Bøger om Oslo

Omverdenen betragter Tom Grip som død, men før han kan trække sig tilbage en gang for alle, skal kunsttyven udføre et sidste kup. Missionen er at stjæle et Munchværk, der længe har været forsvundet: den berømte Madonna. Maleriet holdes skjult i Oslo, og Tom er en af de meget få, der ved, hvor det er – det var nemlig ham selv, der stjal kunstværket sidste gang. Da den tidligere politibetjent Kasper Christiansen dukker op i den norske hovedstad, er Tom tvunget til at revidere sine planer. Vennens søn er forsvundet, og Madonnaen viser sig at være den eneste, der kan føre dem på rette spor.Tigerstaden er tredje bind i serien om den internationale kunsttyv Tom Grip. »Philip Birk skriver en spændende blanding af kunstkrimi og god gammeldags hårdkogt kriminalroman i højt tempo.« Dagens Nyheter »25-årige Philip Birk skriver hurtig og hårdkogt thrillerprosa af international karat.« Femina »Nervepirrende plot, svimlende tempo og spændende … i korte, effektive kapitler bygger Philip Birk historien op med cliffhangere, som gør, at man ikke kan slukke sengelampen. Man ser det allerede for sig på biograflærredet eller på skærmen og begynder at spekulere på, hvem der skal spille hovedrollen. Det er imponerende dygtigt gjort af en så ung forfatter.« Uppsala Nya Tidning Uddrag af bogen Jeg vil afklare en ting, før vi går videre. Årsagen til, at Jonathan Frost og jeg fejrede sådanne succeser som kunsttyve staves ”omhyggelig planlægning”. Et verdensberømt bytte er vanskelig at få fat i og i princippet umulig at sælge. Derfor valgte vi vores mål blandt perlerne i mellemsegmentet. Under vores fireårige samarbejde var der kun en enkelt undtagelse: Munchs Madonna. Smarte tyve jager aldrig efter mestre, og nordmanden er en kæmpe. I 2012 blev hans Skriget solgt for mere end 800 millioner svenske kroner. På det tidspunkt det højeste beløb, der nogensinde er betalt for et maleri. Den ængstelige mand på broen bærer også en legendestatus i populærkulturen. Homer Simpson har udfordret ham i bordfodbold, mens Macaulay Culkin brugte sin stilling på forsiden af kultfilmen Alene hjemme. Skriget inspirerede også den berømte ghostfacemaske fra thrilleren Scream. Kort sagt. Munch er en af de største stjerner i kunsthistorien. Om forfatterenPhilip Birk (f. 1993) bor i Lund, Sverige. Han begyndte at skrive sin serie om Tom Grip, fordi han syntes, hans venner burde læse mere i stedet for at se Netflix og spille computer.

Danmark er ramt af økonomisk krise og ungdomsarbejdsløshed.Esben er i gang med et sabbatår efter gymnasiet og er efter omveje landet i Oslo, hvor mulighederne umiddelbart ser større ud end i Danmark. Men det er udfordringerne også.Vi følger ham famle rundt i ungdomslivet, Oslo og i frustrationer over det eksisterende samfund og de værdier hans familie og venner repræsenterer.Forfatteren Claus Navntoft er født 1969. Han boede i Oslo, Norge i perioden 1988-1995 og har besøgt byen adskillige gange siden. Grand Café er hans debut.

After the author George Manus´s releases of his three books, REFLECTIONS I - II and III, the last one in late 2017, he thought it might stop there. In the meantime, after publishing a series of five books he calls WORDS FOR THE ROAD short reflections and puns, he now comes with a new twist based on the same theme - STORIES & THOUGHTS I. They are essentially a continuation of his reflections from 1990 to the present. Some are self-perceived stories and events, while others are reflections on specific topics. The smaller format contains half of the previous reflections and is well suited as travel reading. He has dedicated the book to the thoughts, as nothing can be written without thoughts being involved. Thoughts are duty-free, it is said, and the author emphasizes that it´ s a privilege we all have as human beings, that we can keep our thoughts to ourselves. No one will ever get to know what you are thinking about if you wish to keep it to yourself. The thoughts are to me like steam in a pressure cooker, he continues, especially the thoughts he has long been thinking about. They want out in one form or other and out they normally get. Pleasant reading February 2020

