Bøger om Politik

En sommeraften i 1977 skrev 28-årige Ninna Arbo historie. Uden at vide det. Som den angiveligt første kvinde i verden inseminerede hun sig selv - på en bænk bag Helligåndskirken i København. I årevis havde hun i en ydmygende tiggergang søgt en donor, men nu havde hun endelig mødt en ukendt mand, der gav hende den livgivende sæd. I de følgende årtier hjalp hun en lang række kvinder til at blive mødre uden fædre. De anonyme donorer var mænd, hun havde tillid til; de var de diskrete pionerer for nutidens fertilitetsklinikker.'Mod sædvane' fortæller deres smukke og grumme historier om at skabe liv. Historier, fyldt med dilemmaer for Arbo, donorerne og mødrene. Historier, der stikker hånden ned i hvepsereden i den aktuelle debat om, hvornår og hvordan vi har ret til skabe liv. Om hvad tidsånden anser som etisk, retsligt, politisk og sundhedsmæssigt godt eller skidt.'Mod sædvane' sætter pionerhistorierne i perspektiv fra de tider, hvor det kostede dødsstraf eller vanære for dem, der fik eller skaffede sig af med børn uden for ægteskab, til nutidens fri abort og individuelle ønsker om at skabe liv, når som helst vi ønsker.

På sin togrejse ned gennem Europa tager Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byerne inviterer han læseren med. Undervejs fortæller han om kulturlivet, caféer og restauranter og de forfattere og kunstnere, som har præget stederne. Samt om vigtige politiske begivenheder, som har fundet sted der.

I denne bog tilbyder Henry Mintzberg en forståelse af roden til vores samfunds politiske og økonomiske krise. Han giver en strategi til at rebalancere samfundet og forny kapitalismen og demokratiet, der er så afgørende for vores børns og vores planets overlevelse. Han mener, det er nok med den globale og lokale ubalance, der forårsager nedbrydningen af vores miljø, vores demokratiers undergang og nedværdigelsen af os selv. Det er nok med pendulpolitikken fra venstre og højre og lammelse i det politiske centrum. Han mener, vi har brug for en radikal fornyelse, og at den skal begynde i civilsamfundet, som han kalder den pluralistiske sektor. Denne sektor har nemlig både tilbøjeligheden og uafhængigheden til at kunne udfordre uacceptable praksisser og udvikle bedre nye. Da Berlinmuren faldt i 1989, var det ifølge Henry Mintzberg balancen, der sejrede. De kommunistiske regimer var helt ude af balance og havde overvejende magten koncentreret i deres offentlige sektor, mens de velfungerende vestlige lande havde en passende balance mellem deres offentlige sektor, deres private sektor og den pluralistiske sektor. En manglende forståelse af denne pointe har lige siden bragt mange lande ud af balance på grund af en favorisering af deres private sektor, fordi vestlige eksperter erklærede, at det var kapitalismen, der havde sejret. Henry Mintzberg mener, de vestlige eksperter tog fejl, da et sundt samfund balancerer en offentlig sektor af respekterede myndigheder, en privat sektor af ansvarlige virksomheder og en pluralistisk sektor af robuste sammenslutninger og fællesskaber. Der er således tre vigtige sektorer i samfundet, ikke kun to. Men den, vi har sværest ved at kapere, giver vi en masse utilstrækkelige betegnelser, for eksempel ”nonprofit-sektoren”, den ”tredje sektor” og ”civilsamfundet”. Med benævnelsen ”den pluralistiske sektor” kan den få lov at indtage en plads ved siden af dem, vi kalder offentlig og privat, samtidig med at vi sender et signal om, at den består af en lang række menneskelige sammenslutninger. For “de andre” kan ikke ændre forholdene alene. Vi – du og jeg – bliver nødt til at gøre det, hver enkelt af os og os alle sammen – ikke som passive “menneskelige ressourcer”, men som ressourcestærke mennesker.

