Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar: Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre. I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene. DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet.
Godnathistorier for rebelske piger er en fantastisk bog skrevet af den talentfulde forfatter Elena Favilli. Denne bog, udgivet i 2017, er en samling af inspirerende historier, der er designet til at opmuntre og motivere piger til at tro på deres drømme og stræbe efter storhed. Bogen falder ind under genren 'børnebøger', men dens budskab er universelt og kan nydes af læsere i alle aldre. Favilli's skrivestil er engagerende og let at forstå, hvilket gør denne bog til en fornøjelse at læse lige inden sengetid. Denne bog er blevet udgivet af People'sPress, en forlag der er kendt for deres dedikation til at fremme kvalitetslitteratur. Hvis du er på udkig efter en bog, der kan inspirere og motivere, er Godnathistorier for rebelske piger det perfekte valg.
Det er kæmpe stort, vidunderligt og fantastisk at skulle have et barn. Men pludselig står du med en baby i armene og hvad så? Når du har født, kommer barslen væltende med søvnmangel, amning, enorm lykke og stor usikkerhed, lortebleer og en krop, som ikke ligner sig selv. Og hvordan var det nu lige med det der parforhold? Cana Buttenschøn tager dig med rundt i alle afkroge af barselslivet de første 40 uger EFTER, du her blevet forælder. Fra babyens trivsel, ernæring og søvnrytmer til dét at finde de rette ben at stå på som nybagt mor. For tiden på barsel er lige så benhård, som den er rosenrød og babyduftende. 40 uger efter giver dig gode råd, vejledning, opbakning og personlige anekdoter, så du kommer allerbedst fra start på dit nye liv som mor. Cana Buttenschøn er mor til to drenge, uddannet jordemoder og arbejder i dag som blogger, hvor hun skriver varmt og uhøjtideligt om livet med børn.
De to streger er ikke til at tage fejl af: Du er gravid! Stort tillykke! Nu venter en helt særlig tid, hvor du og din krop skal skabe og bære et nyt menneske. Din baby.I '40 uger inden' kan du læse alt det, du i virkeligheden skal vide om din graviditet - uden nogen tabuer. Som både jordemoder og mor tager Cana Buttenschøn dig ved hånden og fører dig trygt gennem graviditetens 40 uger med alt, hvad de indebærer på godt og ondt. Du vil med stor sandsynlighed opleve både glæder, bekymringer, humørsvingninger og kropslige forandringer du aldrig havde regnet med. Alt sammen imens du langsomt modnes - sammen med din baby - til jeres nye tilværelse.Cana Buttenschøn er mor til to, blogger, jordemoder og forfatter til bestselleren '40 uger efter' om livet som nybagt mor.
Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneskehjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre med nyt liv. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om friheden til at man hver især handler som man mener alle burde handle. Tor Nørretranders (f. 1955) er en dansk faglitterær forfatter. Han har i sine bøger beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til bøgerne Det udelelige (1985), Mærk verden (1991), Det generøse menneske (2002), Menneskeføde (2005) og Vær nær (2013)
Man siger, at kvinder er skabt til at kunne føde. Det er også rigtigt, men det er altså sjældent noget, vi bare lige gør. En god fødsel kan hjælpes rigtig godt på vej, og det gør en forskel, at man ved, hvad man går ind til, og tager stilling til, hvordan man vil forholde sig til både det mere lavpraktiske og de måske overvældende og uforudsigelige ting. Hvad kan du forvente? Hvordan kommer det til at forløbe? Er der noget du og din partner, hvis du har sådan én skal være særligt opmærksomme på, både før, under og efter fødslen? Ja, ja og ja, selvfølgelig er der det. Men først og fremmest, glæd dig, og gå til det med et åbent sind. Det bliver en fantastisk og livsbekræftende oplevelse, uanset om det så bliver derhjemme, i bilen, ved akut kejsersnit eller i et badekar på en fødestue. Jordemoder og blogger Cana Buttenschøn hjælper dig med sin vanlige humor og ærlighed gennem de trængsler, glæder og små vanvittige øjeblikke og situationer, der typisk opstår under en fødsel og du kan godt!