Boken er fortsettelsen av mine REFLEKSJONER I - II og III, men isteden for å gå videre til nummer IV, har den fått en ny tittel: "HISTORIER OG TANKER I". Den er utgitt i et mindre bokformat med halvert innhold, mens stilen er den samme. Jeg har dedikert den til tankene, ettersom intet kan skrives uten at det ligger tanker bak. Tittelen dekker derfor etter min mening innholdet. "Tanken er tollfri", heter det. Det er viktig å feste seg ved det. Det er et privilegium vi alle har som mennesker. Tankene har du for deg selv og ingen kommer noen gang til å få vite hva du tenker, hvis du ønsker å holde det for deg selv. Tankene er for meg som damp i en trykkoker. Spesielt når det gjelder tanker som jeg lenge har gått og ruget på. Ut skal de i en eller annen form og ut kommer de som regel. Men, heldigvis, det gjelder kun de som jeg ikke ønsker å holde for meg selv.

Lægen og psykiateren Gunilla er en anerkendt seksualterapeut. I kælderen under sin praksis har hun indrettet et institut, hvor særligt mænd kan få afløb for deres perversioner. Der er spankingrum, biografer, virtual reality og meget mere, og de er der alle sammen. De pædofile, voldtægtsforbryderne og de harmløse fetichister. Der er også kvinder, der vil tvinges, og kvinder, der vil slås.Men nu sidder Gunilla varetægtsfængslet for at drive bordelvirksomhed, og hendes barndomsven Eugene bliver hendes forsvarer."Ibsens røde lygte" er en næsten dokumentarisk roman om moderne mennesker og deres perversioner. Men det er først og fremmest en roman om den spirende kærlighed, der vokser frem mellem Gunilla og Eugene.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlToril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970’erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.

Hilmar Iversen er en belæst mand, han kan sin bibel og sin Marx, og han har læst Kier­kegaard og Nietz­sche. Han er kommunist, men en ensom af slagsen, og mest at alt minder han om en tragikomisk antihelt som han drager af sted til den span­ske bor­gerkrig. Nu er hans krig forbi, såret af en vild­faren kugle fra si­ne egne ligger han på republikkens hospital i Murcia og indser at dette er begyndelsen til det definitive sammenbrud."En fabelagtig roman." Stavanger Aftenblad 6 stjerner Arbeiderbladet og VGHilmar Iversens ensomhed er fortællingen om et desillusioneret menneske der i 1953 - 44 år gammel - finder sin gamle dagbog frem og ser tilbage på sine "ulykker". Hilmar Iversen er en ensom arbejdsløs akademiker der henslæber en grå tilværelse i 1930'erne som arkivar i kommunistpartiet. Indtil han bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig og oplever krigens gru og brutalitet og meningsløshed - ligesom George Orwell og Arturo Barea har skildret den spanske borgerkrig i deres bøger. Man hører om livet i skyttegravene, om støvet, tørsten og heden, som kan tage livet af de fleste - om ikke en vildfaren kugle gør det. Om den dag Nordahl Grieg kommer på besøg og læser op af sine digte og forærer Hilmar Iversen sin trøje. Om den interne splittelse mellem kommunister og anarkister, for Moskva-processerne fandt også sted i Barcelona, som Hilmar Iversen skriver i sin dagbog. Romanen starter med den scene hvor krigen er forbi for hans vedkommende, en vildfaren kugle - som stammer fra hans egne - har reddet hans liv og sendt ham først på hospitalet, dernæst hjem til Norge. Og hans dissektion af krigen er sylespids og uden bedøvelsesmidler: "I har hørt at i den krig var der ingen forskel på folk, at det var en krig for frihed. Men jeg siger jer: At være med i den krig var som at gå frivilligt i fængsel. I den krig var halvdelen af os dissidenter. De blev sendt ud i krig uden våben og udstyr. Jeg siger det lige ud. De blev likvideret af deres egne." Og bagefter sidder man tilbage med det samme indtryk som man får ved at læse Remarques Intet nyt fra Vestfronten: i en krig er alle tabere. Jan Jacob Tønseth, f. 1947, har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire, men det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse og seks stjerner af flere anmeldere, som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Stavanger Aftenblad kaldte den "en fabelagtig roman", og Aftenposten skrev: "Det som måske imponerer mest er den gennemarbejdede sprogføring, men frem for alt de virtuose taktomslag i tekstforløbet. Afslutningen er blændende og kompromisløs, et fortælleteknisk øksehug." Siden er der kommet yderligere to kritikerroste bind om Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), sådan at der nu foreligger en trilogi, der utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.Uddrag af anmeldelser:"Aldeles fremragende ... nådeløs og hudløs ... en fabelagtigt husket beretning ... som jeg ikke kan huske at have læst magen til siden Remarques berømmelige 'Intet nyt fra Vestfronten'." Carsten Clante, DR"Tønseth fortæller, med Hilmar som talerør, i et enkelt og stærkt sprog om den omskiftelige og forvirrende tid, så forventningerne til de næste to bind om Hilmar er store." Karen Just, DBC-lektør"Det er lidt af et kunststykke, ja, ordentlig kunst fra forfatterens side, at balancere den forfærdende alvor med komikken i Hilmar Iversens forknytte, pertentlige prosa ... Det er en krydret ret, Tønseth har serveret i den menneskelige elendighed, på en gang saftig og tør. Hilmar Iversen er en lille figur i et stort spil, som stadig ikke er mentalt afsluttet. Han sidder rugende i sin kælder, erkender si

