Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hathapradipika eller Hathayogapradipika (HYP) er det indiske hovedværk om hathayoga, som er blevet den mest udbredte form for fysisk yoga i Indien og i resten af verden. Med denne oversættelse foreligger HYP for første gang på dansk i en videnskabelig oversættelse direkte fra sanskrit og baseret på den nyeste forskning. Værket er forsynet med en omfattende introduktion, ordliste, forklarende noter, originaltekst på sanskrit og et essay om hathayogaens lange vej fra Indien til Danmark. Værket er forfattet på sanskrit af yogien Svatmarama i den indiske middelalder (ca. 1450 e.v.t.) og værkets titel kan oversættes med ‘Hathayogaens lys’. HYP er et encyklopædisk værk (formodentligt sammensat af mere end 20 forskellige yogaskrifter) fra hathayogaens klassisk-formative fase. Det indeholder fire kapitler om de vigtigste kropsstillinger (asana), åndedrætsøvelser (pranayama), yogiske teknikker (mudra) og dybdemeditation (samadhi). Det er derfor et must-read og opslagsværk for alle interesserede i yogapraksis og yogaens lange historie, ligesom det udgør en forståelsesnøgle til hinduisme, meditation og tantra i bred forstand, såvel i den indiske middelalder som i nutidens Indien og i vestlige transformationer.Medoversættere:Dorte Effersøe, Elisabeth Leat Rosendahl, Erik Grammagnat, Gitte Poulsen, Jesper Moeslund, Lena Molin, Lisette Hededal, Sander Rosenkilde, Tanja Louise Jakobsen, Therese Udklit ReinholdBidragsyder: Jens Toft Ravn PedersenHvad er hathayoga egentlig? Hvordan praktiseres det rigtigt og hvad er historien og filosofien bag? For at besvare de spørgsmål skrev Svatmarama denne tekst til de yogapraktiserende; han skrev den til dig og mig.Gitte Poulsen, Certified Yoga Alliance Teacher
Den 15. marts 2022 erklærede FN’s generalforsamling enstemmigt dagen for International Dag for Kamp mod Islamofobi. 15. marts vil således fremover være den dag, hvor psykologer og psykiatere verden over mobiliseres i indsatsen mod sygelig angst for islam.I ”Islamofili” anlægger den britiske samfundsdebattør Douglas Murray imidlertid et helt andet perspektiv, idet han undersøger ikke-muslimers beundring for – undertiden nærmende sig hengivenhed til – islam.I Vesten afstår mange toneangivende mennesker fra at kritisere islam. Det gør de af flere grunde: af frygt for at pådrage sig vrede fra ekstremistiske muslimer (Murray anfører nogle af dem, der er blevet ofre for et attentat eller et attentatforsøg), af frygt for at blive fremstillet som islamofober eller blot for at føje sig ind i tidsånden.Islamofili viser sig ikke mindst hos samfundseliten, og Murray bringer en lang række eksempler på prominente personer inden for politik og kultur, som har manifesteret deres islamofili.Resultatet af dette er, at islam som den eneste religion i Vesten er hævet over kritik. Det står i stærk kontrast til vor civilisations tradition for religionskritik, og det skaber betragtelige problemer i vore samfund.
