Bøger om Psykiatri

Nutidens psykiatri er fyldt med skandalehistorier om tvang, vold og forsømmelse, som regelmæssigt når mediernes forsider. Da psykiatrien blev født i 1800-tallet, var problemerne få og skjulte. Lægerne tog vare på samfundets få tusinde sindssyge inden for de nyopførte anstalters beskyttende mure. Men efterhånden som velfærdsstaten opbyggedes og udbyggedes i løbet af 1900-tallet, blev hundredetusindvis af danskere diagnosticeret med en psykisk lidelse som depression, angst eller stress, og en ny psykiatri var skabt. I Den moderne psykiatris historie. Et essay om sindslidende i velfærdsstaten søger tidligere overlæge og professor Per Vestergaard tilbage i psykiatrihistorien for at finde årsagerne til nutidens kaos. De mange nye patienters sociale og psykologiske problemer kan hverken rummes eller håndteres af læger uddannet alene med et naturvidenskabeligt perspektiv på deres symptomer. Vejen frem er et nyt syn på psykiatrien, der skaber plads til nye faggrupper, nye behandlingsformer og en ny administrativ struktur. Kun på den måde kan Danmarks psykiatriske patienter få den hjælp, de fortjener.

Den 16-årige Maja bliver indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Dæmoner er efter hende, og hun er besat af en engel. Da overnaturlige begivenheder forekommer på afdelingen, beslutter Maja sig for at komme til bunds i det hele. For er hun, eller er hun ikke, sindssyg?Uddrag af bogenJeg havde så meget lyst til at råbe ud i luften, at de alle var sindssyge. Hvem var det, der havde været så dum at lade en vampyr bo her? De ville sikkert bare fortælle mig, at jeg var den sindssyge … at han var så normal som alle andre herinde, og at alt var så almindeligt, som det kunne være på sådan en dejlig dag på afdelingen (kuk kuk-klinikken) ... Not! Og jeg ville ikke tro dem, de løgnere! Han var ikke et menneske. Det kunne han ikke være, jeg kunne mærke det! Okay, jeg lyder som en skør person … Det er ligegyldigt, om jeg lyder skør. Mit hoved blev invaderet! Det er ikke normalt!Om forfatterenMaria Kallipolitis har gennem sin erfaring med Børne -og Ungepsykiatrien draget inspiration til hendes debutroman Himlens datter, som er den første i trilogien Besat. Romanen, som er baseret på ægte begivenheder, giver et unikt og vildt indblik i en hverdag, der ikke kan forudsiges. Fortalt i fantasy-genren bliver livet på Børnepsykiatrisk afdeling foldet ud gennem hovedpersonen Maja, hvor ingen kan vide sig sikre: Er hun, eller er hun ikke, sindssyg?

Komorbiditet handler om, at samme patient har flere sygdomme samtidigt – somatiske eller psykiske. Komorbiditet skaber nye symptomkombinationer og nye komplikationer. Behandlingsforløb skal justeres, og prognosen for enkeltsygdommene forværres ofte. Komorbiditet øger i mange tilfælde funktionssvigt og dødelighed og kan føre til, at patienterne får en bred vifte af forskellige lægemidler. Udbredelsen af komorbiditet, og især komorbiditet mellem kroniske lidelser, øges i takt med stigende levealder og højere forekomst af kroniske livsstilssygdomme. Fænomenet repræsenterer dermed en stadig større udfordring for sundhedsvæsenet, og alt sundhedspersonale skal være bekendt med begrebet og konsekvenserne. Forfatterne belyser tre kombinationer af komorbiditet ved en række almindelige og centrale somatiske sygdomme og psykiske lidelser: komorbiditet mellem somatiske sygdomme, komorbiditet mellem psykiske lidelser og ikke mindst komorbiditet mellem somatiske sygdomme og psykiske lidelser. Bogen henvender sig til medicinstuderende og sygeplejestuderende samt til studerende i andre sundhedsfag. Den vil desuden være nyttig for læger både i den primære og sekundære sundhedssektor, der savner en samlet fremstilling af alle væsentlige sider ved komorbiditet.

Rita mødte i 1967 som 19-årig Jehovas Vidner, et møde der blev til mere end blot et gæstebesøg. Bekendtskabet holdt i en halv snes år, hvorefter Rita blev udstødt. Bogen er en beretning om, hvor forførende og samtidig frastødende meget kunne opleves i sekten, og om det helvede, Rita bagefter gennemlevede, indtil hun fandt et nyt ståsted efter mange års kamp. Bogen vil kunne læses både med nysgerrig interesse, som et advarende opråb og som en oprigtig selvransagelse.