"Norsk fortællekunst i mesterklassen. Vi har med et af de sjældne værker at gøre, hvor man allerede fra første side er klar over, at her er tale om noget ganske særligt." Kristeligt Dagblad »... fremragende ... Holder man af en rigtig god roman, der er lige til at gå ombord i uden at være klichétynget og gammeldags, ja, så vil jeg foreslå, at man går i bogladen efter ikke bare en, men to seje Oslo-romaner fra lige nu: Foruden Saabye Christensens Modellen også Espen Haavardsholms fiktive gravsten over den bror, han faktisk mistede, inden han virkelig blev født. Femstjernede begge to.« - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten (5 stjerner)Vinteren 1959. Krustjov har sendt hunden Laika i en bane om jorden, Elvis Presley aftjener sin værnepligt på en militærbase i Tyskland, og Fidel Castro stiger ned fra bjergene og indtager Havanna.Nils Hå er 14 år og flytter fra sin mor i København til sin far i Oslo. Sammen med sin bedste ven Zakk udspionerer han skolelærerens smukke kone når hun glemmer at trække gardinet for på badeværelset eller hun besøger de to sorte amerikanske officerer og jazzmusikere i lejligheden ovenover og udlever sin hæse sangstemme. På skøjtebanen løber Zakk og Nils efter pigerne, kusinen Elin og Gun med hestehalen og de grønne jungleøjne, og konkurrerer i hurtigløb på hvor han bliver kaldt Lille-Kurt Stille - efter det danske skøjteikon på den tids skøjter. I mormors gule palæ i Homansbyen tjener Nils lidt penge som ´vicevært´ eller som ´tjener´ når mormor og doktor Eden holder deres store fester hvor datidens kulturradikale intellektuelle, forfattere og skuespillere deltager.Mormors hus er et hus fuldt af liv og hemmeligheder. Doktor Eden, Nils´ stedmorfar, er elev af Wilhelm Reich, og mange af tidens kendte ansigter kommer for at gå i lattergasterapi hos ham. Men hvorfor blev Nils´ mor sendt til København? Og hvem er egentlig Nils´ far? Kan det være mormorens berømte digterven s. - som i en roman har skildret hans mor Karin så smukt og præcist?Efteråret 2003 sidder forfatteren og tænker tilbage på denne vinter som forandrede hans liv og hans syn på verden. Espen Haavardsholm (f. 1945) debuterede i 1966 med novellesamlingen Tidevand. Har siden udgivet hen ved 30 bøger, romaner, essays og biografier. Hans bøger er oversat til en række sprog og tre af dem er filmatiseret. I 2006 blev Haavardsholm hædret med Aschehougprisen for sit forfatterskab.Uddrag af anmeldelser:»En storslået, læseværdig roman.«- MetroXpress (5 stjerner) "En sart og særegen roman ... En roman om barndommens Kainsmærker. Om rå overlevelse. Og så selvfølgelig om kærlighed." Weekendavisen»... en dreven atmosfæreskaber og tidsbilledmaler er denne Espen med sine omrids af den kolde krig i verden udenom og sine referencer til eventyr, drømme, dannelseskultur, rockmusikkens lyd og tekster and all that jazz.« - Torben Brostrøm, Information»Espen Haavardsholm holder dommedag over sig selv og sin egen familiehistorie. Og kommer ud af det som en sejrherre ... Gennem hele bogen kommenterer Haavardsholm fortællingen fra et nutidsståsted. Det er et dristigt projekt, men han lykkes af én enkelt grund: Han kan kunsten at omskabe personlige erfaringer til almene erkendelser. Det er noget som kendetegner stor litteratur.«- VG (6 stjerner)Aschehoug-prisen 2006

