Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Selvmord

Her finder du spændende bøger om Selvmord. Nedenfor er et flot udvalg af over 79 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jens Kæmpe
    193,95 kr.

    Brutus er en rørende nuanceret optegnelse over tiden efter forfatterens tab af to nære venner til selvmord. Det er digte om at være i krise på alle planer og en dybt interessant undersøgelse af, hvor skylden for vennernes alt for tidlige død skal placeres. Samtidig er bogen en stærk skildring af, hvordan man som menneske håndterer en sorg, der på én gang næres af både savn og vrede.Jens Kæmpe (f. 1993) debuterede i 2019 med Kunstens regler og har siden udgivet yderligere to digtsamlinger, senest Det Store Selskab fra 2021. Han har modtaget arbejdslegater fra bl.a. Danske Skønlitterære Forfattere og Statens Kunstfond. Brutus er hans fjerde bog.

  • af Emma Olofsson
    167,95 - 248,95 kr.

    Kriminalkommissær Sonja Ljung får en mildt sagt tumultarisk første dag på afdelingen for alvorlig kriminalitet i Karlskrona. Hun har knap nok mødt sine nye kolleger, før de modtager et opkald om en bevæbnet mand, der er trængt ind på Mariaskolen. Da politiet ankommer, findes en kvindelig lærer død med flere knivstik i brystet.Ikke længe efter findes endnu en kvinde myrdet. Liget bliver fundet i et skur på kvindens familiegård, med brystkassen skåret op. Der hvor hjertet har siddet, er der nu kun en sten. Og da de finder en seddel med et citat fra en berømt børnebog, forøges uroen hos politiet.Sonja får en mistanke om, at mordene på de to kvinder er forbundet, og da politiet pludselig modtager en videofilm, frygter de det værste; der er et lig, de endnu ikke har fundet.Hundredvis af kilometer derfra er Mona, en kvinde fra Iran, på flugt til Sverige for at finde sin forsvundne kæreste. Men hvad ingen forventer, er, hvad Monas rejse kommer til at betyde for efterforskningen…Emma Olofsson er født i Malmø, men bor nu i forfatterbyen Blekinge og har en baggrund som lærer. Olofsson debuterede i 2020 og er hurtigt blevet en svensk krimisensation, der er meget populær blandt de svenske krimilæsere.

  • af Bjarke Kirkegaard Nielsen
    143,95 kr.

    1. oktober 2023 klokken 03.20 ringede Bjarkes telefon. Kim stod der i displayet. Kim er forfatterens ene storebror. Gennem telefonen fortalte han, at deres lillebror var død. Han havde hængt sig. Tiden efter dette blev den der klicheagtige tåge, men den blev også en rejse ind i sindet. Fire timer efter telefonopkaldet skrev forfatteren det første digt i denne samling. Det sidste blev skrevet 38 dage senere på den dag, hvor hans lillebror Mikkel ville være fyldt 34 år.Disse 30 digte er et blik ind i sindet på en pårørende til selvmord. Hvad sker der i tiden lige efter, man har mistet? Sorg er mange ting, og man reagerer forskelligt. Disse digte er Bjarke Kirkegaard Nielsens reaktion i tekstform. De er en udstrakt arm til dem, der lige nu går gennem det, som han gik gennem for et år siden. De er et minde til forfatteren selv og til alle dem, der kendte Mikkel. De er en gave til den bror, som Bjarke mistede alt for tidligt.

  • af Sven Andersen
    11,95 - 88,95 kr.

    I “Hvem har retten til mine smerter?” fortæller jeg om rejsen, som har bragt mig ud af mørket og ind i lyset efter mit livs katastrofer. Fra at have en hverdag med invaliderende fysiske smerter og ubehag pga uhelbredelig knoglemarvskræft, behandling og skader på min krop. Fra tilbagevendende mareridt og flashbacks fra traumer som pårørende til skizoaffektiv lidelse, med mentale overbelastningsskader til følge. Fra dyb sorg, skam og skyld efter min kære søns selvmord. Fra angst, melankoli, depression og selvmordstanker. Er jeg nu kommet til et sted, hvor de fleste dage er gode, og mange er dejlige. Vejen dertil har været en daglig praksis, som bl.a. består af løb, meditation, yoga og cannabis som er en mild psykedelika, og ved behov har jeg mikrodoseret klassisk psykedelika som psilocybin og LSD.I dag har jeg bragt mig selv derhen, hvor jeg går på arbejde og lever et meningsfuldt liv med megen glæde. Uden min praksis tror jeg at jeg havde været ulykkelig og på førtidspension. Gennem en alternativ holistisk smertelindring med dyb selvomsorg har jeg fået et godt liv. Dette ønsker jeg at fortælle politikere og andre borgere om. Bogen er en selvbiografi og et indlæg i den politiske debat for borgernes ret til selvbestemmelse i smertebehandling. Den er et nuanceret vidnesbyrd om potentialet i psykedelisk medicin som et alternativ til traditionel behandling, farmaka og ikke mindst psykofarmaka. Bogen er ikke en selvhjælpsbog eller en opfordring til at bruge pt. ulovlige stoffer.