Etik og værdier er en integreret del af hverdagen i psykiatrien. Forholdet mellem mennesker er omdrejningspunktet for al psykiatrisk behandling. Det er i denne relation, at etikken og værdierne i praksis skal vise deres bæredygtighed. Psykiatrien berører mange: sundhedspersonale, ansatte i socialsektoren, lovgivere og embedsmænd og vigtigst af alle de mennesker, der selv har psykisk sygdom inde på livet, og deres pårørende. I hverdagen i psykiatrien ser man ofte etiske dilemmaer og konflikter mellem forskellige værdier. Det gælder både, når man arbejder klinisk, dvs. med patienter, og når man organisatorisk tilrettelægger psykiatrien. Men det er sjældent, at man systematisk og målbevidst inddrager etiske analysemetoder. Det er et område, der bør prioriteres højere. Derfor denne bog, der forsøger at favne både teoretiske og mere praktiske sider af det omfattende og komplekse felt. Det er bogens ærinde at gøre nogle af de abstrakte begreber inden for etiske og værdimæssige diskussioner mere konkrete og anvendelige i praksis. Det er håbet, at bogen vil kunne inspirere studerende og ansatte inden for sundheds- og socialsektoren til at blive mere bevidste om værdier og etik, så det kan inddrages i dagligdagen i psykiatrien.

“En Sindssygt God Mor” af Mia Maja Holst Manstrup er den sande, barske og filterløse skildring af en fødselspsykoses tilblivelse; den farligste og sjældneste efterfødselsreaktion, en kvinde kan få. Tilstanden rammer en promille af fødende, og de færreste stifter derfor bekendtskab med den – dette værende som privatperson eller fagperson. Derfor bliver selve sygdommen ikke forfatterens største udfordring – det gør derimod det etablerede psykiatriske system. Et system, som bygger på psykofarmaka og overvågning, og som bliver sat fuldstændig til vægs, når en nybagt mor, med blod ned af benene og mælk løbende fra brysterne, bliver indlagt i dets varetægt. Første del af bogen drejer sig om forfatterens vej fra at være sund, rask og helt gennemsnitlig, til at krakelere totalt efter en ellers vellykket fødsel, på baggrund af en uges ophold på barselsgangen under stærkt ubehagelige vilkår. Forfatteren inviterer indenfor i et tiltagende sygt sind, i takt med at begivenhederne udspiller sig, og indtil hun indlægges i psykiatrien. Den psykiatri, der skulle have været redningen for et bristet sind, men som bliver det stik modsatte. I forfatterens senere møde med andre familier, der har oplevet fødselspsykoser, viser oplevelsen af utilstrækkelighed i sundhedssystemet og psykiatrien sig at være langt fra enestående. Andre kvinders vidnesbyrd om fejlbehandling, og at de og deres familier er blevet tabt på gulvet, klinger uhyggeligt genkendeligt. Tre af disse vidnesbyrd bliver, foruden forfatterens eget, også bragt i bogen – kortere, men ikke mindre chokerende, fortalt.

”»I skal udskrive og overflytte så mange, I kan komme afsted med,« befaler hun og minder om det årlige effektiviseringskrav på 2%. »Men husk nu at spørge, om de kan love ikke at begå selvmord, inden I udskriver dem. Og allervigtigst, sørg for, at det bliver journalnoteret.«”Mellem de kridhvide, nøgne betonvægge på Ny Rosenhøj Psykiatrisk Hospital, går en nyudklækket læge og drømmer om en mere menneskelig psykiatri. Om plads til blomster, kunst og omsorg. Det, der som det eneste, kunne få hans egen mor ud af mørket. Men overalt mødes han af kyniske krav om effektivisering. Over to nattevagter domineret af underbemanding, overbelægning, svigt og stress, drives han ud over sammenbruddets rand. Fortidens traumer begynder at vælde op i hans nutid, og snart er det ikke til at kende behandler fra patient. Med store konsekvenser for de mentalt lidende, han har ansvaret for.Intethvid er en roman med et mangesidigt blik på et udpint og åndsforladt psykiatrisk system. Anders Meidahl (f.1988) er forfatter, hjerneforsker og læge, og har bl.a. arbejdet i psykiatrien.

