Bøger om Religiøs

Superhelte er større end nogensinde her 80 år efter skabelsen af Superman og Batman, de første moderne superhelte. Men historien går langt længere tilbage end 80 år. Nordisk og græsk mytologi og ikke mindst Bibelen har haft kæmpe indflydelse på, hvad en superhelt er og gør. Superheltenes rødder er religiøse, især jødiske.Om forfatterenKim Schou er tidligere tegneserieredaktør og journalist og redaktør på Kristeligt Dagblad, i dag redaktør for DR’s digitale fortællinger. Han er medvært på det populære podcast “Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt”.Mark Borello er Art Director og grafisk designer og har arbejdet på internationale og danske reklamebureauer.

Kloster handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.

Søren Kierkegaard skrev sit værk Enten – Eller i Berlin, og det var efter, at han have sagt farvel til sin forlovede og sin forlovelse, hvorfor han nu var fri til at gøre det, som formentlig havde trængt sig på i mange år, hvilket var at skrive. Enten – Eller er det mest læste og kendte værk fra Kierkegaards hånd og på en måde tillige en form for guide til det ganske forfatterskab. Imidlertid bliver der alligevel en guide til guiden, hvor der bliver stillet skarpt på de livsformer, som Kierkegaard mener, at et menneske kan bevæge sig imellem. Det er æstetikeren, der nyder at nyde, men ikke er meget for at yde, det er etikeren, der nyder at yde, og så er der den religiøse livsform, der indebærer, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og kaster sig ud på de 70.000 favne vand, hvor den nådige Gud griber og favner en. Uddrag af bogen Derfor er der hver dag plads til at give manden et ekstra kys, bringe en lille blomst til svigerdatteren, læse endnu en bog for barnebarnet og sende en SMS til ens drenge, hvor man kort og godt siger, at man elsker dem. Kierkegaard betragter blomster og fugle som forbilleder på at være i det nære, for de forsøger ikke at være mere eller andet, end det de er skabt til, og det er den evne, som vi kan lære af dem. Vi vil gerne være mere, tænke længere frem, forsikre os og sikre vores pension, og det fører let til, at alting drukner i spekulationer og bekymringer, og det til trods for, at ”hver dag har nok i sin plage”, hvilket i øvrigt er en udmærket påmindelse om, at vi lever i nuet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

I år 1517 slår Martin Luther sine femoghalvfems teser mod aflad op på kirkedøren i Wittenberg, en begivenhed, der vil få den romersk-katolske kirke til at ryste i sin grundvold.Samme år fødes Cipriano i byen Valladolid som søn af don Bernardo Salcedo og doña Catalina Bustamante. På et tidspunkt med politisk og religiøs uro vil dette blotte sammenfald af datoer få afgørende betydning for hans skæbne. Selv om han mister sin mor kort efter fødslen og ikke får nogen kærlighed fra sin far, har Cipriano dog sin amme Minervinas hengivenhed, et forhold, han vil blive berøvet, og som han vil søge resten af sit korte liv. Han bliver en fremgangsrig handelsmand, der kommer i kontakt med de protestantiske strømninger, som i det skjulte begynder at vinde indflydelse på Den Iberiske Halvø. Men udbredelsen af denne bevægelse bliver gradvist bremset af Inkvisitionen.Gennem Cipriano Salcedos fysiske og åndelige oplevelser tegner Delibes på mesterlig vis et sprudlende portræt af byen Valladolid på Karl 5.s tid, af dens folk og dens landskaber. Men Kætteren er først og fremmest en udforskning af de menneskelige relationer i alle deres udformninger. Det er historien om mænd og kvinder af kød og blod, der er i kamp med sig selv og den verden, som det er blevet dem til del at leve i. Kætteren er en passioneret hyldest til tolerance og trosfrihed, en uforglemmelig roman om menneskelige lidenskaber og det, der driver dem.

Gode ord og udtryk er en samling af danske og udenlandske ordsprog. Dertil kommer andre kortere sprogformer som maksimer, aforismer og mottoer i begrænset omfang.Ordsprog er korte, fyndige udsagn, som i de fleste tilfælde har mange år på bagen. De siger noget vigtigt om stort og småt i livet, baseret på menneskers livserfaring og sproglige formåen. Man kan måske sige, at ordsprog er udtryk for folkesjælen ̶ eller folkeånden, som N.F.S. Grundtvig ville have sagt.Ordsprog udtrykker en bestemt opfattelse eller iagttagelse, der gerne skulle være almengyldig. De kan være direkte eller billedlige, og de kan sågar være humoristiske. Det forekommer også, at de rimer eller indeholder bogstavrim.Denne samling af danske ordsprog indeholder gamle ordsprog, som har stået for tiden tand og bevaret deres relevans og friskhed.Dernæst kommer en samling udenlandske ordsprog samt religiøse citater, bl.a. bibelske skriftsteder. Desuden er der eksempler på maksimer, aforismer og mottoer.

"Levende ord" indeholder 66 udødelige digte af Emily Dickinson om livets største emner: Kærlighed, natur, glæde og sorg, liv og død. Digtene er oversat af Niels Kjær (født 1949), der har forsket i Emily Dickinsons univers i mere end 40 år, og som er chartermedlem af Emily Dickinson International Society. Kjær har også skrevet en fyldig introduktion og noter til de 66 digte.

De overordnede spørgsmål i Gjentagelsen er at undersøge, hvorvidt en gentagelse er mulig, og i så fald hvilken betydning den har, men tillige at finde ud af, om man vinder eller taber ved, at noget bliver gentaget. Det hele opstår, fordi et ungt menneske henvender sig til Constantin, der er værkets pseudonyme forfatter, og som har nogle refleksioner angående begrebet gentagelse. Det bliver klart, at begrebet gentagelse hos Kierkegaard er at betragte som en filosofisk kategori, men hvad angår det unge menneske, så er hans udlægning, at et menneske er fanget mellem henholdsvis håb, der går på fremtiden, og erindring, der ser tilbage på fortiden. Hos Kierkegaard derimod gives der potentiale for et nærvær i nuet, og det hele handler som altid hos ham om forholdet til Gud, for gentagelsen er ikke mindre end en religiøs begivenhed, der på en måde giver det troende menneske sit tabte liv tilbage.

Vil man forsøge at danne sig et billede af den mand, der for 2000 år siden vandrede ad Galilæas stier, prædikede og helbredte, må man nok skubbe kirkelige dogmer og myter til side. Det er hvad jeg vil forsøge med denne bog, at danne mig et billede af mennesket Jesus som hans familie, venner og fjender så ham, før nogen kendte til begreber som Kristus, kristendom, evangelier m.v. Han voksede op i et jødisk besat land, under turbulente forhold med militær undertrykkelse, social uro og stor nød i de lavere samfundsklasser. Både den militære undertrykkelse og den sociale fornedrelse må have præget et tænkende menneske. Han startede som prædikant, engagerede sig dybt i helbredelse, healing, men påvirket af den militære underkuelse og den sociale uretfærdighed voksede rebellen langsomt frem, først deroppe i Galilæa og siden i Jerusalem – og Rom lyttede. Troen er ikke relevant i en historisk bog. Den hører senere tider til.