Det smukke og slidstærke strik fra KlompeLOMPE bliver man aldrig træt af! Her får du over 60 nye opskrifter til hele familien: Børnestørrelserne går fra spædbarn og helt op til 12 år, og der er flere opskrifter til mødre og endda også fædre – alt sammen i et enkelt og rustikt design.Bogen indeholder såvel lette opskrifter til nybegynderen som større projekter til den mere erfarne. Alle opskrifter er markeret med sværhedsgrad 1-3. Her er bluser, sweatre, bukser, kjoler, nederdele, huer, vanter, sokker og tæpper – ensfarvede, med flotte og flerfarvede mønstre eller i strukturstrik med snoninger, blade og hulmønstre. Lad dig inspirere til at prøve de spændende nye teknikker – det er ikke så svært, som det ser ud, og resultatet bliver imponerende.Bogen er skrevet af den norske designduo Hanne Andreassen Hjelmås og Torunn Steinsland, der står bag bloggen og webshoppen KlompeLOMPE. De designer alt strik og udvikler opskrifterne sammen, og Hanne tager alle billederne. Den første bog, der hurtigt blev en bestseller, er også udkommet på dansk med titlen KLOMPELOMPE – Strik til baby, barn og voksen.
Endelig en bagebog til piger, der elsker at bage, og som er dygtige, men som har brug for en pædagogisk tilgang.Vinder af Den Store Bagedyst Liv Martine og tegneren Simone Thorup Eriksen er gået sammen om at skabe den lækreste kagebagebog til døtre og deres mødre.Bogen er fyldt med ambitiøse, men meget pædagogiske opskrifter på alt fra det søde køkken. Her er tutti frutti-cupcakes, donuts, moderne kajkager og en TO DIE FOR isvaffellagkage og mange mange flere. Mange af opskrifterne er med forslag til pynt af Simone Thorup Eriksen.Bogen er gennemillustreret med lækre billeder blandet med illustrationer i Simone Thorup Eriksens kønne streg.
Er du sikker på, at du kender dit eget underliv? Selv om kvindens kønsorganer ikke ligefrem er en ny opdagelse, er der utrolig meget, kvinder ikke ved om deres eget køn. Ved du for eksempel, hvorfor det gør ondt, når du har menstruation? Om jomfruhinder findes? Hvorfor det kan være svært at få orgasme? Hvor længe du kan vente med at få børn? Ved at kombinere anerkendt medicinsk viden med den nyeste forskning, giver Glæden med skeden, på en letlæst og morsom måde, svar på alle de spørgsmål om dit underliv, som det ofte er vanskeligt at stille.
Perledronningen Anja Takacs er tilbage med en sjov, finurlig og kreativ bog med opskrifter, der bruger de perleplader, vi alle kender, på helt nye måder. Her er opskrifter på æsker, servietringe, luftballoner og perledyr med meget mere, alt rigt illustreret og forklaret trin for trin. Det eneste, det kræver, er perleplader og masser af perler, så er der timevis af hyggelige sysler sammen med børnene – og gad vide, om ikke forældrene også bliver lidt bidt af perlerierne? Anja Takacs driver kreabloggen anjatakacs.dk og har tidligere udgivet bogen PERLEDYR i serien Perlerier med Anja Takacs.
Da fireårige Linnea forsvinder ved en gård lige uden for Fjällbacka vækker det tragiske minder til live. Tredive år tidligere forsvandt en lille pige fra præcis samme sted, nu gentager historien sig. Lillebyens beboere engagerer sig i eftersøgningen, men da Linnea bliver fundet, myrdet, breder angsten sig i gader og stræder. Kan flere piger være i fare? Og er der en sammenhæng mellem de to tilfælde? Det bliver en efterforskning, der river op i gamle sår, og mens tiden går, viser indbyggernes stigende uro sig at få fatale følger. Heksen er en elegant, kompliceret og nervepirrende kriminalroman. Om kvinders rolle, nye generationer og angsten for det, vi ikke kender eller forstår. Heksen er den 10. bind i serien om Fjällbacka. Camilla Läckberg har haft en enorm succes med sine kriminalromaner om forfatteren Erica og politimanden Patrik. Bøgerne udkommer i mere end 60 lande, er solgt i over 20 millioner ex, filmatiseret og indspillet som tv-serie. Camilla Läckberg er Sveriges bedst sælgende forfatter og en af Europas allermest læste forfattere.