  • af Karin Askholm
    73,95 - 133,95 kr.

    Da du døde, vågnede jeg er en personlig fortælling om rejsen gennem sorgen efter et tragisk tab af sin datter. Gennem dagbogsnotater og breve til sin afdøde datter giver Karin Askholm et nært indblik i sine erfaringer, erkendelser og håndtering af sorgprocessen. Det er med en autentisk ærlighed, Karin Askholm beskriver, hvordan hun har håndteret og bearbejdet sorgen, i forbindelse med at hendes ældste datter begik selvmord. I bogen deler hun råd og erfaringer, som kan være til hjælp for andre i lignende situationer. Det er erkendelsen af at kunne skelne mellem ego-sorgen og den rene sorg, som har lært Karin Askholm at håndtere den. Denne skelnen er essensen i sorgbearbejdelsen, som har banet vejen mod et nyt og meningsfuldt liv.Da du døde, vågnede jeg er en nærværende rejse gennem en sorgproces og samtidig en bog, der giver læseren råd og vejledning til at kunne skabe en vej gennem en sorgproces mod et meningsfuldt liv.

  • af Arthur Schnitzler
    64,94 - 318,95 kr.

    ”Men dette drømmevæsen besad den hemmelighedsfulde magt at bortjage hans døde søsters spøgelse, så at denne da forekom ham ligesom at have forladt dette liv for længere tid siden og så at sige på en naturligere måde, end det i virkeligheden var sket. Rigtig nok gaves der også andre timer, vågne, tunge af erindringer, i hvilke han gennemlevede den frygtelige begivenhed med uudholdelig tydelighed som noget øjeblikkeligt.”Doktor Gräsler har de sidste par år levet et stille liv som læge ved et kursted på Lanzarote. Da hans søster begår selvmord, rammes han af en sorg, han aldrig før har oplevet. Nedtrykt drager han hjem til Tyskland for der at få arbejde på et kursted i en kurby. På den lange hjemrejse forestiller han sig en kvinde, der vil kunne få ham til at glemme sin søsters sørgelige skæbne og den ensomhed, der synes at definere hans liv fra nu af. På kurstedet i Tyskland møder han en ung kvinde, som muligvis kan løfte ham ud af hans sorg – hvis først han kan løfte hende ud af hendes.”Badelæge doktor Gräsler” udkom første gang i 1917. Denne oversættelse er fra året efter.Arthur Schnitzler (1862-1931) var en østrigsk forfatter og dramatiker. Flere af hans psykologiske dramaer er blandt andet blev opført på Det kgl. Teater og Dagmarteatret, og han regnes som en af hovedfigurerne inden for perioden Wiener Moderne. Stanley Cubricks film ”Eyes Wide Shut” er baseret på en af Arthur Schnitzlers bøger.

  • af Danielle Steel
    75,95 - 348,95 kr.

    De var studiekammerater for tyve år siden: Mary Stuart, Tanya og Zoe. Nu skal de mødes igen på en ranch i det naturskønne Wyoming, tæt ved Rocky Mountains. Der bliver meget at tale om …På det ydre plan er det gået dem godt. Den perfekte Mary Stuart er stadig gift med advokaten Bill. Tanya har fået succes som sanger og skuespiller. Og Zoe beundres som idealistisk læge og aids-specialist. Men under den blanke overflade har de hver især store problemer.Mary Stuarts voksne søn har begået selvmord, og hendes samliv med Bill er ulykkeligt. Tanya har foreløbig tre opløste ægteskaber bag sig, og hendes ønske om at få børn er ikke gået i opfyldelse. Og Zoe har fået taget en blodprøve, der viser, at hun selv er smittet med HIV.Men livet skal gå videre. Kan de tre kvinder hjælpe hinanden – og i så fald, hvordan?Jo, der er masser at tale om. Og meget, der kan gøres. For det er nu, venskaberne for alvor skal stå deres prøve …Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.

  • - BB
    af Alexander Kielland Krag
    368,95 kr.

    MAN KAN TÆNKE SIG TIL “SORG”, FORESTILLE SIG “SORG”, MEN NU ER DEN DER, SORGEN, OG ALT DET, MAN HAVDE FORESTILLET SIG, BLEGNER.Jakob er død, 17 år gammel. Tilbage står hans bedste ven, Lucas, og Jakobs ekskæreste, Emma, som på hver deres måde prøver at finde vej gennem sorgen.Kunne de have forhindret Jakobs selvmord? Burde de have indset, at der var noget galt? Kan man nogensinde få det godt igen, når tabet føles så stort? Bliver det aldrig bedre?ALDRIG BEDRE er en mørk, sørgelig og håbefuld ungdomsroman om sorg, om kærlighed og om at finde en vej videre.

