Bøger om Pædagogik

Pædagogisk etnografi er den første samlede fremstilling om emnet på dansk. Ambitionen med bogen er at fastholde og udvikle etnografien som et metodisk grundlag for dele af den pædagogiske forskning, og det primære fokus er på forholdet mellem kultur og pædagogik.

Selvet i pædagogikken - selvpsykologiens bidrag til en moderne dannelsespædagogik handler om selvpsykologi og dannelse. Dens primære mål er at fremstille et teorigrundlag til forståelse af forholdet mellem dannelses- og selvdannelsesprocesser i de pædagogiske samspil, der hører det at undervise til.

Erindringer af steinerbørnehavepædagogen og antroposoffen Inger Brochmann (f. 1927), bl.a. om hendes pædagogiske fejltagelser med sine egne børn, hendes forliste ægteskaber og mødet med fremmede kulturer

OM KRISEN I DANSK PÆDAGOGIK Thomas Aastrup Rømer skriver på en gang udtryksfuldt, nænsomt, stringent, klart, kritisk, idealistisk, rebelsk og med stor sandhedskraft om emner, der spænder fra pædagogik og kærlighed til kontraktstyrede systemer med totalitære tendenser. Bange for sit eget skind er han ikke. Han kritiserer frejdigt ”størknede monarkistiske strukturer” i uddannelsesverdenen og ”den magtfulde intelligentsia” for at have blikket rettet mod fjerne lister og abstrakte begreber. Med fare for at miste anseelse, meritering og position går han end ikke af vejen for at kritisere navngivne personer og overordnede i en saglig strid. Der er blandt andet hug til Aarhus Universitet, professionshøjskolerne, læreruddannelsen, Fremtidens Skole i Odenses, OECD’s skolesyn, LP-metoden, VIA, frygten og tavshedskulturen, Silkeborg Kommune, Ny Nordisk Skole, Canada-begejstringen og til fremtrædende personer i skole- og uddannelsesdebatten: Lars Qvortrup, Jens Rasmussen, Stefan Hermann, Andreas Rasch-Christensen, Per Fibæk Laursen og Niels Egelund. Men der er også engagerede forsvar for mennesker og kolleger, der har været udsat for uretfærdigheder i de seneste år, f.eks. de afskedigede pædagogiske filosoffer, de tvangsforflyttede børnelitteraturforskere, Linda Maria Koldau og lærerne i Odense. Pædagogik er ifølge Thomas Aastrup Rømer diskussioner og praksisser, der vedrører et menneskes indvielse og tilblivelse i en levende kulturs dialoger. Men i stedet har vi fået en karikatur af en pædagogik, der ødelægger store dele af, hvad man kunne kalde en dansk eller en europæisk pædagogisk tradition. Evidenstænkningen har på ganske få år placeret sig i dansk pædagogik og uddannelse med hegemonisk status. Den pædagogiske teoridannelse domineres af den såkaldte systemteori, der opfatter alt som lukkede kognitive funktionssystemer, og som derfor afskyr virkeligheden som negativt ladede magneter. Dannelse reduceres som så meget andet virkeligt til et kommunikationstrick. Der findes i dette lys ikke noget fælles, ingen egentlig samtale, men kun lukkede selvrefererende systemer, der irriterer hinanden, skriver Rømer. Ingen fag, ingen kultur, intet fællesskab, ingen fornuft, ingen historie, ingen kærlighed, ingen frihed, ingen børn, ingen jord, ingen skønhed, ingen skabelse. Ingenting. Kun systemer og metoder. Fra pædagogik til didaktik, evidens og metode. Fra fællesskab til funktion. Fra pædagogik til metode uden tænkning og etik. Det er en farlig rejse. De i alt 80 Indlæg i denne bog, der er blevet til hen over de seneste to-tre år, har løbende været publiceret for et relativt smalt publikum på fagbladet Folkeskolens hjemmeside. Der er indlæg af meget varierende længde og karakter lige fra lange analyser af hele forfatterskaber til små pædagogiske digte. Der er både analyserende, polemiske, dagsaktuelle, kontemplative og undersøgende essays.

I denne bog behandles tre temaer, som det er afgørende at have kendskab til, når man skal arbejde professionelt med mennesker:Viden om forskellige vidensformer (videnskabelig, filosofisk, teknisk og etisk viden) og refleksioner over, hvordan der kan trækkes på teori og metode i en professionel praksis.Viden om, hvad det vil sige at lære noget nyt, og pædagogiske overvejelser om, hvordan mennesker kan motiveres til i praksis at ændre deres handlemønstre.Viden om folkesundhed og udviklingen af sundhedsfaglige kompetencer, der kan bidrage til at give mennesker mulighed for at fremme deres sundhed og livsduelighed.Bogen spænder vidt - fra filosofiske overvejelser om, hvad viden er, til fakta om en bestemt kommunes sundhedsprofil - og har derigennem til hensigt at kvalificere de studerendes faglige beredskab til arbejdet i de pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige professioner. Forfatterne er cand.cur. Britta Hørdam, cand.mag. Carsten Pedersen, MPH, Dr.PH Ina Borup og cand.phil. Birte Glindsvad, der alle har erfaring med undervisning af professionsbachelorer inden for pædagogik og/eller sundheds fag.