Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Siri er ikke som de andre piger på 9. klasses årgangen. Hun går rundt for sig selv og er nærmest usynlig, ser ting og sager i folks blikke og ønsker, at hun var en hund.Da hun en dag finder en parfumeprøve i sin mors taske og dupper sig med den, føler hun sig som en fremmed, en, der vil gøre alting anderledes, en, der tager med til drengenes fodboldkamp og beslutter sig for at vente på dem ved skoven bagefter.SPØRG SIRI er en roman, om hvor langt man vil gå for at føle sig set. Samtidig er den en påmindelse om, at der altid er flere sider af en sag. Og at man er nødt til at kende dem alle for at få det fuldstændige billede.
Den aldrende præst Hans styrer fortsat familien med sin magt, selv om han er døende og placeret i en beskyttet bolig i Jylland.Hans ældste søn Johannes er mærket af barndommen, hvor vold, omsorgssvigt og det gamle testamente har ødelagt hans indre. Især hans kone Marianne betaler prisen for hans barndom.Den mellemste søn Daniel har aflært at mærke sine følelser, men får nye erfaringer, da hans søn Mikkel forelsker sig i en ung kvinde med muslimsk baggrund. Kvindens familie opdager relationen, og det får fatale konsekvenser.I den forbindelse møder familien politimanden Ole, som får en vigtig rolle, ikke mindst for Daniel.Præstens arv er en fortælling om tre generationer, forelskelser, kærlighed, løgne, social arv og skæbnetilfældigheder.Om forfatterenMalene Grau Nielsen (f. 1970) er uddannet pædagog og har i 25 år arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn på et krisecenter. Præstens arv er hendes debutroman.
Drengen Benny vokser op i et trygt og respektabelt hjem. Men i skolen virker han besat af ”hvide Becky” og har altid sit blik rettet sjofelt mod hende. Han bliver en skændsel for familien, opdrages til at undertrykke sine lyster og længsler, og som voksen bor og lever han afsondret. En dag ser han Becky, og besættelsen af hende bliver genvakt. Er hun klar til ham, eller er han langsomt ved at miste grebet om virkeligheden?Den canadisk-serbiske billedfortæller Nina Bunjevac tager udgangspunkt i den græske myte om Artemis og Siproites. Da gudinden Artemis badede nøgen, blev hun opdaget af jægeren Siproites, og straks derefter forvandlede hun ham til en kvinde. Med dette som udgangspunktberetter Bunjevac en psykologisk udforskning om et seksuelt rovdyrs vrangforestillinger.
Et videobånd i en kuvert uden afsender. En kræftsyg far, Ella burde tage hjem til. En mand, der kalder sig Marcel uden at hedde det. Månen falder fra himlen. Man må huske for at glemme. "Langstrup er en både benådet og beåndet suggestiv og strømlinet storyteller, som først og fremmest forstår at åbne op for et episk flow, som flodbølgeagtigt river læseren med sig - med hud og hår og et begær om at blive underholdt all the way. Hvilket sker i den grad … Steen Langstrup er en af vor mest talentfulde og forjættende fortællere, netop nu og på helt sin egen facon. Han forstår at spille på diverse genrers konventioner, spilleregler og sætstykker både på popkunstens overdrev og så med dagligdagens mere jordnære akvarelfarver. For så alligvel at levere det grænseoverskridende skridt, som gør hans historie vedkommende, inciterende, nytænkt og nødvendig." Bo Tao Michaëlis i Politiken. "Genistreg ... Et varmt bud på årets absolut bedste spændingsroman." Ulf Joel Jensen i Sentura. "Man snapper bogstavlig talt efter vejret, jo nærmere man kommer slutningen i Steen Langstrups 'Måne måne', hvor de mange løse ender forløses i et overraskende rystende plot, der næsten lammer én ... En gysende god psykologisk thriller." Birgit Sander i Alt for Damerne.