  • af Steen B.J.
    248,95 kr.

    Team Milton, bestående af Silas, Ella, Ibsen, Li-Mei og Milton, er blevet udfordret af en sag om et selvmord, som trækker tråde til et andet selvmord. Efterforskningen afdækker nogle tragiske skæbner og viser sig kun at være toppen af et større isbjerg, som tårner sig op foran dem i horisonten, mens folk henvender sig med nye ledetråde. Det viser sig også, at det ikke kun er Team Milton, som forsøger at finde arkitekten bag selvmordene. To næsten voksne sønner og deres far tager affære, da deres mor for alvor er blevet hjernevasket og manipuleret. Spørgsmålet er, hvem der først finder den skyldige manipulator, og om det er muligt at komme ham nær. Silas og Esters forhold udvikler sig, mens Li-Mei og Mings forhold er på frysepunktet, og Li-Mei får et uventet opkald fra Kina. Oline har en højst overraskende udmelding, der sætter Ella skakmat.Uddrag af bogen“Godt, jeg ikke er alene herude. Jeg ville aldrig turde gå her, medmindre du var med,” udbrød Anne.“Der kommer en bil, træk lidt ind til siden her i græsset. Så kan den ikke se os,” bad Lise og trak Anne helt væk fra asfalten, mens de lod være med at kigge mod bilens lysende lygter.“Hold da fast, hvor den slingrer,” udbrød Anne.“Ja, de er sikkert fulde. Det hænder, at der kommer fulde folk og kører rundt i området,” sagde Lise og fik Anne til at dukke sig helt ned på knæ i det våde græs. Anne følte, at det var ulækkert.“Nej, se, nu bremser de op. Åh nej, Lise, tror du, de har set os?” udbrød Anne forskrækket og rystede i hele kroppen.“Vi holder bare mund og lægger os fladt ned,” kommanderende Lise.“Uha, de står ud,” hviskede Anne og kiggede ned græsset, mens to mænd steg ud af bilen. De gik lidt væk fra bilen og lynede bukserne ned. “De tisser bare,” hviskede Lise med munden helt henne foran Annes øre. Det fik Anne til at nikke, da hendes hals havde snøret sig helt sammen.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Anders W.
    138,95 kr.

    De fleste mennesker råber og skriger på opmærksomhed. Det gør det så forbandet nemt at forsvinde. Tavshed, og du er glemt. Oliver, en tidligere profileret restaurationschef i storbyen, er flygtet fra det liv han levede, i søgen efter det, der betyder noget. Den tidligere udgave af ham findes ikke mere. De er dog uimponerede i provinsen. Hans historie og tidligere status har ingen større relevans for dem. På en regnvejrsdag, i det sene efterår, møder han tilfældigt en gammel klassekammerat i sin pladebutik. Det bliver til en melankolsk snak om livets dybeste afkroge; kærlighed, formål, frihed, humanisme og medmennesker. Oliver flyder, i en tidlig alder, med hvor livet fører ham hen. Han ender i restaurationsbranchen, hvor han sammen med sin gode ven, Daniel, over en årrække opnår store resultater. Berømmelsen, der følger med, kommer dog med store omkostninger, og stiller Oliver over for eksistentielle spørgsmål om hvad formålet med det hele er.

  • - BB
    af Michala Elk
    246,95 kr.

    JEG KAN HUSKE DEN PULSERENDE RYTME I JORDEN OG DINE LØBENDE SKRIDT OG DIN HÅND, DER GLED UD AF MIN. JEG HUSKER, DA DU SPRANG. DET HUSKER JEG.ALT HVAD JEG HUSKER er et psykologisk drama, hvor sandheden hele tiden viser sig fra nye vinkler. Freja har mistet sin bedste veninde Malou. Hun er sprunget ud foran et tog.Mens politiet efterforsker dødsfaldet, vender Freja tilbage til hverdagen, hvor alle undrer sig over, hvorfor Malou tog sit eget liv. Som det eneste vidne får Freja mange spørgsmål, der tvinger hende til at huske den nat, hvor Malou døde. Og deres venskab i tiden op til.Jo mere hun husker, des mere bliver hun i tvivl om, hvor godt hun egentlig kendte sin veninde. Og i takt med, at politiet graver dybere, er der flere og flere ting, der ikke passer sammen.Hvad skete der med Malou på skinnerne?Michala Elk (f. 1991) er uddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion i 2023. Hun er draget af at fortælle de historier, der får liv i mødet mellem mørke, håb og hverdagsmagi. ALT HVAD JEG HUSKER er hendes tredje roman.Velskrevet, troværdig og intens bog, der med en konstant sitrende undertone skaber en foruroligende stemning bogen igennem, som gør læseoplevelsen spændende og medrivende. Vellykket ungdomsbog med et godt plot og et overraskende tvist til sidst. Anbefales varmt til bred anskaffelse.Lektørudtalelsen

  • af Dorte Prang
    118,95 - 140,95 kr.