Den islamiske tradition er mangfoldig og udvikler sig i takt med, at muslimer søger svar på tidens mest presserende spørgsmål. I det 20. århundrede føres diskussionen imidlertid ikke kun blandt islamiske lærde. Folk med en række forskellige baggrunde er begyndt at deltage i debatten om, hvordan Koranen og andre skrifter skal fortolkes.Koranen – kvinder og køn er den første bog på dansk, der tydeligt skriver sig ind i den islamisk feministiske litteratur. Bogen ligger genremæssigt tæt op ad hovedværkerne inden for den islamisk feministiske fortolkningslitteratur, hvor forfatterne typisk deler en del af deres liv med læseren, mens hovedfokus ligger på tekstnære fortolkninger af Koranens originaltekst. Tønnsen lægger sig desuden tæt op ad populære metodiske tilgange blandt andre forfattere uden at lade sig begrænse af dem, hvilket fører til talrige diskussioner, hvor kendte argumenter præsenteres, kritiseres og/eller videreudvikles. Der er med andre ord tale om et selvstændigt værk, hvori Tønnsen også udtrykker sin uenighed med islamiske feminister og argumenterer for sine egne standpunkter. - Jesper Petersen, Ph.d. i religionshistorie med speciale i islamiske studier.Aminah Tønnsen er født i Sønderborg og opvokset i Flensborg. Hun var bosat i Nordafrika 1970-1978 og blev muslim i 1983. Hun er forfatter til flere bøger om islam og medforfatter til materialer om religionsdialog og antidiskrimination."Over kapitler som "Koranen og kvinderne", "Kontroversielle koranvers", "Andre kvindelige forbilleder", "Køn og seksualitet" m.fl. skriver Tønnsen, at hun som muslim ønsker, at Koranen læses ind i samtiden som en tekst, der står for frihed, lighed, retfærdighed og mangfoldighed." (Lektørudtalelse, DBC)"En velskrevet og nødvendig bog med omfattende research og information. Islam og Koranen debatteres ofte i den danske offentlighed og Tønnsens argumenter i værket vil i høj grad bidrage med ny viden på området, især pga. de mange tekstnære fortolkninger af originalteksten." (Lektørudtalelse, DBC)
Ann Bjerres personlige rejse begynder på et birgittinerkloster i Maribo, hvor en gammel, laset bog falder ud af en bogreol. Bogen handler om klostre i Europa, og ved et tilfældigt opslag havner Ann på de sider, der handler om et ældgammelt munkefællesskab på øen Lérina i Middelhavet ud for Cannes’ kyst. Fra at have travet verdens pilgrimsruter tynde i sin søgen efter indsigt og indre ro, drager Ann af sted på den første af flere retræter, hvor hun i stigende grad bevæger sig ind i sit indre univers, samtidig med at den ydre verdens enhed åbenbares. Inspireret af brødrenes spiritualitet og nærhed til naturen, øens milde middelhavsklima og dybe historiske rødder og klosterets faste, men samtidig befriende rutiner, opdager Ann, at man ikke behøver at bevæge sig langt i den ydre verden for at få dyb indsigt i sig selv og i universets sammenhænge. Følg med til Lérina og tag del i en bemærkelsesværdig indre rejse, der kan inspirere dig til at vælge og følge din egen vej. Flap: ”Fra mine mange rejser og mentorsessioner ved jeg, at det ikke kun er mig, men mange omkring mig, der er i en lignende proces. En vej åbner sig for vores fødder, for at vi sammen kan finde vej til den indre rejse, manifestere noget nyt. Nye rammer. Nye kulturer. Jeg oplever en voksende længsel efter frihed fra gamle begrænsninger. En global trang til at krænge de gamle normer og kasser af, som vi systematisk har sat op i vores samfund. Gamle kasser, som vi har bygget op, og som har været gode – engang. Står vi over for et vældigt kulturskift? Vi er mange, der føler en indre længsel efter frihed. Globalt er tendensen den samme. I tiden sker der et bevidsthedsmæssigt løft. Er det derfor, så mange mennesker renser ud?”
Bogen undersøger, hvordan den særlige status i de danske skoler, på både et politisk og elevniveau, hvor eleverne forventes at lære AF de kristne budskaber og blive formet som mennesker pba. de kristne dyder, mens andre religioner behandles med behørig afstand og analyseres med kritisk distance som religioner, man kan lære OM.Analyser af lærebøger og intenderet undervisning inddrages.
"De største begivenheder i vores liv er kun sjældent forbundet med det, som er let. Tværtimod ligger livets dybe glæde ofte i alt det, som også kan være svært og tungt at bære." Hjertesorg rammer os ikke kun, når et menneske, vi holder af, forlader os eller dør fra os. Hjertesorgen er ikke kun forbundet med den romantiske kærlighed, men er et grundvilkår, der følger os hele livet - på godt og ondt. Med udgangspunkt i et væld af eksempler fra både litterære og religiøse tekster samt episoder fra sit eget liv beskriver sognepræst Anna Mejlhede, hvordan og hvornår hjertesorgen rammer os: når vi føler os svigtede; når ensomheden rammer os; når vi føler, at vi er forkerte eller ligefrem mister os selv. Med andre ord: Når vores sårbarhed og skrøbelighed står allermest tydeligt for os. Både som præst og som menneske undersøger Anna Mejlhede, hvordan hjertesorgen giver os en større forståelse af livet og af os selv - og hvordan den største sorg på paradoksal vis også er uløseligt forbundet med den største glæde.