Det gyldne bur af Camilla Läckberg er en spændende fortælling om Faye. Faye har det hele. Udadtil. Mor til en skøn datter, drømmemanden og bor i en luksus lejlighed i det centrale Stockholm i Sverige. Men alting er ikke som det ser ud til at være, for når man ridser i overfladen ser man et helt andet liv. Fayes mand lyder til at være drømmemanden men med tiden bliver han mere og mere manipulerende og distanceret ift. Faye og familien. Han udøver i højere grad psykisk terror mod Fayye, som gør det vanskeligere og vanskeligere for hende at navigere i forholdet. Spørgsmålet er om dette kan have noget at gøre med det der skete dengang i Fjällbacka? Det som hun har forsøgt at glemme i lang tid men som nogle gange kommer til overfladen i hendes underbevidsthed. Faye er lidt ved at glemme hvem hun selv er og denne situation gør det ikke nemmere. En dag opdager hun sin mand med en kvindelig kollega i seng sammen og hendes verden bryder sammen. Men nu åbner der sig også nye muligheder og Faye beslutter sig for alvor at lave om på hendes liv og gøre op med hendes almindelige hverdag. Det gyldne bur er en spændende fortælling som, ligesom de andre bøger fra Camilla Läckberg, er utrolig nervepirrende og virkelig fanger en hele vejen igennem.
Kan dyr have det sjovt? Kan de være modige? Og hvilke følelser har de for hinanden og for deres ejere? I Dyrenes hemmelige liv får du et fascinerende indblik i dyrenes ukendte følelsesliv. Peter Wohlleben tager igen udgangspunkt i forskningsrapporter og videnskabelige artikler samt sine egne oplevelser fra dyrelivet i skoven og på gården, hvor han bor i sin egenskab af skovfoged. Haner, der lyver for deres høner, omsorgsfulde egern, loyale og kærlige ravne, medfølende skovmus og sørgende rådyr. Wohlleben viser, hvordan dyr har deres egen personlighed, der ligesom vores er et resultat af både arv og miljø, og fortæller om dyr, der udviser mod, humor, taktisk forståelse, medfølelse, kærlighed, sorg, skyldfølelse og skam. Han fortæller også, hvordan dyremødre navngiver deres unger, og at ravne bruger særlige identitetsråb og kan genkende hinanden på stemmen selv efter flere år. Bogen er ligesom Træernes hemmelige liv blevet en bestseller i Tyskland med flere end 250.000 solgte eksemplarer.
Den udødelige forbrydertrio med Egon, Benny og Kjeld har underholdt danskerne i et halvt århundrede. Gennem 14 suveræne film tog de tre småforbrydere temperaturen på folkesjælen med en underfundig charme, der har holdt siden 1968. I denne bog kan man genopleve legendariske øjeblikke med Olsen-banden i ord og billeder. Læse om muntre og mærkelige hændelser bag kameraerne. Og blive klogere på tilblivelsen af Danmarks bedste filmserie. Journalist og Olsen Banden-kender John Lindskog beretter om de mest fremtrædende personer i serien, både dem foran og dem bag kameraet. Bogen er fuld af herlige anekdoter og rigt 4-farve-illustreret med originale stills fra filmene og unikke billeder fra optagelserne.