    Livets fodspor er en personlig, autentisk og bevægende fortælling, som tager udgangspunkt i smerten ved at miste sin søn, som valgte det jordiske liv fra, og hvordan livet på et splitsekund rykkes itu, og alle de ikke placerebare følelser, der efterfølgende melder deres ankomst, men stille og roligt også hvordan lyset igen blev tændt, da sønnens tilstedeværelse blev mærkbar. Bogen beskriver også rejsen fra det almindelige hverdagsliv, der på et tidspunkt bliver åbenbaret af kontakten til det åndelige, og en ny rejse begyndte igen at give livet mening. Bogen giver genkendelighed og hjælp til dig, der har mistet, dig, der har sorg i livet af andre årsager, dig, der er pårørende, kollega eller bekendt. Bogen er også en fortælling om, hvordan rejsen ind i det spirituelle igen gav livet mening efter sønnens død.

  • af Elisabeth Åsbrink
    174,95 - 278,95 kr.

    Stærk biografi om om en kvindelig kunstner, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren - og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser og en tid, der var besat af litteratur, sex og død.Alle ville til København, for her fandtes alle tings centrum: litteraturkritikeren Georg Brandes, det moderne Nordens gudfar. Hertil tog også Victoria Benedictsson, postmesterens kone fra den svenske landsby, som fik succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren. Uforudsigeligheden og selvstændigheden, der prægede Victoria Benedictssons liv, har fascineret læsere og forskere helt op til vor tid, ligesom hendes død også har gjort det. I 1888 begik Victoria Benedictsson selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Døde hun af ulykkelig kærlighed til Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system? Svenske Elisabeth Åsbrink er journalist, kulturdebattør og forfatter til flere fagbøger og romanen Forladtheden (da. 2021). Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Augustprisen og Kapúscinski Award, Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris og Samfundet De Nios pris.

  • - Digte om det uforståelige
    af Ib Løwe
    148,95 kr.

    Ukendte tegn er en digtsamling skrevet i årene 2018-2020. Forfatteren levede et meget isoleret liv under skrivningen af bogen, som kunne minde om de forhold mange befandt sig under i Corona-perioden. Digtsamlingen afspejler derfor følelsen af at være alene i en verden, der er ude på at gøre én skade, med fokus på den interne dialog forfatteren tit havde med sig selv i løbet af sit gymnasieliv. Alt fra tanker om selvmord til euforisk håb om kærlighed kan findes på disse sider, såvel som tilfældige sjove ordspil. Bogen er ikke en refleksion af nutiden, men er i stedet et vindue ind til en eksistens, der ikke længere findes. Det er et vidnesbyrd om at verden er smuk, og at livet gør ondt at leve.

  • - En mors beskrivelse af det første år efter hendes 16-årige søn tog sit eget liv efter fem år med angst.
    af Mai Bakmand
    193,95 kr.

    Da Mai Bakmand i 2018 mistede sin søn Martin, forsvandt grunden under hendes fødder. Tanker myldrede flygtigt og tidsopløst frem og tilbage mellem hendes fars selvmord 25 og tidligere og hendes søns selvmord som 16-årig. Var hun bærer af et gen med en ulykkelig sygdom? Hvad kunne hun mere have gjort for Martin? Skulle hun have været bedre til at se det komme? Martin led af angst de sidste 4-5 år af sit alt for korte liv.Hun begyndte at skrive, fordi hun kunne mærke, at hendes hukommelse svigtede i den chokfase, hun befandt sig i. Det blev vigtigt at have et sted, hvor de tegn, hun tastede, forblev i et dokument, som hun kunne åbne og læse igen senere. Hun var bange for, at Martin skulle forsvinde i endnu en forstand og bange for at forsvinde for sig selv. Martin boede i en ganske almindelig familie, i et ganske almindeligt parcelhus i en ganske almindelig forstad til Aarhus. Han kunne have været din nabos søn, og derfor er denne bog også til forældre og pårørende til alle de unge, som har svært ved at tage hul på voksenlivet i det samfund, vi har skabt til dem.

  • - Det kommer ikke an på, hvor længe man lever, men hvordan man lever
    af Joy Benzon
    148,95 - 214,95 kr.