Anines forældre siger, at der er et sted i Helvede for den, der ikke vil gøre alt for sin familie. Men hvad, hvis man allerede er i Helvede?Alle elsker Onkel Babba, han er gavmild og god mod sine venner, han er mønsterborger og medlem af byrådet. Han har en skøn kone Margit og en dejlig datter, Leila - som Anine nogle gange passer.Så henter Onkel Babba hende og kører hende frem og tilbage i sin bil. For man hjælper sine venner, siger Anines far.Onkel Babba gør alt for sine venner. Og så må man også gerne gøre gengæld.Det er det bedste for familie, er det ikke?
Drømme kender hjertets slag – En psykologisk forståelse af senfølger efter overgreb er en bog af Lislotte Jørgensen. Det er en spirituel performancebiografi. Den er både faglitteratur og skønlitteratur. Poesi og prosa. Og ikke mindst drøm og virkelighed. Bogen henvender sig til drømmere i alle aldre. Den henvender sig også til mennesker, der er interesserede i at forstå, hvordan overgreb sætter spor i både krop og sind. DRØMME KENDER HJERTETS SLAG er en poetisk prosafortælling. Den giver et medfølende indblik i, hvordan man kan håndtere overgreb med bevidsthed og intuitiv styrke gennem en narrativ praksis.Vi følger Almas udvikling fra hendes himmelske undfangelse op gennem barndom og ungdom. I hendes søgen efter at forstå sammenhængen mellem alt liv. Omdrejningspunktet er at skabe mening i den lille personlige fortælling ved at forstå den som en del af en større kulturel fortælling.Fortællingen knytter et personligt overgreb i barndommen sammen med hele den nutidige kulturs overgreb på naturen og på de mennesker, der lever i pagt med naturen.Barndommens gordiske knuder af sammenfiltrede tråde af følelsesmæssigt kaos bliver i ungdommen systematisk redt ud, forarbejdet og brugt til at væve nye livsmønstre med fine tråde af psykologisk, spirituel og naturvidenskabelig viden sammen med både personlige oplevelser og almenmenneskelige erfaringer.Fortællingen bæres af en aldrig svigtende tro på at finde følelsesmæssig og spirituel klarhed i det kaos, der til tider eksisterer i et sind som følge af overgreb i barndommen.Vores tankemønstre er en social konstruktion. Og den delvis selvbiografiske roman er en fortælling, hvor hovedpersonens projekt er at dekonstruere den kulturelt indlærte erfaring for i stedet at lytte til sanserne, drømmenes, kroppens og poesiens sprog i labyrinter af lys.
Den første selvbiografiske fortælling af Charmaine Brown. Om den voldelige stedfar, den tavse mor, den narcissistiske far og den forstyrrede bror.Charmaine kæmper sig igennem den fysiske og psykiske terror, kommer ud i psykisk sygdom og misbrug.