Du bestemmer ikke alt, hvad der sker i dit liv. Nogle gange slår livet kolbøtter og du skal håndtere kriser eller en grad af modgang, du ikke selv havde drømt om. Andre gange er livet fyldt af uendelige pligter og rutiner, der er tæt på at fortære al livskraft.Ingen kan bestemme eller forudsige, hvordan livet vil arte sig. Men det er muligt at blive bevidst om, hvordan du vil møde det.Epiktet var i sit liv først underlagt en tilværelse som slave, før han blev lærer i filosofi. Som repræsentant for stoisk livsfilosofi tilbyder han leveregler, der giver styrke til at håndtere livets skæbnesvangre øjeblikke og oplevelse af kaos.Stoicismen er populær som aldrig før i en tid, hvor mange oplever at blive presset fra alle sider. Det er oplagt med Epiktets originale værk at gå direkte til kilden og finde tanker om overblik, fornuft og mod til at gå imod strømmen. Kort sagt at opbygge en evig gyldig sindsro, der kan dæmpe al larmen.Med forord af Niels Overgaard, forfatter til Det hele handler ikke om dig.
En krans i blomster og materialer fra naturen er et af de ældste blomster-kunsthåndværk. Du bruger den måske selv mest til jul på døren eller til adventskransen – eller når der skal lægges noget smukt på en grav hos dem, du mindes. Men kransen kan du lige så godt binde eller dekorere, når du skal dække bordet til gæsterne, når du vil have noget af den dejlige natur på som smykke i håret eller om håndleddet som armbånd, eller når du vil hænge noget smukt på væggen. Kransen er en form, som øjet kan lide at kigge på, og den symboliserer året, livet og det uendelige. I bogen Krans viser floristen Lars Jon 25 inspirerende og overraskende idéer til, hvordan du kan bruge kranse, når du dekorerer med blomster og naturens materialer. Det er ikke svært – i bogen lærer du enkle teknikker fx til at tørre og presse blomster samt til at binde og dekorere kranse. Og du lærer at få øje på alle de sjove og fine steder omkring os, der fortjener den smukkeste krans. Andet bind i Lars Jons triologi om de tre grundlæggende blomsterteknikker: Buket, Krans og Dekoration. Lars Jon er ejer af flere blomsterbutikker, og afholder workshops mm.
Vidste du, at træer kan påvirke jordens rotation? Eller at ulve kan ændre, hvordan floder løber? Eller at regnorme kontrollerer vildsvinepopulationen? Naturen består af et net af komplicerede forbindelser, og langt de fleste af dem lægger vi mennesker ikke mærke til. Men det er disse forbindelser, der holder naturens fine balance ved lige. Med udgangspunkt i de nyeste videnskabelige opdagelser og sine egne mange års erfaring som skovfoged viser Peter Wohlleben os, hvordan forskellige dyr, planter, floder, sten og vejrsystemer arbejder sammen, og hvad der er på spil, hvis disse delikate systemer kommer ud af balance. Jordens økosystemer er for komplekse til, at vi kan putte dem i kasser og formulere simple regler for årsag og virkning, men ”Naturens hemmelige netværk” giver os en chance for at få et indblik i naturens indre systemer og uventede makkerskaber. Og jo mere lys, der bliver kastet på forholdet mellem arterne, jo mere fascinerende bliver naturens hemmelige netværk.
Årets mest uregerlige roman er skrevet af forfatteren til En mand der hedder Ove. Folk med angst er en roman om et gidseldrama, der stikker af og når uden for rækkevidde af al sund fornuft. Gidseltagningen finder sted under et åbent hus-arrangement, hvor en mislykket bankrøver låser sig inde sammen med en overentusiastisk ejendomsmægler, to bitre IKEA-afhængige, en gravid, en selvmorderisk multimillionær og en irriterende kanin. Det ender med, at gidseltageren giver op og sætter alle fri, men da politiet stormer lejligheden, er den … tom. Alle vidnerne fortæller efterfølgende deres version af begivenhederne i en række af usammenhængende vidneforklaringer, der rejser mange spørgsmål, og en klassisk kriminalgåde tager form: Hvordan lykkedes det den mislykkede bankrøver at undslippe fra lejligheden? Hvorfor er alle så vrede? Og: Hvad er der GALT med folk nu til dags?
