Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dan Turells hovedperson - den navnløse journalist-detektiv - får en chok-meddelelse om, at hans ex-kone Helle er myrdet på en ferierejse på Malta. Han og politiinspektør Ehlers rejser straks til den eksotiske Middelhavsø for at efterforske det tilsyneladende meningsløse mord. Undersøgelsen af Helles bungalow i Bellieha Holiday Centre giver intet resultat, men da journalisten og Ehlers begynder at stille ubehagelige spørgsmål blandt den lokale befolkning, tager tingene fat. Snart er de i hælene på en morder, der efterlader sig et blodigt spor af friske lig tværs over øen. En maltesisk familie mistænkes for kynisk narkotikahandel, og hele øens politistyrke sættes ind i en ubarmhjertig menneskejagt på én mand... ”Dette er Dan Turélls bedste krimi, handlingsbevæget, med megen farce” - Politiken ”En sand guldgrube af miljø” - Aktuelt
En skarp og klog brevveksling mellem to af vores generations stærkeste stemmer. Om mænd og børn, sex og politik, længsel og håb. Om at leve og skulle dø. Om at være kvinde midt i livet. Ditte Giese & Anne Sofie Allarp har markeret sig som to af deres generations stærkeste og modigste stemmer i debatten om køn og kultur, og det afspejles i brevene mellem dem, som er en bramfri og ærlig status på at være kvinde midt i livet i 2020. Ditte Giese er kulturjournalist og har i årevis fungeret som kritiker, kommentator og analytiker af sin samtid og generation. Hun er især kendt som feministisk debattør og var i et årti en af Dagbladet Politikens mest markante stemmer, inden hun for nylig skiftede spor til det digitale, start-up-medie Heartbeats, hvor hun laver podcast og er journalistisk chef. Ditte Giese er født og opvokset i København. Hun er mor til Alfred og bor i en sammenbragt familie på Amager og har tidligere udgivet bogen '90-er bogen – fortællinger fra det sjove årti. Anne Sofie Allarp er jurist og forfatter og har i en årrække arbejdet som skribent og journalist, blandt andet som vært og international redaktør på Radio2syv. Hun er fast kommentator på Berlingske og jævnligt på TV2News, og mener i det hele taget ofte noget om politik og internationale forhold i danske medier. Anne Sofie Allarp har boet 1/3 af sit voksenliv uden for Danmark på fire forskellige kontinenter, og bor i dag sammen med sine to børn i København. Hun skrev i starten af 2010erne de to anmelderroste spændingsromaner Falske Stemmer og Hændelsen.
MENS VI VENTER er en visuel fortælling om klimaflygtninge. Gennem tre år har fotograf Daniel Rye fulgt bonden Mr. Mkundiza og hans familie i den lille landsby Kakoma i Malawi, der ligesom resten af Syd-Østafrika oplever, at vejret bliver stadig mere ekstremt og utilregneligt.I billeder og ord skildrer Daniel Rye familiens kamp for at overleve en hverdag, hvor ekstrem tørke og altødelæggende oversvømmelser stiller store krav til evnen til at omstille sig.Flugt er ikke på tale. Tværtimod. Mr. Mkundiza og hans familie bruger al deres energi på at blive i deres hjem. Blandt deres naboer og venner i landsbyen. Og fra at spørge: hvornår flygter i? Sætter Daniel Rye sig for at undersøge, hvordan familien håndterer klimaforandringerne og tiden, der dag for dag tvinger dem et skridt nærmere katastrofen.På trods af bogens personlige udgangspunkt er den et indspark i en langt større debat om det vakuum, der eksisterer lige nu.Mens forskerne diskuterer konsekvenserne af klimakrisen, og vi, der befinder os på afstand, forsøger at begribe den, kæmper de mennesker, der bebor de ramte områder, for at overkomme den. Og vi bliver nødt til at spørge os selv: hvad er det egentlig, vi venter på?
