Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der Erste-Hilfe-Wortschatz "Willkommen bei uns" bietet einfachen deutschen Basiswortschatz zur ersten Verständigung in Unterkünften, auf Ämtern, beim Einkaufen oder beim Arzt. Die Sammlung enthält Wörter und Wendungen mit Übersetzungen in Ukrainisch, Englisch und Russisch. Audioaufnahmen des Wortschatzes finden Sie als Download online. Den gesamten Gewinn aus den verkauften Exemplaren dieses Titels spenden wir an Aktion Deutschland Hilft e.V.
Martina Napolitano explores the poetics of one of the most significant Russian authors of the 20th century. Sasha Sokolov¿s oeuvre represents a milestone in the development of Russian literature; his legacy can be traced in most prose and poetry appearing in post-Soviet Russia. Taking as point of departure the studies and analyses written so far and considering the new suggestions contained in Sokolov¿s last published book Triptych (2011), Napolitano further examines the keystones and the theoretical framework that arise from a close reading of Sokolov¿s works, trying to systematize the findings into what can be considered as a structured authorial theory of literary creation.The study demonstrates how Sokolov¿s oeuvre cannot be fully understood but within the widened perspective of inter-artistic creation: in fact, the writer, a ¿failed composer¿, as he admits, in his literary work has tried to draw natural and spontaneous connecting lines between the artificially categorized realms of art (word, sound, painting, performance). Finally, the book sets forth the first solid analysis of Sokolov¿s concept of proeziia, not merely a genre nor style of his own invention, but a more significant theoretical reflection of the writer about the role and value of literature, art, creation, and finally beauty.
"The political cataclysms and cultural revolutions of our century . . . confirm the status of Notes from Underground as one of the most sheerly astonishing and subversive creations of European fiction."-from the Introduction by Donald Fanger"I am a sick man . . . I am a spiteful man," the irascible voice of a nameless narrator cries out. And so, from underground, emerge the passionate confessions of a suffering man; the brutal self-examination of a tormented soul; the bristling scorn and iconoclasm of alienated individual who has become one of the greatest antiheroes in all literature. Notes From Underground, published in 1864, marks a tuming point in Dostoevsky's writing: it announces the moral political, and social ideas he will treat on a monumental scale in Crime And Punishment, The Idiot, and The Brothers Karamazov. And it remains to this day one of the most searingly honest and universal testaments to human despair ever penned.
Potemkins paraply er en roman om en skizofren mand, der i sine vanvidsøjeblikke tror, at han er rådgiver for den russiske præsident. Han hjemsøges af tvangstanker, der er ved at ødelægge ham selv og hans omgivelser. Han forsøger at flygte – både fra præsidenten, sin familie, sin kæreste og fra sig selv, men han er på en umulig opgave. Jens Blendstrup skriver om Tørke: Det er sjældent, jeg har læst en nutidig satire så skarp som den her. En vigtig pointe er, at der ikke er nogen helt – men en vranten gammel mand, der insisterer på medmenneskelighed i en tid, hvor menneskelighed betragtes som en svaghed. (…) Der er noget Panduro over det … Jens Blendstrup skriver om Næsvisheder frabedes: God bog. Meget fin og ganske usentimental. Nogen ville sige sort komik. Og denne pragtfulde umulige far-figur. Og sønnen der fører fanen videre. Det er jo på den ene side tragisk men også enormt befriende festligt, ja livsbekræftende. Der bliver sagt meget på de 70 sider – også på de 10.000 sider, som er i mellem sætningerne. Jeg kan rigtig godt lide den måde, musikken og fortiden blandes ind i historien – ligesom sætstykker. Det er en lille perle, sgu. Uddrag af bogen Jeg har forgæves prøvet at afkode magtesløsheden på en tilfredsstillende måde. Man taler om den nødvendige samtale. Det er værd at huske, at nogle mennesker er bange for kvinder. Sådan er det bare. Det er jo ikke alle, der sørger for at holde kvinden i snor. En løbende dialog er vigtig, før man beslutter sig endeligt, den slags er jo ret nemt at få fat på. Det er en mild vinter i år, og det er ikke kun det egern, der sidder der i træet, der er blevet overvægtig. Man tænker på sig selv, gør man, og man gemmer sine sparepenge i fryseren, gør man… Man er som et pindsvin, der har rullet sig sammen og er gået i dvale. Næh, du – tænker Sergej højt – det er ikke alle, der sørger for at holde deres kvinde i kort snor. Jeg søger sorgløs dovenskab, men jeg mangler viljekraft. Min ferieudflugt er for at passe på mit helbred. Min interesse for mig selv er min udødelige pine. Mine trætte øjne. Det dunkle må blive klart. Er det her en forsvarstale? Eller er det en syndsbekendelse? Jeg bebrejder mig selv. Vanen har gjort mig sløv. Jeg er en kamæleon. Jeg burde gøre noget og følge én vej – i stedet for at være så apatisk. Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) har tidligere udgivet romaner, noveller og en filosofihistorisk bog om Søren Kierkegaard. I dag underviser han til daglig på Vejen Gymnasium og HF. Før dette underviste han på musikskole i Aalborg.
