Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En autofiktiv fortælling om ikke at passe ind i samfundets prædefinerede kasser, men alligevel med et stærkt ønske om at finde sin plads. Om hvordan verden omkring en kan skrumpe ind til lejligheden, altanen, bøgerne, kroppen, katten, kæresten. Men også åbne sig i små alternative verdner. Jeget fortabes i detaljer, bøger, blomster, planter, kryb, en edderkop i opgangen, vildkattene i gården, en euforisk samling af sømus, samtaler med de afdøde, og gør dermed eksistensen mulig. En smuk, rørende og omsorgsfuld fortælling om at leve med angst og depression – og muligvis ADHD. "Det er en fysisk hændelse i min krop, når solen går ned. Som passerer den gennem min krop som et stort rødt æble, tager al glæde med sig og forsvinder ned i jorden under mig.”
Irena er eneste tilbageværende beboer i ejendommen, alle andre er flygtet på grund af krigen og hun påtager sig at se efter de tomme lejligheder. Hun lægger små sedler med beskeder om, hvad hun har ordnet og lånt: "Kære Oleksandr og Kateryna. Jeg skal nok tage mig af hunden. Den stod og peb. Det var synd for den. Jeg ved jo heller ikke, hvornår I er tilbage. Jeg har smidt liljerne ud ..." Ved slutningen af en vinters roman er beretningen om krig set fra et stilfærdigt stædigt menneskes vindue. Skrevet af Carsten Müller Nielsen, bl.a. kendt for den DR-prisvindende og lige så smukke roman de døde fylder dagene med en smag af mønter.
Lily får en sky som kæledyr og passer godt på den. Men en dag er skyen vokset så meget, at den er blevet for stor til Lilys værelse.En fantasifuld og rørende fortælling om at have ansvar for et levende væsen.Lily køber en lille sky som kæledyr og gør alt, hvad hun kan, for at passe den. Hun giver sin sky et navn – Milo – og hun vander den og går tur med den. Men Milo vokser og vokser, og til sidst kan Lily ikke have ham indenfor længere.Hvad skal hun dog gøre?En særdeles charmerende og rørende fortælling om at have ansvar og drage omsorg for et levende væsen og at evne at sætte dét fri, man elsker. Bogen kan læses som en fantasifuld og kærlig fortælling i sin egen ret, men kan også kaste snakke af sig om at have ansvar for et kæledyr. Billedsiden er en æstetisk fornøjelse og fuld af flotte detaljer i afdæmpede farver.Lektørudtalelsen
Sjette bog på dansk af multi-prisvindende Donal Ryan er en tumultarisk samtidsfortælling om en håndfuld stærke kvinder i en irsk landsby – hvor alle kender alle – nogle af dem tilbageholdende og stille, andre med et ordforråd så sprængfyldt af bandeord, at man bliver aldeles stakåndet. The Washington Post skriver om romanen:”Et lille irsk mirakel … der er indlejret så meget visdom på disse sider – om at leve og om at skrive … Ryan har sin helt egen følelsesmæssige spændvidde og særlige måde at fange storheden i det, der kunne ligne små liv, men ikke er det.”Har du ikke allerede læst resten af Donal Ryans forfatterskab, er det hermed anbefalet! Og hvis du har, vil du efterhånden begynde at genkende flere af de meget menneskelige indbyggere i County Tipperary, Irland; alle bøgerne rummer selvstændige historier, mens personernes liv overlapper hinanden, som de nu gør, når man bor i mindre bysamfund.
Otilla er flygtet og løber nu dødtræt igennem sneen. I en øde lysning ligger et tilsyneladende forladt hus, måske hendes redning. Hun bliver budt indenfor af en meget beleven og høflig vært – et kranie. Imidlertid er kraniet også bange og på flugt hver eneste nat … Kan modige Otilla redde dem begge?Jon Klassen er kendt for sin karakteristiske skæve humor og uforlignelige evne til at tegne udtryksfulde øjne. I Kraniet tager han en drejning mod det spøgelsesagtige, gennemsyret af skygger og subtilt vid og skabt som et finkalibreret monokromatisk kunstværk. Alt sammen fordi Klassen huskede et tyrolsk folkeeventyr forkert. Eller rettere – på sin helt egen rigtige måde.