Jonas Sjöströms nye roman, der er den fjerde i rækken, men som kan læses selvstændigt, er en rystende historie om et psykisk overgreb, der fandt sted i 8-årige Jons barndom. Jon, som er romanens fortæller, oplever på nærmeste hold, da alvorlig psykisk sygdom i familien pludselig vender op og ned på hele hans liv. Det kommer ganske uventet – et nært familiemedlem, Anders, går amok og raserer sine forældres hus. Jon er til stede, da et tungt askebæger bliver kastet med voldsom kraft gennem stuen og smadres. Kort efter slæber Anders alle sine ejendele ud på gårdspladsen og sætter ild til det hele. Anders har både raseret huset – og Jons barndom. Chokket sætter sig varige spor i Jon og kommer til at præge både hans ungdom og voksenliv. Det har både fordele og ulemper. Jon bliver lidt mere rå i sin tilgang til de mennesker, som er en del af hans hverdag, mindre empatisk, men samtidig bliver han også meget bedre til at passe på sig selv og dem, som han holder af.Uddrag af bogen Jon sad i haven, og ventede på farmor. Mor kom og gav ham et kram. Hun var så underligt ”sød” i dag – mor … Gad vide om det hang sammen med det mundhuggeri Jon havde været vidne til nogle nætter forinden? Mor havde nogle dage, ikke sagt andet end ”JA og NEJ,” til far. Det fik Jon til at tænke på, da far og mor var uvenner i Sverige – hos en af fars andre brødre, der havde et sommerhus dér. Jon blev ked af, at de var uvenner. Han forstod ikke hvorfor. Når man er 8 år – enebarn og hedder Jon, kan man ikke altid selv se, hvorfor man er ked af det. Og man forstår heller ikke altid, hvad de voksne tænker. Eller sig selv og hvad man måske er bange for. Om forfatteren Jonas Sjöström (f. 1976) er en dansk forfatter, der med sin debut, Livets pris, markerede sig stærkt i feltet af debutanter. Jonas behersker adskillige litterære genrer. Denne fjerde roman, Pludselig gik der ild i min barndom, er delvis selvbiografisk. Romanen er i høj grad præget af en stærk indlevelse, en uhyggelig indsigt i egen underbevidsthed og især hans evne til at lege med ord og sætninger. Romanen er et ætsende og kritisk portræt af familien, når den svigter. Romanens væsentlige budskab er, at uanset hvor sort det ser ud, må man aldrig give op, og at man ikke kan passe på andre, før man har passet på sig selv.
Et dokument og en dokumentation om mental mishandling i et parforhold.
John kæmper med sine følelser, retfærdighedssans og handlekraft, da han fratages retten til samvær med sin datter.Da John er blevet frataget muligheden for at se sin datter i seksten år vælger han at kidnappe hende.I dag træder vi mænd ind i barnekammeret og insisterer på at blive taget alvorligt. Samtidig træder vi ind i et domæne, som traditionelt er kvindens og som nemt bliver konfliktstof.Det aktualiserer spørgsmålet, om nutidens krav og muligheder stiller manden over for særlige udfordringer.
Da Maya møder Tom er hun sikker på, at det er ham hun ønsker at blive gammel med. Snart erfarer hun at Tom har to sider. En side Maya elsker og er tryg ved, og en side der får hende til føle sig forkert og uelsket. Den side af Tom der gør Maya bange og usikker, træder oftere og oftere frem og ægteskabet bliver et mareridt af psykisk og fysisk vold, hvilket Maya nægter at erkende. Først mange år efter at Maya får samlet kræfter til at forlade Tom, erkender hun at der er tale om psykisk vold. Endnu senere indser hun, at der også er fysisk vold i ægteskabet, hvilket Maya altid har nægtet. Bogen handler om de udfordringer Maya har i ægteskabet og hvordan hun samler mod til at gå sin vej, og komme videre med sit liv i en positiv retning.
Fastfrosset stille uden bevægelse lyden af ham får hende til at forsvinde griber ud i mørket med lukkede øjne i paralleller til den verden hun ikke kan være i … En bog om seksuelle overgreb, fortalt igennem flashbacks og erindringer. Om den massive fortrængning, der brister, og at måtte gennemleve overgrebene igen, på vejen og i kampen mod mere frihed i både krop og sind. Digte om smerte og overgreb, men også om vilje og håb og om at overleve en barndom med seksuelle overgreb. Uddrag af bogen Ingen holdt hende i deres arme når hun var bange skreg lydløse skrigi smerte mens hun holdt om sin ødelagte kropforsøgte at flygte fra den ingen trøstede hende når hun troede hun skulle forsvinde blive til ingenting holde op med at eksistere ingen fortalte hende at hun ville overleve at det ville holde op igen ingen trak hende ind når hun igen var på vej ud i afgrundennår han drev hende ud på kanten af livet Ingen lappede min fortabte krop sammen Ingen Ingen Ingen Om forfatteren Katrine Vissing har skrevet digte i mange år, med lange pauser indimellem. Hun begyndte at skrive igen for tre år siden efter at være blevet bevidst om de seksuelle overgreb. At udgive denne bog er en stemme ud i verden og et opgør med den hemmelighed, hun har båret rundt på det meste af sit liv.