I andet bind af romantrilogien om antihelten Hilmar Iversen befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Hilmar er vendt hjem fra den spanske borgerkrig med ar på krop og sjæl, og under besættelsen har han tilbragt fire år i landflygtighed i Sverige. Han er stadig medlem af det kommunistiske parti, men nages af en indre tvivl på partiet og sagen, og nogle mener også at han har tillagt sig borgerlige vaner.Jan Jakob Tønseth (f. 1947) har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire. Det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse af anmelderne som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Siden hen har Tønseth skrevet yderligere to kritikerroste bind om antihelten Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), og til sammen udgør de en trilogi som utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.I Hilmar Iversens ensomhed mødte vi præstesønnen der henslæbte en grå tilværelse i 1930´ernes Oslo indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig. I Et venskab befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Slánský, det tjekkoslovakiske kommunistpartis jødiske generalsekretær, bliver arresteret for at være trotskist, titoist, zionist og CIA-agent, og på et møde i det norske parti står Oskar, sportsjournalist i partiavisen Friheten, frem og hævder at der også er en Slánský, en trojansk hest, indenfor Norges Kommunistiske Parti. Partiet er i tilbagegang og har brug for en syndebuk. Oskar siger til Hilmar at han ville passe perfekt til at påtage sig rollen som en norsk Slánský. Vi har brug for dit offer, siger Oskar, vær den tvivler, vær den fjende. Vi har brug for en undergraver. En der bevidst og med vilje driver konspirationsvirksomhed. Så partiets tilbagegang kan forklares. Var du ikke i Spanien, Hilmar? Det var Slánský også. Og plejede du ikke omgang med trotskister og anarkister og andet pak? Hilmar indvender at i Spanien var alle i samme båd. Det kan være, siger Oskar, men det vigtige er at det kan bruges mod dig. Hilmar, du er en tvivler. Du tror ikke nok. Der kan stilles spørgsmålstegn ved din loyalitet. Og tilføjer: Du er en borgerlig dekadent. Du er drikfældig. Hvortil Hilmar protesterer og siger: Kald mig anarkist, kald mig trotskist, kald mig hvad som helst. Men kald mig ikke dekadent.En dag bliver Hilmar indkaldt til en kammeratlig samtale hvor han beskyldes for at have begået underslæb for femogfyrretyve øre af partiets kasse, og som en anden forræder bliver han smidt ud af partiet. Da han bagefter møder sin gode ven sportsjournalisten, udbryder han: Jeg er afmønstret, Oskar, jeg har hårdt brug for en pistol. Et venskab blev i 1997 kåret til bedste norske roman af NRK P2s lyttere. Uddrag af anmeldelser:»Et venskab er en av de forunderligste romaner denne læser har oplevet ... Dette er kræsen fortællekunst og en betagende bog ... Jan Jakob Tønseth spinder en magisk ring rundt om læseren ...« Terje Stemland, Aftenposten»Et pragtstykke! ... Dette er så strålende fortalt, med indsigt, forståelse og uden fordømmelse, og dog nådeløst afslørende - om en generation vildfarne idealister ...« VG 6 stjerner»Det er længe siden, man har fået en så klar forståelse af, hvad der kunne drive helt almindelige mennesker til samme grad af fanatisme og fundamentalisme, dengang ideologien ikke hed islam men verdenskommunismen.«Mogens Damgaqard, Fyens Stiftstidende

I denne roman, som består af forfatterens fodnoter til en roman, som ikke er skrevet, er Armand V. hovedperson. Midt i 1960'erne ankommer Armand og hans bedste ven, Paul Buer, til Oslo og universitetet på Blindern. De er vokset op i den samme by langs Oslofjordens vestside, men nu havner de to venner i hver deres studieverden. Armand bliver filolog, Paul meteorolog. Og med sine klare politiske holdninger og modstanden mod det europæiske samarbejde gør Armand karriere som diplomat og ambassadør i verdens metropoler. Som usvigeligt loyal ambassadør spiller Armand V. sin rolle med en vis distance, men inderst inde er han en utro tjener for sit land.”Romanen er en litteraturhistorisk begivenhed i vor tid … Hvis sproget har sjæl – og det må man antage, at det har – og kan føle lykke, så er jeg sikker på, at det norske sprog græder af glæder, hver gang Solstad skriver.”- Dagsavisen