Bøger om Psykose

Psykose, herunder skizofreni, er en alvorlig psykisk sygdom, der oftest bryder ud i ungdomsårene. I de seneste år er der sket en væsentlig og positiv udvikling af behandlingsmulighederne, særligt i kraft af tidlig og intensiv behandling, social indsats og inddragelse af patientens pårørende.Bogen giver overblik over de psykotiske tilstande og deres symptomer, og den beskriver grundigt veldokumenterede behandlingsmetoder for unge med skizofrenilignende psykoser. De er samlet i en tidlig og intensiv behandlingsindsats i psykiatrien, der er målrettet unge med psykose, under navnet OPUS.I et lettilgængeligt sprog beskriver bogen de enkelte elementer i behandlingen, og den giver mange eksempler, råd og vejledninger - henvendt til både læger, ansatte i socialpsykiatrien, socialrådgivere og andre fagfolk samt ikke mindst patienter og pårørende.

Selvtillid og selvværd er vigtigt for livsglæden, robustheden og den sociale trivsel. Alle kan tvivle på sig selv, men for nogle bremser usikkerheden for det, man inderst inde gerne vil. Lav selvtillid kan være et led i psykisk sygdom. Heldigvis er der hjælp at hente. Man kan styrke sin selvtillid og træne de sociale færdigheder. En god vej er den kognitive psykologi, både i professionel behandling og til personlig udvikling. Bogens metoder hjælper læseren med at blive klar over egne og andres ønsker og behov, følelser og tanker, med at ændre negative tanker og håndtere konflikter. Med andre ord: Blive mere psykisk robust, få mere selvtillid og blive en bedre problemløser.

MED FLETNINGERNE I POSTKASSEN beskriver levende et svundet tidsbillede fra livet og kulturen på en bondegård i landsbyen Sabro, hvor Pia efter at være forladt af sin mor vokser op hos Paula. Denne ærlige og personlige beretning i kategorien erindringsbog er et vidnesbyrd om, hvordan svigt, ensomhed, sorg, mangel på omsorg eller tabet af en nær voksen kan udvikle sig til svær angst og depression - og i denne personlige beretning til sindslidelse i form af en svær psykose med en voldsom kulmination med indlæggelse på Statshospitalet i Risskov ved indgangen til voksenlivet.Budskaberne er en beretning om et barns nytteløse råb om hjælp og et stærkt opråb til alle nutidens voksne, der omgås børn og unge, om at skærpe opmærksomhed og nærvær i samværet og samtidig søge en dybere forståelse for andre bagvedliggende følelser og vilkår end de synlige og helt umiddelbare.Samtidig bekræfter denne personlige beretning, at selvom man har fletningerne dybt begravet, kan det faktisk lade sig gøre at komme fri af postkassen.Bogen har forord af John Aasted Halse, psykolog & forfatter, samt tidligere formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet.

Psykoser og spirituelle oplevelser er ikke altid lette at skelne fra hinanden. I "Når Kundalini vågner" tager Peter Legård Nielsen os med ind i det dramatiske felt af livskraft og seksuel energi, der ifølge gamle skrifter og traditioner er indlejret nederst i ​​vores rygsøjle. Nogle gange kan denne energi blive ukontrolleret og livstruende. Peter Legård Nielsen fortæller detaljeret om sin egen årelange kamp med denne energi, og hvordan han fandt en måde at helbrede den skade, den forårsagede på hans krop og psyke. Med værktøjer fra psykoterapien Internal Family Systems (IFS) viser han, hvordan man i et klinisk miljø tæmmer Kundalini.