En seriøs bæredygtig omstilling af samfundet er en nødvendighed, hvis vi skal nå et balancesamfund. Men vejene til det er mange. Det gælder både undervisningen i folkeskolen, det gælder vores forhold til dannelse, frihed og fællesskab. Skal BNP skiftes ud som styringsredskab? Hvordan inkluderer samfundet handicappede? Hvordan kan man overhovedet tænke bæredygtigt, hvis man er opfyldt af en stresset hverdag med familie og børn? Er borgerløn den vigtige forudsætning? Har folkekirken mon også en rolle i klimakampen?Alle disse væsentlige spørgsmål får en vinkel i denne bog, der har bidrag af folk, både indenfor og udenfor Alternativet.

Lægger sig indholdsmæssigt mellem de kortfattede temasider om EU og den tungere faglitteratur. For bogen giver også en dybere indsigt f.eks. i kapitlet om ØMU'en, hvor man blandt andet kan læse, at ØMU'en var en del af Romtraktaten i 1957, at Sverige ikke har et forbehold for eurosamarbejdet, og at flere ikke EU-lande benytter sig af euro i den daglige handel.Bogen egner sig ikke blot til gymnasiale og videregående uddannelser, når EU introduceres, men også som baggrundsviden i samfundsdebatten, hvor der er behov for samme grundlag at diskutere ud fra. Endelig er den fortrinlig som opslagsbog for praktikere, der vil have et hurtigt overblik over EU."En fortrinlig grundbog, der beskriver de væsentlige fakta om EU's traktatlige grundlag. Bogen giver en introduktion til de centrale institutioner og beslutningsfora i EU og den udvikling de har undergået siden etableringen. Velegnet til undervisningsbrug".DBC lektørudtalelse

En kold novembermorgen år 79 f. Kr. banker en mand på den romerske senator Ciceros dør. Han er kommet til Rom for at bede den dygtige jurist om hjælp mod Siciliens guvenør, Verres, som nådesløst udplyndrer befolkningen.Da Cicero hører hans historie, ser han en mulighed for at bruge en retssag mod den korrupte guvenør til at markere sig selv i offentligheden og dermed tage det første skridt på vejen mod sin store ambition: at opnå imperium - statsmagten.Men Cæsar, Pompejus og Crassus drømmer også om at komme til at regere verdens eneste supermagt, og snart opdager Cicero, at han er blevet midtpunkt i en magtkamp, hvor der bruges midler, han aldrig havde forestillet sig.For hans tre konkurrenter er ikke bang for at benytte sig af den fundamentale regel i politik til alle tider: Alle kneb gælder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlRobert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

EGOSAURUS er Rune Engelbreth Larsens fjerde digtsamling, og denne gang er de sammenhængende temaer Corona og de andre globale kriser: klima- og naturkrisen. essayistiske og historiefortællende digte med rim og rytme ...

Fremmedgjort er en selvbiografi, der handler om en ung persons oplevelser i samfundet på både godt og ondt. I bogen dykker vi dybt ned i både Alis teenage- og voksenliv. Vi får et indblik i forskellige politiske organisationer, og hvordan samfundet som helhed påvirker Alis liv. Hans hårde kamp imod racisme og hårde kamp for at føle sig som en del af fællesskabet er en rød tråd i bogen. Vi får også set Alis usikkerhed i forhold til livet i hans hjem og had fra indvandrer til indvandrer via fjernnationalisme. Alt i alt er håbet der stadig for at blive accepteret som et værdigt individ med drømmen om en ganske almindelig familie. For Ali er det vigtigt, at man ikke sælger sig selv, men derimod beholder sine værdier, selvom der er nogen, der ikke vil acceptere én i samfundet. Til slut kommer et program rettet imod racisme og uretfærdighed.

