Bøger om Pandemi

CORONA SYNDROMET inviterer til debat om konsekvenserne af de politisk besluttede lockdowns under pandemien.Hvorfor fastholdes et frygtbillede på niveau med den kolde krig, når Covid-19 er på Epidemilovens liste B sammen med almindelig influenza? Er der reel fare på færde, når risikoen for at dø af Corona for en person under 70 år kun er 0,08%? Hvem betaler egentlig prisen? Politiske narrativer fængsler og fastholder os, og vi retter ind af frygt, frem for af fornuft og samfundssind. Tiden kalder på, at vi ruster os med kritisk tænkning og søger anden viden end dén, der bliver præsenteret vores automatiske nyhedsstrøm, så vi kan deltage i en demokratisk debat og bidrage til bedre løsninger, som ikke har fællesskab, folkesundhed og økonomisk stabilitet som pris.Bogen præsenterer data, statistikker og bekymringer fra ledende eksperter, forskere, professorer, virologer og immunologer, med interview fra Kim Varming - speciallæge i klinisk immunologi, Jakob Brandt - direktør for SMV Danmark, Christian Bjørnskov - professor i økonomi og Claus Hancke - speciallæge i almen medicin. Den tilbyder også en guide til at håndtere Corona uden frygt - et skridt mod fornuften.

Hvad i alverden var det lige, der skete dér? En coronavirus væltede ind over verden og satte samfundene i stå og livet på hold.Det var ikke noget tilfælde. Virusforskere har i årtier advaret om faren for nye epidemier, der breder sig til hele kloden, fordi naturen er presset og biodiversiteten truet.Den accelererende naturødelæggelse vil føre til pandemiernes tidsalder, hvor nye sygdomme vil forekomme stadig oftere.Derfor skal naturen have bedre vilkår: mere plads og mere mangfoldighed. Det vil også være godt for klimaet.Det er meget billigere at redde naturen end at betale omkostningerne ved kommende pandemier. Det er også meget sjovere.

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.Krisesamfundet er en analyse af coronakrisen og tidens krisetegn og sætter alt fra Mette Frederiksens håndtering af pandemien over Sigmund Freud til zombiefilm under luppen og stiller skarpt på, hvad det betyder for vores samfund, når krisen ikke er undtagelsen, men reglen. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab og dekan ved samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han er optaget, hvordan samfund forandrer sig og forfatter til et utal af artikler og bøger om sikkerhedspolitik, risikostyring, krig og fred.

Med udgangspunkt i 12 aspekter af den filosofiske praksis redegør Ole Fogh Kirkeby for filosofiens kraft og vigtighed i dag med den overbevisning om, at den post-pandemiske verden ikke overlever uden filosofi. Filosofi betyder ”kærlighed til visdom”, og Ole Fogh Kirkeby mener, at det er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan et menneske skærper klarheden i forholdet til sig selv. Men også, hvordan et menneske formår at forstå et andet menneske og dermed evner at sætte det sociale og fællesskabet i centrum.Grækerne skabte filosofien til at begrebsliggøre erfaringerne med den magt, som værdier har over handlinger, og til at trække grænsen mellem det, der er i vores magt og det, der ikke er det. Dette fordrer, at vi har et refleksivt forhold til os selv, hvilket vi først kan have, når vi har ordnet forholdet til os selv og til andre i praksis. Filosofien er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan vi skærper klarheden i forholdet til os selv. Men hvad kan filosofi? Filosofien kan formidle det forkætrede ord ”visdom”, som er den grundindstilling, der befrier. Den, der tager sit liv alvorligt, vil blive ført, nænsomt eller voldsomt, til at gå ind i de livsvigtige problemstillinger, som på overfladen er økonomiske, politiske, sociale, teknologiske, psykologiske og kulturhistorisk formede. I dybden er de filosofiske, fordi de handler om at kunne bestemme vores egen indstilling til problemerne uden selvbedrag, og med viljen og evnen til en kritisk analyse af vækst og afkald. Inspireret af græske filosofiske grundtanker udviklet i perioden mellem Platons liv og den tredje, stoiske skole redegør Ole Fogh Kirkeby i bogen for noget af det, filosofi kan: Filosofien kan gøre os til ophavsmænd til vores egne tanker. Filosofien kan lære os at fornemme vores ”tredje jeg”. Filosofien kan lære os at handle. Filosofien mestrer mentalisering. Filosofien kan lære os om tiden. Filosofien kan lære os at fornemme virkeligheden. Filosofien kan lære os, hvordan vi hører hjemme i vores egen krop. Filosofien kan lære os at bruge historien i vores liv. Filosofien kan lære os, at en ny verden kun bliver virkelig, hvis vi skaber den sammen.