    Efter et barskt og længerevarende sygdomsforløb dør Joys datter Signe af en hjernetumor, som det viste sig, hun havde levet med siden teenageårene, og som i årenes løb havde været årsag til de personlighedsforstyrrelser, der førte til selvmordstanker og flere nytteløse indlæggelser på psykiatrisk hospital. Først da Signe bliver fundet bevidstløs i sin lejlighed, og en læge ved indlæggelsen observerer nogle mistænkelige trækninger i hendes ene ben, bliver hun scannet.Den scanning forandrer fuldstændig livet for Signe og familien og fører til to operationer med tre års mellemrum og mange behandlinger.Fortællingen beskriver de udfordringer, man støder på i det danske sygehus- og social- og sundhedsvæsen, når alvorlig sygdom bliver et livsvilkår, og om omkostningerne for den nære families relationer.Men også om dejlige stunder med optimisme, glæde og gode oplevelser, som da Signe møder den mand, hun bliver gift med, en måned før hun dør.Signes egne dagbogsnotater fra tiden før den rigtige diagnose og under hele sygeforløbet er anvendt i fortællingen.Bogen er en mors beretning om kampen mod tumoren, om håb og kærlighed, om dejlige stunder med glæde og optimisme. Og den store sorg det er at miste et barn

  • - Forsøget på at leve et normalt liv med paranoid skizofreni
    af Mikkel Baun Almgren-Hansen
    97,95 - 123,95 kr.

    Skizofrene tanker handler om, hvordan det er at leve med psykiatriske diagnoser. Bogen fortæller om et langvarigt somatisk forløb, der mundede ud i diagnosen funktionel lidelse. I kølvandet på den diagnose fulgte diagnoserne paranoid skizofreni og asperger, og som følgediagnose til disse angst og depression. Bogen er en barsk fremstilling af livet med psykiatriske diagnoser, og der beskrives en række indlæggelser samt kraftig selvskade og selvmordsforsøg. Nogle af symptomerne ved sygdommene fremhæves, og jeg forsøger så vidt muligt at give et autentisk indblik i, hvordan mit forløb har været fra somatikken og over i psykiatrien. Bogen er også et forsøg på at informere befolkningen om, hvad psykiatriske lidelser kan være samt at være en del af afstigmatiseringen af psykisk sygdom generelt.

  • - Hvem fik vi hjem? Er Danmark for dem?
    af Gunhild Aaen Madsen
    193,95 kr.

    Nogle veteraner kommer hjem fra en udsendelse uden fysiske mén, men med psykiske efterreaktioner. Signe var en af disse veteraner. Selv om hun ikke blev fysisk såret, led hun efterfølgende af stærke psykiske efterreaktioner. Hun bad flere gange om hjælp, men på trods af symptomer svarende til middel til svær PTSD, blev hun aldrig behandlet for denne lidelse.I 2015 deltog Signe i en TV2 dokumentar, her sagde hun: "Så oplevede jeg på et tidspunkt, at en af de her afghanske soldater, var nærgående. Jeg gik ind til min chef ... Men den reaktion vi fik var, at vi skulle op på hesten igen... Det var den her følelse af, ikke at kunne være tryg, der gjorde, at jeg fik de ar på sjælen som jeg gjorde". I 2016 tog Signe livet af sig selv, mens hun var indlagt på psykiatrisk afdeling. Dermed blev hun en af de mange danske veteraner, som har reageret med selvmord, aggression eller isolation efter ikke at have fået hjælp i psykiatrien.Selv om Danmark ikke sender soldater til Afghanistan mere, lider mange veteraner stadig af følgerne fra deres udsendelse. De har sat livet på spil for andres sikkerhed, men får ikke selv den hjælp, de behøver.Kan vi som samfund være det bekendt?

  • af René Valdemar Jespersgaard
    148,95 - 214,95 kr.

    Sofie må igennem en helt nødvendig retssag efter sin ugerning. En retssag, som bringer hendes nærmeste endnu tættere sammen, bortset fra hendes mormor, som tager afstand fra det hele. I retten kommer det også frem, hvorfor hendes far har gjort og handlet, som han har.Sofies mor og storebror må gøre alt for at gemme sig for pressen, og samtidig opstår der en stor og ægte kærlighed imellem Sofies storebror, Victor, og bedste veninde, Maria.Efter udstået straf løslades Sofie, men hun trives ikke rigtig i friheden igen. Alt omkring hende minder om hendes far. Så Sofie og hendes mor beslutter sig for at tage på ferie i Kenya, hvor der bor et par af de kvinder, som Sofie lærte at kende under hendes tilfangetagen på Malta. Et ferieophold, som udvikler sig til meget mere end bare ferie, og de ender med at få opbygget noget forretning sammen med deres lokale venner og ønsker derfor at forblive i landet.Samtidig er kærligheden imellem Victor og Maria blevet så stærk, at Victor beslutter sig for at flytte over til hende og hendes forældre i Japan.Alt synes skønt og herligt, men inden i Sofie sidder hele tiden en dæmon fra fortiden.Denne bog bygger, lige som forgængeren, på ”virkelighedens Sofie”. Men hvor forgængeren, Når troen vinder, kikker bagud og delvis bygger på hendes frygtelige fortid, så er Kærlighed og dæmoner skrevet med kikkerten rettet fremad og udelukkende ud fra hendes tanker, drømme og frygt for fremtiden. Begge bøger er skrevet efter utallige interviews og med hendes fulde accept.Desværre nåede hun ikke selv at se det færdige resultat af denne bog, da hun besluttede, at hendes liv skulle ende primo 2022.