"Citadellet" er en vidunderlig samling af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys tanker om civilisation, kultur, religion og et væld af andre ting, der gør os til mennesker. Forfatterens store indsigt og filosofiske overvejelser, som så smukt kommer til udtryk i hans mest berømte værk, "Den lille prins", folder sig her ud i essayform og bringer os endnu tættere på Antoine de Saint-Exupéry."Levelære, statslære og religiøst bekendelsesskrift i ét." – Jens Kistrup"Et væld af livsvisdom." –Jørgen Andersenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet".Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.
I en eksperimenterende romanform, der er bygget op om to forbundne fortællinger sætter Kierkegaard spørgsmålstegn ved, om gentagelse findes. Den første fortælling fremstiller gentagelsen som noget tomt og trivielt, mens den anden beskriver den som noget etisk, der har forbindelse til det religiøse.Søren Kierkegaard udgav skriftet "Gentagelsen" i 1843 under pseudonymet Constantin Constantius.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.
Younes er vokset op i et religiøst hjem i et gudsforladt socialt boligbyggeri på Vestegnen. Han drømmer om at blive forfatter, men er endt som fuldmægtig i Vejdirektoratet, hvor han finjusterer incitamentsstrukturer i større offentlige anlægsprojekter. I fritiden hænger han ud på barer, forelsker sig i snart sagt alle de kvinder han dater og får i øvrigt tiden til at gå med at skrive på en socialrealistisk novellesamling, der skal kompensere for næsten alt i hans liv. Men pludselig åbner verden sig, da Younes en dag får en åbenbaring, der ændrer hans liv for altid. En følelse af mening, samhørighed med alting og vild eufori breder sig i ham, og snart er det klart, at han ikke kan vende tilbage til sit gamle liv, i hvert fald ikke som det samme menneske Jamal Bendahman er født i Marokko i 1986, opvokset i Ishøj, bosat på Nørrebro. Ash-Shaheed [Vidnet] er hans debutroman.
I vesten og i Danmark er der kun en ganske begrænset viden om Irans historie, arkæologi og kultur, selvom Iran under shahen blev opfattet som en vestlig allieret. Iran og iranerne blev ikke desto mindre i offentligheden betragtet som en ”eksotisk anden”, og det blev styrket af begivenhederne e er den islamiske revolution i 1979. Iran – i historiens søgelys trækker de historiske og kulturhistoriske linjer op fra forhistorisk tid til nutiden, om end ikke alle perioder er repræsenteret. Det vil måske overraske nogle læsere, men kulturer, der lå inden for det moderne Irans grænser, spillede en nøglerolle i selve oprindelsen og den tidlige udvikling af landbruget og civilisationen. Iran – i historiens søgelys er skrevet af en bred kreds af fagfolk, som har indsigt i forskellige perioder og aspekter af Irans fortid og nutid og landets bidrag til historie og kul- turhistorie. Det er et håb, gennem det stof, der berøres og de mange illustrationer, at bidrage med et nuanceret billede af Irans historie og kultur.
I et parfumeri i Jerusalem møder Poul Joachim Stender kvinden Ketura. Hun har været parfumeur i de store dufthuse, men er nu vendt hjem.Præsten fra Danmark og den døende parfumeur mødes i passionen for dufte: Over seks aftener bevæger deres samtaler sig rundt i alle Bibelens dufte og deres afgørende betydning. Hvorfor havde de tre vise mænd dufte med til Jesusbarnet? Hvordan lugter en bøn til Gud? Og kan man skabe en parfume, der bringer mennesket helt tæt på Gud?Guds sved er en medrivende fortælling om forskellige duftes symbolske, historiske og religiøse betydning. I bogen smelter fiktion og fakta sammen til en sanselig indføring i Bibelens univers.Poul Joachim Stender er født i 1956, han er præst og forfatter til en lang række bøger om erotik, mad og eksistens. I 2016 udgav han den meget omtalte bog, Stop op, der opfordrer alle voksne mennesker til at holde en pause og tage et fjumreår.