Hvordan møder vi bedst – med frisind – de udfordringer fremtiden byder på? Skønt artiklerne i denne er samling er forskellige, synes den dominerende fællesnævner for svaret på dette spørgsmål at være: samfundsengagement.Samlingen er skrevet som en hilsen til Asger Baunsbak-Jensen i forbindelse med hans 90-års dag. Den udfolder historiske analyser og skitserer fremtidige perspektiver inden for de områder, han navnlig har beskæftiget sig indgående med i sit lange liv: politik, skole, kirke, etik og litteratur.Med bidrag af: Klavs Birkholm; Erik Bjerager; Jørgen Carlsen; Jeanne My Dalgaard; Clara Halvorsen; Bertel Haarder; Steen Hildebrandt; Kjeld Holm; Marianne Jelved; Christian Jensen; Ole Jensen; Jesper Jespersen; Per Schultz Jørgensen; Ove Korsgaard; Niels Kærgård; Martin Lidegaard; Kathrine Lilleør; Brian Patrick McGuire; Christian Mejdahl; Rasmus Meyer; Samira Nawa; Peter Skov-Jakobsen; Henrik Vestergaard Stokholm; Svend Thorhauge; Robert Baunsbak Coull / Martin Baunsbak Vermehren; Mikkel Wold.

Dette er Frank Gravesens 7. udgivelse. Teksterne er som altid en samling af Gravesens refleksioner over besynderligheder, irritationsmomenter, paradokser og helt banale almindeligheder. Intet er for stort og intet for småt.Den store forskel fra de tidligere digtsamlinger og til denne er, at digtene denne gang er mere personlige. Digtene denne gang er mindre humoristiske og mere melankolske og samfundskritiske. FRANK GRAVESEN, dansk forfatter/lyriker, født i 1961, norsk mor, dansk far. Frank Gravesen bor i provinsen, nærmere bestemt på Lolland. Gravesen kalder sig selv "udkantspoet".

"Roser og laurbær", der oprindeligt udkom i 1978, er en afhandling om den danske forfatter og kvindesagsforkæmper Thit Jensens forfatterskab. Forfatterskabets gennemgående tema var kvindens stilling i samfundet og misforholdet mellem kvinders arbejde og deres juridiske rettigheder. Thit Jensen var stærk fortaler for kvinders ret til uddannelse og arbejde, men værnede i lige så høj grad om moderskabet og ægteskabet som institution. Splittelsen mellem de borgerlige kerneværdier som ægteskab og reproduktion og de mere socialistiske – og på den tid radikale – ideer om kvinders frigørelse gennem arbejde skildrede Thit Jensen i sine romaner helt fra det tidlige forfatterskab. Gennem analyser af tre udvalgte værker beskriver Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede. Elisabeth Møller Jensen (f. 1946) er dansk kønsforsker og forfatter. Hun er uddannet mag.art i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og var i perioden 1990-2014 direktør for KVINFO. Møller Jensen har i en årrække været anmelder ved forskellige dagblade og var med til at koordinere og redigere et stort forskningsprojekt, der mundede ud i fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie".

I 1990’erne blev neoliberalisme det dominerende økonomiske paradigme, og statsledere som Bill Clinton og Tony Blair tog økonomien til sig. Grundlaget for den neoliberalistiske tankegang blev dog allerede lagt i årtierne inden med Ronald Reagan og Margaret Thatchers økonomiske politik, men også udviklingen af en neoliberal økonomi i diktatoren Augusto Pinochets Chile. Først i 2000’erne blev neoliberalismen for alvor udfordret – og truet – af den globale finanskrise, hvis lige ikke havde været set siden depressionen i 1930’erne.En meget kort introduktion til neoliberalisme undersøger og analyserer neoliberalismens fødsel og udvikling, dens krav og forskellige former. Bogens kapitler handler om:Hvad er det nye ved denne form for liberalisme?Første bølge i 1980’erneAnden bølge i 1990’erneNeoliberalisme og asiatisk udviklingNeoliberalisme i Latinamerika og AfrikaKriser, 2000’erne og hinsidesManfred B. Steger er professor i sociologi ved University of Hawaii, USA. Ravi K. Roy er forsker ved The W. Ed­wards Deming Institute og Claremont Gra­­d­ua­te University i USA og ved ­Royal Melbourne Institute of Technology i Au­stralien.