14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb?Det er der langt fra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, er bedste venner og livsvidner, men befinder sig nu pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Derfor virker det også yderst oplagt at placere ansvaret hos den tredje mor, outsideren Ulrikke.”Dobbeltfejl” er en medrivende og foruroligende historie om, hvor langt man vil gå for at beskytte sine børn. Om smuldrende søstersind og om at handle i bedste tro, men pludselig stå ansigt til ansigt med den værst tænkelige version af sig selv. Om forfatteren:Anne Mette Kirk (1979) er tidligere journalist, kommunikationsrådgiver og vært på TV 2 News. I 2019 debuterede hun med romanen ”Knust”, som siden er fulgt op med ”Låst” (2021) og ”Blæst” (2022). Hun bor i København med sin mand og tre børn.
Det er en barsk bog, Mona Kjærulff Hansen har skrevet, om nærmest systematisk mishandling af et menneske. En mishandling, der begynder i barndommen og varer ved langt hen i livet, beskrevet, så vi andre er tæt på at kunne mærke det. Derfor er bogens titel så rammende, også hver gang den dukker op i teksten: OG INGEN TALER OM DET. For disse ting må ikke blive tabu, og da allermindst for behandlere i sundheds- og socialvæsenet. Somme tider skal vi spørge – ikke pågående, men nænsomt og med ægte interesse. For ofte er det umuligt at fortælle om overgreb af alle slags, hvis ikke man bliver spurgt. Hvordan kan man blive et helt menneske efter disse oplevelser? Og ikke mindst: Hvordan kan hendes lille datter helbredes for de frygtelige oplevelser? Det synes knap muligt. Dette er første bind i en trilogi om Monica.
DET SOM INGEN HØRTE er andet bind i trilogien om Monica.I bind et hører vi om alle de udfordringer, der følger med at vokse op i en familie, hvor kærligheden ikke har noget sprog, hvor det vilkår gør, at døren til en krænker står åben, og siden hører vi om, hvilke senfølger det har for Monicas liv, og for de valg hun træffer. I bind to følger vi Monicas rejse videre i livet, vi ser og mærker, at huntager kampen op, oplever hvordan hun tager livtag med det, som præsenterer sig på den vej, hun vælger, da det går op for hende, at hun faktisk har et valg. Monica er stærk og målrettet. Utrætteligt fortsætter hun mod et bedre hele. Og stadig byder livet hende udfordringer, stadig er der så meget, hun skal lære om sig selv.
En livsberetning om motivation, røvhuller og vanvittige rutsjeture. En livsberetning om vilde mål, drømme og kampgejst. Bogen, der ikke klager over mørket, men tænder dit lys.– Famler du i blinde, så læs med, måske finder du gnisten igen.Igennem mange år var jeg ved at udslette mig selv totalt. Overgreb og trusler tvang en tavshed ind over mig, som intet barn burde opleve. Løgne, manipulation og facader styrede mit liv, min puls og alt omkring mig. Borderline, psykisk vold og indlæggelser blev en stor del af menuen. Stoffer, kaos og identitetskrise blev mit mellemnavn, indtil jeg fik nok. Et utal af kærlige spark i røven, masser af støtte og motivation sprængte mørket itu.Nøglepersoner, boksehandsker og krøllede løsninger skulle vise sig at være vejen ud af det helvede, jeg befandt mig i. – Jeg rejste mig som Fugl Føniks og børstede asken af mig.Uddrag af bogenJoan viste mig igennem tiden, at nøglen til det hele handler om at vende det negative til det positive. Hun var en fighter, vi er en fighter. Vi bliver talerøret for mange. Vi behøver ikke en hær til at bekæmpe krige. Vi behøver ikke bekrige verden med ”øje for øje eller tand for tand”. Vi lærte bedre, intet mørke trænger igennem kærlighed, forståelse og accept. Ingen i denne verden skal negligere, underkue eller undervurdere hende igen. Sammen er vi en og samme person, vi er sammen den pæne pige, der ved rigtig og forkert, vi er pigen, der tager kjolen, de pæne sko og sminken på, men med sværdet på ryggen står vi stærkere end nogen sinde før.Om forfatteren Chenette S. Tideman er Din Motivator og ejer af hjemmesiden hjerteformere.dk. Hun er uddannet NLP- og hypnoseterapeut og er frivillig hos En Af Os og hos Kvisten. Motivation er hendes fokus og kodeordet i alt, hvad hun foretager sig. Hun taler ud fra egen livserfaring blandet med faglighed og viden.