Hvad er ”Randvads hemmelighed”? ”I gamle dage kaldte man det, der huserede i skovene, for Djævlen. I dag kalder man det ikke noget, men jeg tror ikke, du finder et stykke skov i hele Sønderjylland, der bliver brugt så lidt som det der strækker sig rundt om Randvad. Sjovt, hvordan den slags overtro kan blive ved med at overleve, ikke?”Karoline kørte en hånd gennem pigens hår, mens hendes øjne fulgte Werner. ”Der bliver fortalt så meget om skoven.” Hun lo dæmpet. Akademikeren Karl Johansen bliver i 2017 hyret til at finde ud af, hvad der skete med Albert Severin Termansen. Albert forsvandt i 1887, da han besøgte den lille landsby Randvad, nær Løjt Kirkeby i Sønderjylland. Han var historiker og ville undersøge stedets særlige, gamle landbokultur. Den talentfulde, unge kunstner, Werner Erik Kværndrup var med ham. Werners efterladte tegninger får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Karl. Der er noget truende over Randvad og den gamle skov, der omkranser landsbyen. Det bliver snart tydeligt, at ikke alle ønsker, at Karl skal rode i fortiden. RANDVAD er en krimi om dyriske drifter, hemmeligheder og kræfter fra historiens dyb. RANDVAD er gys og spænding. JACOB HOLM KROGSØE er Cand. mag i Filmvidenskab, bibliotekar, og redaktør og skribent på onlinemagasinet Planet Pulp. Han er uddannet i København. Han bor i Skødstrup med sin kone og tre børn. RANDVAD er hans debutroman. MARTIN WANGSGAARD JÜRGENSEN har udgivet flere bøger og noveller, senest den okkulte roman THELEMA. Han bor i København med sin kone og børn, og arbejder som redaktør og forfatter.
En rejse til og udforskning af Pompeji og Herculaneum baseret på den nyere viden om Vesuvbyerne
Er du åndeligt bankerot, fordi religionernes dogmer ikke kan tilfredsstille dit intellekt? Så er der håb i Martinus' logiske og intelligente analyser af livsmysteriet. Så kom den endeligt på dansk! Else Byskovs klare og enkle indføring i Martinus' enestående verdensbillede - et verdensbillede, der vil begejstre og overbevise læseren om, at étlivsteorien ikke har hold i virkeligheden. Her har vi svarene på livets store spørgsmål.
Tro handler om meget mere end religiøs tro.Hvad skal man give et ungt menneske, der på den ene side ikke vil konfirmeres i den kristne kirke, men på den anden side godt vil have en indføring i hvordan verden er skruet sammen og menneskelivet indrettet? Svaret er denne bog. Nonfirmationsbogen Nonf. er en redegørelse for det moderne, verdslige verdensbillede set fra en 14-årigs perspektiv. Det handler om kosmologi og biologisk evolution, men også om bevidsthed, moral, samfundets liv, den teknologiske udvikling og tro. Hele vores samfundsliv og personlige liv handler om at tro – på hinanden, på verden og på os selv. Nonf. søger at skabe en platform for en dialog om verdens indretning og livets store spørgsmål. Bogen kan også læses af konfirmander og andre der praktiserer en religion. Nonf. er ikke missionerende eller dogmatisk, men åbnende, levende og munter. Bogen vil skabe samtale, ikke skænderi.
"Over grænsen" fortæller historien om forholdet mellem den unge katolske lærer Cushla og den midaldrende protestantiske borgerrettighedsadvokat Michael i de tidlige 1970'eres Belfast, hvor The Troubles var på deres højeste, og diskrimination, frygt, selvtægt og magtmisbrug præger tilværelsen. Cushla lever et stille liv, underviser om dagen, serverer på familiens pub om aftenen. Der møder hun Michael, protestant og gift. Cushla falder for ham og hans sofistikerede verden, og de indleder en affære. Da en ung studerendes far bliver slået ned, vendes der op og ned på Cushlas liv. Om forfatteren:Louise Kennedy er vokset op i Belfast og bor nu i Sligo. "Over grænsen" er hendes første roman. Hun har skrevet for The Guardian, The Irish Times og BBC Radio og arbejdet som kok i 30 år. "Over grænsen" er shortlisted til the Women's Prize for Fiction 2023.
1910ernes Paris. Den 17årige unge kvinde Atlette, som kommer fra den polske overklasse er netop ankommet til Paris, hvor hun udforsker sig selv, sin seksualitet og udfordrer de sociale normer, hun er underlagt. Der går ikke længe før Atletta møder den noget ældre Belle, som tager hende under sin vinge og fortæller hende om Paris’ historie og livet i byen. Belle bliver også indgangen til flere møder med både mænd og kvinder, som Atletta indgår romantiske og erotiske forhold med, alt sammen for at finde sine egen plads i verden.