”Jeg gad godt se denne bog filmatiseret både på grund af plottet og på grund af tematikken”Anette Leonora Andersen, annetteslitteratursalon.dk”En skøn blanding af tempo og fordybelse med et smukt, legende sprog”Louise Hvilshøj Andersen Trankjær, skrivforlivet.dkGlasregn på Gold Street er en tempofyldt roman om kapital, idealisme, vold og performancekunst.Henrik Pingmann, en af de mest indflydelsesrige finansmænd i vor tid, debuterer i 2019 som kunstner med et spektakulært værk om penge. Men dagen efter ferniseringen og tre måneder inden Pingmann skal være vært ved en international konference om digital økonomi, blæser glasfacaden på hans penthouselejlighed i Manhattans finansdistrikt ud, og den regn af glas, der falder på Gold Street, er kun begyndelsen. I en måned ved Rebekka, Henriks kæreste, ikke hvad der er blevet af ham. Da hun finder ud af det, står hun pludselig med ansvaret for hele verdens økonomi.I en årrække har der været stille fra forfatter, skuespiller og sanger Torben Guldbergs forfatterside – Guldberg debuterede i 2008 med den internationale bestseller Teser om eksistensen af kærlighed – tiden har han bl.a. brugt til et tankeeksperiment, som mange sandsynligvis vil kunne nikke genkendende til: Tænk, hvis det var muligt at spærre alle verdens ledere og rigmænd inde og true med først at lukke dem ud, når de har løst problemerne?

”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

Aage Frandsens erindringsbog er en rejse tilbage i tiden og en fortælling om vilkårene for livet på landet og de mennesker som var til dengang. Vi hører om det eftermæle, Mette Knudsdatter fik ved sin begravelse af præsten i 1799 og vi bliver klogere på klasseskel i 1950'ernes Hvirring i Østjylland. Med Aages far som eksempel får vi indblik i den komplekse andelsverden, som bønderne skabte i fællesskab - høj som lav. Endelig viser bogen, hvordan en families stærke værdier udmøntes i praksis, også som en del af modstandskampen under 2. verdenskrig. Aages første politiske erfaringer får vi en fornemmelse for, da han bliver formand for elevforeningen på Rønde kursus.Aage Frandsen, f. 1941 i Hvirring, bondedreng, gymnasielærer i samfundsfag og historie, medlem af SF fra 1964, folketingsmedlem for SF i 18 år i årene 1971-2005, medlem af SF's hovedbestyrelse 1972-2006, formand for SF's folketingsgruppe 2001-2005

Besættelsen og Anden Verdenskrig er blevet belyst fra stort set alle sider et utal af gange lige siden krigens afslutning, og Danmarks beslutning om samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt er endnu et omstridt emne. I virkeligheden er Danmarks udenrigspolitik i årene fra Hitler kom til magten i Tyskland i 1933 og frem til Danmarks besættelse i 1940 uhyre vigtig for at forstå den beslutning, danskerne tog den 9. april. Nøgternt og objektivt gennemgår Viggo Sjøqvist Danmarks udenrigspolitik gennem disse skelsættende år og beskriver, hvordan landet blev påvirket af begivenhederne rundt omkring i verden, og hvordan landet forholdt sig til dem.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

Gribende og nervepirrende spændingsroman.”Velskrevet psykologisk spændingsromanom hævn, blodsbånd oggammelt svigt.” ***** – Stavanger AftenbladClara Lofthus udnævnes til Norges nye justitsminister, kort tid efter at hendes mand Haavard er død. Trusselniveauet mod hende er tårnhøjt, men hun nægter at lade sig følge af livvagter.En måned efter sin udnævnelse kommer Clara hjem til et tomt hus. Tvillingesønnerne er sporløst forsvundet, kun et brev ligger tilbage med et klart budskabt: Hvis hun fortæller nogen, at drengene er væk, bliver de slået ihjel. Den ellers så uovervindelige Clara står over for sin største udfordring nogensinde. Vil hun finde sine sønner, før tiden rinder ud? Af mit blod er ny bog i serien om Clara Lofthus. Som i den kritikerroste forgænger Alt er mit, foregår handlingen i både det urbane Oslo og i den vilde og brutale vestlandsnatur, hvor Clara har sine rødder. Ruth Lillegraven (f. 1978) debuterede med digtsamlingen Store stygge dikt i 2005. Siden har hun udgivet en roman og de tre digtsamlinger, der er oversat til flere sprog. Hun har også udgivet seks børnebøger og skrevet teaterstykket Cally. Hun er blevet indstillet til adskillige priser og vandt blandt andet Brage Prisen. Alt er mit er solgt til flere lande, og filmrettighederne er solgt til Nordisk Film.Forfatterskabet er oversat fra norsk af Sara Koch.