Nogle mennesker dør og forsvinder, mens andre dør og bliver ved med at sprælle i hukommelsen. Bogens 17 personer spræller. De har det med at poppe op i forfatterens erindring enten i en drøm eller ved en sammenlignelig oplevelse. Fortrolige samtaler, hemmeligheder og tabuer samt de helt unikke oplevelser, man som omsorgsgiver bliver beriget med, er noget af det, der giver sådan et arbejde værdi. Teksterne giver anledning til refleksion over begreber som fx respekt, selvbestemmelse, tavshedspligt og det at være i stand til at bruge sin personlighed og professionalisme. Der er etiske og moralske dilemmaer, og der er anledning til gode diskussioner om, hvad omsorg og nærvær også er. Man får 17 korte, rørende tekster og et vindue ind i en sidste del af levede liv; kik ind der, hvor selv de nærmeste pårørende sjældent får lov at se med. Uddrag af bogen ”Du har da tid til en kop kaffe sammen med mig, ik’?” var fru Lorenz’ standardspørgsmål. Vi vidste, at når vi havde udført dagens plejeopgave omkring hr. Lorentz, så var der dækket op til kaffe; det var en del af en indforstået aftale. Vi kaldte det omsorg for den pårørende. Så kom det! En dag, hvor der tillige var sat et fad med wienerbrød på bordet, sagde fru Lorentz det, som jeg ikke kan glemme: ”Jeg hader ham!” sagde hun. ”Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader den mand.” Det skulle bare fortælles, alt det, der lå og trykkede igennem så mange år. Om forfatteren Ellen Johanne Larsen blev som ung uddannet sygeplejerske og tog senere en læreruddannelse. Hun har gennem 17 år undervist på en SOSU-skole, hvor omsorg er et vigtigt emne. Med en god fantasi, evne til indlevelse og til at se det skæve i enhver situation gør Ellen sine tekster lidt sjovere.
Ledelse i demensomsorgen kræver engagement og stor viden om livet med demens og de vanskeligheder, der følger for personen og de nærmeste. Flere borgere med demens har samtidige somatiske og psykiske lidelser, og det medfører en række sociale tab, i takt med at sygdommen skrider frem. Det stiller store følelsesmæssige og faglige krav til de medarbejdere, som skal udføre kerneopgaven, og der er derfor behov for tæt støtte og vejledning fra lederen. På samme tid er demensomsorgen svært udfordret af rekrutteringsvanskeligheder i forhold til både antal medarbejdere og tilstrækkelige faglige kompetencer, lavstatusimage, en hårdt presset økonomi og søjleopdelte samarbejdsflader. Ledelsen har ansvar for kvalitet og udvikling af kerneopgaven, mens de komplicerede forhold, den skal foregå under, er bagtæppet. Det arbejde indeholder flere gordiske knuder, hvor også den administrative drift fylder stadig mere. Ledelse i demensomsorgen - Refleksioner over ledelse af kerneopgaven gennemgår hele forløbet, fra der er lavet nationale strategier, retningslinjer og anbefalinger, til de udmønter sig i regionale og kommunale styringsdokumenter, og til de oversættes til faglige løsninger og valg af tilgange og metoder i den behandling og omsorg, der ydes for borgere med demens. Bogen inviterer gennem aktuelle cases til refleksion over håndteringer af vanskelige problemstillinger i praksis. Ledelse i demensomsorgen - Refleksioner over ledelse af kerneopgaven giver indblik i, hvordan lederen skal balancere mellem på den ene side at kunne påvirke og skabe retning, løsninger og værdi og på den anden side at kunne imødekomme krav og forventninger fra politikere, forvaltning, faglige organisationer, civilsamfund, tilsyn og pårørende. I det spændingsfelt skal lederen sammen med medarbejdere skabe et udviklende arbejds- og læringsmiljø, hvor medarbejderne kan sikre et trygt og værdigt liv for personer med demens.