Det vil ikke altid være sommer – et brud på anoreksiens lænker er skrevet af Josefine Kleis-Olsen. Den er skrevet fra et hudløst ærligt perspektiv, der i øjenhøjde skaber et troværdigt billede af et sygt menneskesind. Bogen beskriver, hvordan et utal af psykiske belastninger såsom mobning og overgreb kan påvirke et menneske. Den bryder tabuet om psykisk sygdom og skaber genkendelighed og håb for de syge og deres pårørende.Det var en konstant krig. Mit liv var en krig. Det lille forsvar, som jeg kaldte for mine tropper, var nedlagt. Fuldstændig sønderknust på slagmarken. Fjenden stod og kiggede på de faldne soldater, som var de døde fluer på en kogende varm sommerdag. Tilbage stod der et nøgent land. Et territorium klar til at blive erobret. Det var det, jeg var: klar til at blive erobret af fjenden. En fjende kendt som anoreksi, den mest usympatiske, løgnagtige og livsfarlige fjende, som jeg nogensinde har mødt.Lige som jeg troede, at jeg havde grebet om dæmonen, vendte den og drejede sig, så den blot blev endnu mere terroriserende. Endnu mere krigerisk. Jeg var træt, og jeg følte mig fuldstændig ødelagt indeni.

Sygkiatri er flere ting. Det er et litterært projekt. Et aktivistisk opråb. Et forsøg på at sige det med følelser, der lyder fattigt i fagjargon. Det er en kritisk-poetisk undersøgelse af det system, der behandler psykisk lidelse i Danmark: Psykiatrien. Bogen er en samling af digte, noveller og essays, der alle undersøger de dystre og skadelige aspekter af psykiatriseringen af menneskets tanker og følelser. Hvad er forskellen på den, der lider psykisk, og den, der ikke gør? Er den ene gal og den anden normal? Den ene syg, den anden rask? Eller er det systemet,der er sygt? En syg psykiatri. En Sygkiatri.

HVEM SKABER ET UHYGGELIGT MENNESKE? En mandlig socialpædagog findes brutalt dræbt på et psykiatrisk dagcenter i Dragør. Liget er maltrakteret, og flere legemsdele mangler.Efterforsker Lasse Busk og politiassistent Silke Løve fra Københavns Politi forstår snart, at socialpædagogen kun er det første offer. En koldblodig morder går tilsyneladende systematisk efter plejepersonalet i den sociale sektor. Det får flere ministre op af stolene. De presser efterforskningen for deres egen skyld. Men gør de nok for dem, der arbejder med voldsparate mennesker? Efterhånden som Lasse Busk og Silke Løve følger sporene fra de udvalgte ofre, tegner sig et grumt billede af en kalkulerende seriemorder, der altid er et skridt foran. De to efterforskere kommer vidt omkring, før de begynder at ane et nyt, uhyggeligt motiv. Samtidig er en tragedie fra Lasse Busks fortid begyndt at røre på sig. Nogen skal stilles offentligt til ansvar. TINE GUDRUN er tidligere selvstændig i kulturbranchen, hvor hun blandt har skabt festivaler og store events. Hun har været medlem af diverse bestyrelser og boards for bl.a. kultur og gastronomi og er en aktiv debattør i sit lokalmiljø. Tine Gudrun er født i 1983 og mor til en teenager og en tumling. DUKKESAMLEREN er hendes debutkrimi.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling."Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed.Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.

"Kære Far – til dig der har et barn med autisme er en ’helt nede på jorden’ bog af lærer og forfatter Mandi Erlandsen.Mandi Erlandsen har tidligere udgivet ”Autismens små og store stjerner”. Nu er hun igen på banen med en bog, som er til at forstå. Denne gang i et sprog og en længde målrettet fædre.”Når dit barn kan noget af sig selv eller noget, som er blevet øvet og trænet og har kostet ’blod, sved og tårer’… Så er det stort!! Og du må gerne være stolt og tænke: ”Hold kæft – det kører godt!”At være far til et barn med autisme kræver en superhelt. Men allerførst skal du lære at skrue på de rigtige knapper.Mandi så et behov for at formidle vigtig viden om børn med autisme, da der ikke fandtes en let læselig bog på dansk. Derfor skrev hun ”Autismens små og store stjerner”: en fagbog om autisme – fortalt så alle kan være med. Men ikke alle har lyst til at læse en traditionel fagbog. Og mange fædre får ikke rigtig sat sig ind i de udfordringer, som deres børn med autisme har. Men der er brug for far – så hvordan får man ham i tale?Sproget i Kære Far er målrettet det mandlige publikum. Der benyttes metaforer som ’at gå ind i maskinrummet’ og brug af ’værktøjskassen’."