Ni præster. Ni kriser. Et år med angst og bæven. Hen over et år har journalist og forfatter Amalie Langballe talt med præster fra hele landet om de kriser og bevægelser, der former den tid, vi lever i.Med udgangspunkt i emner som klimaforandringer, pandemi, internetafhængighed og generationsopgør spørger hun: Hvordan er man i en verden, hvor farten tilsyneladende aldrig sænkes? Hvordan er man – kort sagt – i kaos?Svarene er lige så forskellige som emnerne selv, men tilsammen udgør de et forsøg på at navigere i det kaos, som tilværelsen er fuld af, og måske endda at lære at elske det liv, du er blevet givet."Måske er du en af dem, der er fastbesluttet på at plukke roser, hvor roser tilsyneladende ikke gror. Måske nød du at komme ned i tempo, måske forelskede du dig på ny i højskolesangbogen, måske har du elsket hjemmearbejde. Måske blev du klogere på dig selv. Måske er du en af de heldige personer, der har et ukueligt solskinssind. Jeg er ikke sådan fra naturens side af."

Man siger, at menneskeheden rammes af en stor pandemi hvert hundrede år. Den seneste er Coronapandemien i 2020. Endnu oftere rammes vi af epidemier. For hver gang lærer vi noget nyt, ikke bare om immunitet og vacciner, men også om os selv som individer og samfund.I 1952-1953 oplevede Danmark en omfattende polioepidemi, der ramte 7.268 mennesker. Størstedelen var børn, mere end 300 døde,mens over 2.500 fik varige mén. Midt i epidemiens panik skete der et mirakel, som endte med at redde mange liv.Miraklet på Blegdammen beretter om et afgørende kapitel i dansk historie, først og fremmest fortalt af patienterne og deres pårørende. Vi møder moren, som måtte se magtesløs til, mens hendes lille dreng svævede mellem liv og død, og den lille pige, der måtte igennem mangeeksperimentelle operationer, før hendes liv blev reddet, og hendesførlighed forbedret. Vi møder de medicinstuderende, der time eftertime håndventilerede de lammede børn og sørgede for, at de fik luft i lungerne. Vi møder desuden de læger, der tog det afgørende springmod en helt ny metode, som reddede børnenes liv.Miraklet på Blegdammen er både en fortælling om, hvor komplekstog kaotisk det kan være at redde liv under en epidemi og et vidnesbyrdfra patienterne selv. Deres liv blev reddet, men de oplever – her næsten 70 år senere – senfølger i form af fornyede smerter og lammelser.Henriette Bendix og Preben Lund er journalister og har begge skrevet flere bøger.

DEN SORTE DØD - NEDSLAG I PESTENS HISTORIE er en række spændende fortællinger om pesten, der samtidig kan ses som et spejl på vores egen skrøbelighed over for nutidens livstruende pandemier. Den sorte død er et tilbagevendende mareridt, der bølger frem og tilbage gennem Europa i 400 år. Skrækslagne borgere beder for deres liv, mens præster og magtesløse læger flygter ud af byerne. Videnskaben er i syv sind: Er pesten Guds straf over de syndige mennesker eller er den udløst af planeternes uheldige stilling? Bogen fortæller om pestens vej til Danmark, sygdommens udvikling og lægernes afmagt. Tidsperioden spænder fra midten af 1300-tallet til 1711, hvor pesten lagde gaderne i Helsingør og København øde, inden den forsvandt fra Danmark og Europa.Jette Varmer fortæller om pesten, som hun forestiller sig, at den jævne befolkning oplevede den; som en skånselsløs dræber, men også som en ny virkelighed, der baner vejen for, at de overlevende kan gå nye veje.

Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed. Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier.Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Bogen fortæller om en unik rejse på 100 dage i det Covid-19-ramte Europa i sommeren 2020. En sommer, hvor de fleste blev hjemme på grund af virussen. Turen gik gennem Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Østrig, Slovakiet, Tjekkiet og Sverige. Ruten blev lagt efter Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Planerne blev løbende ændret, som landene åbnede og lukkede sig. Rejsen var på 11.000 km i primært tog og til fods, 800 km i de byer, forfatteren besøgte. Turen er en rejse i fortid og nutid med fortællinger om Europas kultur, historie, lande og mennesker blandet med forfatterens personlige historier. Og en fortælling om, hvordan pandemien påvirkede Europa denne helt specielle sommer i 2020. Uddrag af bogen Dag 61. Rom Jeg bekender hermed, at jeg er dybt forelsket i gamle forældede Europa. Vi er opdelt i over 50 lande. Vi taler med mange tunger, nogle, jeg forstår, og andre, som er volapyk. Der er kongeriger, fyrstedømmer, republikker, mange demokratier og nogle diktaturer, enkeltstater og forbundsstater. Vi har skabt stor kunst, arkitektur, litteratur, musik, filosofi og videnskab. Mange rejste herfra og befolkede andre lande, og mange lande plyndrede vi. Vi har oplevet perioder med strid og heldigvis mange med fred. Pax Romana, den romerske fred, kalder man perioden på 200 år, hvor Rom var enerådende i store dele af Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Om forfatteren Kurt Nielsen (f. 1955) er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet i sundhedsvæsenet i mange år, bl.a. som sygehusdirektør. Han er nu senior socialentreprenør og arbejder med projekter i den frivillige sektor og er aktiv i Europabevægelsen og FN-forbundet. Han rejser rundt i verden og har et rejsebureau, Kosmos Rejser, for rygsæksrejsende.

Denne digtsamling er et sammensurium af tanker fra teenagealderen nedfældet i forfatterens egne teenageår. Et levn fra en tid, der aldrig kommer igen. Omdrejningspunktet for disse digte er ungdommen og alt, hvad den rummer. Teksterne behandler temaer som kærlighed i alle dens aspekter, hjertesorg, identitet, mismod, skrøbelighed, taknemmelighed og sidst, men ikke mindst det at være ung og rastløs både i den gængse hverdag, men særligt også under den verdensomspændende pandemi Covid-19. Dette er forfatterens forsøg på at være talerør for de unge mennesker, som rigtig mange voksne forsøger at gøre sig kloge på.

Strategi, ledelse og intuition præsenterer, hvordan kriser ofte består af tre perioder, der på hver sin måde stiller krav til, hvordan man som leder kan bruge virksomhedens strategi og værdier som et kompas til at sikre, at virksomheden klarer sig bedst muligt igennem. BOOM: Den første periode er en tilstand af chok, hvor overlevelse, sikring af likviditet og kriseledelse spiller en central rolle DOOM: Den næste periode er en oplevelse af dommedagslignende usikkerhed, hvor kriseledelse kombineres med mere strategiske refleksioner, og krisen også bruges som en mulighed for at udvikle sig mere resilientBLOOM: Den sidste periode tager form som en mere transformativ og refleksiv proces, hvor nye veje og muligheder udfolder sig. Strategi, ledelse og intuition rummer en række unikke indblik, der kommer helt tæt på, hvordan ledere agerer strategisk, når verden på skelsættende vis ændrer sig. Kom med bag lukkede døre hos en række virksomheder i tøj- og tekstil-branchen undervejs i de kriser, der opstod i kølvandet på pandemien, der ramte verden i 2020. Bogen præsenterer både konkrete og teoretiske bud på, hvordan blandt andet digitale transformationer og bæredygtighed blev forstået og håndteret på tværs af de 20 deltagende virksomheder. Strategi, ledelse og intuition er skrevet på baggrund af interviews med 20 administrerende direktører i mode- og tekstilindustrien i begyndelsen, midten og ved udgangen af pandemien. Ledernes strategiske refleksioner og handlinger giver indblik i, hvordan man bedriver strategisk ledelse, når en virksomhed pludselig står over for en strøm af uforudsigelighed.

