin i kurset: Morgensiderne, som skal skrives hver dag, og den oplevelse, som man hver uge skal forkæle sin indre kunstner med. Som kurset skrider frem, lærer man at overvinde de blokeringer og kunstigt skabte begrænsninger, der holder ens iboende kunstner i dvale."Kreativitet" indeholder effektive og underholdende øvelser. Følger man dem, lærer man at stimulere sine kreative, intuitive og kunstneriske sider og er godt på vej igennem et stykke givende terapeutisk arbejde, der igen – eller for første gang – kan få ens kreative energi og livsglæde til at flyde."Gør-det-selv-bog. Om at finde det kreative potentiale i sig selv og lære at tackle de djævelens advokater, der ikke tror på den slags." – Weekendavisenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen amerikanske forfatter Julia Cameron (f. 1948) udfolder sig inden for en bred vifte af discipliner – ved siden af virket som forfatter er hun både journalist, filmskaber, komponist, kunstner og underviser. Julia Cameron har udgivet et væld af både prosa, essays og fagbøger og har lavet tre film sammen med sin første mand, Martin Scorsese.
En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålene: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på? Hvad gør du, når fremtiden forsvinder og efterlader en følelse af evig nutid? Hvad betyder det at få et barn og passe på et nyt liv, når ens eget liv falmer? Paul Kalanithi er 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han får konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag er han en læge, der behandler de syge og døende, den næste er han en patient, der kæmper for sit liv. Kalanithi døde i marts 2015. Hans hustru har skrevet bogens efterskrift.
Anna er glad og tilfreds i Atlanta, hvor hun ser frem til at starte på sit sidste år på high school. Hun har en trofast bedste veninde, et godt fritidsjob i en biograf og et crush på en fyr, der netop er begyndt at vise interesse for hende. Anna bliver derfor ikke begejstret, da hendes far beslutter sig for at sende hende på kostskole i Paris. Selv om Anna ikke kan fransk, møder hun hurtigt en ny gruppe venner, og ikke mindst den søde og charmerende Étienne St. Clair. Desværre er han allerede taget – og det er Anna vel egentlig også? Men i lysets by kan alting ske.ANNA OG DET FRANSKE KYS er fyldt med vidunderlig humor og atmosfære, smukke venskaber og karakterer fulde af personlighed. "ANNA OG DET FRANSKE KYS er en fantastisk bog." – Rainbow Rowell, forfatter til bestsellerne ELEANOR & PARK og FANGIRL"Supersjov og klog og en af de mest oprigtige romantiske historier, jeg nogensinde har læst." – John Green, forfatter til bestsellerne EN FLÆNGE I HIMLEN og GÅDEN OM ALASKA
Folket i træerne er Hanya Yanagiharas første roman, som hun skrev inden sin internationale kæmpesucces Et lille liv. Året er 1950, og en ung læge ved navn Norton Perina er ved at forberede sig til en ekspedition til en fjern ø i Mikronesien, Ivu’iyu, på jagt efter en sagnomspunden, forsvundet stamme. Sammen med antropologen Paul Tallent drager han af sted og lykkes med sin mission; han finder ikke bare stammen, men også en anden gruppe mennesker som bor i skoven og virker til at opnå meget høje levealdre. Perina mistænker at kilden til hvad der næsten ligner evigt liv er kødet fra en bestemt skildpaddeart, og han er ude af stand til at modstå den fristelse det er at slå en ihjel og smugle en smule af kødet med tilbage til USA. Han er i stand til videnskabeligt at bevise sin tese, hvilket gør ham berømt verden over, men han opdager snart at prisen for opdagelsen er høj og frygtelig. Folket i træerne er baseret på den virkelige historie om nobelpristager Dr. Daniel Carleton Gajdusek og er en tindrende mørk, modig fortælling om magt, magtmisbrug og menneskeligt begær i alle dets former.
En sen nattetime i en stille forstad til Minneapolis bryder ukendte gerningsmænd ind i Luke Ellis’ families hus, slår hans forældre ihjel og laster drengen ind i en sort varevogn. Hele operationen tager mindre end to minutter. Luke vågner på Anstalten, i et værelse som ligner hans eget, blot er rummet uden vinduer. Og når han åbner sin dør, er der andre døre; døre til værelser med andre børn som ham, børn med særlige evner inden for telekinese og telepati, som også er endt på Anstalten på samme måde som Luke. Kalisha, Nick, George, Iris, den tiårige Avery Dixon og Luke, alle befinder de sig i Forhuset. Andre er flyttet til Baghuset, der ifølge Kalisha er som en stor insektfælde: ”Børnene tjekker ind, men de tjekker aldrig ud.” Anstaltens tilsynsførende, Mrs. Sigsby, og resten af personalet har kun ét for øje, nemlig skruppelløst at udvinde børnenes særlige evner. Hvis børnene samarbejder, giver personalet dem mønter til Anstaltens salgsautomater, og hvis de modsætter sig, er straffen brutal. Flere og flere børn forsvinder til Baghuset, og imens bliver Luke mere og mere desperat for at slippe ud og hente hjælp. Men ingen er nogensinde undsluppet Anstalten. Kom med til Anstalten, et sted hvor det gode ikke nødvendigvis besejrer ondskaben.
Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkeligt og uopretteligt i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. Chris indvier manden Sylvère i sin voldsomme betagelse, og idéen om en slags kunstprojekt med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick. Chris er i sin erotiske besættelse kreativt forløst som aldrig før, men pludselig befinder hun sig i spidsen af et altopslugende trekantsdrama, der udfordrer og truer hele hendes livsforståelse. I LOVE DICK er en afsindig vittig, selvironisk og tåkrummende roman om desperat forelskelse og en radikal og yderst konkret kunstnerisk afsøgning af størrelser som begær og patriarkat. ”Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder i det 20. århundrede.” The Guardian
Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive. Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne ... LONE STAR er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel. Mathilde Walter Clark (f. 1970) er kandidat i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med romanen Thorsten Madsens Ego. Hun har siden udgivet to samlinger af fortællinger, Tingenes uorden (2005) og Grumme historier (2011), samt Don Juan-romanen Priapus (2010). Mathilde Walter Clark har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat.
"Barndommens gade i Brooklyn" kan man kalde klassikeren fra 1943 Der vokser et træ i Brooklyn, der nu nyoversættes. Nogle bøger bliver bedre og bedre med årene. Den amerikanske klassiker DER VOKSER ET TRÆ I BROOKLYN er en af dem. Romanen, der er baseret på forfatteren Betty Smiths egen historie, handler om pigen Francies hårde opvækst i Brooklyn, om mod og kærlighed og kampen for et godt liv. Om en barndom fuld af fortvivlelse og håb, kærlighed og knuste drømme - modgang og triumf – og spandevis af X-faktor. Gennem atten år – frem til 1918 – følger vi den fattige familie Nolan i Brooklyns Williamsburg, New York. Hovedpersonen er den unge, standhaftige Francie. Francie er andengenerations-amerikaner. Hendes far; Johnny Nolan, er af irsk afstamning, mens hendes mors er østrigsk. Kvarteret hun vokser op i er i det hele i taget befolket af en skøn blanding af ludfattige immigranter fra de to store immigrationsbølger; irerne og tyskerne fra midten af 1800-tallet og de østeuropæiske jøder og italienerne, som fulgte efter. Francie er omgivet af et menageri af dydige (samt en del frivole) - kvinder og stoute (og drikfældige) mænd. Mennesker, som trods fattigdom er stolte og som nægter at lade sig kue. Francie, broren Neely og moren Katie kæmper en daglig kamp for at tjene penge nok til mad og husleje – men de vil mere end blot at overleve. De vil lykkes. Der vokser et træ i Brooklyn er simpelthen en af forrige århundredes smukkeste opvækstromaner. I fortællingen om den streetwise Francie Nolan og hendes arbejderklassefamilie, portrætteres et håbets og drømmenes New York – med observant humor og ægte følt smerte.
Femtenårige Belly har tilbragt hver eneste sommer i Cousins Beach sammen med sin mor og storebror og Fisher-familien: hendes mors bedste veninde, Susannah, og hendes to sønner, Conrad og Jeremiah – og hun elsker det! Også selvom hun som den yngste og eneste pige altid har været lidt udenfor ...Men i år skal det være anderledes! Belly håber, at det bliver den her sommer, at Conrad ser, at hun ikke længere er en lille pige. Belly opdager dog, at hun ikke er den eneste, som har forandret sig. Der er noget skævt ved Conrad og en undertone i Fisher-familien, hvor alt måske ikke længere er, som det skal være.Det bliver en sommer med store følelser, en sommer, hvor nye sandheder skygger for solen, og den sommer, hvor Belly fylder seksten – sommeren, da alting ændrede sig.For Belly er efterår, vinter og forår blot sæsoner, der skal overstås. For efter dem kommer sommer, og sommer indebærer alt det, hun elsker mest: aftensvømning i poolen, lange strandture – og selvfølgelig Fisher-drengene. Så længe hun kan huske, har hun været forelsket i Conrad. Og en skønne sommer ser det ud til, at han også har følelser for hende – men hvad så med Jeremiah?Som somrene kommer og går, må Belly vælge imellem to brødre, der elsker hende ... og ét hjerte vil uundgåeligt blive knust.Jenny Han er forfatter til en række populære YA-romaner, der har ligget på bestsellerlisterne længe, heriblandt serien om Lara Jean, som er blevet filmatiseret på Netflix. Hun debuterede som forfatter med den første roman i Sommer-serien, "Den sommer alting ændrede sig", i 2009. Jenny Han bor i Brooklyn, New York.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.