Ny grøn bagebog fra Aarstiderne byder på et helt nyt univers af naturlige kager, som alle kan bage. Vi er i clean cakes-genren, hvor naturlighed og grønne sager, frugter og bær, nødder, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og hvor fondant, farvestoffer og kunstigheder er bandlyst! Clean cakes ikke bare smager bedre; de er også til at lave uden 117 ingredienser fra en specialbutik, hvilket er en stor fordel, når du får lyst til at bage en kage onsdag aften efter lukketid. Når du bager kager af de gode ting, du har i køleskabet og på køkkenhylderne, er det ikke kun nemmere, sundere og sjovere, men faktisk også mere økonomisk. Og så kan både børn og voksne være med.Bogens ca. 50 kageopskrifter er fordelt på 5 kapitler. De evigtgode skærekager og loafs, som både børn og voksne sætter pris på. De fine tærter, der kan gøre det ud for desserter. Cookies, så kagedåsen altid er fyldt op til den lille lækkersult. Små kager, som brownies og muffins, der er hurtigt bagt og hurtigt spist. Og sidst men ikke mindst de moderne ’open side’-lagkager, som ikke skjules bag pynt og glasurer, men viser de gode bunde og mousser, de er bygget af.Clean cakes er ikke helsekager, det er bare kager bagt af gode, rene råvarer – så som sukker.
Et væld af skønne ideer til kagepynt fra Annemette Voss, der altid har haft det sirlige håndværk og æstetikken som passion. Blomsterstilke sat ned i små rør, så kagen ligner en hel lille blomstermark, flotte farvede ’koraller’ eller sukkerspiraler i pastelfarver er alle eksempler herpå.Smagen af en kage er naturligvis lige så afgørende som pynten, og derfor er der i bogen også mange opskrifter på forskellige bunde, mousser, cremer, geléer og overtræk; eksempelvis konfektbund med lakrids, passionsfrugtmousse, kokoscreme eller choko-karamelganache.PYNTEBOGEN er en selvstændig opfølger til LAGKAGEBOGEN – alle mål passer sammen i begge bøger. Dermed kan opskrifterne frit kombineres, og der er rig lejlighed til at kreere smukt pyntede lag- og moussekager til særlige fejringer.
Da det maltrakterede lig af en dansk malkeko driver i land på Gilleleje Strand, kommer politiassistent Lars Winkler på sporet af en sag om indsmugling af store mængder af et LSD-lignende stof. Under en anholdelse af to klatretyve på Hotel Continental på Nørrebrogade i København, stjæler Nanna Christoffersen fra indbrudsafdelingen hos Bellahøj Politi en statue af Hindu-guden Kali. Men både kriminelle bagmænd og efterretningstjenesten vil gøre hvad som helst for at få fat på statuen, og snart er Nanna jaget vildt. Trods politiets efterforskning når stofferne ud på gaden, og fire personer bliver indlagt med svære psykoser efter at have indtaget stoffet. Og da de to indbrudstyve bliver brændt levende på genbrugsstationen under Bispeengbuen med rester af det samme LSD-lignende stof i kroppen, må Lars indse, at de to sager hænger sammen. Nanna Christoffersen søger tilflugt i ekskæresten Malenes bordel, mens hun prøver at forlige sig med sin søns kommende svigerforældre, der bestemt ikke er hendes kop te. Og til et sommerbryllup i det idylliske Nordsjælland med udsigt til Øresund og sommernattens smil må de alle indse, at både døden og kærligheden kun er et kys herfra. I Ind i den hvide nat står Lars Winkler overfor en gammel modstander i sin hidtil mest komplicerede sag med rødder i ulovlige medicinske eksperimenter under Den kolde krig. Hvad der før havde været en lettere kuriøs sag om en ko på syre, var nu en fuldt udfoldet efterforskning af et særdeles modbydeligt dobbeltdrab med forbindelse til omfattende narkotikasmugling.