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Denne kombination af spidsvinklet satire og stilmæssige gearskift, hvor der vireklgi børstes tænder i den udtryksmæssige gearkasse og files på genrekoblingen, er med til at gøre "HVad føler du lige nu?" til et opsamlingsværk af de virkelig gode. – Fyens⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Ærligt talt: Det er svært at forestille sig en anden nulevende dansk avistegner, der ville kunne præstere så mange træfsikre striber og tegninger på et enkelt årti. Ærligt talt: ”Hvad føler du lige nu?” er en fuldstændig essentiel samling. Køb den. Køb den lige nu. – Nummer 9❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – Hvis man med et enkelt eksempel skulle demonstrere, hvad der gør avisillustrationen til et unikt udtryksmiddel i forhold til den rene tekst, grafik eller foto, ville det være oplagt at klaske denne bog på redaktørens hæve-sænke-bord. Det kan næsten ikke blive bedre. – Politiken* * *Endelig samles de bedste af den Pingpris-vindende Philip Ytournels tegninger fraomkring et årti på Politikens sider i denne store, flotte udgivelse – som samtidig giver et portræt af livet i Danmark i dette årtusind.Bogen medtager også skitser, private tegninger og tidlige illustrationer fra Euroman og andre sammenhænge.Vender man bogen på hovedet og starter fra den anden ende, får man hele Ytournels biografi af Søren Kierkegaard, som udgjorde et selvstændigt tillæg i Politiken i anledning af filosoffens 200 års fødselsdag (og som blev Pingpris-nomineret som årets bedste danske tegneserie).
SØDE SKAT er med maleren Anna Anchers farveunivers en smuk hyldest til de danske kager og desserter, vi kender og elsker. Plus et par, vi har glemt.Nærer du også kærlighed til alle de danske kager og desserter, der smager som i gamle dage? Dengang man bagte med æbler, pærer og blommer fra haven og lånte nabokonens opskrift på citronfromage, fordi dén smagte vidunderligt.Over fire årstidskapitler deler Marie Holm ud af de dejligheder, hun har mødt, smagt og bagt i løbet af et lækkersultent liv. Få opskriften på Maries berømte farmorfastelavnsboller, på risalamanden med rosenvand, de smørskøre medaljer, vandbakkelseskransen med rabarber og geranium, pæretærten over dem alle, en mageløs stikkelsbærmazarin, brunsvigeren tidligere kendt som ”Jyttes fynske brunsviger” og vel nok verdens bedste vaniljekranse. Og andet bevaringsværdigt.Marie Holm (f. 1978) er madjournalist og kogebogsforfatter og har tidligere skrevet bøgerne Foodie, Budding og andre dirrende desserter, Flere dirrende desserter samt Croque Monsieur, sidstnævnte sammen med Morten Lindberg, med hvem hun lavede morgenradio hver søndag på Radio24syv. Marie skriver freelance for blandt andre Politiken, Gastro og Lækkerier.
En rig kunsthandler og mæcen for unge lovende malere myrdes i sin mondæne lejlighed på Frederiksberg. Da det viser sig, at han har næret mere end faderlige følelser for din nuværende protegé, den ”hæftige” maler Willy Fontana, som er forsvundet uden at indkassere sin betragtelige arv, tager spekulationerne og komplikationerne fart.Dan Turèlls journalist-detektiv og politiinspektør Ehlers føres fra de frederiksbergske sidevejs noble omgivelser til et håndfast og hårdtslående bøssemiljø og tilbage igen, før sagen er slut. Og forinden er flere dræbt og mange illutioner bristet...”Veloplagt og velskrevet. Fuld af gusten humor og overrumplende indfald. MORD I MARTS er en voksen dansk kriminalroman.” - B.T.”Dan Turèll kan skrive de skønneste og mest bizarre sætninger, der vender ting og begreber på hovedet og får dem til at flade på plads i nye, smukkere og og mere overraskende mønstre - til glæde og uendelig fryd for den medlevende læser, der hermed ikke blot får en god historie, men en sproglig perle af en bog.” - Fyens Stiftstidende.”Der kan roligt ønskes god og festlig fornøjelse.” - Politiken.