Ventil - En digtsamling om skizotypi, er en samling af digte, der kaster lys over depression, selvmordstanker, det psykiatriske system og hverdagen, med diagnosen skizotypi. Det er en digtsamling, der er skrevet gennem de mørkeste perioder af digterens liv, på vej mod en lysere tid.

[bagsidetekst]:Få dage efter Jakobs indlæggelse sendte han den første mail til mig.Jeg åbnede den og læste. Der stod, at mørket havde taget ham. Næste daglå der en ny mail i min indbakke, og næste og næste. Skal jeg væreærlig, læste jeg dem ikke i første omgang, mit eget lort stod knæhøjt ilivet, jeg havde ikke kræfter til det. Men fortæller et menneske dig sin historie, kan du ikke ignorere den. Det må du ikke. Denne banalealtruisme voksede sig til en altoverskyggende sandhed de næste dage, også begyndte jeg at læse, og forstod hvorfor valget var faldet på mig:Stoffet var up my alley - og det vidste Jakob. Der fulgte ingenforklaring med, ingen angivelser om hvad der skulle gøres, men det varen bog, det stod klart.Teksterne navigerede i sygdommen og dagene i insti­tu­ti­onen, fæstnet i kaos. Et forsøg på at se skarpt gen­nem en hvid hinde, en uendelighorisontalitet som er søvndyssende tryg, og derfor kan sluge heleidentiteten. Hele dig. Og over de næste tre måneder så jeg dagligtgennem hans blik, et blik der løb fra medicinens hårde kemi tilhospitalsgangenes anonymitet, rundt om det daglige fællesskab udgjort af knuste skæbner, og ud i det omkringliggende overforbrugs Gentofte ogind i Marx’ teorier om vampyrer; et blik der formede sig som et vredtopråb efter et mere nænsomt samfund, og som så sine medpatienter lige iøjnene, med en medfølelse der ikke kan ignoreres.Det er en stor gestus. Dette er en beretning til de sårede, til de næste der falder.– Claus Handberg

Det her er bagsiden af mine digte, men også bagsiden af nutidens samfund. Vi danskere er nemlig ramt af en folkesygdom, der gør livet ondt. Hver tiende dansker er ramt af mørket, selvom lyset det er tændt. Der er i dagens Danmark 580.000 mennesker, der er ramt af en psykisk lidelse. Fra depression og angst, til skizofreni samt en masse sammensatte bogstaver, der gør ondt indeni. Hver tiende gravide bliver også ramt af en depression. Er det mon det danske samfund, der mangler en diagnose? Jeg er èn af de mange danskere, der er ramt. Gennem de sidste 2 år, har jeg prøvet at digte mig ud af min depression. Jeg ved, jeg er på rette vej, selv om frygten for mørket altid vil være i mig. Men mest af alt, så håber jeg at kunne hjælpe andre. Det kræver dog, at du læser min bog og prøver at forstå, at mørket og dæmonerne også kan sætte dit liv i stå.

"Ud ad døren, rundt om hjørnet, ned ad trapperne. Nu når vi 2. sal. 1. sal. Stuen. Ud ad døren uden at sige farvel til personalet. Hun bemærker dem ikke engang. Det eneste, der fylder i hendes hoved, er jeg vil dø, jeg vil dø, jeg vil dø. Der er aldrig nogen, der kan hjælpe mig. Tårerne triller ned ad kinderne på hende. Solen skinner udenfor på en af sommerens junidage. Men for hende kunne det lige så godt have været torden og lyn. Så havde det i det mindste stemt overens med det kaos, hun følte indeni. Hun bemærker hurtigt det gode vejr, og det irriterer hende. Hvorfor er vejret så godt? Hvordan kan vejret være godt? Verden er jo et forfærdeligt sted, der er slet ingen mening med at leve. Hvorfor? Hvorfor skal solen skinne? En svag stemme bringer hende et splitsekund tilbage til virkeligheden sammen med lyden af de hastende trin, der følger hende. Signe, hvad sker der? Det er hendes mor. De har haft første samtale i psykiatrien og har fået at vide, at de skal vente yderligere tre uger på den tid. På dette tidspunkt har de allerede ventet en måned. Hun sætter bare tempoet op og ønsker sig langt væk herfra. Og det kommer hun senere. Dette er det eneste, der får hendes hjerne til fortsat at sætte det ene ben foran det andet og ikke kollapse under hende. I aften skal hun dø. Det har hun besluttet sig for. Og hun ved lige præcis, hvordan det skal ske. Hun er klar. Eller rettere sagt, hun har erkendt, at verden ville være et bedre sted uden hende. At der er ingen, der kan hjælpe hende af med den her følelse. Så nu giver hun op. Datoen siger den 12. juni 2017, og dette bliver den sidste dag i hendes liv. Troede hun." - Hende - det er mig, og dette er min historie om vejen tilbage til livet.