I KONDITORKAGER, ALLE KAN BAGE præsenterer konditor og dommer fra Den store bagedyst, Katrine Foged Thomsen, de mest populære konditorkager, som ikke er sværere at lave, end at selv de mindste kan være med til at bage, dekorere og nyde dem.Der er kendte og elskede klassikere som Jordbærkager, Tivolikager, Medaljer, Fuglereder og Kransekager. Men der er også moderne klassikere som Kajkager, Træstammer og en overdådig Banoffee pie med kiksebund, bananer og karamelcreme til den store fest. Flere af kagerne præsenteres også med en variant: Eksempelvis får Kajkager selskab af Andreakager, og Træstammer præsenteres også i et stilet stribet pastellook. Bogen indeholder i alt 25 opskrifter, der kan fremtrylles på blot en til to timer i familiens kagekøkken. Pynten er vigtig på en konditorkage og desuden noget af det, børn elsker at være med til. Katrine giver undervejs gode og enkle råd til at pynte med chokolade, marcipanroser, fine farver på overtræk og glasur og festligt og smukt drys.
I JORDEMODERENS GUIDE TIL DIN HJEMMEFØDSEL tager jordemoder Anne Ruby dig med hele vejen rundt om hjemmefødslens både praktiske, faktuelle og følelsesmæssige sider. Hjemmefødsler bliver mere og mere udbredte i Danmark, og Anne Ruby er fortaler for at gøre fødsler til en mindre hospitalspræget oplevelse, så den naturlige fødsel kan forløbe trygt i rolige rammer. For alle kvinder i Danmark har en lovsikret ret til at føde derhjemme med assistance fra en jordemor. Anne Ruby hjælper dig med forberedelsen, så også du kan tage imod dit barn i hjemlige omgivelser.
Bibelen er verdens vigtigste og mest vanvittige bog. Og så er den slet, slet ikke som man forestiller sig. Tag med på en tekstnær tur gennem dit 3000 år gamle kulturelle og religiøse ophav. Filosoffen Rasmus Ugilt og journalisten Michael Jeppesen har brugt 4 år på at læse og tale sig gennem hele bibelen. De har undret sig, moret sig, været forargede, blevet inspirerede, haft aha-oplevelser og aldrig kedet sig. Men det de mere af alt står tilbage med, er en følelse af at bibelen er noget helt, helt andet end vi er opdraget til at tro at den er. Den er en hamrende god historie om en sær Gud der langsomt bliver gammel, og hans visionære søn der dør alt for ung. Og så er den en utrolig samling af historier, myter og mundheld som vi alle kender, og som ofte tager sig meget anderledes ud når man læser dem hos kilden, nemlig i bibelen.
Opfølgeren til succesen Det gyldne bur, den mest læste bog i Sverige 2019 – et spændingsfyldt drama om svigt, hævn og søsterskab. Netop som Faye tror, alt er godt igen, er hendes tilværelse endnu en gang i fare. Hun har skabt sig et nyt liv i udlandet, eksmanden, Jack, sidder i fængsel, og hendes virksomhed, Revenge, er i kraftig vækst. Men da Revenge står foran en storstilet lancering i USA, dukker en alvorlig trussel mod virksomheden op, og Faye er tvunget til at rejse hjem til Stockholm. Med hjælp fra en håndplukket gruppe af kvinder må hun kæmpe for at redde Revenge – og for at redde sig selv og dem, hun elsker. ”Toptunet thriller om hemmeligheder, bedrag og hævntørstige, stærke kvinder. Camilla Läckberg er tilbage for fuld udblæsning!” – Litteratursiden om Det gyldne bur
Juleklip er en gammel tradition, som kan samle hele familien rundt om bordet. Alt, I behøver, er en saks, lim, farver og det papir, I har liggende derhjemme, og så kan både store og små være med. Simone viser, hvordan man laver sprælleræve med glorier til juletræet, yndige fuglebordkort til julebordet, kærlighedsbjørnen og meget andet. Skabelonerne kan genbruges i mange år, og den hjemmelavede julepynt er et familieminde, I kan finde frem hver december.Simone Thorup Eriksen lever af at illustrere malebøger, personliggjorte tegninger og meget mere. Hun bor i Kolding med sin mand og sine to døtre.
