Mod sædvane

En sommeraften i 1977 skrev 28-årige Ninna Arbo historie. Uden at vide det. Som den angiveligt første kvinde i verden inseminerede hun sig selv - på en bænk bag Helligåndskirken i København. I årevis havde hun i en ydmygende tiggergang søgt en donor, men nu havde hun endelig mødt en ukendt mand, der gav hende den livgivende sæd. I de følgende årtier hjalp hun en lang række kvinder til at blive mødre uden fædre. De anonyme donorer var mænd, hun havde tillid til; de var de diskrete pionerer for nutidens fertilitetsklinikker.
'Mod sædvane' fortæller deres smukke og grumme historier om at skabe liv. Historier, fyldt med dilemmaer for Arbo, donorerne og mødrene. Historier, der stikker hånden ned i hvepsereden i den aktuelle debat om, hvornår og hvordan vi har ret til skabe liv. Om hvad tidsånden anser som etisk, retsligt, politisk og sundhedsmæssigt godt eller skidt.
'Mod sædvane' sætter pionerhistorierne i perspektiv fra de tider, hvor det kostede dødsstraf eller vanære for dem, der fik eller skaffede sig af med børn uden for ægteskab, til nutidens fri abort og individuelle ønsker om at skabe liv, når som helst vi ønsker.