Jeg har kåret det mest modbydelige, som er foregået på jorden, og prisen går til holocaust for sorteringen af mennesker i koncentrationslejrene. Prisen for det mest modbydelige menneske går til Josef Mengele, som selekterede dem og ledte efter tvillinger, som passede til hans eksperimenter. Desværre manglede han det perfekte redskab til mishandling og prisen for den mest modbydelige metode går til psykiatrien, som opfandt det hvide snit med autoriteten til at dræbe sindet og lade kroppen leve. Siden dengang er kniven blevet slebet og metoden forfinet for behandlingen skinner det samme skær, og jeg dømmer psykiatrien til at dø som en bid af et råddent æble man ser glimtvis i nålenes spejlblanke overflade som en illusion om, hvorvidt det rent faktisk er det psykiatrien gør.

Skizofreniens gidsel er en autentisk fortælling om hverdagslivet i familien med et barn med en paranoid skizofreni-diagnose. Bogen er skrevet af en mor med bidrag fra hendes teenagedatter med en paranoid skizofreni. På usentimental og ærlig vis beskrives det, hvordan man som familie kan gå sammen om psykosen, og hvordan man kan planlægge med psykosen. Med en faglig og hjertevarm tilgang indføres læseren i skizofreniens mange indtryk og udtryk. Med selvindsigt og åbenhed beskriver datteren, hvordan virkeligheden kan opløses, om hallucinationer, stemmer og tanker, der ikke er hendes egne. Det er en indvielse i forældrerollens ansvar, etiske dilemmaer, udfordringer. Den er om kunsten at bevare parforholdet og forankringen i sig selv. Det er fortællingen om mødet med velmene fjolser i vores sundheds- og velfærdssystem, og hvordan man som forældre pålægges en behandlerrolle. Det er historien om en helt almindelig teenagerfamilie og skizofrenien.

Forfatteren tager os med på en rejse helt ned i bunden af sindet. Med tvangsindlæggelser og overmedicinering i så voldsom grad, at det må beskrives som et mirakel, at han ikke er død. Endnu.

Denne poetiske dagbog tager sit afsæt efter en rejse til Italien. Efter at være vendt tilbage til Odense, begynder tankerne at tage fart og missionen om et bedre liv, på trods af skizofreni, begynder. Et rygestop undervejs holder forfatteren vågen i 13 sammenhængende dage, vrangforestillingerne presser sig på, og katastrofen lurer lige om hjørnet. 'Højt at Flyve' er en moderne fortolkning af Ikaros-myten og et hudløst ærligt indblik i en psykotisk hjerne.

Kenneth Jensen skriver i romanen Psykosens hale på en gang inde fra psykosen og fra den anden side, uden at forenkle og konkludere. Bogen er et vidnesbyrd og en litterær bearbejdning af psykosen, dens sammenvikling med det sociale liv, og dets aftryk i eksistensen. Bogens hovedperson er en fortvivlet ufaglært dambrugsarbejder fra Himmerland, der efter nogle vilde ungdomsår ender i en psykose. En psykose der de følgende år kun delvist behandles, mest med selvmedicinering.Siden debuten med psykisk sygdom er han nu femten år efter debuteret som forfatter, har fået det treårige arbejdslegat og er blevet erklæret rask. Han arbejder ikke længere på et dambrug i provinsen, men som forfatter i hovedstaden, hvor grænsen mellem arbejde og identitet, storhed og fald kan være svært begribelig. Grænser er ikke hovedpersonens stærke side, hverken i kærlighedslivet eller blandt venner og kollegaer, og da slet ikke i det kollektiv han har forvildet sig ind i på Store Kongensgade. Kenneth Jensen, født 1972, debuterede i 2003 med digtsamlingen In Effigie. Han har siden udgivet en række digtsamlinger og romaner, heriblandt Tragedie plus tid, der blev hans gennembrud og efterfulgtes af det treårige arbejdslegat. Psykosens hale er afslutningen på en trillogi bestående afTragedie plus tid gange ni (2017) og Håbet (2022).

