Bøger om Rigsfællesskab

En unik insiderberetning fra de hårde og uforsonlige forhandlinger i år 2000 melllem Nyrup-regeringen og Færøernes landsstyre om færøsk løsrivelse fra Danmark. For 20 år siden var rigsfællesskabet tæt på at blive opløst. Et færøsk politisk flertal havde oprettelsen af en stat som hovedmål, og henved 70% af danskerne ville også have Færøerne ud af riget. Sagen havde højeste prioritet i Nyrup-regeringen, og forhandlingerne mellem Danmark og Færøerne var yderst dramatiske.Folketingsmedlem Sjúrður Skaale var med i hele forløbet som færøsk embedsmand og bryder her den tavshed, som både den danske regering og Færøernes landsstyre har indhyllet sagen i. På fem møder forhandlede Nyrup-regeringens topministre og deres højeste embedsmænd om betingelserne for Færøernes udtræden af rigsfællesskabet. Møderne var lange og dramatiske, stemningen var giftig, og retorikken genspejlede den mistillid, der var mellem parterne.Med Skaale som fluen på væggen får vi at vide, hvad der konkret blev sagt på møderne i statsministerens egetræsværelse. Bogen giver desuden et indblik i baggrunden for Færøernes ønske om løsrivelse og de færøske forberedelser til forhandlingerne. I disse år er strukturen i rigsfællesskabet atter under pres. Stormagternes rivalisering i Arktis medfører, at deres interesse for Grønland og Færøerne øges. Rusland opruster militært, Kina har som erklæret mål at finansiere infrastruktur i Nordatlanten, og USA bevæger sig for første gang ind på det civile område i Grønland og på Færøerne med tilbud om samarbejde på flere områder. Danske politikere har udtrykt frygt for, at Danmarks rolle bliver undermineret, og i Nordatlanten spørges der, hvorfor Danmark skal bestemme, hvilke løsninger og hvilke samarbejdspartnere Grønland og Færøerne vælger. Der tales også om løsrivelse. Men hvad betyder det i praksis? Hvad kræver det helt konkret? Og hvordan ville Danmark stille sig, hvis der fra Nordatlanten kom et nyt ønske om løsrivelse.

De første møder mellem skandinaver og grønlandske inuitter fandt sted i det sydvestlige Grønland omkring år 1300. Samtlige beretninger fra dengang og de næste par århundreder er nedskrevet af europæere og siger derfor ikke meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede.Først i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Grønland og Danmark, da præsten Hans Egede ankom som Frederik 4.s udsending med det mål for øje at gøre grønlænderne kristne, ligesom handelsstationer på primært vestkysten blev etableret i perioden. Det er denne tid og de næste 300 år, som er i fokus i Grønlændernes syn på Danmark. Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. I bogen nærstuderer forskere fra Grønland og Danmark en række af de kilder, som giver adgang til grønlændernes noget blandede mening om danske missionærer, købmænd og embedsmænd i Grønland såvel som de meget forskellige indtryk, grønlændere tog med sig hjem fra rejser i Danmark og Europa.Tilsammen afdækker disse skrifter, myter og kunstværker det komplekse forhold, grønlændere ofte har til Danmark og danskere. Både historisk og i dag, hvor kærligheden til det danske kongehus synes urokkelig, mens det danske sprog virker som en trussel mod det grønlandske og samtidig som en åbning mod arbejde, uddannelse og fortsat kontakt med grønlandske venner og familie bosat i Danmark.

1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet, giver det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark. Og over udviklingen både før og efter 1953.