Bag om Magt-indsigt -
Dette er bagsiden af bogen. På den står der typisk noget relevant om bogens indhold. Det gør der ikke på denne.
Bagsiden her er blot, i bog-stavligste forstand, sidste side i historien i denne bog.
Historien er en kvindes, skrevet af kvinden selv. Bagsiden her er som en dør der lukker sig til historien om den hun uforvarende blev formet til, - psykiatrisk patient, og bostedsbeboer.
Nu blot menneske, der med kritisk røst forsøger at bearbejde og hele den skade som fejldiagnoser, fejlbehandling, og asymmetrien i magtforholdene mellem hende og mange af de fagfolk, der ønskede at hjælpe hende, uforvarende har været med til at forårsage i hendes liv.
Et liv og en historie der også gav hende den Magt-indsigt, som I må læse bogen, for at få indblik i.
Vis mere