Bøger om Pårørende

Det her er min fortælling om, hvordan jeg har udviklet mig, og hvordan jeg er vokset efter mine traumatiserende oplevelser. Som 12-årig udsatte min far mig for incest. Det har medført senfølger såsom angst og posttraumatisk stress. Jeg fortæller om ensomheden og forkerthedsfølelsen. Hvordan det er at bryde tabuet om at være udsat for incest. Jeg fortæller om min historie, om at udvikle mig fra at være offer og leve i offermentalitet til i dag at være en fighter med et stort F. Og meget, meget mere. Jeg har skrevet min bog til andre ofre, så de kan se, at det er muligt at udvikle sig i en positiv retning og leve et almindeligt liv trods en tung bagage. Min bog er også til pårørende, så de har mulighed for bedre at forstå. Og til fagpersoner eller andre interesserede, som ønsker mere viden om at leve med psykiske udfordringer og overleve overgreb. Uddrag af bogenDa dagen kom, var jeg fyldt med anspændthed. Jeg var nervøs. Ondt i maven. Anspændt helt ned til mine tæer og op igen. Onde sommerfugle i min mave. De rumsterede. Det har de gjort, lige siden han forgreb sig på mig. Det gør de stadig, når jeg har angst. Når jeg er bange. Når noget, jeg frygter, skal ske. Når jeg skal være midtpunktet. Når jeg får opmærksomhed. Det var første gang, at jeg skulle se ham, efter at han var blevet anholdt. Jeg havde næsten glemt, hvordan han så ud. Hvordan hans stemme lød. Om forfatteren Emilie Staach Hedemand (f. 1997) læser til socialrådgiver. Som 12-årig blev hun udsat for incest, og i slutningen af sin HF besluttede hun sig for at fortælle sin historie for at hjælpe andre ofre og oplyse pårørende.

Livet med og efter bipolar lidelse er er en biografisk selvhjælpsbog skrevet af Sara Vafai-Blom.Mød seks mennesker, der alle på forskellig vis er kommet sig fra bipolar affektiv sindslidelse. Nogle er raske i klinisk forstand, andre oplever at have et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Selvom de i perioder har gener, som de forbinder med deres sindslidelse. Deres rørende fortællinger om, hvad de har gennemgået, kan bidrage til håb og inspiration til såvel dem, der selv har fået en diagnose, som deres pårørende og professionelle.”Jeg har skrevet denne bog, fordi vores familie manglede den, da vi var allerhårdest ramt. Hvor havde det været en hjælp både for vores datter og for min mand og mig, hvis vi havde haft nogle fortællinger om rigtige mennesker af kød og blod, der havde klaret at finde vej.”Ph.d. Agnete Neidel skriver om recovery i et teorikapitel.

Leonie, kaldet Leo, bor i Bruxelles og har været kæreste med Simon i ti år. Oplevelsen af en svær barndom knytter dem tæt sammen, og det ser ikke ud til, at de har brug for meget mere end hinanden. Men så tager det hele en uventet drejning: Simon kommer hjem midt om natten fra en bytur, og fra det øjeblik virker det, som om han er blevet en anden. I takt med Simons sind går i opløsning, falder deres omhyggeligt opbyggede tilværelse fra hinanden, indtil det punkt, hvor det bliver farligt.’Jeg er her ikke er en historie’ om hengivenhed og skrøbelighed, om to unge mennesker med hver deres sår på sjælen, som gør deres allerbedste for at høre til og for at leve.Om forfatteren:Lize Spit (f. 1988) voksede op i en lille landsby i Flandern og bor nu i Bruxelles. Hun er uddannet manuskriptforfatter, og det mærker man i hendes romaner. Hendes debut Det smelter lå i toppen af den belgiske bestsellerliste i et år efter udgivelsen, vandt adskillige litterære priser og blev solgt til udgivelse i 15 lande. ’Jeg er her ikke’ er hendes længe ventede anden roman.