Statsminister Dagmar Dreyerkastes ud i sit livs værste krise: Kort efter, at pandemi nummer et er afblæst,og Dagmar har haft tid til at pudse vinduer og nyde en makrelmad, banker en nypandemi på. Centralt i fortællingenstår lensbaronesse Bolette Krukow, som stikker af hjemmefra kort før sin 75-årsfødselsdag. Med sig i bagagen har hun kortvennerne Den hvide Dame, VættenValdemar og Nissen Namminersorneruulutik. Hun har – muligvis – også en lillesmule byldepest i lommen på sin oilskinsjakke. Da en redaktør findesbevidstløs på sin redaktion med tydelige tegn på pest, må statsministeren, FE,PET og Nost samt adskillige berømte virologer erkende, at landet formentligstår overfor en epidemi med pandemisk potentiale. Bogen har klangbund i enmere dyster virkelighed og opridser i korte historiske afsnit to centralepandemier i fortiden og sætter den seneste og de kommende i relation til disse.Man kan vælge at læsehistorien med en skelen til netop stedfundne og stadig højaktuelle begivenheder– men man kan også lade være. HanneGuldberg Mikkelsen er cand.mag., historiker, journalist og har udgivet enrække fagbøger og børnebøger.@font-face {font-family:Times; panose-1:2 0 5 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1073786111 1 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:10.0pt; margin-left:0cm; line-height:115%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-size:11.0pt; mso-ansi-font-size:11.0pt; mso-bidi-font-size:11.0pt; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoPapDefault {mso-style-type:export-only; margin-bottom:10.0pt; line-height:115%;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

”Samfundet er røget på intensiv, og Fanden hytter sine.” Niels og Marie er pensionister og holder sig hjemme i rækkehuset, mens coronavirussen hærger. Men trods påpasselighed og social distance rammer sygdommen og tvinger dem fra hinanden, og pludselig kan Niels ikke få kontakt til sin hustru. Niels klamrer sig til troen på, at myndighederne har situationen under kontrol, men virussen er langt mere aggressiv end forventet, dødstallet stiger, og anarkiet breder sig i takt med, at samfundets institutioner bryder sammen. Den brutale virkelighed trænger ind ad døren og konfronterer Niels med en forandret verden, og nu er han nødt til at begive sig ud på en desperat rejse og et opgør med omgivelserne og sig selv, hvis han vil gøre sig håb om at se Marie igen. Spørgsmålet er, om det allerede er for sent. Søren Poder, f. 1974, debuterede i
2015 med romanen Sidste skoledag
om skoleskyderen Charles A. Ingreen. Sidste skoledag fik en flot modtagelse og blev i 2020 fulgt op af den ligeledes anmelderroste ungdomsroman På røven gennem natten. En hæsblæsende spændingsroman om venskab, kriminalitet og kærlighed. Undergang er hans tredje roman, og den første, der primært er henvendt til voksne. Søren Poder er uddannet journalist samt cand.mag. i journalistik og kommunikation. Han arbejder til dagligt som journalist og lokalredaktør for Mediehuset Herning Folkeblad.

Epidemier har altid været en provokation til befolkningerne, der siger Organiser jer eller dø – hvad vil I gøre? Samfundene har svaretforskelligt, og det er disse forskellige svar, som epidemierne har fremprovokeret, der er denne bogs snit. Igennem ti korte veloplagtekapitler fortæller filosoffen Anders Fogh Jensen epidemiernes styringshistorie fra det 13. århundrede og frem til i dag. Bogen placerer coronapandemien i en historisk horisont, så man forstår, hvor de forskellige greb og indgreb kommer fra, og hvad der tænkes med det, der gøres.Anders Fogh Jensen (f.1973) er filosof, Diploméd’Études Approfondies fra Sorbonne og Ph.D.fra Københavns Universitet. Han er dramatiker, foredragsholder, forfatter og fader til samtidsindrammendebegreber som projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er en hyppigt brugt filosofisk stemme i radio, TV og aviser. Anders er forfatter til bøgerne Metaforens magt, Mellemting – Foucaults filosofi, Magtens kartografi– Foucault og Bourdieu, Projektsamfundet, Projektmennesket,Epi-demos, Hvordan skal jeg leve mit liv Kierkegaard?, Pseudoarbejde og senest Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet. Flere af disse bøger er også udkommet på engelsk. Anders har bl.a. skrevet teaterstykket De danser alene om projektmenneskets liv og færden i projektsamfundet. Han er en erfaren underviser ved landets universiteter og han står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation.

