Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Sanseintegration

Her finder du spændende bøger om Sanseintegration. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 10%
    - Forstå børn, der er svære at forstå
    af Connie Nissen
    263,95 - 313,95 kr.

    Nogle børn har sansemæssige og motoriske udfordringer. De kan have særlige sansemotoriske behov og kan have svært ved at indgå i samspil med andre. Sansemotorik og samspil har fokus på børn, som skiller sig ud fra deres jævnaldrende. Nogle af børnene er vokset op i velfungerende familier, andre har vanskeligheder på grund af for tidlig fødsel. Det kan også være adopterede børn, som har haft en svær start på livet, eller børn, der har været meget syge. I bogen beskrives også børn, der er født ind i dysfunktionelle familier, og som har brug for særlig forståelse, også hvad angår sansemotorik. Sansemotorik og samspil forklarer, hvad der kan ligge bag børnenes vanskeligheder og deres reaktioner. Bogen indeholder mange forslag til aktiviteter, som kan bane vejen for positiv udvikling og gode relationer. I bogen møder du blandt andre Ida, som afviser tæt kontakt med andre, og som hader sand på hænderne, Karla, som er meget motorisk urolig, og Christian, som er den dygtigste i sin klasse, men som ikke kan cykle. Sansemotorik og samspil giver i letforståelig form en indføring i centrale elementer i sanseintegration, motorik, hjernen, nervesystemet, leg og samvær. Den indeholder en række genkendelige cases og giver mange konkrete bud på, hvordan pårørende og professionelle ved hjælp af små ændringer kan skabe bedre muligheder for børns udvikling. Bogen henvender sig til alle voksne, der er i kontakt med børn: lærere, pædagoger, dagplejere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, praktiserende læger, studerende samt forældre og bedsteforældre.

  • Spar 10%
    - Med fokus på samspil og fællesskaber
    af Connie Nissen
    387,95 kr.

    Ergoterapeut Connie Nissen er ekspert i at få børn (og voksne) til at bruge deres kroppe og sanser – ikke bare i målrettede sansemotoriske aktiviteter, men også i hverdagens rutiner og gøremål. I denne bog deler hun ud af sine mange års erfaringer fra sin ergoterapeutiske praksis. Det er en ufravigelig pointe igennem hele bogen, at relationen mellem barn og voksen bør være fundamentet for det sansemotoriske arbejde. Voksne, der arbejder med barns sansemotoriske udvikling, må derfor have to sæt fagspecifikke kompetencer. Dels må de have indsigt i børns evne til at opfatte og tolerere sensoriske stimuli og deres motoriske kontrol. Dels må de besidde relationskompetence. Bogens første teoretiske del introducerer til sanser, sansemotorik og sanseintegration og udfolder Connie Nissens didaktiske og relationelle pointer. Bogens anden praktiske del indeholder 66 legeaktiviteter med cirka 250 gradueringer eller variationer. Alle legeaktiviteterne styrker børns sansemotoriske udvikling, samtidig med at de giver børnene oplevelsen af at indgå i nære samspil, som øger deres erfaringer med at deltage i små og store fællesskaber. ”Bogen vil kunne inspirere og vejlede både sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, lærere, dagplejere, forældre, plejeforældre og andre voksne til at gribe bevægelsesaktiviteten som et pædagogisk værktøj.”Fra bogens forord af bevægelseskonsulent Birgitte Møs

  • - En guide til familie, venner og professionelle
    af Sue Allen
    142,95 kr.

    I denne bog kan du møde Mads, der har sanseforstyrrelser. Mads fortæller om sig selv og sit liv set fra hans perspektiv. Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når manhar svært ved at bearbejde de beskeder, som vores sanser sender videre til hjernen.Mads beskriver bl.a.:• de forskellige sanser, og hvordan vi alle bearbejder sanseindtryk forskelligt• hvordan det føles, når sanseindtrykkene bliver alt for kraftige• hvordan det føles for hans søster, Anna, når sanseindtrykkene er for svage eller slet ikke kan mærkes• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe børn, der har problemer med at bearbejde sanseindtryk, til en lettere hverdag.Denne flot illustrerede bog er en ideel introduktion til sanseforstyrrelser. Den er især velegnet til børn og unge fra syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder inden for området. Bogen kan også bruges som et godt udgangspunkt for en diskussion i klassen.

  • - Om sanser og sanseintegration i et relationelt perspektiv
    af Ida Skytte Jakobsen & Gitte Frost
    277,95 kr.

    Vi sanser, når vi er alene, og vi sanser især, når vi er sammen med andre. At sanse er en livslang og social proces, der begynder allerede i fosterstadiet. Lige så naturlige sansninger kan forekomme, lige så indviklede og frustrerende er de, når de ikke spiller ordentligt sammen med vores sociale liv.Med mange års erfaring som henholdsvis psykolog og fysio- og psykoterapeut giver forfatterne en grundig indføring i sansernes samspil, og hvilke problemer det kan medføre, når sanserne er udfordrede. Ved hjælp af deres forskellige baggrunde udfolder forfatterne sansernes enorme relationelle betydning.Bogen består af teori, cases og praktiske vejledninger til, hvordan man kan hjælpe både børn og unge til en bedre hverdag, når sanserne driller.SANS henvender sig især til professionelle, som i deres daglige arbejde har kontakt med sanseudfordrede børn og unge. Men bogen har også relevans for forældre til børn med sanseudfordringer.

  • - Udfordrende og udviklende læringsmiljøer for børn i dagtilbud
    af Birte Engmann
    227,95 - 262,95 kr.

    Læringsmiljøer i dagtilbud skal understøtte alle børns læring og trivsel. Det er et pædagogisk ansvar at få øje på børn, der har vanskeligheder ved at lære kropslige færdigheder, og sikre, at de bliver tilgodeset.KROP, SANSER OG BEVÆGELSE præsenterer ny teoretisk viden om sanseintegration og læring af kropslige færdigheder.Bogen beskriver nogle af de vanskeligheder, børn kan komme i, hvis betingelserne i læringsmiljøerne ikke matcher deres aktuelle sansemæssige og kropslige færdigheder og giver dem passende udfordringer.Bogen indeholder et væld af idéer og pædagogiske strategier til, hvordan man kan arbejde pædagogisk med vanskelighederne, når og hvor de opstår. Idéerne kan organiseres og tilpasses den enkelte institutions læringsmiljø og pædagogiske aktiviteter, så børnenes muligheder for læring og deltagelse bliver understøttet og udvidet.Målet er at inspirere og vise, hvordan læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse kan udfoldes i alle læringsmiljøer og pædagogiske aktiviteter i de almene dagtilbud.KROP, SANSER OG BEVÆGELSE henvender sig til pædagoger, ledere og pædagogiske konsulenter i dagtilbud – og ikke mindst til forældre. Bogen er også værdifuld læsning for pædagogstuderende og andre faggrupper med interesse for emnet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.