Bøger om Posttraumatisk stress

“En gave til menneskeheden. En af de sjældne og evige historier, som efterlader dig for altid forandret.” – Desmond TutuI 1944 bliver Edith Eger som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Ved ankomsten bliver hun adskilt fra sine forældre, der bliver sendt direkte i døden i gaskammeret. Få timer efter kommanderer lejrlægen, Dr. Mengele, Edith til at danse for sig. På mirakuløs vis overlever hun rædslerne i lejrene og dødsmarchen til Gunskirchen. Da lejren bliver befriet, bliver Edith fundet – knap i live – i en bunke af lig.Edith Eger overlevede, men i årtier led hun i stilhed af posttraumatisk stress og skyldfølelse. Hun uddannede sig til psykolog og blev personlig ven og elev af Viktor Frankl, stærkt inspireret af hans berømte værk Psykologi og eksistens. Det blev et afgørende vendepunkt i Edith Egers liv.I Valget væver Edith Eger sin personlige historie sammen med bevægende historier om de mennesker, hun har hjulpet gennem årene i sit arbejde som psykolog. Hun viser os, at vi i livet altid har friheden til at vælge. Vi kan vælge, hvordan vi forholder os til fortiden og til tilværelsen i det hele taget. Hun illustrerer forskellige faser af heling og viser, hvordan mennesker kan vælge at undslippe det fængsel, de bygger i deres sind – låst af frygt, bekymringer eller fortiden – og finde frihed uanset omstændighederne.“Dr. Egers liv vidner om menneskets evne til at overleve selv de mest forfærdelige rædsler og bruge den lidelse til gavn for andre. Hun har fundet ægte frihed og tilgivelse og viser os, hvordan vi kan gøre det samme.” – Desmond Tutu, Nobelpristager“Jeg kan ikke forestille mig et vigtigere budskab til nutiden. Egers bog er en triumf og bør læses af alle, som er optaget af deres indre frihed og menneskehedens fremtid.” – Lori Gottlieb, New York Times Book Review"Årets vigtigste bog." – Camilla Kjems, Femina"En stærk og velskrevet bog, som alle bør læse." – Louise H. A. Trankjær"Hvis jeg kunne udskrive én eneste bog på recept, ville det være denne." ­­­­– Birgitte Sølvstein, Psykolog"Den stærkeste og mest inspirerende bog, jeg længe har læst … en af de sjældne læseoplevelser, hvor bogens personer kommer helt ind under huden på en." – Mellem Linjerne ★★★★★★"Den 90-årige Edith Eger deler i ny bog ikke kun sin egen bemærkelsesværdige livshistorie om sin tid som fange i Auschwitz, men formidler også rørende beretninger om de utallige mennesker, hun har støttet i sin rolle som psykolog gennem årene … en guldgrube." – Pia Glyngdal, Ugeskrift for Læger ♦♦♦♦♦"En gribende og bevægende fortælling, som på trods at sin dystre baggrund, er en gribende og positiv fortælling om håb." – Lektørudtalelse, DBC“Et mesterværk af holocaustlitteratur. Hendes erindringer er, ligesom hendes liv, ekstraordinært, rystende og inspirerende.” – The Times Literary Supplement“Eger er stærk i sin viden om, hvad der gør livet bedre for de af os, der er villige til at give slip på fortidens ‘fortrydelse og uforløste sorg’ og ‘nyde livet fuldt ud’ … Et gribende, indsigtsfuldt studie i intens mental heling og selvaccept via tilgivelse af lidelse og grusomheder.” – Kirkus Reviews“Valget er en påmindelse om, hvad det vil sige at være modig i de værste stunder, og at vi alle kan vælge at rette vores opmærksomhed mod det, vi har mistet, eller mod det, vi stadig har.” – Oprah“Af dette begavede menneske, denne ukuelige overlever, denne dygtige terapeut, har jeg personligt lært mere om menneskelighed, lidelse og modstandskraft end af alle mine videregående uddannelser tilsammen.” – U.S. Navy Captain Robert Koffman“Enestående … hænger ved længe efter, du har læst den.” – Bill Gates“Fænomenal … gribende … et universelt budskab om håb.” – Philip Zimbardo, Prof. emeritus i psykologi, Stanford UniversityEdith Eger (f. 1927) er en amerikansk-ungarsk psykolog og forfatter. I 1944 blev hun som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Hun overlevede holocaust og emigrerede sidenhen til USA med sin mand og opbyggede en ny tilværelse. Mange år senere uddannede hun sig til psykolog, specialiseret i behandling af posttraumatisk stress. Hun har behandlet veteraner, militært personale og ofre for fysiske og psykiske traumer. I 2017 i en alder af 90 år udgav hun denne sin første bog, som er blevet en international bestseller. Sidenhen har hun udgivet endnu en bestseller, The Gift, og har fortsat sit virke som psykolog og foredragsholder.