Lev dit liv i lyset af evigheden I denne bog At have del i Kristi sejr over døden forklarer Derek Prince naturen af liv og død. Han viser vigtigheden af Jesu Kristi fysiske opstandelse og dens betydning for alle, som tror – men også for dem, som ikke tror. Derek blev enkemand to gange, og derfor taler han ud af personlig erfaring, når han tilbyder omsorg og hjælp til dem, der oplever en af deres kære gå bort. Derek Prince giver i denne bog bibelsk indsigt i:Hvad betyder opstandelsen for os?Hvad sker der efter døden?Hvordan vil vore opstandelseslegemer se ud?Hvordan er opstandelsen og dommen over troende og ikke-troende?Hvordan stiller man sig ansigt til ansigt med døden, når den rammer en elsket? Denne stærke bog kan give dig den kundskab, som du behøver for at have del i Kristi sejr over døden.”Mennesker er i slaveri, lige så længe som de er bange for at dø, fordi truslen med død kan tvinge dem til at gøre noget, som de ellers ikke ville gøre”. Derek Prince
HVEM HAR LAVET HUL I MIN BOG? Livet er fuld af huller, som vi både overraskes og overvældes af. De giver os alt fra stress, smerte og sorger til mening, glæder og orgasmer. For der er liv i hullerne – for den, der evner at se, at der er mere i alting. Er man i stand til det, baner det vejen for et højere og lykkeligere liv.Med bogens 27 indbydelser får du masser af inspiration til at få det bedste ud af hullerne i livet – og ud af livet i hullerne. Bogen er mødet mellem tro og videnskab, mellem præsten og lægen, der på forunderlig vis bygger bro mellem to traditionelt vidt forskellige verdener og med både alvor og faglighed – og et strejf af humor – illustrerer, at der er mere i alting. Meget mere.Om bogens forfattere:Poul Joachim Stender (f. 1956) er sognepræst i Kirke Saaby, debattør, foredragsholder, rejseleder og forfatter.Jesper Bay-Hansen (f. 1970) er læge og specialist i klinisk sexologi og har dertil en amerikansk uddannelse i positiv psykologi. Han er parterapeut, foredragsholder og forfatter til flere bøger om livets følelser og trivsel, herunder bestselleren Recepten på lykke (2011).
Denne bog er en indføring i den danske kosmiskbevidste forfatter, Martinus’, åndsvidenskab, forklaret i et lettilgængeligt sprog. Ifølge Martinus er Guds veje ikke uransagelige - vi er en del af en guddommelig plan, og skal alle efterhånden komme til at tænke Guds tanker efter og komme til at forstå alle ting. I to gange 12 kapitler behandles forskellige åndelige emner, fortrinsvis ud fra Martinus’ analyser, for at gøre det lettere for læseren senere at fordybe sig i Martinus’ egne værker, der er samlet under navnet ”Det Tredie Testamente”. De vigtigste indsigter i bogen er følgende: 1. Alt er Gud 2. Intet er tilfældigt 3. At dø er blot at skifte bevidsthedsplan 4. Vi bliver født igen og igen 5. Hvad vi sår, skal vi høste 6. At forstå er at tilgive Vi kan ikke undgå modgang og diverse problemer i livet, men vi kan gennem viden om de kosmiske love og ved at arbejde med os selv udvikles til at kunne klare alting, fordi vi da forstår, at intet er uretfærdigt eller tilfældigt.
Hvis Gud er almægtig og god – hvordan kan det onde så eksistere?
Omkring år 1300 indtog Mester Eckehart en fremstående stilling inden for dominikanerordenen, men hans forkyndelse var af en så uortodoks karakter, at kirken fordømte ham, hvilket bevirkede at en fuldkommen glemsel skjulte ham og hans værk i henved syvhundrede år. Men efter at han for hundrede år siden blev genopdaget, har han ikke blot i sit tyske hjemland men verden over nået en enestående position som den betydeligste personlighed inden for hele den vesterlandske mystik. Den foreliggende bog blev ved sin første fremkomst mødt med stor anerkendelse, og af anmeldelser kan citeres, at »bogen giver alt hvad man kan ønske sig om denne store gotiske tænker og drømmer,« og »læsningen er måske ikke for hvermand, men vil kunne give en forunderlig nydelse og mere end det; det er en bog for den vise som for den enfoldige«.