Rystelserne fra pandemiens start i 2020 har været store og små. De har skabt forstyrrelser i internationale relationer og i dagligdagen. Verdensmarkedet er skrumpet i et tempo uden fortilfælde. Hundredvis af millioner har mistet deres job. Og sygdommens spøgelse lurer stadig. I Nedlukket går Adam Tooze til pandemien som en økonomisk og politisk begivenhed, der blotlagde det globale systems styrke og skrøbelighed. Med indsigt i realpolitiske beslutninger, afdækning af sammenhænge mellem forskellige institutioner og aktører samt koblinger til de store idepolitiske linjer viser han, hvor uforberedt verden var til at bekæmpe krisen. Virussen har angrebet vores helbred, men også det økonomiske og politiske system, som vores sundhed afhænger af – uden at der er en vaccine på vej til at kurere det.

Verden er uretfærdig. Eller er den? Og hvis den er: Hvorfor, og hvad kan der gøres ved det?Vi bliver tæppebombet med store tykke bøger om ulighed. Alle fremlægger de bjerge af data og indviklede teorier om, hvor stor den økonomiske ulighed er, og hvordan den skal måles. Men ingen af dem tager stilling til dette grundlæggende spørgsmål.Den bog, du har i hånden, er skrevet til dig, som er interesseret i debatten om økonomisk ulighed. Den kræver ingen særlige forudsætninger ud over interesse for emnet. Til gengæld belyser vi:Udviklingen i ulighed fra de tidligste tider til i dag, såvel globalt som i Danmark· Forklaringer på de tanker og modeller, der er tænkt gennem historien, fra Marx til Piketty· Analyse af, hvordan uligheden opstår, og hvad der får den til at stige eller falde· Hvordan påvirker uligheden vores velfærd? Gør øget ulighed os mere syge og kriminelle? (Svaret er JA, se indenfor i bogen!)· De etiske aspekter af ulighed: Er ulighed uretfærdig og hvorfor (ikke)?· Og ikke mindst: Hvad kan vi gøre ved det?

Otto von Bismarck blev på mange måder det moderne Tysklands grundlægger – og hans største bedrifter faldt inden for en ramme på blot ti år. Han blev Preussens ministerpræsident i 1862, fremkaldte tre sejrrige krige i 1864, 1866 og 1870 og lod Wilhelm I. udråbe til tysk kejser i Versailles i 1871. Men hvad gik forud? Hvis man skal forstå manden Bismarck, må man også forstå, hvad han var rundet af. I denne biografi giver den danske historiker Aage Friis et indblik i Otto von Bismarcks ungdomstid i årene 1815-1848.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

Californien i slutningen af 1800-tallet. Der er opstået konflikt mellem hvedebønderne og den sydvestlige amerikanske jernbanevirksomhed P&SW. Jernbanen har monopol på næsten alt. Gennem sine ejere og agenter kontrollerer de den lokale avis, jorden, den lovgivende forsamling i Californiens lokaladministration og det viser sig, at de også har fingre med i spillet om rentefastgørelsen. Hvedebønderne gør oprør, men det viser sig hurtigt, at deres metoder er ligeså rå og ublu som jernbaneindustriens. "Polypen" er første del af den uafsluttede trilogi "The Epic of the Wheat". Romanen er en chokerende fortælling om magt, grådighed og forrædderi. Historien er inspireret af den virkelige og blodige strid mellem Californiens hvedebønder og The Southern Pacific Railroad i 1880, hvor syv personer mistede livet. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlFrank Norris (1870–1902) var en amerikansk journalist og forfatter. Han er særligt kendt for romanen "The Octopus: A Story of California", der i Danmark blev oversat af Johannes V. Jensen under titlen "Polypen". Romanen var desuden inspiration til filmen "A Corner in the Wheat" fra 1909. Norris’ stil var naturalistisk og han er gennem tiden blevet sammenlignet med forfattere som Émile Zola og Edith Wharton.