Freya rejste til Sri Lanka, Vietnam og Hawaii, hvor hun fik sit hjerte knust. Det knuste hjerte startede en manisk tilstand, hvor hun begyndte at skrive og stoppede med at sove og spise.Det førte til en akut psykose og tvangsindlæggelse på en lukket psykiatrisk afdeling. Det førte også til psykotiske tekster med tanker om kærlighed og vrede.Rejsen, hjertesorgen, psykosen og tvangsindlæggelsen var begyndelsen på en indre rejse.En indre rejse, som hun tager læseren med på ved at skabe et refleksionsrum med plads til forståelse og udvikling.DANNELSESAAR er et opråb om, at psykisk sygdom kan ramme alle, og at de, som bliver ramt, ej er svage, men blot uheldige. Lige så uheldige som dem, der brækker en arm eller en fod.Bogen er en samling af psykotiske skriv, rejsebreve, refleksioner, digte og selvrefleksionsøvelser.Om forfatterenFreya Gram Olsen (f. 1999) er fra en sportslig og kreativ familie. Hun er triatlet, aspirerende fotograf, eventyrer, uddannet life- & businesscoach og arbejder med strategi samt kommunikation. DANNELSESAAR er forfatterens debut.

Leonie, kaldet Leo, bor i Bruxelles og har været kæreste med Simon i ti år. Oplevelsen af en svær barndom knytter dem tæt sammen, og det ser ikke ud til, at de har brug for meget mere end hinanden. Men så tager det hele en uventet drejning: Simon kommer hjem midt om natten fra en bytur, og fra det øjeblik virker det, som om han er blevet en anden. I takt med Simons sind går i opløsning, falder deres omhyggeligt opbyggede tilværelse fra hinanden, indtil det punkt, hvor det bliver farligt.’Jeg er her ikke er en historie’ om hengivenhed og skrøbelighed, om to unge mennesker med hver deres sår på sjælen, som gør deres allerbedste for at høre til og for at leve.Om forfatteren:Lize Spit (f. 1988) voksede op i en lille landsby i Flandern og bor nu i Bruxelles. Hun er uddannet manuskriptforfatter, og det mærker man i hendes romaner. Hendes debut Det smelter lå i toppen af den belgiske bestsellerliste i et år efter udgivelsen, vandt adskillige litterære priser og blev solgt til udgivelse i 15 lande. ’Jeg er her ikke’ er hendes længe ventede anden roman.

Dette værk er en samling af nogle af Freuds mest kendte skrifter om psykoanalysen, og involverer blandt andet tekster om fejlreaktioner, drømme og neuroselære.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sine arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.

"De vidste jo ikke, at jeg var syg. De troede bare, jeg var besværlig." Min elskede psykose er en spændingsfyldt roman, der udmærker sig ved at sætte et nyt perspektiv på et ellers nok så fortærsket emne som psykisk sygdom og psykoser, og på, hvordan virkeligheden opfattes af det psykotiske menneske. Romanens kvindelige jegfortæller er på fortælletidspunktet diagnosticeret maniodepressiv med forskellige personlighedsforstyrrelser. Samtidig er hun sygeplejerske. Hun er raget uklar med SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, i en debat om aktiv dødshjælp til psykisk syge; en ting, som hun er ivrig fortaler for. Denne konflikt og jegfortællerens egne lidelser munder tilsammen ud i, at hun beslutter sig for at offentliggøre og iscenesætte sit eget selvmord ved under mediernes bevågenhed at springe ud fra Rundetårn. Det er hér, læseren møder hende: i den alleresidste tid inden det altafgørende spring. Min elskede psykose tematiserer, hvordan man kan definere og afgrænse psykosebegrebet, samt hvor forskelligartede karakterer, en psykose kan have. For fortælleren begynder de synlige tegn på psykose at vise sig i form af en besættelse af en mandlig kollega og det forvrængede virkelighedsbillede, den medfører. Læseren mindes om, at psykisk sygdom kan være en særdeles svær størrelse at definere, og Min elskede psykose fremstår som et friskt pust til debatten om, hvornår et menneske kan regnes for at være i stand til at kunne råde over sin egen død.