Taknemlighedsdagbog for børn er skrevet og forberedt af Louise Mackenhauer, specialist i mindfulness. Bogen indeholder en introduktion og vejledning til taknemlighed og brugen af bogen samt qr-koder med video og lyd. Resten af bogen er opstillet i dagbogsform med intentionssider, mandalaer og månedens mantra.Der har været diskussioner om, hvorvidt man bliver lykkelig af at være taknemmelig eller taknemmelig af at være lykkelig… Måske er det lidt kryptisk, men det vi ved, og det, som flere studier viser, er: Jo mere man praktiserer taknemmelighed. Jo mere lykke oplever man. Faktisk har flere studier vist, at det at praktisere taknemmelighed både kan have en positiv effekt på ens sind og ens krop. Man kan opleve at få et bedre søvnmønster, mere energi, et bedre humør og mere overskud. Det kan have en betydning for den måde, vi møder udfordringer på. Hvordan vi håndterer stress. Og så kan det forbedre vores sociale relationer. Det lærer os at være med det, der er – at leve i nuet.Målet med denne taknemlighedsdagbog er at hjælpe dit barn og måske dig med at få øje på alt det, som barnet er – al den værdi, barnet skaber. Dette gøres blandt andet ved, at du støtter op om at give dit barn en solid tro på, at barnet har værdi. I familien og i verden. Og at han eller hun er vigtig – uanset hvad de kan, gør og opnår. Det handler helt grundlæggende om anerkendelse. Altså at du hjælper dit barn medat få øje på og dermed kunne anerkende sin egen værdi. Det aldrig er for sent at starte med dette arbejde – det vigtigste er at gøre det. At vi som forældre har fokus på barnets værdi og styrker vores børns oplevelse af, at de er perfekte, nøjagtig som de er. At fortælle dem at vi elsker dem, netop fordi de er, dem de er.

Den 7. maj 2018 blev min dengang 18-årige søn, Christian, diagnosticeret med attakvis multipel sclerose (MS).På baggrund af en måneds intensive undersøgelser og bange anelser mente jeg, at jeg havde forberedt mig på at høre sclerosediagnosen, men sådan fungerer det bare ikke. Jeg græd gennem hele samtalen. Jeg kunne ikke standse tårerne, der bare strømmede ned ad kinderne. Det ramte helt utroligt hårdt at få besked om, at ens barn har en kronisk, uhelbredelig sygdom, som i værste fald kan invalidere ham. Jeg blev så ked af det på Christians vegne. Ked af en usikker fremtid. Ked af uretfærdigheden. Ked af, at det var ham i stedet for mig.Dette er min beretning om, hvordan jeg som pårørende til en scleroseramt fik revet tæppet væk under mig, hvordan jeg gik ned med flaget næsten uden selv at bemærke det i første omgang, hvordan mine prioriteter ændredes, og hvordan jeg langsomt genfandt en rytme.

”Skriveterapi er et redskab, som kan hjælpe dig til mere overskud og glæde i din hverdag som pårørende. Ved at skrive om dine tanker og følelser bliver du mere robust i din omsorgsrolle. Det kommer ikke kun dig som pårørende til gavn, men smitter også positivt af på den, du yder omsorg.Bogen kommer ind på en række emner, der typisk er fælles for pårørende. Du får konkrete forslag til, hvordan du kan:-håndtere dine bekymringer-bearbejde ubehagelige oplevelser-vække din glæde og taknemmelighed-tackle problemer med familien… og meget mereDu finder masser af skriveøvelser i bogen, ligesom du får inspiration fra andre pårørende, der har haft gavn af øvelserne. Adskillige undersøgelser viser, at det styrker vores psykiske og fysiske helbred at skrive om vores tanker og følelser. Vi kan fx blive mindre angste og mindre deprimerede af at skrive, ligesom vi kan forbedre vores arbejdshukommelse og sove bedre. Skriveterapi styrker vores immunforsvar, så vi ikke så ofte bliver syge.Skriveterapi kræver ingen forudsætninger og kan passes ind i selv den mest krævende hverdag, fordi du kun behøver at skrive i kort tid ad gangen for at få et godt udbytte.Forfatteren Annette Aggerbeck er psykoterapeut, specialist i skriveterapi, journalist og cand.jur. Annette har haft demens i familien og kender personligt til udfordringerne som pårørende. Bogen bygger blandt andet på hendes erfaringer fra gruppeforløb med pårørende og fra skriveterapeutiske forløb med individuelle klienter. Annette har tidligere udgivet ’Skriveterapi – din guide til personlig vækst’. ”