Pigen i pink er den sjette bog i Pigen i P-serien, og bogen fortsætter i samme dur som alle de andre, med små søde historier om de drømme, vi går og drømmer, som går hen og udvikler sig. Da historierne i denne bog er skrevet i min sygdomsperiode, og et par enkelte er lavet under pandemien, så har jeg ladet mig inspirere af personer, vi alle kender fra et eller andet sted, men det er ikke sikkert, at I finder ud af, hvem de er. For som alt andet, jeg skriver, så er de gemt væk i ord, bogstaver og steder, hverken de eller jeg har været.

En selvstændig kvinde forsøger at genopbygge et samfund på egen hånd, efter pesten har hærget i hele Sydsverige, men en dag kommer der en fremmed mand gående ind i landsbyen...I Den eneste udspiller romancen sig for knap 900 år tilbage i tiden i byen Johannestad, hvor efterdønningerne af den sorte død er enorme. Følelserne og begæret mellem karaktererne kunne lige så godt være foregået i dag, når det er skrevet af Louise Coldings indlevende pen.

Bogen tager udgangspunkt i de gamle grækeres opfattelse af kærligheden. Alt lige fra eros, den erotiske kærlighed, til andre former for kærlighed såsom familiekærligheden, som jo er den følelse, der blandt andet strømmer mellem forældre og børn og er en meget kraftfuld kærlighed, samt den uselviske kærlighed, hvor empati er kodeordet, og som er meget relevant set i lyset af en coronapandemi.Bogen analyserer desuden de tre store monoteistiske religioner/trosretninger kristendom, jødedom og islam, dog med udgangspunkt i kristendommen. Hertil kommer det faktum, at religionen har stor betydning for kærligheden, hvorfor de to elementer ”trosretning” og ”kærlighed” er tæt forbundne. Her menes det faktum, at er man født f.eks. af ”kristne forældre” vs. ”muslimske” forældre eller ”jødiske” forældre, vil de fleste blive i den trosretning resten af livet og også finde kærligheden i dette regi. Bogen behandler derfor de vigtigste elementer i de fremherskende religioner og berører også den indflydelse, ”kærligheden” har på vores liv på jorden såvel det faktuelle som det sporadiske, herunder forfatterens opfattelse af, at al ”kærlighed” på jorden udspringer af religion.

Otto er skrædder og rejser i 1912 fra Ebeltoft til Amerika for i lighed med hundredetusinder af andre at søge lykken.

Louise er andengenerationsamerikaner med danske rødder. Hun er kiropraktor og fraskilt.

Otto og Louise møder hinanden i Salt Lake City, og snart er de gift og på vej ind i en fælles tilværelse. De slår sig ned i San Francisco, byen, der summer af virkelyst og ekspansion, men tilværelsen er usikker – i baggrunden raser Første Verdenskrig, den spanske syge dukker op, og man kommer let i kløerne på mennesker, der vil udnytte immigrantens skrøbelighed.

Otto og Louise er en roman om to menneskers forsøg på at skabe sig et livsgrundlag i en tid præget af store drømme og stor uvished. Fortiden i det gamle land slipper ikke så let sit tag i Otto, og Louise kæmper med sit eget indre mørke.

Vil det lykkes for de to at finde sig selv og kærlig­heden til hinanden?

Hvordan er det at leve med en spiseforstyrrelse? Hvordan påvirker den ens liv og tanker? Hvordan finder man sig selv, når spiseforstyrrelsen har overtaget ens identitet? Hvad gør man, når alle ens håb og drømme for fremtiden på et splitsekund slukkes af en pandemi? Hvorfor vælger man at forblive syg frem for at tage kampen op? Hvorfor er det så forbandet svært at slippe fri af spiseforstyrrelsens fængsel?Det får du svaret på i Hvorfor flyver jeg ikke? – Fanget af spiseforstyrrelsen, som er en personlig fortælling om et forbandet år 2020, hvor alt gik galt. Lige fra pandemi, afbrudte rejser, knuste drømme og et kæmpe tilbagefald ind i spiseforstyrrelsens mørke. Men det er også en fortælling om et ukueligt håb og troen på et bedre liv.