Barndommens traumer sætter dybe spor, nogle gange dybere, end vi som mennesker selv forstår. Dette er en personlig digtsamling, der kommer omkring tabubelagte emner, som det kan være svært at tale om og bryde med.Livsfortælleren i denne bog har et barndomstraume med seksuelle krænkelser og overgreb. Dette mørke skildres og fører videre til et indblik i de senfølger, som et barndomstraume kan påføre. Digtene omhandler tabubelagte emner som depression, angst, smerte, skyld og skam. Samt den tavshed og ensomhed, mange overlevere oplever. Men det er også en digtsamling, som rummer utrolig meget håb, lys og kærlighed. Som giver et indblik i, hvor vigtigt det er at bryde med tavshedskulturen for at kunne heale sig selv som menneske. At det vigtigste er, at man som menneske er tro mod sig selv og sine egne følelser. Sætter grænser, lukker op og tør tro på, at man trods fortidens smerte fortjener at eje sit eget liv og fortjener kærligheden.
Romanen er en fiktiv og anderledes krimi og samtidig en kærlighedsroman.Bogens hovedpersoner er den kvindelige fængselsbetjent Mia Rye og kriminalbetjenten Michael Sønderholm. De mødes i en sag om en dræbt person i en togulykke. Meget tyder på at det drejer sig om et selvmord, men kriminalbetjent Michael Sønderholm har en formodning om, at det snarere drejer sig om et overlagt mord.Navne, adresser, byer og land er fiktive.
Sex, løgne, venskab og hemmeligheder.Amanda, Josefine og India er bedste veninder. De er hinandens fortrolige og deler alle livets sorger og glæder. Eller gør de? Alle tre påstår, at deres forhold er lykkelige, men bag facaden ser virkeligheden noget anderledes ud. Amanda siger, at hendes mand tilbeder hende som en prinsesse, men i virkeligheden er hun rædselsslagen for, at han ikke længere er tiltrukket af hende. Josefine joker med, at der er gået snavset vasketøj og leverpostejsmadder i hendes hverdag, men tør ikke fortælle, at hun føler sig overset og uelsket af sin mand. India påstår, at hun og kæresten er et fantastisk sted i deres liv, men afslører ikke, at hun dødkeder sig i forholdet og er besat af sin chef. Alle tre kvinder bærer på hemmeligheder fra fortiden, som påvirker deres handlinger i nutiden – og som gør, at de desperat forsøger at iscenesætte ”det perfekte liv”.