  • - Tristia Itinerarium
    af Jeppe Øxenvad
    223,95 kr.

    Dette er en historie om et selvmord. Det er også en fortælling om al den erindring, som afstedkommer i tabet af det nære, om skønhed og sorg, om polemik og venskab, om kærlighed og brud og om dannelse og udlængsel. Parafrase er Tristitias erindring om den unge, melankolske Ferdinand, som underlagt det modernes åg føler sig draget mod melankoli og æstetik. Gennem den ydre såvel som den indre rejse forbinder han skønheden til melankoli i et stadigt forsøg på at transcendere den fysiske virkeligheds ubarmhjertighed. Virkelighedsflugten fører vidt omkring og betoner, at selvom stedet skifter, så er sindets kviksand uundgåeligt. Med filosofien, musikken og litteraturen som matrice er Tristitia parat til at støbe sig en eklektisk skulptur af videbegærlighed, kritik og nysgerrighed. Skulpturen døbes Ferdinand Santeuil. Romanen er tillige en undersøgelse af stedets betydning i det levede liv, og netop derfor er erindringen det gennemgående tema.Uddrag af bogenSpørgsmålet, som satte sig uudtalt på vores læber, angik begivenheden. Kan der virkelig ske et brud, en forandring, som åbner nye horisonter for den menneskelige bevidsthed? Vi troede det begge til trods for, at det var aldeles svært at definere disse sandhedsbegivenheder videre præcist. Jeg fik såmænd en tro på, at vi i dette øjeblik kunne sidde og åbne denne begivenhed, at vi i netop dette øjeblik ville skabe en ridse i tiden, at vi ville åbne sluserne og lade bevidstheden sive ned i menneskets form. Men vi kiggede bare parallelt ud i horisonten, og intet skete. Verden forblev den samme, men øjeblikket havde forandret os. En accept af livet havde ramt os. Vi erfarede tilfældets magt i det store hele af livets aspekter og vi slog vor ånd ihjel. Hvad skulle vi gøre?Om forfatterenJeppe Øxenvad (f. 1994) er bachelor i filosofi fra Aarhus Universitet og kandidatstuderende i sociologi ved Københavns Universitet. Forfatteren bor på Østerbro. En stor interesse i litteratur og filosofi var anledningen til at debutere som forfatter. Ligeledes spiller kærligheden til Søren Kierkegaard, Arthur Schopenhauer og Walter Benjamin ind i hans litterære virke.Tristia Itinerarium er bogens reelle forfatter og må betragtes som en hyldest til Kierkegaards pseudonymtradition. Forfatterpseudonymet kan oversættes til den melankolske vejbog efter antikkens vejkort. Det litterære kort skal være en lille stifinder til erindringen, som har til hensigt at rette sig mod nyskabelse og æstetisk erfaring.

  • af Bodil Viborg
    148,95 - 181,95 kr.

    Autofiktiv roman om hovedpersonens børne- og ungdomsliv efter faderens død og moderens ændrede psyke.Romanen foregår i tresserne med det begyndende generationsoprør fra USA. Hun vælger ikke at flytte med moren og lillesøsteren til København, da hun lige er startet som pigelærling i et mandsdomineret håndværkerfag.Mester og svendene hjælper hende, på hver deres måde, med at finde nye livsværdier.Hun kæmper mod sorgen over faderens død samt ensomhed og omsorg fra andre mennesker, på sin egen måde. ”Mor har igen prøvet at begå selvmord. Jeg er led ved mig selv, i to dage har jeg løjet og pyntet på sandheden overfor fars familie.Hvorfor ikke fortælle, hvor forfærdelige disse 8 år havde været.Om lussingerne, sulten, truslerne, ensomheden, altid at blive svigtet og det værste, ikke at blive set.” Men hun oplever også den første forelskelse og troen på venskaber og andre mennesker.

  • af Irma Frieda Selma Torres
    89,95 - 158,95 kr.

    Håbet dør aldrig begynder med at fortælle en biografisk tidshistorie. Jo mere forfatteren beskæftiger sig med at fortælle sin egen livshistorie, jo mere kan læseren følge med i, at forfatteren er et tidsvidne.Historien bliver spændende, da det hele foregår i et lille hjem, hvor livet bliver mere og mere besværligt, da hele familien er statsløse. De lever som udsatte, da de ikke har et tysk pas, ganske enkelt har de ikke penge til at købe det tyske statsborgerskab, alle og enhver kan sende dem ud af landet. Faderen arbejder for en lille løn i sin fætters slagteri.Da moderen er meget syg, ender det på tragisk vis, hun dør som 34-årig. Børnene Erika og Irma flytter for en kort tid til Oma Stein i Hagenerstrasse. Knap tre måneder efter moderens død gifter faderen sig med en meget yngre kvinde. Hun bryder sig slet ikke om de to børn, og en mishandling på brutal vis begynder.Faderen begår selvmord, og børnene finder ham hængende i sit eget slips. De to børn blev vajsenhusbørn og kommer et år i et katolsk børnehjem i Gerresheim, som er en forstad til Düsseldorf.