Udgivelsen samler de to centrale essays »Ti teser om politik« og »Politik, identifikation, subjektivering« som er oversat fra fransk af Anton Sylvest Lilleør. Disse to essays udgør Rancières væsentligste kortere politiske bidrag, og er forsynet med et forord, der opridser de vigtigste hovedlinjer i forfatterens tænkning.Fra forordet: »Samfundet er til enhver tid ordnet på en bestemt måde: Nogle aktiviteter og personer er synlige, mens andre ikke er; nogle kan få ørenlyd og andre kan ikke; og nogles ytringer, når de lykkes med at trænge igennem, høres som tale, mens andres høres som støj. […] Sagt på en anden måde: Politik er ikke regering eller styring. Politik er snarere uregerlighed og forstyrrelse.«

Præsentation af bogen:Mennesker er forskellige. Det kan alle blive enige om. Men når et menneske behandles i det danske sundhedsvæsen, ændrer det unikke menneske sig til at blive patient. Og patienter ser det sundhedsfaglige personale ikke på med det individuelle menneske for øje. Ens diagnose kræver ens behandling, og samme slags medicin til alle med ensartede symptomer, synes at være svaret i alle behandlingstilfælde. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor har vi ikke tid, råderum og økonomi til i et sundhedsvæsen, som i det danske velfærdssamfund at kigge mere på patienten, som menneske end som en sygdom? Hvorfor altid symptombehandle og aldrig årsagsbehandle?Jeg har i årevis undret mig over, at der ikke er plads til et holistisk menneskesyn i sundhedsvæsenet. Og jeg har et brændende ønske om, at vi får gang i en omfattende debat, hvor ikke blot det sundhedsfaglige personale selv, men også politikere og andre beslutningstagere, får et mere åbent og nuanceret blik på de behandlingsprocesser, de er ansvarlige for, at syge mennesker skal igennem. Derfor har jeg talt med en lang række patienter om deres møde og oplevelser med det danske sygehusvæsen. Og jeg har også talt med sundhedsfagligt personale, der – ligesom jeg – oplever, at de kan gøre det bedre. Alle disse fortællinger viderefortæller jeg i "Patientens stemme", så alle patienter, kommende patienter, pårørende, plejepersonale, behandlere, læger, embedsmænd og lokalpolitikere til sundhedsministeren forhåbentlig bliver bedre til at indse, at den dagligdag, rutiner, procedurer og vaner, der styrer det sundhedsfaglige personale generelt set, ikke er dagligdag for patienten. Patienter er mennesker, der skal mødes og forstås lige der, hvor de er – og ikke nødvendigvis passes ind i en forudbestemt behandlingskasse.Venligst hjælp mig med at hjælpe patienterne...

Tre ud af fire danskere ser Dronningens nytårstale hvert år klokken 18 på årets sidste dag. For mange er det en tradition, der betyder, at det ikke rigtigt er nytår, før dronningen har talt til befolkningen på direkte TV. Traditionen med monarkens nytårstale til folket begyndte allerede i 1941, da Kong Christian 10. talte i radioen, og siden 1959 har talen uden undtagelser været vist på Danmarks Radio. Nu foreligger Dronning Margrethes nytårstaler på skrift. Bogen er et fascinerende vidnesbyrd om Danmarks og danskernes udvikling, tidens tendenser og politiske strømninger. Værket, som består af Dronning Margrethes nytårstaler, er kommenteret og sat i historisk relief af Henning Dehn-Nielsen.Den danske forfatter Henning Dehn-Nielsen (f. 1940) er uddannet cand.phil. fra Københavns Universitet, hvor han læste arkæologi og historie, og netop disse emner har været centrum for store dele af hans forfatterskab. Siden 1975 har Dehn-Nielsen udgivet mere end 50 faglitterære bøger inden for forskelligartede emner. Blandt andet kan fremhæves "Kirker og klostre i Danmark" (1995) og "H.C. Andersen besøg på danske slotte og herregårde" (2017).