Dyredrama til de små, der altid ender godtAnna med den røde hue elsker dyr - og hun er altid parat, når et dyr kommer i vanskeligheder og skal reddes!En billedbog til de små om små dyr - med fakta om frøen sidst i bogen.Anna redder en frøAnna med den røde hue elsker at sidde ved det store vindue og kigge ud i haven. Og hun elsker dyr. Ude i haven sidder der en frø nede i den sorte spand. Den kan ikke komme op. Anna må redde den.Skøn lille dyreelsker-historie om Anna, der redder humlebien ud af stuen på en varm sommerdag. Dejlig varm og finurlig streg som vi kender det fra Rasmus Bregnhøi. Anbefales indkøbt til alle billedbogskrybberne.Lektørudtalelsen fra ANNA REDDER EN HUMLEBITitler i serien DER SKER NOGET MED ET DYRAnna redder en frøAnna redder en gråspurvAnna redder en humlebiAnna redder en natsværmer
Dyredrama til de små, der altid ender godtAnna med den røde hue elsker dyr - og hun er altid parat, når et dyr kommer i vanskeligheder og skal reddes!En billedbog til de små om små dyr - med fakta om natsværmeren sidst i bogen.Anna redder en natsværmerAnna med den røde hue elsker at sidde ved det store vindue og kigge ud i haven. Og hun elsker dyr. Det rasler inde i lampen. En natsværmer kan ikke komme ud. Bare den ikke kommer for tæt på lyspæren. Anna må redde den.Skøn lille dyreelsker-historie om Anna, der redder humlebien ud af stuen på en varm sommerdag. Dejlig varm og finurlig streg som vi kender det fra Rasmus Bregnhøi. Anbefales indkøbt til alle billedbogskrybberne.Lektørudtalelsen fra ANNA REDDER EN HUMLEBITitler i serien DER SKER NOGET MED ET DYRAnna redder en natsværmerAnna redder en humlebiAnna redder en frøAnna redder en gråspurv
Bente Holm Viuf bygger sin bog på mange års egne akademiske studier samt praktisk erfaring samlet gennem hendes arbejde som sogne-, sygehus- og beredskabspræst. Bogen er en udvidet udgave af talrige oplæg og foredrag holdt for forskellige grupper af sygehuspersonale, plejehjemspersonale, andre kommunalt ansatte, studerende og præster. Den er blevet efterspurgt af sundhedspersonale, der har ønsket en let at gå til ‘hands-on’ bog, og forhåbentlig vil den også kunne fungere som en ‘hearts-on’ vejledning.Der er aldrig nogen færdige løsninger på den svære samtale, ingen genveje, ingen fiduser, da hvert enkelt møde og hvert enkelt menneske kommer med hver sit udgangspunkt for samtalen. Denne lille håndbog er derfor ikke en løsningsbog, men en brugsbog og et forsøg på at beskrive, hvad man skal være særligt opmærksom på og medtænke i sit praktiske virke som fagperson. Den handler lige så meget om, hvad man ikke skal gøre, som hvad man kan gøre.
Hvad er om-sorg? Hvem har brug for et drop? Og hvordan bliver man syge-plejerske? Alt det får du svar på her i bogen. Du får også svar på, om syge-plejersker kan arbejde i andre lande, og hvorfor de ikke måtte gifte sig i gamle dage. Og du finder måske ud af, om det er noget for dig at blive syge-plejerske.
Stjernekonstellationerne står ikke godt for præsten Sidsel for øjeblikket. Hun er desuden ramt af omsorgstræthed.Hun er gået gennem porten til helvede – eller var det Bogfinkevej? – hvorfra intet menneske vender tilbage. Hendes liv roterer om svigt med svigt på. Drysset med et krydderi af eksistentiel ensomhed. Hun har fået fælleskabsforstoppelse. Vælger hun at lade sig opsluge af bitterheden og mørkeT?Lunten er blevet så uendelig kort. Hvor går en midaldrende kvinde hen med sin vrede? Efter en trist skilsmisse? Når hendes egen mor er blevet dement og behandler Sidsel som et barn? Og når Sidsels sanser svigter hende, og hun pludselig ser ting og døde mennesker, der ikke burde være der. Hvad gør man så? Går til øjenlæge? Samtidig med at hun som præst skal være den lyttende, den rummelige, den altomfavnende. Så flink, så flink. Vil hun affinde sig med det? Gu vil hun ej.