  • af Kathrine Assels
    228,95 kr.

    Er der forskel på, hvordan man lander, afhængig af om man falder eller springer fra et stillads?Kan man få ting til at ske bare ved at tænke på dem?Findes der parallelle universer?Er minder virkelig ligesom bolsjer?Ville én sms have gjort en forskel?Bortebjerget er 14-årige Sagas nedtælling til et uundgåeligt farvel. Samtidig er det hendes forsøg på at finde vej gennem et vildnis af ubesvarede spørgsmål. Som kompas bruger hun fakta fra cyberspace, stjernebilleder og en talende bjørnefigur. Og så får hun uventet hjælp af et colombiansk gadebarn.Kathrine Assels (f. 1972) debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne, bl.a. Mester Ester (præmieret med Kulturministeriets Børnebogspris) og senest YA-romanen Tarantino Roadtrip.

  • af Torbjörn Skog
    348,95 kr.

    Monika vågner op på køkkengulvet. Morgensolen skinner ind gennem vinduet. Hun har kastet op. Så var det altså alligevel ikke så nemt at tage livet af sig selv. Kroppen nægtede at dø.Hvis du havde spurgt Monika, ville hun sandsynligvis svare, at hun er tilfreds med sit liv. Der mangler ikke noget bestemt. Alligevel kan hun ikke lade være med at tænke over, om der da virkelig ikke er mere end det her. En dag sker der imidlertid noget, der får hende til at spørge sig selv, om det måske alligevel er værd at give livet en chance til.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlTorbjörn Skog (f. 1960) er en svensk forfatter fra Uppsala. Han debuterede i 1988 med bogen "Godnat Gunnel" og har siden skrevet en lang række bøger, hvoraf flere er blevet oversat.

  • af Maria Frantzen Sanko
    338,95 kr.

    Pæne piger græder ikke er en barsk ungdomsroman om selvskade og lukkede fællesskaber, der deler mørke hemmeligheder og tanker om døden. Men også om længslen efter at høre til og om håbet for livet.Bogen er efterfølger til Pæne piger sladrer ikke, men kan læses uafhængigt.

  • af Sia Mau
    148,95 - 199,94 kr.

    Tre kvinder – en tidligere misbruger, en retsmediciner og en måske alkoholiseret efterforsker. En kvinde findes død. Er det selvmord, et uheld eller drab? Kvinden, Marianne, er tidligere misbruger, og selvom det er flere årtier siden, så sættes der ikke gang i den store efterforskning fra politiets side. Tidligere misbruger tager sig et fix og dør af det. Sagen bliver lukket som ’uafklarede omstændigheder’. Én gang narkoman, altid narkoman. Sidse, Mariannes veninde og kollega, nægter at acceptere politiets konklusion. Sammen med veninderne Else og Fadime sætter hun sig for at løse det uløselige, for hvis Marianne ikke selv har indtaget heroinen, hvad er der så sket? Flere dødsfald følger efter, og de tre kvinder drages ind i et spind af løgne, bedrag og mord. Uafklarede omstændigheder er første bind i en serie om de tre kvinder Sidse, Else og Fadime. Udover at være en krimi stilles der skarpt på det, ”vi ikke taler om”. Specielt de tabubelagte emner for kvinder, der er ude over den første ungdom. Uddrag af bogenHun havde vinket farvel til Sidse, da veninden på sin cykel kørte afsted mod Odense. Bagefter var hun gået i bad og havde været omhyggelig med sin makeup, fordi hun ventede en gæst. Han skulle komme. De havde spist en dejlig middag, hygget og grinet. Og hvad så? Hvordan havde kærlighed og latter ført til denne tilstand? Igen flød tankerne sammen, og hun koncentrerede sig med en enorm kraftanstrengelse. Fokuser. Det gælder dit liv. – Hvorfor gælder det mit liv? spurgte hun sig selv og åbnede øjnene. Rædslen fyldte hende, da hun så, hvad der lå på sofabordet foran hende. En sprøjte, en ske … Jeg må væk, må bevæge mig. Hun forsøgte at bevæge sig, men kroppen ville ikke lystre. Han, hendes nye kærlighed, sad ved siden af hende, og da hun løftede blikket til hans ansigt, syntes hun, han så bedrøvet ud. Uendelig bedrøvet. Nu rakte han ud efter hendes arm, og uden at kunne forhindre det så hun, hvordan han førte nålen ind gennem hendes hud, fandt en blodåre og langsomt trykkede væsken ind i hende.Om forfatteren Sia Mau (f. 1956) er psykoterapeut og har arbejdet i misbrugsbehandling i mange år. Er nu bosiddende i Spanien og skriver om det, hun kender bedst til: livets bagsider, misbrug, mennesker, glæder og sorger.