I korrespondancebogen Vektor 2020-21 udveksler MICHAELSEN og JENSEN fra maj 20 til maj 21 overvejelser ogspørgsmål om kunst, litteratur, politik, COVID 19-pandemien,bionihilisme, det postkulturelle, harmonisme, konfliktualisme,gravlæggelser, mudder, social ulempegodtgørelse, det cyberfysiskeimaginære, hattefabrikken J. Bomholts Eftf., aktiv ikke-tænkning,memetik, bjørnedyr og tunicata, kolobok og Houdini, subjektnostalgi,hjerne-tarm-aksen, ‘patafysik, patafysik, Aggressiv Mainstream,konspiratisme, esoterik, hypokondri, highlanderism,unidentified aerial phenomena, klovnefascisme, ontologiske Möbiusbånd,gemmelegsusynlighed, selvaftørring, ambivalensmaskiner,makroindifferens, ingenting til ingen, FOMO, terminalkommunisme,posthumant velvære, Vågn Op!, lapsusmanøvrer, kunstneraktivisme,svindlere, forfængeligheden som farlig konsistens, den perfekteforbrydelse, sneskulpturer, et latterlighedskursus, usikker is,immunologisk naivitet, megaloman impotens, kapitalismens redningsbåde,katechontik, buddhismens spøgelse, stråmandsskoler, parasitærservilitet, tvivlens stabilitet, kakerlakforsamlinger,socialdemokratiske kulturopfattelser gennem tiden, symptomalblikket,ironiernes geninstallering i det patetiske, selvfodrendeforståelsesloops, en intervampyristisk verden, dødelighedens komfort, en Nobelpris opløst i kongevand, skjulthedens potentiale, stormen påKongressen, stupiditetens ontologi, store armbevægelser præsenteret somsmå, egernsyge, desperat konceptkunst, ektoplasmiske værker, ViljstensDag, kunstnertyrannen, Rusland i 1993, Agentur forKomparativ Føniksologi, abstrakt menneskekærlighed og ditto misantropi,rumkolonialisme, Den Selvoversavende Mand, autofellatio,lejlighedsgysere, poetofobi, Laurentii ristvending, latter i Bibelen,zombieeliten, Keops-impulsen og meget mere.Med andre ord: Vektor 2020-21 er et uundværligt værk til alle danske hjem, over 300 siders intens ogtankevækkende underholdning plus navne- og titelregister.Jørgen Michaelsen er dansk billedkunstner.René Jean Jensen er dansk forfatter.

“Føreren. Hitlers politiske karriere” er en mental- og socialhistorisk beskrivelse af Adolf Hitlers politiske udvikling og overbevisning. I mere end et årti var Hitler den tyske nations Fører. Han skabte følelser af stolthed og storhed hos det tyske folk i en periode præget af armod og politisk ustabilitet. Folket lod sig fascinere og overbevise af nazismens evne til igen at gøre Tyskland til en politisk og kulturelt stor nation. Denne biografi fra 1991 er en undersøgelse af årsagerne til Hitlers politiske fremgang i mellemkrigstidens Tyskland - det daværende Weimarrepublikken - og den fanatiske opbakning han havde fra store dele af det tyske folk. Det er en historie, der kan være svær at forstå, men som stadig er yderst relevant den dag i dag.Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder “Føreren. Hitlers politiske karriere” (1991), “Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945” (1996) og “Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.