»Jeg købte engang et menneske,« siger jeg. Psykologen ler.»Det må du lige uddybe,« siger han.Han sætter sig bedre til rette.Alt det her er en kortroman om social angst, selvforsvar og mursejlere.Skønt skrevet med stor poetisk præcision kunne den angstplagede hovedpersons fortælling godt virke traurig, men med sin underliggende knastørre humor går den rent hjem, denne historie om en 80'er barndom i blokkene og en nutid med fiktive tarmproblemer, der dækker over social angst.Har man angst, kan et godt trick være at tælle langsomt og koncentreret til hundrede. Hovedpersonen i Alt det her når ikke helt til hundrede, men hun når langt. Kortromanen er et eksperiment, tænkt som hvis man taber en stak diasbilleder på gulvet og derefter tager dem op og ser dem i den rækkefølge, de nu ligger i.Zenia Johnsen romandebuterede i 2016 med den anmelderroste og ligeledes forfriskende eksperimenterende "postkort-roman" Hjerneskælv, der med stor humor og indlevelse lader læseren opleve en traumatisk hjernerystelse set indefra.
VI handler om at føle sig fremmedgjort og om længslen mod noget andet. Den handler om systemer, fællesskaber og konflikter. Den handler om hjem. I VI spiller gentagelserne både en rolle i erkendelsen gennem læsning, og den har for Marie været en maskine til at udvikle teksten gennem gentagende gennemskrivninger.Marie Trier Schleidt er født i 1996 og debuterer med denne digtsamling.
Det her er min fortælling om, hvordan jeg har udviklet mig, og hvordan jeg er vokset efter mine traumatiserende oplevelser. Som 12-årig udsatte min far mig for incest. Det har medført senfølger såsom angst og posttraumatisk stress. Jeg fortæller om ensomheden og forkerthedsfølelsen. Hvordan det er at bryde tabuet om at være udsat for incest. Jeg fortæller om min historie, om at udvikle mig fra at være offer og leve i offermentalitet til i dag at være en fighter med et stort F. Og meget, meget mere. Jeg har skrevet min bog til andre ofre, så de kan se, at det er muligt at udvikle sig i en positiv retning og leve et almindeligt liv trods en tung bagage. Min bog er også til pårørende, så de har mulighed for bedre at forstå. Og til fagpersoner eller andre interesserede, som ønsker mere viden om at leve med psykiske udfordringer og overleve overgreb. Uddrag af bogenDa dagen kom, var jeg fyldt med anspændthed. Jeg var nervøs. Ondt i maven. Anspændt helt ned til mine tæer og op igen. Onde sommerfugle i min mave. De rumsterede. Det har de gjort, lige siden han forgreb sig på mig. Det gør de stadig, når jeg har angst. Når jeg er bange. Når noget, jeg frygter, skal ske. Når jeg skal være midtpunktet. Når jeg får opmærksomhed. Det var første gang, at jeg skulle se ham, efter at han var blevet anholdt. Jeg havde næsten glemt, hvordan han så ud. Hvordan hans stemme lød. Om forfatteren Emilie Staach Hedemand (f. 1997) læser til socialrådgiver. Som 12-årig blev hun udsat for incest, og i slutningen af sin HF besluttede hun sig for at fortælle sin historie for at hjælpe andre ofre og oplyse pårørende.
Johan og Benny går på samme folkeskole og de kommer fra vidt forskellige hjem. Johan bliver far og tvinges til at se på sin opvækst igen. Barndomstraumerne fra den voldelige tid i folkeskolen trænger sig på og udløser en fødselsdepression, samtidig bliver han udfordret på sit arbejde af en patroniserende leder.En roman om mobning og fædre.
Rache tilhørte Kastellet fra det øjeblik, hun fik sansen. Hun bærer halsbåndet med deres mærke, og efter de valgte en mand til at befrugte hende, fødte hun dem et barn.I Kastellets korps kan Rache gøre en forskel. Hun kan redde liv, ligesom hun selv blev reddet fra omverdenens had og dens frygt for sansen.Men da hun forelskede sig i den smilende og rapkæftede Trea, begyndte alt at ramle.Nu skal Rache bevise, at Kastellet kan stole på hende. Hvis ikke, mister hun alt. Også den i forvejen begrænsede kontakt til sin lille pige.