En bog om fire krigskammerater, der som unge af forskellige bevæggrunde melder sig til tysk militærtjeneste under 2. Verdenskrig. De bliver alle fire en del af SS Division Wiking. Sammen oplever de krigen rædsler på forskellige frontafsnit for til sidst at blive fanget af russiske tropper under en ”himmelfartskommando” fra Estland og ind i Rusland. Alle bringes af de russiske tropper til en krigsfangelejr i det nordlige Rusland ved byen Vokuda. Opholdet i lejren påvirker dem alle hårdt og bringer ting til overfladen, der fører til et opbrud i deres venskab. Efter krigen skal de alle fire have livet til at fungere igen, men en indhentes dog af fortidens synder med en kontant afregning til følge.Uddrag af bogen”Der,” sagde Alma pludselig. ”Der, der ja, det må være ham. Helmuth, Helmuth,” næsten skreg hun og pressede sig gennem menneskemængden hen mod døren. Til højre for døren i bussen stod en ung mand mager og i en laset uniform. Personen lignede absolut ikke en ung mand i 30-årsalderen, men nærmere en på 50-60 år. Alma sprang op og greb ham om halsen, samtidig med at hun græd. ”Alma,” var det eneste ord, der kom over Helmuths læber, ”Alma.”Om forfatterenCalli Vollertsen hører til en generation af sønderjyder, der har haft bedsteforældre, der deltog i 1. Verdenskrig og for nogles vedkommende også i 2. Verdenskrig på tysk side. Historierne fra dengang har forfatteren fået med lige fra barndommen og har som ung og voksen set på bedsteforældre og forældre, hvordan tiden med to verdenskrige har påvirket dem.
Sofie er en helt almindelig teenager. Men hendes far har længe haft et godt øje til hende. Og han mener, han er den bedste til at indvie hende i kærlighedens verden. Dette får katastrofale følger, da Sofie planlægger en flugt fra sin familie sammen med sin veninde Maria. En flugt, som bringer hende i kløerne på den berygtede russiske mafia, der har et sted på Malta, hvor de lokker rige kriminelle til, hvor de kan lave deres forretninger. Og lokkemaden er unge piger, som skal stå til deres rådighed. Sofie finder hurtigt ud af, at hvis hun nogensinde skal se sin mor og storebror igen, så skal hun udtænke en meget nøje plan. En plan, som betyder, hun nødvendigvis skal være meget kold og finde sig i mange grusomheder. Samtidig hjemme i Danmark er Sofies storebror Victor og hans kammerat kommet i klemme hos nogle mænd, som de skylder en del penge for køb af stoffer, som skulle bruges til videresalg. En gæld, som de ikke kan betale. Uden Victors viden sørger hans mor, Lissie, og hendes veninde Hanne for at betale gælden af på helt deres egen måde.Uddrag af bogen Først da aftenen var ved at slutte, kom Sofie ud fra værelset. De andre piger kikkede forfærdet på Sofie. De havde forventet, at der kom en grædefærdig pige ud af rummet. Men i stedet kom en smilede Sofie ud, som uden at blinke blot begyndte at rydde op på bordene, som om intet var hændt. Udadtil smilede Sofie. Men indadtil skreg hun af forfærdelse og på hævn. Men hun var klar over, at det, hun følte indvendigt, ikke hjalp at vise. Tværtimod. Hun var nødsaget til at vise storsind. Vise, hun var der for gæsternes og de faste beboeres skyld. For kun på den måde kunne hun måske få opbygget lidt tillid til dem, så hun kunne få den nødvendige ro. Den ro, som gjorde, de accepterede, hun skulle have enetid på værelset. Og som forhåbentlig gjorde, hun kunne finde tid til at benytte sin telefon. Det var det eneste, hun tænkte på. Og det var det, som gjorde, at hun kunne overleve en aften som den, hun lige havde oplevet. Om forfatteren René Valdemar Jespersgaard (f. 1963) har hele livet arbejdet inden for bolig- og entreprenørbranchen, men har også altid være interesseret i fremmede kulturer og levevis. Det har givet ham mange oplevelser og kendskab til livets også mørke sider. Nogle af disse oplevelser har dannet grundlag for denne debutroman, hvor de fleste af bogens delhistorier i store træk er sande, men sat sammen til denne fiktive roman.
Shows how making translation and its effects visible contributes to a clearer understanding of how knowledge about the Holocaust has been and continues to be created and mediated.A growing body of scholarship is making visible the contribution of translators to the creation, preservation, and transmission of knowledge about the Holocaust. The discussion has tended to be theoretical or to concentrate on exposing the "e;distorted"e; translations of texts by important witnesses such as Anne Frank or Elie Wiesel. There is therefore a need for a positive, concrete, and contextually aware approach to the translation of Holocaust testimoniesthat acknowledges the achievements of translators while being sensitive to the consequences of particular translation strategies. Peter Davies's study proceeds from the assumption that translators are active co-creators whose workdoes not simply mediate a pre-existing text, but creates a representation of that text for a new readership in a specific context. Translators of Holocaust testimonies, then, provide a form of textual commentary that works through ideas about witnessing, historical truth, and the meaning of the Holocaust. In this way they are important co-creators of knowledge about the Holocaust and its legacy. The study focuses on translations between English and German, and from other languages (principally French, Russian, and Polish) into English and German. It works through a number of case studies, showing how making translation and its effects visible contributes to a clearer understanding of how knowledge about the Holocaust has been and continues to be created and mediated. Peter Davies is Professor of German at the University of Edinburgh.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.