Emmas far, Leif, råber og skælder ud, så Emma og hendes mor må dukke sig for de hårde ord hver dag. Den dag Emma holder julefrokost for klassens piger, kommer Leif uventet tidligt hjem og opdager dem. Og han bliver rasende og ender med at slå Emmas mor. Som en reaktion på det psykisk hårde miljø dukker der monstre op i Emmas liv. Læs om Emmas liv, og om hvordan hun får håndteret monstrene, som hun ser, men som andre ikke kan se. Læs om hvad veninderne siger, om hendes mor, om Jette, og om Emma tør drømme om fremtiden igen. Denne bog er skrevet til alle de dejlige børn og unge i Danmark, der har det svært - og især dem, der har det så svært, at reaktionen bliver at høre eller se ting, som andre ikke kan se. Bogen er også skrevet til andre unge, til lærere og sundhedspersonale og til forældre, således at bogen kan fungere som arbejdsbog i skolerne eller som støtte for pårørende. Olivia Rachel B. Dinnage skriver om bogen, at hun "vil gerne sige en stor tak til Pia Brandt Danborg for at have skrevet denne bog. Tak fordi du giver en stemme til de unge mennesker, der ikke selv har mulighed for at fortælle deres historie - og giver håb til dem, der måske både kæmper med og mod sig selv, sin omgangskreds og systemet.

Georgias stemme(r) er min personlige beretning om at være en ung kvinde med skizofreni og alt, hvad sådan en alvorlig psykisk sygdom indebærer. Fra manglende motivation til positiv og negativ stress, fra indlæggelse på psykiatrisk afdeling til den forbandede ambivalens, fra vanskeligheder ved kommunikation til oplevelser med mobning – og så selvfølgelig stemmerne! Gennem min blog, Georgias verden, er jeg ved at finde min stemme. Jeg skriver for det første, fordi det falder mig lige så naturligt som at trække vejret, men også fordi det er utroligt givende for mig at komme af med mine tanker og oplevelser. Det er terapeutisk, og jeg føler, det opbygger min identitet – på MINE præmisser. Jeg er altid blevet stemplet som ”den stille pige”, og det er en grænseløst frustrerende rolle at være i, når jeg har så meget på hjerte – men bare ikke kan kommunikere det mundtligt som følge af min sygdom. Og så er det da fantastisk, at jeg kan hjælpe andre samtidig! Skizofreni er en tabubelagt sygdom omgærdet af myter og misforståelser, og det er min oplevelse, at mange med skizofreni er bange for at fortælle andre, at de lider af det på grund af alle fordommene omkring sygdommen. Vidste du fx, at skizofreni ikke er, når man har flere personligheder? Det er en helt anden sygdom. Eller at langt de fleste med skizofreni ikke er voldelige eller farlige? Desværre bidrager mange medier ofte til denne fejlagtige opfattelse af skizofreni. Jeg håber, at jeg med dette værk kan være med til at bryde tabuet omkring skizofreni og vise, at vi med skizofreni er helt almindelige mennesker med værdier og talenter, styrker og særheder, meninger og håb og drømme for fremtiden. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil blive klogere på en ”usynlig” sygdom, der rammer 1 ud af 100. Du kender sikkert én! Den er også yderst relevant for fagfolk, der arbejder med psykisk sårbare, for pårørende og ikke mindst andre unge med skizofreni, der forhåbentligt vil læse med en følelse af lettelse – og ”jeg er ikke den eneste, der har det sådan!” Jeg håber også, at min historie kan bidrage til en rarere ungdomskultur end den, jeg ser i dag som værende barsk og præget af mobning. Jeg lægger ikke skjul på, at mine oplevelser med mobning har sat deres spor og måske endda udløst min sygdom. Forhåbentligt kan min beretning inspirere til, at man i stedet for at nedgøre en anden, rækker hånden frem. Om forfatteren Georgia Blane Brask er 23 år gammel. Hun er født og opvokset i London som datter af en skotsk mor, der er sangskriver, og en dansk far, der er bestyrelsesformand. Hun og familien, der inkluderer lillebroren Oliver, flyttede til Roskilde, da hun var 10 år gammel. Georgia har tegnet og skrevet, siden hun kunne holde på en blyant, og at udgive en bog er for hende en livslang drøm, der går i opfyldelse – selv om historien er noget anderledes, end hun havde forestillet sig! Georgia elsker at være kreativ og går til keramik hver uge med sin elskede farfar.

