Bag om Mord i marts
En rig kunsthandler og mæcen for unge lovende malere myrdes i sin mondæne lejlighed på Frederiksberg. Da det viser sig, at han har næret mere end faderlige følelser for sin nuværende protegé, den ”hæftige” maler Willy Fontana, som er forsvundet uden at indkassere sin betragtelige arv, tager spekulationerne og komplikationerne fart.
Dan Turèlls journalist-detektiv og politiinspektør Ehlers føres fra de frederiksbergske sidevejes noble omgivelser til et håndfast og hårdtslående bøssemiljø og tilbage igen, før sagen er slut. Og forinden er flere dræbt og mange illusioner bristede...
”Veloplagt og velskrevet. Fuld af gusten humor og overrumplende indfald. ’Mord i marts’ er en voksen dansk kriminalroman.” - B.T.
”Dan Turèll kan skrive de skønneste og mest bizarre sætninger, der vender ting og begreber på hovedet og får dem til at flade på plads i nye, smukkere og mere overraskende mønstrer - til glæde og uendelig fryd for den medlevende læser, der hermed ikke blot får en god historie, men en sproglig perle af en bog.” - Fyens Stifttidende.
”Der kan roligt ønskes god og festlig fornøjelse.” - Politiken.
Vis mere