  • af Charlotte Van den Broeck
    288,95 kr.

    "Et skarpt blik - og et stærkt intellekt" De Standaard"Hun vover og lykkes. Det er en kunst" PolitikenEn ung kvindelig lyriker drager ud for at se værkerne efter tretten arkitekter, der begik selvmord på grund af et mislykket værk, den manglende anerkendelse, græs der ikke vil gro m.m.: En rejse fra en svømmehal, der sank i jorden, til en ugleset skulpturpark i et velhaverkvarter.Tretten både selvironiske, humoristiske og sørgelige essayistiske kapitler om kunstnerens stræben og skæbne. Om arkitektur, litteratur og billedkunst.Charlotte Van den Broeck (f. 1991) er flamsk lyriker og forfatter. Vovestykker er hendes prosadebut og er allerede udkommet i ikke mindre end otte oplag i hendes hjemland samt solgt til udgivelse i bl.a. Danmark, Tyskland og England.

  • af Oscar K.
    228,95 kr.

    ”Underholdende og sorghelende, smukt, skørt og skævt skrevet og skønt illustreret”* * * * Berlingske”En ganske lille bog, der ligger fint på sofabordet, så man kan blive mindet om, at alt er til låns. Og alle har en historie at fortælle” NordjyskeDødedans er en tragikomisk, illustreret novella for voksne: Historien forløber over en aften, hvor Døden afholder afdansningsbal for suicidale i Afholdshotellets lille sal. I al sin enkelhed får den dødssøgende opfyldt sit ønske, ifald vedkommende danser ud med en af Dødens hjælpere, et af skeletterne (alle ankomne til stedet via vareelevatoren i hotellets gård), mens bænkevarmeren må gå hjem med uforrettet sag. Det hele foreviges af Herman, pølsemandens søn, der har stået i lære hos en fotohandler langt væk, indtil han søgte hjem af savn til Alma i tobaksforretningen.Inspirationen til dette lille kunstværk af et stykke illustreret litteratur har makkerparret bag – de altid tabu-udfordrende Oscar K. og Dorte Karrebæk – som navnet antyder fundet i det middelalderlige danse macabre motiv, den allegoriske dans med Døden, der kan fungere som et memento mori for de levende. Dødedans er et særegent værk med mange tolkningsmuligheder.

  • - En Pia Holm krimi
    af Gittemie Eriksen
    198,95 kr.

    Pia Holm ligger i coma efter et fatalt møde med en gerningsmand. Politikommissær Lars Andersen har holdt vagt ved hendes seng i tre uger, da det langt om længe lykkes sygeplejersken at overbevise ham om, at forlade hospitalet. Lars skal dog snart fortryde, at han lod sig overtale, for han når ikke langt væk, før bevidstløse Pia er centrum i en farlig gidselsituation.Retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen er tilbage i dette 4. bind af den hæsblæsende serie, hvor en 16-årig pige bliver fundet død på stranden ved Gedser Odde."Både Gittemie, Pia og Lars er tilbage i en ny realistisk mordsag som henrykker undertegnede både hvad gælder miljø og plot." Krimicirklen

  • af Frank Goldammer
    168,95 - 195,95 kr.

    En død dreng. En mur af tavshed. Et mareridt for Max Heller. Dresden 1948: En varm sommer tre år efter krigens slutning. Den store valutareform kaster det besatte og opdelte Efterkrigstyskland ud i en krise. Midt i det vanskelige genopbygningsarbejde får overkommissær Max Heller en sag om en 14-årig dreng, hvis dødsårsag ingenlunde er klar. Var det en ulykke, et mord eller sågar selvmord? Under sin efterforskning møder Heller en mur af stilhed og konfronteres med sit helt eget personlige mareridt – som han længe havde troet var glemt. Uddrag af bogen Heller satte sig på hug, støttede sig på den ene hånd og hoppede ned i renden. Drengen havde mørkt hår og lå på ryggen, dog så den venstre del af ansigtet underlig fladtrykt ud, næsen var meget skæv. Han måtte have ligget på maven, før nogen havde vendt ham om. Heller betragtede den skrækkelige dødsmaske, bøjede sig så ned og løftede op i drengens jakkeærme. Han var fuldstændig stiv. Han måtte have ligget der i mindst tolv timer, da varmen forsinkede dødsstivheden. ”Og man fandt ham først for omkring en time siden?” Måske kunne en bedemand ordne drengen en smule, når stivheden havde forladt ham. I denne tilstand kunne man ikke vise ham til hans forældre. Såfremt han havde nogen. Heller knappede drengens jakke op og derefter skjorten. Han ledte i kraven efter et indsyet navn eller en anden form for spor.Den uniformerede betjent så på sit ur. ”For cirka 40 minutter siden, ja. ” Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.