Vi lever i en tid med store omvæltninger og stor usikkerhed. Teknologiske fremskridt har gjort os rigere end nogensinde, men udviklingen er efterhånden så langt fremme, at store dele af arbejdsmarkedet kan erstattes af automatiseret arbejdskraft i form af robotter. Men hvilken betydning vil det få for vores arbejdsliv, familie, lykke og økonomi i fremtiden? Ingen partier hverken til højre eller venstre synes at have svaret. Vi har brug for nye svar i en ny tid. Rutger Bregman er en ny generations talsmand og en outsider i politik og har ikke part i verserende højre-venstre konflikter. Bregmans vision er hveken rød eller blå, men realistisk! Midlerne er gratis penge til alle, en femten timers arbejdsuge og en verden uden grænser. Rutger Bregman (f. 1988) er hollandsk historiker og journalist og er tilknyttet det innovative journalistisk kollektiv De Correspondent, hvorigennem Utopia for realister blev crowed funded og udgivet, først på hollandsk og siden på engelsk.
Ny bog i den populære serie om kriminalinspektør Emma Sköld En bølge af indbrud hærger den mondæne Stockholmsforstad Bromma, og tyvenes metoder bliver mere og mere brutale. Da en teenagedreng bliver fundet myrdet, sættes Emma Sköld på sagen. Er det et indbrud, der er gået galt? Mistanken retter sig mod den rengøringsdame, der fandt den myrdede dreng. Eller kan det være den baltiske håndværker, der blev taget på fersk gerning ved et indbrud? Fast besluttet på at opklare sagen tager Emma den i egne hænder og sætter derved både sig selv og andre i livsfare. ”Syndebukken” er det sjette fritstående bind i serien om kriminalinspektør Emma Sköld.
I den nordnorske by Tromsø er et hotel brændt ned til grunden. Så godt som alle gæster og hele personalet er omkommet, og lokalsamfundet er i chok. Den anerkendte danske brandefterforsker Klara Larsen bliver sendt op for at assistere de overbebyrdede norske kolleger, men hun er knap ankommet til polarbyen, før sagen tager en uventet drejning og viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Sammen med norsk politi indleder hun en hæsblæsende jagt på den hensynsløse gerningsmand, som viser sig ikke at sky nogen midler for at nå sit mål – at udfordre den globale klimadagsorden. Da han stiller krav, som er umulige at indfri, handler sagen pludselig om langt mere end en ildebrand i det kolde nord, og hele Norge holder nu vejret, mens man afventer terroristens næste træk. Samtidig har noget i efterforskningen igen skubbet til det mørke traume fra Klaras barndom og udløst trangen til at tænde ild. Men uden hun ved det, er makkeren, Sebastian Vinther, hjemme i Danmark kommet på sporet af hendes hemmelighed og er nu på vej til Tromsø for at afsløre hende. Giften er andet bind i Originals-serien Pyromanen.
Da et fly i december 1980 styrter ned nær den fransk-schweiziske grænse overlever kun én af de 169 passagerer – en tre måneder gammel pige, der bliver slynget ud af kabinen. Men der var to spædbørn ombord – Lyse-Rose fra den magtfulde Carvillefamilie og Emilie fra den fattige Vitralfamilie. Efter lange, men frugtesløse undersøgelser tilkender en domstol til sidst Vitralfamilien barnet på grundlag af ganske få indicier. I frustration ansætter Carvillefamilien privatdetektiven Crédule Grand-Duc, men 18 år senere er det stadig ikke lykkedes ham at komme til bunds i mysteriet om pigens sande identitet. Netop som han er ved at give op, spiller skæbnen ham et uventet kort på hånden, som sætter alt i et helt nyt lys. Men det skal vise sig, at han ikke er den eneste, der stadig interesserer sig for sagen … ”Så ekstraordinær en bog, at den minder mig om dengang jeg læste Stieg Larsson første gang … En virkelig original ny stemme.” – The Times “Helt genial.” - New York Times Michel Bussi er en af Frankrigs mest populære krimiforfattere. Pigen på flyet er hans første bog på dansk. Den har solgt over 1 million eksemplarer og er solgt til filmatisering.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.