Ny grafisk, ekspressiv og charmerende farvebombe af Chris Haughton, der kan få selv sort-hvide pingviner på Antarktis til at fremstå som de nepalesiske fair trade billedtæpper, han også er involveret i. Og så er netop denne bog en hyldest til verdens vigtigste: MOR. Haughton har altid en epigraf i sine billedbøger, i denne er det et arabisk ordsprog: ”Himlen ligger for fødderne af mødre”.Læs også de andre kloge, farverige billedbøger af Chris Haughton:Ssh! Vi har en plan (2014): ”'Krig og fred' kogt ned til en 42 siders billedbog. Og det lykkes” – Bogbotten Lidt væk! (2015): "En lille perle" – Bogbotten Godnat allesammen (2016): "smuk og indtagende ... sætter ord – og billeder – på den naturlige proces, det er at dagen rinder ud og vi alle må gå til ro" – SjovForBørn Åh nej, Herman (2017): "en herlig billedbog med fine, klare hunde, katte og kager" – Bogbotten Du ka' godt (2019): "brillerer i form af det grafiske håndværk" – Dansk BiblioteksCenter Måske … (2019): "Supersjov for børn, fordi de har en viden, som de små aber ikke har" – Litteratursiden.dk
Denne bog er til dig, som har en pårørende med Alzheimer Demens eller til dig som vil kunne føle omsorg for dem som er ramt, at denne forfærdelige sygdom.Den giver dig indblik i liv og død, min spiritualitet, mine syn og mine fortolkninger vil give dig oplevelser og muligheder for at forstå og tro på, at alt det du ikke kan se og alt det du ikke tør tro på, pludselig bliver virkelighed.Du finder svar og gode råd om f.eks. fremtidsfuldmagt m.m.Her hvor kærlighed, respekt og nærhed er den eneste medicin som hjælper, den medicin den Alzheimer Demente får, dulmer deres afmagt og gør dem roligere, men kærlighed og omsorg er og bliver det bedste også for dem.Min far er for mig det største bevis for, at han turde give slip på livet, fordi han var bevidst om, at hans mor ville hente ham og vise ham vejen hjem.Dette er min sandhed, min tro, min overbevisning og mine muligheder med Universet for at kunne hjælpe mine kære.At huske at vi gennem vores dna er en del af hinanden, at livet er som en rose, ja, den har torne, men den er smuk og velduftende.At livet er en gave, en oplevelse som bør leves og ikke overleves.God læselyst.
Autofiktiv roman om hovedpersonens børne- og ungdomsliv efter faderens død og moderens ændrede psyke.Romanen foregår i tresserne med det begyndende generationsoprør fra USA. Hun vælger ikke at flytte med moren og lillesøsteren til København, da hun lige er startet som pigelærling i et mandsdomineret håndværkerfag.Mester og svendene hjælper hende, på hver deres måde, med at finde nye livsværdier.Hun kæmper mod sorgen over faderens død samt ensomhed og omsorg fra andre mennesker, på sin egen måde. ”Mor har igen prøvet at begå selvmord. Jeg er led ved mig selv, i to dage har jeg løjet og pyntet på sandheden overfor fars familie.Hvorfor ikke fortælle, hvor forfærdelige disse 8 år havde været.Om lussingerne, sulten, truslerne, ensomheden, altid at blive svigtet og det værste, ikke at blive set.” Men hun oplever også den første forelskelse og troen på venskaber og andre mennesker.
Ida og løverne handler primært om mennesker. Mennesker i den sidste del af livet, deres pårørende og dem, som er ansat til at hjælpe dem. Bogen indeholder 16 noveller om det liv, der leves på plejehjemmet, og det man ikke lige ser. Bogen tematiserer nogle af de dilemmaer, der kan opstå i en kompleks hverdag med faglighed, travlhed og retningslinjer på den ene side - og borgere, der har behov for tid og omsorg i det bedst muligt levede hverdagsliv på den anden side. Vi ser ind i samspillet og relationerne og ser også, hvor det kan gå galt og ende i svigt og forråelse. Lige som i hverdagen på plejehjemmet, vil der i bogen også være rørende beskrivelser af situationer med både smil, omsorg og nærvær. Hver enkelt fortælling kan læses enkeltvis og er meget forskellig både i længde og form. Handling og karakterer er inspireret af forfatterens eget virke som social og sundhedsassistent. Ida og løverne er vedkommende for alle, der ønsker et kig ind bag facaden på plejehjemmet, personalet, beboeren eller de pårørende. Men i særdeleshed er den relevant for studerende/elever eller allerede ansatte i pleje- og omsorgsfagene, som kan bruge fortællingerne til case-arbejde og faglig refleksion.