U-vending er en bog med små historier om livets op- og nedture fortalt af forskellige personer. Udfordringer, skyldfølelse, svigt og kærlighed er den gennemgående tråd i alle historierne, som ender ud i en fælles fortælling. Livets sårbare og omsorgsfulde mønstre danner os og danner rammerne for, hvordan vi igennem livet tackler store som små udfordringer. Dele af bogen er fiktion, men er udarbejdet af egne følelser, oplevelser og erfaringer fra et liv præget af angst, stress og depression. Jeg vil gerne belyse så mange traumer, oplevelser og psykiske sygdomme som muligt og tager udgangspunkt i egne traumer. En forhåbentlig øjenåbnende bog for pårørende såvel som ofre for livets traumer og sorger. Læs bogen, og mærk efter i dig selv, hvilken side af hver historie du befinder dig på. Husk, at livet skal leves, men at du gerne må sige fra. Uddrag af bogen Jeg har kvalme og kan mærke, at jeg får det skidt. Det angst. Jeg kan ikke få den væk, og jeg kan ikke tæmme den. Men jeg prøver. Smil, smil, så smil dog! Nedbryd den og tæv den. Få den væk, og jeg kæmper. Jeg råber efter hjælp, og det bliver mørkt. Der er ingen, der hører mig, og jeg er helt alene. Jeg er helt alene i mørket, og jeg kollapser. Krampen sætter i gang. Helt nede fra maven og overtager stille min krop. Jeg lukker øjnene, og ved hvad der skal ske. Om forfatteren Da Cecilie Sonne blev ramt af depression endnu en gang, begyndte hun at nedskrive alt om sine traumer. Cecilie har i flere år kæmpet med angst, depression og stress. Cecilie læser i dag til socialrådgiver og kæmper for at kunne sætte fokus på den usynlige kamp. Og hun starter med denne bog.

En fortælling om et liv med angst og depression. Om hvordan livet på et kort sekund kan ændre sig fra lykke og idyl til angst, depression, magtesløshed og frustration. Om svigtende selvværd og mistro til menneskene omkring sig. Denne bog indeholder en masse fakta, som jeg har erhvervet mig gennem mit sygdomsforløb. Denne viden vil jeg gerne dele med dig og dine pårørende. Jeg håber, at du og dine pårørende kan få glæde af de ting, min familie og jeg har lært igennem mit lange sygdomsforløb. Det har været svært at navigere i ukendt hav, og mange af mine valg ville klart have været anderledes, hvis jeg havde været klogere. Nogle ting i denne bog er lånt andre steder fra, men jeg har omskrevet det med egne ord, og har prøvet at sammenfatte alle de ting, jeg har været igennem til noget, jeg håber du vil kunne bruge på din vej.

Inspireret af sin fars rørende og tragikomiske telefonbeskeder besluttede Anne Maria Nissen at udgive en bog om sine oplevelser og erfaringer med sin fars Alzheimer sygdom. Bogen med titlen Min fars sidste rejse - og undertitlen Når Alzheimer rammer familien - giver et enestående indblik i den Alzheimer-ramtes tanker og følelser, da hovedpersonen bevarer sit sprog næsten til det sidste. Et eksempel er fra farens første år på plejehjem: Jeg er nu kommet hjem fra, hvor det nu er. Jeg har nærmest indtryk af, at jeg er faldet ned fra himlen. Men det gjorde ikke ondt. Jeg befinder mig blandt rare mennesker, og de siger, det er i Danmark. Jeg er lidt forvirret over verdenshjørnerne, så jeg bliver siddende ganske stille og roligt her. Men hvis jeg kan ringe til dig en gang imellem, vil det være rart.Bogen fortæller om alle de små og store spørgsmål, man som pårørende til en Alzheimer-ramt bliver tvunget til at tage stilling til midt i sorgen, og den belastning, som sygdommen medfører.Desuden indeholder den eksempler på chokerende oplevelser og hændelser, som den pårørende kan blive udsat for, og som skyldes den syges svigtende hjerne. Anne Maria Nissen beskriver sin fars sygdomsforløb som en meget intens tid med stor sorg og meget drama, men også megen glæde og kærlighed.Bogen er først og fremmest skrevet til venner og pårørende til demente, men også plejepersonale kan have glæde af bogen, som rejser spørgsmål om behandling og medicinering af demente på vores plejehjem.”Anne Maria Nissens bog om sin Alzheimer-ramte far er en fortælling om et ondt og uretfærdigt endeligt, men det er også en varm, stærk, og sine steder sjov, kærlighedserklæring. Pårørende, som selv har sygdommen tæt inde på livet, vil kunne genkende og spejle sig i historien.” Forfatter og journalist Lene Møller Jørgensen.Kristeligt Dagblad ⭐⭐⭐⭐