tilstandens undtagelseundtagelsens latenstidlungens deltidsansatteudlignet statsdannelsegaldestenens tusindtalClaus Carstensens nye digtsamling Doing time kredser om emner som død, sygdom, tab og erindring, gennem poetiske optegnelser, konkret poesi, notater, cut-up, lister mm. Metoder og midler der måske ofte forbindes med noget hårdt og formelt, bliver hos Carstensen til noget åbent og sårbart, strømme af ord, sproglige nydannelser, slynger sig ind i og tydeliggør strukturer, omgivelser og tilstande. En uren konceptualisme der rummer en særegen umiddelbarhed og ømhed. Det er det forhåndenværende søms princip, fundet tekstmateriale, notering af tid, herunder bl.a. en del materiale, begreber og fragmenter, relateret til COVID-19, ofte ganske opfindsomt sprogligt og til tider poetisk.

Utraditionel, måske ligefrem provokerende måde at fortælle om sider af Danmarkshistorien, som kun de færreste havde forestillet sig det. Underholdende og moderne formidling, når den er bedst af noget, som ellers kan forekomme ret støvet. Undervejs møder læseren vikinger, middelalderkonger, statskup, kriser, pandemier, kunstnere og ikke mindst rå sider af finanshistorien og dansk politisk historie. Det er ikke overraskelser, der mangler! Med det faghistoriske skarpt og i orden, og kombineret med europæisk udsyn og utraditionel brug af billeder, spejles forskellige hændelser i Danmark og Europa i en tilfældig sjællandsk provinsby. Meget ny viden dukker op i bogen, og der vendes i sandhed op og ned på mangt og meget, selv den ellers så urørlige kongerække bliver anderledes. Lige så kompromisløs bogen er, vil meningerne om den være; enten vil man som læser elske den og bruge den igen og igen, eller også vil man hade den og skynde sig tilbage til sin trygge skolelærdom!Uddrag af bogenDen danske kongerække er stadigvæk noget af det mest ukrænkelige, der findes. Det afholder ikke historikere ude i Europa fra at forsøge at sætte nye fund og ny viden fra nye eller genlæste kilder ind i større sammenhænge. Danske historikere er også de sidste til at fastholde en ellers alle andre steder for længst forladt videnskabelig definition på, hvad en konge, en dronning, en regent – altså magthaver rent faktisk var. I denne bog har jeg valgt at se med europæiske øjne på væsentlige dele af Danmarkshistorien, kongerækken og traditionerne. Jeg har også valgt at benytte mine europæiske fagkollegers videnskabelige definitioner. Derfor bliver selv vor støvede kongerække overraskende og spændende læsning, fordi den pludselig bliver sprængfyldt med nyt!Om forfatterenStig Colbjørn Nielsen er forfatter; men er også performer & foredragsholder med levende passion for kultur, kirke og historie, og ikke mindst er Stig Colbjørn Nielsen også uddannet faghistoriker fra Aarhus Universitet og vant til at formidle vor fælles historie, så den er til at forstå og huske og ofte på en overraskende måde. Ganske meget af materialet til denne underholdende og populære fagbog har Stig Colbjørn Nielsen hentet fra sit engagerede arbejde som kirkeværge ved en af Danmarks store kirker Skt. Mikaels i Slangerup og sit samarbejde med bl.a. Nationalmuseet, konservatorer, arkitekter og arkæologer. Som videnskabelig metode ved udarbejdelsen af denne bog, har Stig Colbjørn Nielsen valgt at lægge sig tæt op ad en af Danmarks kendteste, men også kontroversielle, historikere, professor Erik Arup.

ODIN I NABOLAGET består af en række korte og lidt længere prosastykker, der alle har epidemiens år 2020 – som forfatteren kalder et uår – til fælles. Nogle essaystykker står alene og taler for sig selv, andre taler med andre om fælles emner som børn, kunst, sprog, politik og epidemien, der isolerede forfatteren, som så mange andre. Men derfor at tro, at en epidemi bringer os nærmere hinanden, ville være at antage, at sygdom kan udrette, hvad vi ikke kan af os selv. Det nægter Odin i nabolaget at tro på.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne, skildret i 'Fra Slotsholmen'. Hans mange essaysamlinger – cirka en per år siden 2005 – behandler især litterære og livsfilosofiske emner. Seneste udgivelse er essaybogen 'Enten – og eller' (2020). Horst Petersen har modtaget en række priser for sine værker, bl.a. Georg Brandes-prisen, Drachmann-prisen og Henri Nathansens Mindelegat.