"Foråret så sagte kommer" er den danske præst og forfatter Kaj Munks ungdomserindringer. Kaj Munk lægger i sin bog ud med en undskyldning. Han undskylder for mangelen på maskingeværssalver, og for at bogen ikke er blodig. Det er dermed ikke et dramatiseret erindringsværk fyldt med eventyr og nærdødsoplevelser. Til gengæld er det historien om et ganske almindeligt menneske; en dreng, der, som Kaj Munk selv beskriver det, ikke vidste, om han skulle blive digter eller præst - og derfor blev begge dele. Og det er samtidig et tidsbillede og et personligt indblik i livet hos en af 1900-tallets mest betydningsfulde danske digtere. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1959.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKaj Munk (1898-1944) var en dansk præst og forfatter, der var med til at genindføre det store romantiske drama i mellemkrigstiden, der ellers var præget af nøgternhed og saglighed. Munk hentede meget af sin inspiration fra historiske begivenheder og personligheder, og meget af hans tematik omkransede de omkostninger, det kan medføre at udleve sit kald. Dette kom blandt andet til udtryk i værkerne "En idealist" (1928) og "I brændingen" (1929). I 1942 udgav Kaj Munk sine ungdomserindringer i bogen "Foråret så sagte kommer"; to år før han blev bortført og dræbt af en tysk SS-terrorpatrulje på grund af sin åbenlyse modstand mod nazisterne under anden verdenskrig. Efter Munks død fik hans enke lov til at blive boende i deres præstebolig, og ti år efter hendes død blev det officielt besluttet at bevare præstegården som mindestue, der blev åbnet for offentligheden i 2010. I 2005 åbnede Kaj Munk Forskningscenter ved Aalborg Universitet.
Dette er historien om Constantine ’Connie’ Shaklin, der måske ikke var noget helt almindeligt menneske. Helt fra barnsben var han i hvert fald et søgende menneske, når det gjaldt tro og religion, og senere i livet bliver han en slags åndelig leder i Østen.Historien er fortalt af hans ven og arbejdsgiver Tom Cutter, der ejer det luftfragtfirma, hvor Shaklin, mens han levede, var ansat som flymekaniker.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNevil Shute (1899-1960) var en britisk forfatter og flyingeniør. En del af hans romaner handler om tiden under og efter Anden Verdenskrig og er præget af troen på et kommende stærkt Commonwealth. Nevil Shute levede de sidste ti år af sit liv i Australien.
I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.
'Brahmadellerne' er første bind i Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike om forfatteren og politikeren Eigil Tvibur og de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, som han er rundet af. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. 'Brahmadellerne' er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. 'Brahmadellerne' rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt. “I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield” – Erik Skyum-Nielsen i Information “… fængslende og vildtvoksende (…) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad “Færøsk krønike med slagkraft.” – Anette Jensen i Flensborg Avis “Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'” – Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten “Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Et brag af en roman. (…) Man bliver prisværdigt klogere på livet i et lille samfund og det evigt kringlede menneskesind. Læs, læs, læs.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk
DEN 7. SANS tager dig med på en overraskende tur gennem vores mistolkninger af verden. Ved hjælp af eksempler og en letforståelig gennemgang af relevant forskning i vores tænknings faldgruber viser bogen, hvorfor vi bliver overtroiske og kommer til at tro på forkerte ideer. Bogen giver dig en mental værktøjskasse, der kan aflive misforståelserne og styrke din syvende sans - den kritiske. "Stod det til mig, ville jeg ved lov gøre Den Syvende Sans til pensum i alle landets gymnasier og til obligatorisk læsning for såvel lærere som studerende på de danske journalistuddannelser." - David Favrholdt, professor, dr. phil. Læs mere på bogens hjemmeside www.densyvendesans.dk.
Det er ved at blive forstået og ikke bebrejdet, at vi kan vokse og komme over vores vanskeligheder. Vi bliver også elsket frem af Gud, uanset om vi tror på ham eller ej.Emma Martensen, Sankt Joseph søsterSøster Emma deler ud af sine menneskelige erfaringer som ordenssøster, psykolog, leder og som kvinde. Vi følger hendes udvikling fra en barndom præget afsygdom og mindreværd, men også fuld af kærlighed frem til, at hun som ung kvinde føler sig forelsket i og kaldet af Gud.En barsk og lærerig uddannelse som Sankt Joseph søster i Frankrig gør hende ivrig efter at udvikle sin orden i Danmark. Det gør hun både som leder for Sankt Joseph søstrene i Danmark og senere som rådgiver i ordenens råd i Rom.Søster Emmas dybe forankring i sin kristne tro og psykologien gør hende til en spændende kvinde med et nuanceret menneskesyn – som hun siger: „Jeg tror jo, Guder i begge dele.“
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.