En hudløs ærlig fortælling om en tragisk start på livet, der senere førte til psykiske problemer, gentagende misforståelser, overmedicinering og at blive sat i bås. En fortælling om en skelsættende dag, der ændrede alt og en fortælling om et menneske der tog sagen i egen hånd – og vandt en kamp, der syntes umulig at vinde.

FÅS OGSÅ SOM E-BOGPårørendebog om demensForsvar, afmagt, angst, vrede - alle disse følelser gennemlever pårørende, når de hører om diagnosen "demens" hos et nærtstående menneske. Da den pågældende jo har det langt værre end dem, undertrykker man disse følelser, taler ikke om det og skammer sig over fortvivlelsen.Forfatterinderne vil gerne hjælpe pårørende til at overvinde choktilstanden og sit følelseskaos hurtigere. De opmuntrer til at blive klar over sine følelser, erkende sine grænser og finde en livssituation som tager hensyn til disse grænser. En bog som følger og støtter den pårørende gennem hverdagens turbulens.Bogen er med tegninger af Lilot Hegi.

For år tilbage blev jeg syg.Syg i sindet.Ingen ved, hvad der har udløst det, men sygdommen lå nok på lur.Jeg blev diagnosticeret med først GUA i 2022, dernæst paranoid skizofreni i 2023.Det har været en lang sej kamp, siden jeg blev syg.Jeg har været ind og ud af psykiatrisk afdeling og har på 1,5 år haft 10+ indlæggelser.Min største kamp er medicinen.Den der skal holde sygdommen i ro, men som jeg har så svært ved at tage.Det har betydet tilbagefald på tilbagefald.Og jeg er ved at være træt.Træt helt ind i knoglerne, af kampen, der aldrig virker til at have en ende.Kampen er ensom og tabubelagt, men jeg ønsker at tale højt.Få nedbrudt tabuet og åbne op for snakken om ikke at være okay.Det tror jeg på kan være min vej videre.Jeg har efterhånden spildt nok af min ungdom, til sygdom.Nu vil jeg gerne leve igen, ikke bare overleve.

Jeg har kåret det mest modbydelige, som er foregået på jorden, og prisen går til holocaust for sorteringen af mennesker i koncentrationslejrene. Prisen for det mest modbydelige menneske går til Josef Mengele, som selekterede dem og ledte efter tvillinger, som passede til hans eksperimenter. Desværre manglede han det perfekte redskab til mishandling og prisen for den mest modbydelige metode går til psykiatrien, som opfandt det hvide snit med autoriteten til at dræbe sindet og lade kroppen leve. Siden dengang er kniven blevet slebet og metoden forfinet for behandlingen skinner det samme skær, og jeg dømmer psykiatrien til at dø som en bid af et råddent æble man ser glimtvis i nålenes spejlblanke overflade som en illusion om, hvorvidt det rent faktisk er det psykiatrien gør.

Det som er værd at huske kan være svært at give slip på.

Denne bog er en rystende førstehåndsberetning om Jonathan Samuel, der endte som retspsykiatrisk patient, fordi den almene psykiatri omsorgssvigtede. Jonathan Samuel havde i mange år råbt på hjælp, men ingen hørte hans desperation. Han endte med at blive svingdørspatient i den mangelfulde psykiatri. Den almene psykiatri er udsat for en uhensigtsmæssig pengebesparende manøvre, hvor der er ikke tid til helbredende behandling. Der er ikke engang tilnærmelsesvis tid til at stabilisere den psykisk syge, og det har den fatale betydning, at nogle sindslidende udvikler kraftige psykoser og uheldigvis udøver en personfarlig kriminel handling. Jonathan Samuel begyndte at selvmedicinere sig selv med voldsomme mængder alkohol, og det endte med en alkoholpsykose, der førte til, at han handlede utilgiveligt kriminelt.Uddrag af bogenInvestering i mental sundhed omhandler ikke kun en pengeindsprøjtning, for der skal også investeres i tid, tid til at læge det psykisk sårbare menneske, men vi er ved at løbe tør for tidsressourcer! Ingenting kan stå alene, hverken penge eller en seng eller nok ressourcer eller nok omsorgsfulde sundhedspersonaler eller tid, alle disse er dele af en helhed, som skal danne rammen om en psykiatri, der kan bekymre sig, støtte og hjælpe den lidende psykisk syge. Men politikerne fokuserer ikke på mennesket, de vælger tidstyranni, hvor hurtigt kan vi få den sindslidende ud fra den ekstremt dyre psykiatriske afdeling, tiden er knap, der er ikke ordentlig tid til færdigbehandling, man udskriver for hurtigt.Om forfatterenJonathan Samuel har tidligre udgivet Regnbuen bag facaden, Forbudte følelser og farlige tanker og Den hellige mand.