Denne bog er basseretpå videnskaben om corona virus, herunder COVID-19. Det vil nok overraske dig athøre, at videnskaben viser et helt andet billede af corona, end det du har fåetfra myndighederne og WHO. COVID-19 er nemligslet ikke farlig, det er bare forkølelses. Der er ingen der dør af corona. Stortset alle mennesker er resistente over for corona virus, og det i sådan en grad,at vi ikke engang får symptomer (og derfor heller ikke laver antistoffer) nårvi bliver smittede, fordi vores uspecifikke (innate) immunsystem klarer ærterneuden vanskeligheder – hver gang. Du har hørt WHO sigeat 3,4% af alle smittede dør, og at COVID-19 er meget farlig. Det er givetvis medicinalindustrien,der står bag de forkerte tal, på samme måde som medicinalindustrien stod bag dehelt forkerte tal i 2009 under svine influenza pandemien. Dengang blev WHOfundet korrupt, men WHO undersøgte sig selv og fandt ikke noget at kritisere.Så det må vi derfor tro at WHO stadig er. Det kan derfor ikke undre, at WHOigen kommer med helt forkerte tal. Hvad der kan undre er at regeringen harvalgt at følge en organisation, der er kendt for at være dybt korrupt og totaltutroværdig.Jamen hvad med allede døde i kapeller og massegrave osv.? Vil du spøge. Ja men læs bogen og se omdu ikke vil medgive at disse historier også var fup, skabt til at passe med dendramatiske fortælling om den farlige virus. Det er på tide atgøre op med den falske corona pandemi, så det ikke er regeringspropaganda ogmediemanipulation, der kommer til at definere vores samfundsmæssigevirkelighed. Lad værdier somfornuft, sandhed, og videnskabelighed råde. Og lad os være yderst opmærksommepå pengestrømmene, så de ikke fremover kan styre samfundet og få lov til at ødelæggedemokratiet. Bogen er baseret på en serie videnskabelige analyser af COVID-19s farlighed som omkring 50 uafhængige forskere har foretaget i 2020. Det videnskabelige grundlag er beskrevet på hjemmesiden www.coronawhistleblower.org. Bogen er en udgivelse fra OOC - Organisationen til Oplysning om Corona, som også er aktuel med en række tv-programmer om corona, bl.a. fra den lille alternative TV station TVDOX.

I foråret 2020 vågnede vi op til en virkelighed, der mest af alt minder om de dystopier, vi kender fra populærkulturen: COVID-19-pandemien har lukket grænser og lagt gader øde verden over, sat nationer til vægs og sendt regeringsledere på intensiv. Endnu kan vi ikke sige meget om, hvornår COVID-19-pandemien ender, ej heller om, hvordan den ender. Men COVID-19 vil forandre vores verden drastisk.I Hvornår er det i morgen? undersøger samfundsforsker Ivan Krastev pandemiens paradokser og stiller de spørgsmål, vi ikke må glemme at stille midtvejs på vores vandring gennem den største internationale krise i nyere tid.OM FORFATTERENIvan Krastev er født i Bulgarien i 1965. Han er leder af Center for Liberale Strategier i Sofia og tilknyttet Institut for Humanvidenskaber i Wien. Han er forfatter til adskillige bøger, herunder In Mistrust We Trust fra 2013 og Democracy Disrupted fra 2014. Som offentlig intellektuel skriver Krastev kommentarer, essays og analyser i internationale aviser og magasiner.ANMELDELSER:"Krastevs coronabog udpeger fremtidens vigtigste tendenser." - ★★★★ Altinget"At læse den bulgarske politiske tænker Ivan Krastev er rent ud sagt en fornøjelse."- Politiken"(...)Veloplagt pamflet om følgerne af pandemien."- Information"Krastev er vor tids Tocqueville" - Jan-Werner Müller"Med et konstant blik for krydsfeltet mellem psykologi og politik og en forkærlighed for at finde paradokser og selvmodsigelser krydser han sig vej frem til en skitse af Europas politiske situation og skæbne" - Esben Schjørring i Altinget"Hvad EU angår, er Ivan Krastevs analyse skånselsløs" - Weekendavisen