Økodomstolen er en grøn historie i Holland om to personer fra de politiske yderfløje, der træner i samme fitnesscenter, hvor de kigger skævt til hinanden. De beslutter sig for at lave et væddemål. Alt imens dette står på, forsøger den højreradikale Trakie i det skjulte at skille sig af med den venstreradikale Purple. I bogen møder man en masse kvinder, der bliver draget ind i de to rivalers spil. Samtidig med at der udspiller sig et drama, møder man også tre psykologer, der kigger med fra sidelinjen, hvor de ofte mødes på en udendørscafé og diskuterer væddemålet, hvoraf der ud af dette opstår en masse stigmatiserende analyser om de to rivaler, som særligt rammer den gode Purple. Væddemålet mellem de to er afgørende i en tid med revolutionære spændinger, hvor samfundet står på kanten til en borgerkrig. Kan Purple klare denne modvind? Han får åndelig støtte fra en gammel anarkist. Uddrag af bogen Purple er derhjemme, og kigger ud i haven. Han ser en fugl bliver dræbt af en kat, og mumler for sig selv: ”Smertefuldt”, hvorefter han lettere slukøret tog til træning i fitnesscenteret. Trakie er også på vej til fitnesscenteret, og på vejen derned, ser Trakie en edderkop igang med at fortære en flue, hvorefter han højlydt siger: ”Smukt!” Om forfatterne Leonard Mortensen (f. 1987) er spirituel politisk teoretiker. Fik et kald som grøn guru i 2014 og har siden haft direkte kontakt til jordens grønne energi. Går også under navnet Kosmus her på Jorden for at skabe kosmos. Mikkel Hauge (f. 1983) er en tidligere hårdtarbejdende håndværker, salgsassistent og kok med en masse livserfaring. Nu kunstner og forfatter. Har oplevet mange steder i verden og har et åbent syn på andre samfund og kulturer. Kæmper for, at miljø, mennesker og dyr skal have det godt.

Ulvetider og skiftespor er fortællingen om de 20 turbulente år i dansk fagbevægelse fra storkonflikt og pinsepakke i 1998 til fusionen mellem LO og FTF, der i 2019 blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Poul Smidt skriver om de politiske angreb på fagforeningernes liv og virke, men også om nogle af de interne kampe, der svækkede fagbevægelsen, mens de gode græd, de onde lo – og de gule fagforeninger fik flere medlemmer. Vi hører om bruddet mellem LO og Socialdemokratiet, et af de skarpe hjørner i den nyere danmarkshistorie, men også en betingelse for det nye samarbejde mellem faglærte og ufaglærte fra LO og funktionærerne fra FTF. Det er en bog om Danmarks nyere faglige historie i en globaliseret verden, om lønkampe, kvindekampe, magtkampe, afskeden med eksklusivaftaler og arbejdsmiljøet som politisk kastebold. Og om LO, der nåede at blive 117 år, inden man fik Lizette Risgaard som sin første – og eneste – kvindelige formand. Undervejs kastes der lys på nyere dansk politik set fra den faglige kant med fokus på statsministrene Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Og det er ikke lige kønt alt sammen.

Med "Gutkind Essays" lancerer Gutkind en serie essays, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. I "Hvem er du, der tvivler?" skriver Kristina Stoltz om tvivlen som en måde at møde verden på. Med udgangspunkt i et far/datter-forhold undersøger Stoltz, hvordan tvivlen kan skabe både afstand og nærhed i de tætte relationer, samt hvordan den kan belyse vigtige politiske og samfundsmæssige perspektiver.Om forfatteren:Kristina Stoltz (f. 1975) har udgivet digte, noveller, børnebøger og romaner siden debuten i 2000 med digtsamlingen "Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse", senest romanen "Paradis først".

Jens-Peter Bonde blev valgt til Europa-Parlamentet ved det første direkte valg 1979 og genvalgt ved hvert valg i 29 år. Bonde var med til at starte Folkebevægelsen mod EF i 1972 og JuniBevægelsen i 1992.Bonde har deltaget i tredive folkeafstemninger og var vant til at tabe. Han har dog også været med til at vinde afstemninger, for eksempel mod Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 og mod afskaffelse af den danske krone den 28. september 2000. Bonde var med til at forkaste et udkast til EU-forfatning og opnåede mange indrømmelser for åbenhed, nærhed og demokrati.Efter et fransk og hollandsk nej fik Bonde åbnet en ”gavebod” hos Kommissionens formand. Det kom der mange reformer ud af. Indflydelsen skabte også vigtige resultater for det danske miljø.Bonde har været landsformand for Radikal Ungdom og med i Radikale Venstre og DKP, formand for skiftende grupper i Europa-Parlamentet og en tværnational arbejdsgruppe, SOS Demokrati.I erindringerne beretter aktivisten på de bonede gulve veloplagt fra korridorerne, så vi alle kan blive lidt klogere. Bonde har også været i arkiverne og afslører en række hidtil ukendte oplysninger fra årene med EF og EU.