'Cayennebarn' er en selvhjælpsbog til dig, der er forælder til et særligt sensitivt barn. For hvordan griber man det an, når dit hjertebarn reagerer på alt og virker tilat vakle meget usikkert allerede fra fødslen? 'Cayennebarn' tager dig med på en dannelsesrejse ind i det sansefølsomme liv med den ’spicy’ natur.’Cayennebarn’ er: -til de sanselige, de sensitive, de følsomme. -kærlig pleje og naturlige sprøjtemidler til barnets sansning. -et vækstperspektiv for modningen af de stærke sansefrø.

Grænsen mellem menneske og dyr er flydende. Under pres kan den opløses helt.En ældre læge skambides af en stor hund. En syrisk kvinde styrter ned fra en boligblok i Odense. En udmagret alkoholiker findes livløs i en jolle nær Svendborg. Tre sager, der først begynder at få fylde, da en navnløs mand flere uger senere dukker op en iskold morgen ved det forfaldne Hesbjerg Slot nær Tommerup på Fyn. Manden virker apatisk, han er stærkt forkommen og der er mærker efter dyrebid flere steder på hans krop. Scanninger afslører snart, at han har været udsat for en grusom forbrydelse.Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog ved Regionspsykiatrien, må nu til Lines irritation arbejde tæt sammen i en efterforskning, der hiver psykiatriens mørkeste skygger frem i lyset og afdækker en ondskab, der dag for dag kommer alt for tæt på.Tilsat en god portion hjerteblod og social indignation holder Mads Peder Nordbo fast i den fynske uhygge i HUND, som er første bind i hans nye Præst-serie. Andet bind i serien er planlagt til udgivelse ultimo 2025.Om forfatteren:Mads Peder Nordbo (f.1970) er fra Fyn og har boet fire år i Grønland. Han er uddannet i sprog, litteratur og filosofi. Han debuterede med Odins labyrint (2012), og i 2017 kom Pigen uden hud, der er første bind i arctic noir-serien. Senest er udkommet de to fynske krimier, Opløst (2021) og Sår (2023), der begge er skrevet i samarbejde med Sara Blædel.

Når der sker noget, som er for overvældende til at vi kan forholde os til det, afsondres det. Uden for tid og rum. I en tidslomme. Hvor indtryk fra oplevelsen bliver lagret i rå form. Sindets automatiske beskyttelsesmekanismer sørger til stadighed for, at den slags erindringer unddrager sig vores opmærksomhed. De findes som kropslige og følelsesmæssige aftryk, der vedvarende viser sig gennem den lidelse, det nødsignal, der udstråler fra dem. En begivenhed, der er aflejret i den form kaldes et traume. Det positive ved, at sindet fraspalter og afsondrer urummelige oplevelser er, at vi på den måde kan fortsætte med at fungere. Det har dog en høj pris, for det gør indhug i vores livfuldhed, blokerer vores kreativitet, hæmmer vores spontane udtryk, sænker graden af nærvær i vores relationer og skader vores fysiske helbred. Og fordi traumer findes indkapslede, vakuumpakkede, konserverede og fraspaltede i sindets tidslommer tager vi dem med os, fra det ene øjeblik ind i det næste. De gør os forudindtagede. Bogstavelig talt – indtagede af vores fortid.