»Digte om hverdagen skrevet med en lakonisk humor, som bedst kan betegnes som cool. Dan Turèll står lige rundt om hjørnet, og det er, som det skal være.Nutid og fortid, digt og virkelighed, liv og død indgår i en forunderlig blanding. Anker Jørgensen laver ministerliste. Mette Frederiksen møder coronaen. Jørgen Leth dukker op og giver gode råd om franske biler.I 1970’erne bliver der spillet rock i Saltlageret. Bogen rummer en stor og dybfølt hyldest til C.V. Jørgensen.Folk rafler eller drikker øl i solen. Fra Trianglen til Øster Søgade og videre til Vesterbros Torv. Denne bog er også en stor kærlighedserklæring både til forfatterens far og til byen København.«– Peder BundgaardHenrik Palle er journalist, kritiker og forfatter. Født i 1963 på Amager. Er vokset op på Vesterbro, Nørrebro og i Valby. Siden 1979 bosat på Østerbro. Har i en menneskealder været ansat på Politiken i et antal funktioner, de seneste mange år med tv-kritik som hovedfokus. Han er forfatter til adskillige bøger. Sene digte – optegnelser fra København og omegn er hans første skønlitterære udgivelse.
I år er det 20 år siden Dan Turèll døde, og i den anledning genudsendes Peder Bundgaards varme og suveræne biografi om manden, mennesket, mediefiguren og forfatteren Dan Turèll.Dan Turèlludgav 87 bøger, 2 lp’er, skrev hundredvis af artikler og turnerede over hele landet som entertainer og foredragsholder. Han var et fænomen i dansk åndsliv i 25 år og kendt af ethvert barn i landet. Han havde mange masker: poet, gøgler, journalist, krimiforfatter, musikkender og sangskriver, men sagde selv, at han levede ”et uanstændigt normalt liv”.”Superdan er en gave gennem tiden til en unik digter. Læs selv Superdan og bliv glad og varm ind i sjælen.” - Karsten Nielsen i Det Fri Aktuelt”Superdan er en alsags mindernes mausolæum og endda i tilgift noget af et signalement af Turèlls digter- og ungdomsgeneration.” - Bo Tao Michaelis i Politiken”Ingen kunne være bedre til at skrive Dan Turèlls biografi end Peder Bundgaard … hans smukke bog viser, hvor meget der var at sige tak for.” - Poul Borum i Ekstra Bladet.
Michael Meyerheim har gennem fire årtier været en af dansk tv’s mest markante profiler. Han har introduceret seerne for Lykkehjulet, morgen-tv og det klassiske talkshow, og som tv-vært har han i tusindvis af interviews forfinet samtalens kunst.Som efterkommer af jødiske flygtninge er han præget af en voldsom familiehistorie. Den historie deler han her for første gang. Trods en stor usikkerhed og en stærk frygt for at fejle har han altid kæmpet for ikke at gå glip af noget. For når andre har ofret sig for ens frihed skylder man at få det bedste ud af livet.Han fortæller om tre ægteskaber og om at træffe svære valg som far. Om skiftet fra USA-korrespondent for Politiken til vært på det nye TV 2. Om alt det, der har gjort indtryk, fra en fest hos Ronald Reagan over et lærerigt møde med Tina Turner til at besøge sit idol Victor Borge.Ellers ville jeg fortryde er Michael Meyerheims generøse erindringsbog, der – som hans liv – spænder fra det dybt alvorlige til det humoristiske.
Kulturjournalistik – Kronik/essay/debat er den fjerde bog fra den dansk-sydkoreanske forfatter, jazzmusiker og cand.mag. i fransk Jakob Park Nielsen. Bogen indeholder kronikker, essays og debatartikler publiceret i Berlingske Tidende, Information, Politiken og Jyllands-Posten fra maj 2021 til marts 2024. De kulturkritiske tekster kredser om den vestlige kærlighedsmyte, #Me-Toos implikationer for galanteri og forførelse, klassekamp og klasseskam, det danske uddannelsessystems faglige kollaps, og fransk litteraturs bemærkelsesværdige aftryk på det europæiske kunst-, kultur- og dannelsesideal. Forfatteren spidder skånselsløst en samtid, der er mere optaget af økonomisk profit og likes på instagram og facebook end kunstneriske og kulturelle opdagelser, og advarer om en europæisk civilisation i forfald; et sprogligt, dannelsesmæssigt og kulturelt forfald. Forfatterens grundtone placerer sig midt imellem et akademisk sprog og en kronikørs rationelle og ansvarsbevidste sprogtone.