Da August mister begge sine forældre i en bilulykke, havnerhan hos farens onkel, som bare kaldes Piraten.En dag bliver Piraten syg, og alt ser sort ud. August ogPiraten begiver sig ud på en farefuld færd over Atlanten med et eneste mål: Atfå gjort Piraten rask igen.
De kommunale sportsbaner, Belfast, Nordirland: En håndfuld mennesker har meldt sig til et løbeprogram, der over ni uger skal bringe dem fra sofaen og frem til fem kilometers uafbrudt løb. De kender ikke hinanden i forvejen og har meget forskellige grunde til at snøre kondiskoene. Nogen løber tilsyneladende fra noget, andre mod noget. Det lange løb er en lille perle af en kort, præcis roman, en fortælling om at række ud over sig selv og måske vinde øjeblikke så gyldne som efterårsblade, uanset ens sluttid.Af David Park er på dansk tillige udkommet de anmelderroste romaner Sandhedskommissæren, Hun som sluger solen, Poeternes hustruer og Under fremmed himmel. Han skriver intenst om mellemmenneskelige bånd, brudte og sommetider bundne, sine steder under den nordirske vinkel (fx Sandhedskommissæren), altid med et stærkt almenmenneskeligt perspektiv.
”Hvordan sorg og vrede bliver til forløsning, er et af Lilja Scherfigs specialer” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”En utrolig historie, som tager fat i nogle stærke tematikker og kommer fuldstændig i mål med dem” * * * * * * deungesord.dk”På samme tid afsindig smuk og skræmmende, på én gang knugende og forløsende … En smuk og poetisk bog om børnesoldater. Det lyder som en umulighed, men det modbeviser denne lille perle af en fortælling”Dansk BiblioteksCenterSmå hvide kister.Blodige grønne bluser.Maria væver en brutal plan.Sammy mangler et øre og fortjener at dø.Alting væver sig ind i hinanden, fletter sig sammen i dette moderne eventyr om at komme videre og lukke andre ind.Skrevet af Lilja Scherfig, kendt for at tage store temaer op i bl.a. Rævefælden, Farfar, Dybt vand (ill. Otto Dickmeiss), Hello Ketty, Verdens bedste team (ill. Lea Hebsgaard Andersen) og senest Min hale (ill. Signe Kjær). Billedsiden er skabt af illustrator og udstillingsdesigner Toril Bækmark.
”En hjerterivende smuk historie om søskendejalousi, kærlighed og om, hvordan man kan finde sin egen plads udenfor skyggerne” Litteratursiden.dk”Tematiserer barndommens stærke relationer og længslen efter forståelse og fortrolighed” Weekendavisen”Bliv ved lille nattergal! Bliv ved!” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ PolitikenFlora og Pop er søstre, de elsker hinanden, men Flora er opslugt af sit dyrehospital og Pop er jaloux. Samtidig er Pop måske den, der bedst forstår sin søster og hendes sorg over, at verden ikke er, som den burde være. En poetisk allealdres-historie om forskellighed, accept og engagement.Fascineret af historien om, ja ikke Florence Nightingale, men Florences søster Parthenope (Pop), har Mette Hegnhøj researchet og skrevet historien om at være den, der både står i skyggen og rummer skygger, men som samtidig rummer et kreativt potentiale og finder en eksistens i sin egen ret. Sart og præcist sat i streg af Anna Jacobina Jacobsen.