Elise vokser op i et godt hjem i Oslo. Hun er sin mors øjesten, alle roser hendes sangstemme, og hun er korlederen Philips personlige favorit. Alligevel længes hun efter at blive vægtløs og forsvinde. Elise udvikler en spiseforstyrrelse, og så snart hun er blevet 16 år, udsætter Philip hende for seksuelle overgreb, godt hjulpet på vej af alkohol og piller, som han forsyner hende med. Da Elise senere bliver kæreste med musikeren Joakim, begynder hun at tage amfetamin og heroin. I rusen finder hun den lethed og det frirum, hun har manglet, mens hun gradvist mister sig selv. På sidelinjen står Elises mor og forsøger at holde sammen på en datter, hvis største ønske er at gå i opløsning.Om forfatteren:Maria Kjos Fonn (f. 1990) debuterede i 2014 med novellesamlingen ”Dette har jeg aldri fortalt til noen”, som blev nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris. I 2018 udkom romanen ”Kinderwhore” (da. 2019), som blev oversat til flere sprog og nomineret til blandt andet Brageprisen og P2-lytternes romanpris. ”Heroin chic” udkom i Norge i 2020 og blev af flere anmeldere udråbt til at være en af årets vigtigste romaner.
Romanen er baseret på virkelige hændelser, om at blive voksen, holde fester, være forelsket - OG BLIVE UDSAT FOR OVERGREB i en alder af 14 år.Gennem bogens handling illustreres hvordan Gitte i en ung alder gennemgår følelser, som ulykkelig kærlighed, at blive fravalgt, bedrag, krænkelse, svigt, væmmelse osv. Følelser som vi alle kan støde på i livet.Kan vi tackle dem uden at lade dem tynge vores liv igennem længere tid? Hun vil med denne bog inspirere andre til at se på de svære følelser og opfordre til at få sat ord på disse oplevelser, så de ikke bliver gemt væk og får lov til at fylde.Læs hvordan Gitte vælger at tackle disse følelser og bliv inspireret. Letlæselig bog som mange unge som ældre mennesker kan få glæde af at lade sig inspirere af.
Du har altid et valg.Tør du tage beslutninger, som måske vil ændre hele dit liv?Elisa lider af mareridt, der ligner hinanden, men ligger der mere bagved?Lucas er teenager med alvorlige problemer i hjemmet, men kan han bryde fri af familiens voldelige element?De to unge mødes midt i deres egne, rodede liv, og kan det spæde forhold overleve familieproblemer, psykiske forhindringer, mord, sorg og løgne?Om forfatterenDu har altid et valg er Ida Rørbæks debutroman. Bogen skildrer valg i livet, der påvirker på godt og ondt. Valgene kan føre til kærlighed, venskab og tillid, men det kan også blive opdagelsen af livets mørke sider.
Redskaber i en svær situationDenne bog er til mobbeofre og deres familier. Både til den enkelte men også til familien, når en mobbesag kommer frem i lyset.Mobbehåndbogen er redskaber til dig der er ramt af mobning. Det er redskaber og hjælp til:- offeret- familien- de professionelle- at komme videreBogen er målrettet familier med børn i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
”Her sidder jeg med hele mit liv vendt på hovedet på grund af nogle fingre, som kortvarigt befandt sig det forkerte sted.” Alle muligheder synes at ligge åbne for den unge, talentfulde kvinde, som fortæller sin historie i Autopilot. Hun har gode venner, en kærlig familie og er på vej til en spændende optagelsesprøve ved musikkonservatoriet i København. Men efter en fest i juledagene, hvor en af hendes venner forgriber sig på hende, har hun mistet forbindelsen til sig selv og sine nærmeste og er ude af stand til at føle andet end en mærkværdig ligegyldighed over for verden omkring sig. Autopilot er en rørende, moderne fortælling, som på realistisk vis beskriver konsekvenserne af et overgreb og handler om, hvordan man finder vej ud af mørket igen. Bogen vandt i 2020 konkurrencen Nye Stemmer i sit hjemland, Island.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.