Det her er min fortælling om, hvordan jeg har udviklet mig, og hvordan jeg er vokset efter mine traumatiserende oplevelser. Som 12-årig udsatte min far mig for incest. Det har medført senfølger såsom angst og posttraumatisk stress. Jeg fortæller om ensomheden og forkerthedsfølelsen. Hvordan det er at bryde tabuet om at være udsat for incest. Jeg fortæller om min historie, om at udvikle mig fra at være offer og leve i offermentalitet til i dag at være en fighter med et stort F. Og meget, meget mere. Jeg har skrevet min bog til andre ofre, så de kan se, at det er muligt at udvikle sig i en positiv retning og leve et almindeligt liv trods en tung bagage. Min bog er også til pårørende, så de har mulighed for bedre at forstå. Og til fagpersoner eller andre interesserede, som ønsker mere viden om at leve med psykiske udfordringer og overleve overgreb. Uddrag af bogenDa dagen kom, var jeg fyldt med anspændthed. Jeg var nervøs. Ondt i maven. Anspændt helt ned til mine tæer og op igen. Onde sommerfugle i min mave. De rumsterede. Det har de gjort, lige siden han forgreb sig på mig. Det gør de stadig, når jeg har angst. Når jeg er bange. Når noget, jeg frygter, skal ske. Når jeg skal være midtpunktet. Når jeg får opmærksomhed. Det var første gang, at jeg skulle se ham, efter at han var blevet anholdt. Jeg havde næsten glemt, hvordan han så ud. Hvordan hans stemme lød. Om forfatteren Emilie Staach Hedemand (f. 1997) læser til socialrådgiver. Som 12-årig blev hun udsat for incest, og i slutningen af sin HF besluttede hun sig for at fortælle sin historie for at hjælpe andre ofre og oplyse pårørende.

En ærlig og følelsesladet selvbiografi for dig, som holder af en kærlighedshistorie, hvor hovedpersonen møder meget modgang, men også gennemgår en rivende personlig udvikling.Pia er en kvinde i starten af 30érne som brændende ønsker sig en kæreste. Hendes erfaringer med mænd er imidlertid præget af hurtig sex og svigt. Hun vil bryde det mønster og bliver derfor coachet af psykologen, Erik. "Mit altoverskyggende problem er, at jeg er bange for, at der ikke er nogen, der rigtig kan lide mig. Hvis de virkelig ser, hvem jeg er, så kan de se, at jeg ikke er værd at elske, og så forlader de mig."Med Eriks støtte lærer hun at genkende mænd der vil hende det godt, og får samtidigt forbedret sit skrantende selvværd.Da hun senere bliver gravid og hendes kæreste frier til hende, kommer tvivlen alligevel op i hende. "Er han den rette mand for mig? Vil han også forlade mig?" Det får hun svar på, da hun flere gange må se døden og sin egen sårbarhed i øjnene."Der er kommet en alvor i mit liv. Nu ved jeg, at jeg ikke er udødelig, og at hver dag er skrøbelig.""Vi havde det rigtig hyggeligt, men angsten og alvoren lå som en tung dyne over stuen. Virkeligheden var, at de andre kvinder havde mistet et barn sent i graviditeten."Hendes mand og nærmeste familie har svært ved at give hende den støtte som hun havde brug for."Der er nogen, der simpelthen ikke ved, hvordan de skal reagere i nærheden af syge mennesker. De bliver usikre over din angst eller bliver bange for at du begynder at græde. De kan også være bange for at blive konfronteret med, at de kan blive syge eller dø, for kan du blive dødssyg, så kan de også."Selvom Pia kæmper en hård kamp for kunne være der for sin familie og være på arbejdsmarkedet, så har hendes traumer en stor indvirkning på hendes helbred og hendes liv."Jeg føler mig ensom selvom der er folk omkring mig.""Flere gange måtte jeg holde pause, fordi min hjerne gik blank, og jeg glemte hvad jeg talte om. Jeg støttede mig til mine noter og fortalte videre. Det var svært for mig at forme ordene, fordi jeg ikke havde spyt i munden, og derfor havde svært ved at synke. Jeg tog fat i min blok, men min hånd rystede så kuglepennen på blokken faldt på gulvet. De tårer der før havde forskanset sig i mine øjenkroge, løb over sine bredder, mens jeg famlede efter kuglepennen på gulvet."