Hvad gør man, når ens verden falder sammen?En ung mand, der mister sin far og forlader sin første store kærlighed, en litterat besat af erotisk litteratur, forfatteren til en labyrintisk succesroman, en ung kvinde, som var sin generations mest lovende violinist, og en tidligere universitetslektor, der måske er blevet vanvittig. Alle er de mærket af det, de har mistet, og alle længes de efter at slippe ud af sig selv og genfinde forbindelsen til menneskene omkring sig. Deres veje krydses, da de rejser ud på jagt efter mening i en verden, der ikke er, som de forestillede sig – og en dag beslutter to af dem, at de vil ændre den med en aktion, der skal lyse alt op. SPEJLTRÆET er en roman om ensomhed og kærlighed, og om at litteraturen kan redde os. Hans Henrik Rasmussen er født i Hadsund i 1980. Spejltræet er hans debutroman.
Nu også med æsler! 155 siders smæk for skillingen iblandet en god portion galskab og fællessang. ”De bliver sgu ikke kønnere at se på, når man ser dem rigtigt,” hostede Einar bagerst fra æslet. Han kneb øjnene sammen ved synet af de mange metamorfer, der i den ene mærkværdige skikkelse efter den anden stødt marcherede frem med kurs mod Line og Nick. Monstrene havde ikke travlt. De vidste, at deres bytte foran dem ikke havde nogen steder at løbe hen nu. De ville blive indhentet. Den forreste af metamorferne satte i et brøl til sine fæller, der fik de andre uhyrer til at stemme i med deres egne gutturale anskrig. ”Hvabehar? Kulturanmeldere fra Politiken!” udbrød stjernefrøet Karsten Messerschit og følte sig tydeligt fortørnet over sådan at blive afbrudt. Uden videre tømte han resten af vinflasken i en enkelt slurk og flippede derefter flasken i hånden, så den kunne bruges som slagvåben. ”En god bourgogne har altid haft mange anvendelsesmuligheder!” Messerschit satte hælene i æslets sider, mens han svingede flasken truende over sit hoved. Under påskud af at have vundet en rejse til Berlin, drager vennerne fra Anemoneklassen denne gang til den tyske hovedstad for at møde en gennemført vanvittig modstander. Heldigvis er det ikke noget, som en god flyveskalle og lortemusikanten Semino Rossi på mobilen ikke kan klare. Om forfatteren Jacob Kokkedal (f.1977) er bosiddende i Nørresundby. Har bl.a. skrevet bøgerne Som det ligger, Tude-Tarzan og Svanedrømme. Desuden er han forfatter til de anmelderroste børne- og voksenfantasy-serier Specialklassen og Den trofaste bror.
I denne bog bearbejder Lars Ole Nielsen i digtform et tidsvakuum, opstået efter en diagnose som uhelbredeligt kræftsyg. “Hold dig vågen ven!” skrev Poul Henningsen, og nu gentager Politikens kulturanmelder Søren Vinterberg hans udødelige ord, dette i forordet til digtsamlingen ”Du Har Tid” skrevet af TV fotograf Lars Ole Nielsen. Søren Vinterberg stopper dog ikke her, for han laver også en kobling til Piet Hein og hans måde at formidle på, dette set i digtene fra Lars Ole Nielsen. Bogen er en refleksion over det liv, der er levet og det absurde i det, pludselig at finde ud af, at tiden ikke er uendelig, men begrænset. Det er tekster om tid der er brugt godt, men også om tid der er brugt på indholdsløse tilbud, fra en verden der bliver mere og mere intimiderende med overfladekultur. Digtsamlingen er også en refleksion over kampen for kærligheden og nærværet og de valg, vi som mennesker konstant og på et splitsekund skal træffe i vores liv. Beslutninger der for manges vedkommende vender tilbage senere i livet og bider os i haserne. Du Har Tid er med andre ord en bog om dybt eksistentielle emner, om livet på godt og ondt. Bogen har forord af mangeårig kulturanmelder ved Politiken Søren Vinterberg og er smukt illustreret af prominente tegnere bl.a. formand for danske bladtegnerne: Niels Bo Bojesen, Bob Katzenelson, Claus Seidel, Annette Carlsen Harder, Lars Andersen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.