En roman om Ida, der forsøger at holde et skrig tilbage fra april til september. Om Johan, der afleder Idas tanker … men som hun alligevel ikke kan rumme, da han begynder at lugte af hospitalssprit i stedet for hyldeblomst. Om veninden Trine, der bare taler om alt muligt andet. Mange romaner handler om sorgen efter dødsfald, men denne her er beretningen om at leve udspændt mellem håbet og frygten i tiden inden, man måske/måske ikke mister. Liv Ea (f. 1999) har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur, har selv har oplevet alvorlig sygdom i familien, og debuterer nu som forfatter med Kigger ned falder op.

I 2015 fik min kone konstateret brystkræft. For ikke at glemme tanker, refleksioner og mere eller mindre muntre episoder, noterede jeg min opfattelse af forløbet. Dels for min egen og fruens skyld, men også for at de i familie og vennekreds der ikke var en daglig del af forløbet, kan få en forståelse af nogle af de ting vi gjorde eller sagde. Bogen er ikke et litterært værk, men kan forhåbentlig for andre sætte bare en lille bitte smule ord på.

En dement kvindes tanker og følelser af vrede og afmagt, som hun udtrykker dem til datterens telefonsvarer.Forfatteren har, gennem de første år hendes mor boede på plejehjem, nedskrevet de utallige daglige beskeder, som moren indtalte på telefonsvareren. Den demente mors beskeder står som råb om hjælp, trusler om selvmord og glimtvise erkendelser af, at noget er galt. Beskederne veksler gennem bogen med forfatterens breve til en veninde, skrevet i den samme periode.Stadig flere syge og pårørende må finde ud af at leve med demens tæt på, og plejepersonalet skal være gode til at tackle sygdommen. Denne fortælling kan bidrage til at forstå, had der rører sig i den syge Alzheimer-hjerne. Den giver et indblik i, hvordan demenssygdom kan være.

Denne dejlige bog om 5-årige Emma, hvis far er rygmarvsskadet og sidder i kørestol, anbefales til højtoplæsning for børn, hvis far eller mor er blevet rygmarvsskadet.

-om de udfordringer man møder som pårørende til et menneske med rygmarvsskade. Interviews med pårørende, fakta og fagudtalelser.

”Sex er kommet for at blive!” sagde Groucho Marx. Det gælder også selv om du pludselig er lam af en rygmarvsskade. Derfor har RYK lavet denne guide. Her kan du dels få de kolde facts og dels høre både rygmarvsskadede og deres partnere for- tælle om sexlivet. ”Ved at se hvad partneren laver, kan jeg bruge øjnene som en slags følesans. Det er som om hoved og røv har byttet plads. Jeg kan have en ligeså intens følesans på skuldre, nakke og øre, som jeg før havde mellem benene”. Af emner kan nævnes fertilitet, medicinsk behandling, fysiske følger af en rygmarvsskade, hjælpemidler, brug af prostituerede m.m. Disse krydres af mere bløde emner som forholdet til den nye krop, og arbejdet med at finde sin nye identitet – en opgave, der til tider kan virke uoverkommelig og som måske kan gøres lidt nemmere, ved at læse om de tanker og erfaringer andre i samme situation har gjort sig.