“Min indre familie er blå" er mere end en personlig beretning. Den understøttes af referencer til en række uddrag af tekster fra vigtige fagpersoner fra Danmark, USA, England og Norge inden for området, der fokuserer på forståelse og heling af traumer. Arbejdet med og uddannelse indenfor området med fokus på traumernes fragmentering i sindet er meget nyt i Danmark. Mette har igennem 2 år fokuseret på dette i sin egen proces, og jeg er stolt af at have været med til at udgive netop denne bog. For den er endnu en velskrevet og vigtig bog fra Mettes side". Mille E. Andersen, Forlaget Skriveboblen.Mette skriver:“Jeg vil gerne komme med en advarsel. Når du får øje på din egen indre familie og dens historie, deres styrker og deres udfordringer, begynder du at få øje på det hos borgeren, klienten, patienten, kollegaen, partneren - mennesket foran dig. Og der er ikke rigtig nogen vej tilbage. Det er rigtig svært ikke at tænke på dele, om dele og genkende dele.Den gode nyhed er, at der her ligger muligheden for et paradigmeskifte i psykiatrien, på kommunen, på hospitalet og hos alle, der har med mennesker at gøre. For når vi begynder at have mere omsorg for os selv, så vokser vores sympati og indsigt. Du risikerer at blive dygtigere til dit arbejde og mindske risikoen for omsorgstræthed og forråelse.TraumeBevidstTilgang (TBT) er ved at blive en del af det fælles fagsprog i Danmark. Jeg vil postulere, at når du får øje på arbejdet med de indre dele, kan du trække streger til alle dele af dette aspekt. Får du øje på, at en beskytter overtager for at passe på en yngre såret indre del, så forstår du bedre reaktionen. Du vil bedre kunne forstå, hvorfor sådan en som jeg i en dissociativ tilstand ikke kan svare dig på spørgsmål, når mit nervesystem er overvældet. Det giver ikke mening at stille en række spørgsmål i en akut fase, eller hvis det eneste jeg er optaget af er, hvorvidt du er en af de farlige.Der findes meget tilgængelig viden om traumernes betydning for udvikling og et utal af værktøjer, som man personligt og som fagperson kan fordybe sig i og få gavn af, når vi taler om traumeheling. Og der findes ikke én metode, som kan ALT. Men teorien og praksis med IFS og lign. kommer virkelig tæt på. Ved at kigge på og forstå den indre familie, sker der et skifte i magten. Og magt er et stort ord. Men for mig er det essentielt, at man har fokus på at give mennesker - især udsatte og traumatiserede mennesker - magten tilbage i deres liv. At man sætter dem fri. For når der ikke bruges uanede mængder energi på blot at overleve, frisættes energien, og mennesker vokser."

Reflekterende af den unge digter Emilie Nørgaard er en hudløst ærlig digtsamling. Som består af nedslag fra digterens 26 år lange liv på godt og ondt. Fra hårdtslående erkendelser som “Når livet er en kælling, så er det godt, man er en fighter” til det oprørske “Hellere bede om tilgivelse end tilladelse,” udforsker samlingen en bred vifte af følelser og oplevelser.Denne digtsamling byder på alt fra dybt personlige refleksioner til skarpe observationer om samfundet. Med udtalelser som “Instagram er jo til glansbilleder, men jeg vil hellere være graffiti” og “Jeg har det bare bedst, når jeg er lidt beskidt,” præsenterer digteren en usminket og autentisk version af sig selv.Reflekterende er ikke kun en udforskning af smerte og kamp, men også en hyldest til de mennesker og oplevelser, der har formet hende. Samlingen er skabt som en bearbejdningsproces midt i en stor omvæltning i digterens liv, hvilket gør hver eneste linje dybt personlig og rørende.Fra Nordjyllands jordnære visdom “I Nordjylland kalder vi en spade for en spade” til den universelle følelse af at overleve snarere end at leve, tilbyder Reflekterende en rejse gennem sjælens landskaber. Dette er en bog for dem, der søger ægthed og en stærk, oprigtig stemme i moderne poesi.

Arbejder isbjørne også over? er en humoristisk arbejdskritik skrevet i hybrid form af den unge digter Hans Skau.Digtsamlingen er skrevet med den dobbelthed, der omgiver arbejdslivet og den poesi der omgiver Arktis. Den er skrevet med et ønske om at formidle den politiske, historiske og klimakatastrofale virkelighed på Svalbard.Den dvæler ved barske beskrivelser af hvalfangst, kulminedrift og forladthed. Dette parallelt med at et ungt menneske drømmer om at undslippe sin Københavner-studietilværelse for at blive polarfarer. Han bliver snescooterguide og i en stund er han lykkelig, men turistindustrien synes at kvæle alt og alle der bor på Svalbard. Natur såvel som mennesker.Imellem teksten er de arktiske landskabers lys og mørke illustreret af Björk Mo van Dijk.Uddrag fra digtet HvalfangerSvalbards historie er 428 år gammelEn hollandsk opdagelsesrejsende ville finde en sejlrute til AsienWillem Barents fandt aldrig Nordøstpassagen, han drev i land på SpitsbergenHan fandt et farvand fyldt med hvalerLevende, legende, kælvende hvalerUudnyttede ressourcerLag på lag som sild i en tøndeLag på lag som opdrætterlaks. Som oksefarssom spæk, kød og olieLevende, svømmende, kæmpestore penge