En mor, der var psykisk syg, som ikke var i stand til at yde omsorg og beskyttelse. En far, der var alkoholiker, voldelig og seksuelt krænkende. Det er nogle af vilkårene i Susans opvækst. Det er også de vilkår, der gør, at hun hele livet på alle måder søger efter omsorg og tryghed fra andre. At hun bare 12 år gammel begynder at skade sig selv og 14 år gammel kommer i familiepleje. Det er en fortælling om, hvordan hun bliver reddet fra at dø af en overdosis, fordi hun som voksen møder Mette, der ser hende og formår at samle hende op. Men også en fortælling om hendes kamp for sine børn samt en evindelig kamp for at holde sig selv oven vande og troen på at finde det gode liv. Uddrag af bogen De forbudte følelser trådte nu ud i lys lue og den lille pige, der boede inde i mig, som higede så meget efter omsorg, trådte nådesløst og krævende frem, og jeg var ikke i stand til at undertrykke hendes behov. Jeg fik en voldsom trang til, at Mette skulle passe på mig, men jeg kæmpede imod det bedste jeg kunne, for det var jo helt uhørt, at jeg fik et barns behov for omsorg, når jeg var voksen og selv mor til to. De selvdestruktive tanker, som ellers havde været væk i mange år, bankede også på igen. Jeg gik til lægen igen og fik beroligende piller og noget at sove på. Om forfatteren Susan Julskov er født 1973 i Svendborg. Uddannet pædagogmedhjælper. Har blandt andet arbejdet som dagplejemor og senest i 2007 som biblioteksmedhjælper. Siden 2009 har hun været førtidspensionist på grund af angst, depression og PTSD som følge af en hård opvækst.
Neonskilte blinker. En pige rejser rundt og optræder på gågader med sit helt særlige talent. Noget drypper ned ad væggen. En dreng er god til at skjule sig. Emojis danser ensomme rundt. Nogle mennesker er generøse. Andre ikke.Forestillingen er en på én gang betagende og foruroligende, illustreret fortælling for større børn og for unge, skabt af Zakiya Ajmi og Kathrina Skarðsá, begge uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur
Den distingverede Hr. Løve skal i biffen, men der er god tid. Hr. Løve falder i søvn. Og så er der pludselig ikke god tid. Han må spæne af sted for at nå at møde Hr. Fisk uden for biografen til tiden. Åh, der er ikke noget så irriterende som folk, der går og hygger sig, når man har travlt.Det kan afsløres, at Hr. Løve når sin aftale og lander mageligt i biografsædet. På bogens fold-ud sider kan læsere følge med i filmen, som Hr. Løve desværre ikke får så meget med af. Og på vej hjem må Hr. Løve og Hr. Fisk konstatere - at der ikke er noget så irriterende som folk, der har travlt, når man lige går og hygger sig!Komisk, kløgtig, kunstnerisk moderne fabel.Læs også Hr. Løve og æbletyven, som Statens Kunstfond i 2016 med ordene "et helstøbt og originalt værk" kårede som en af årets fem bedste bøger + Hr. Løve og ånden i kaffen (2017), hvor Hr. Løve kommer til at befri en ånd, der i taknemmelighed oversvømmer Hr. Løves hjem med alle mulige (unødvendige) materielle goder ... som ånden næppe er kommet lovligt til.
Lilly og den lådne kæmpe er en børnebog for 2 - 5-årige med tekst af Christina Laforce og smukke tegninger af japanske Saëko.Lilly er et lille spøgelse, der driller og laver narrestreger med andre børn og spøger rundt, men det er ikke altid lige sjovt at være et spøgelse, fordi alle går lige igennem hende. En dag finder Lilly en stor lodden kæmpe i haven, og så sker der ting og sager, der ændrer Lillys tilværelse.Stikord: Børnebog, spøgelse, ensomhed, omsorg, fællesskab.
Et kort øjeblik i et andet menneskes liv. Et øjeblik er interessant af flere årsager. Fordi det kangøre, at selve livet tager en afgørende drejning. Fordi det både kan fortælle rigtig meget eller uendeligt lidt om et andet menneske. Fordi vi alle bør blive bedre til at forstå, rumme og acceptere, selvom vi ikke kender til det afgørende øjeblik i et andet menneskes liv. Det kan tage et helt liv, men forhåbentlig mindre, at forstå. For at forstå må vi finde vores nysgerrighed og at være klog i hjertet. Gennem indblik finder vi indsigt. Dernæst udsyn. Dette er en bog fuld af håb.
Alle synes altid, at det er Robinhunds skyld, når noget går galt i børnehaven. Men det er ikke rigtigt. Det var ikke ham, som spildte mælken. Det skete bare.
Gregers og mormor er på biblioteket. På vejen hjem opdager han, at han har glemt Kæleklovnen.Gregers går tilbage for at hente ham. Men der står ikke noget om klovnen i bogen over glemte ting.Derfor må Gregers ned i kælderen og lede selv. Ned til Glemmestedet.
Vil du have mere nærhed og kærlighed? Så er der fire veje, som mænd kan træne, og tre veje kvinder kan træne. Der er også tre veje, man ikke skal komme ind på, fordi de leder væk fra nærhed og kærlighed.Mange mænd længes efter et liv, hvor det er ok at være i kontakt med sin maskuline identitet Der er også en del mænd, som synes, det er svært at være manden i hjemmet, fordi det er blevet kvindens domæne. Og så er der en del mænd, som synes, at der dyrkes for lidt sex i deres forhold.Mange kvinder længes efter en mand, de kan regne med, så de ikke skal stå med det hele selv. En del kvinder ville også gerne kunne respektere mænd oftere end, det er tilfældet i dag. Og så er der en del kvinder, som synes de får for lidt god sex.Hvis du kan nikke genkendende til nogle af disse behov, og du gerne vil have flere af dem opfyldt fremover, er her nogle veje, du kan gå for at blive bedre til at få det til at ske. Lærer du at få øje på disse veje og beslutter du dig for at gå dem, vil det med stor sandsynlighed give dig både mere kærlighed, trygge velfungerende rammer og dejlig sex.
Tak for alt godt Jensen”Tænk, hvis jeg var en sommerfugl, - så ku´jeg bare flyve fra dem, der står og mænger sig her, og flyve hjem.” I Tak for alt godt Jensen skildres Emmys hjertegribende historie; først det lange gode liv, der stod i skærende kontrast til hendes oplevelser, tanker og følelser de sidste 7 år, hvor hun var fast sengeliggende i en plejehjemsseng og overladt til personalets opfattelse af omsorg. Emmy accepterede sine vilkår og der faldt aldrig et ondt ord fra hendes mund. Hun ”forstod” deres travlhed, selv når det var på bekostning af hendes egne plejebehov. Som læser inviteres man ind i hendes univers, hvor hun på sin helt egen undrende facon giver et medrivende indtryk af omsorg uden indsigt og medmenneskelighed. Som læser sidder man tilbage med en følelse af, at sådan kan man ikke behandle mennesker. Bogen slutter af med indlæg om etiske holdninger og om måden at udvise indlevelse på, i mødet med det andet menneske, under hverdagens praktiske omsorg.Tak for alt godt Jensen er skønlitterær knækprosa, når det er smukkest. Fortællingen er baseret på det virkelige livs oplevelser, og gør opmærksom på nødvendigheden af empati i omsorg og pleje. “Det er rart, at her er nogen herinde hos mig, som har tid til at være tilstede.”Bogen henvender sig til dem, der er pårørende og til dem, der arbejder med omsorg i deres professionelle liv.
Demens - kommunikation og samarbejde henvender sig til mennesker, der lever eller arbejder med demenshandicappede. Det kan fx være elever, studerende, pårørende, læger, demenskoordinatorer, social- & sundhedshjælpere eller undervisere i kommunikation.Bogen skal være med til at forbedre demenshandicappedes livskvalitet og give redskaber til, at de bliver holdt åndeligt i live gennem hele livet. Den skal udbrede kendskabet til, hvilke kommunikationsredskaber der med fordel kan tages i anvendelse i samværet med demenshandicappede. Mange giver udtryk for, at demens må være en slem lidelse, men det værste er faktisk at blive isoleret, fordi andre ikke kan finde ud af at kommunikere med én. Denne bog er tænkt som hjælp til alle, der ønsker en god kommunikation med demenshandicappede.Der tages udgangspunkt i en psykosocial tankegang, som går ud på, at der så at sige er en mening bag galskaben. Der er altid en årsag til den demenshandicappedes udtryk. Man skal finde denne årsag for at være en virkelig hjælp. Hvis samværet og kommunikationen med demenshandicappede skal lykkes, må det ske på deres præmisser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.