Bøger om Selvmord

Selvmord er en bog om mit eget selvmordsforsøg. De venner, som jeg har mistet p.g.a. selvmord. Et telefonopkald med en person, som ønskede at begå selvmord. Mit arbejde som SSA og selvmord. Tanker omkring selvmord. Tanker optil mit eget selvmordsforsøg m.m.

”Men dette drømmevæsen besad den hemmelighedsfulde magt at bortjage hans døde søsters spøgelse, så at denne da forekom ham ligesom at have forladt dette liv for længere tid siden og så at sige på en naturligere måde, end det i virkeligheden var sket. Rigtig nok gaves der også andre timer, vågne, tunge af erindringer, i hvilke han gennemlevede den frygtelige begivenhed med uudholdelig tydelighed som noget øjeblikkeligt.”Doktor Gräsler har de sidste par år levet et stille liv som læge ved et kursted på Lanzarote. Da hans søster begår selvmord, rammes han af en sorg, han aldrig før har oplevet. Nedtrykt drager han hjem til Tyskland for der at få arbejde på et kursted i en kurby. På den lange hjemrejse forestiller han sig en kvinde, der vil kunne få ham til at glemme sin søsters sørgelige skæbne og den ensomhed, der synes at definere hans liv fra nu af. På kurstedet i Tyskland møder han en ung kvinde, som muligvis kan løfte ham ud af hans sorg – hvis først han kan løfte hende ud af hendes.”Badelæge doktor Gräsler” udkom første gang i 1917. Denne oversættelse er fra året efter.Arthur Schnitzler (1862-1931) var en østrigsk forfatter og dramatiker. Flere af hans psykologiske dramaer er blandt andet blev opført på Det kgl. Teater og Dagmarteatret, og han regnes som en af hovedfigurerne inden for perioden Wiener Moderne. Stanley Cubricks film ”Eyes Wide Shut” er baseret på en af Arthur Schnitzlers bøger.

MAN KAN TÆNKE SIG TIL “SORG”, FORESTILLE SIG “SORG”, MEN NU ER DEN DER, SORGEN, OG ALT DET, MAN HAVDE FORESTILLET SIG, BLEGNER.Jakob er død, 17 år gammel. Tilbage står hans bedste ven, Lucas, og Jakobs ekskæreste, Emma, som på hver deres måde prøver at finde vej gennem sorgen.Kunne de have forhindret Jakobs selvmord? Burde de have indset, at der var noget galt? Kan man nogensinde få det godt igen, når tabet føles så stort? Bliver det aldrig bedre?ALDRIG BEDRE er en mørk, sørgelig og håbefuld ungdomsroman om sorg, om kærlighed og om at finde en vej videre.

Team Milton, bestående af Silas, Ella, Ibsen, Li-Mei og Milton, er blevet udfordret af en sag om et selvmord, som trækker tråde til et andet selvmord. Efterforskningen afdækker nogle tragiske skæbner og viser sig kun at være toppen af et større isbjerg, som tårner sig op foran dem i horisonten, mens folk henvender sig med nye ledetråde. Det viser sig også, at det ikke kun er Team Milton, som forsøger at finde arkitekten bag selvmordene. To næsten voksne sønner og deres far tager affære, da deres mor for alvor er blevet hjernevasket og manipuleret. Spørgsmålet er, hvem der først finder den skyldige manipulator, og om det er muligt at komme ham nær. Silas og Esters forhold udvikler sig, mens Li-Mei og Mings forhold er på frysepunktet, og Li-Mei får et uventet opkald fra Kina. Oline har en højst overraskende udmelding, der sætter Ella skakmat. Uddrag af bogen “Godt, jeg ikke er alene herude. Jeg ville aldrig turde gå her, medmindre du var med,” udbrød Anne. “Der kommer en bil, træk lidt ind til siden her i græsset. Så kan den ikke se os,” bad Lise og trak Anne helt væk fra asfalten, mens de lod være med at kigge mod bilens lysende lygter. “Hold da fast, hvor den slingrer,” udbrød Anne. “Ja, de er sikkert fulde. Det hænder, at der kommer fulde folk og kører rundt i området,” sagde Lise og fik Anne til at dukke sig helt ned på knæ i det våde græs. Anne følte, at det var ulækkert. “Nej, se, nu bremser de op. Åh nej, Lise, tror du, de har set os?” udbrød Anne forskrækket og rystede i hele kroppen. “Vi holder bare mund og lægger os fladt ned,” kommanderende Lise. “Uha, de står ud,” hviskede Anne og kiggede ned græsset, mens to mænd steg ud af bilen. De gik lidt væk fra bilen og lynede bukserne ned. “De tisser bare,” hviskede Lise med munden helt henne foran Annes øre. Det fik Anne til at nikke, da hendes hals havde snøret sig helt sammen. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

De fleste mennesker råber og skriger på opmærksomhed. Det gør det så forbandet nemt at forsvinde. Tavshed, og du er glemt. Oliver, en tidligere profileret restaurationschef i storbyen, er flygtet fra det liv han levede, i søgen efter det, der betyder noget. Den tidligere udgave af ham findes ikke mere. De er dog uimponerede i provinsen. Hans historie og tidligere status har ingen større relevans for dem. På en regnvejrsdag, i det sene efterår, møder han tilfældigt en gammel klassekammerat i sin pladebutik. Det bliver til en melankolsk snak om livets dybeste afkroge; kærlighed, formål, frihed, humanisme og medmennesker. Oliver flyder, i en tidlig alder, med hvor livet fører ham hen. Han ender i restaurationsbranchen, hvor han sammen med sin gode ven, Daniel, over en årrække opnår store resultater. Berømmelsen, der følger med, kommer dog med store omkostninger, og stiller Oliver over for eksistentielle spørgsmål om hvad formålet med det hele er.

Stærk biografi om om en kvindelig kunstner, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren - og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser og en tid, der var besat af litteratur, sex og død.Alle ville til København, for her fandtes alle tings centrum: litteraturkritikeren Georg Brandes, det moderne Nordens gudfar. Hertil tog også Victoria Benedictsson, postmesterens kone fra den svenske landsby, som fik succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren. Uforudsigeligheden og selvstændigheden, der prægede Victoria Benedictssons liv, har fascineret læsere og forskere helt op til vor tid, ligesom hendes død også har gjort det. I 1888 begik Victoria Benedictsson selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Døde hun af ulykkelig kærlighed til Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system? Svenske Elisabeth Åsbrink er journalist, kulturdebattør og forfatter til flere fagbøger og romanen Forladtheden (da. 2021). Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Augustprisen og Kapúscinski Award, Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris og Samfundet De Nios pris.

JEG KAN HUSKE DEN PULSERENDE RYTME I JORDEN OG DINE LØBENDE SKRIDT OG DIN HÅND, DER GLED UD AF MIN. JEG HUSKER, DA DU SPRANG. DET HUSKER JEG.ALT HVAD JEG HUSKER er et psykologisk drama, hvor sandheden hele tiden viser sig fra nye vinkler. Freja har mistet sin bedste veninde Malou. Hun er sprunget ud foran et tog.Mens politiet efterforsker dødsfaldet, vender Freja tilbage til hverdagen, hvor alle undrer sig over, hvorfor Malou tog sit eget liv. Som det eneste vidne får Freja mange spørgsmål, der tvinger hende til at huske den nat, hvor Malou døde. Og deres venskab i tiden op til.Jo mere hun husker, des mere bliver hun i tvivl om, hvor godt hun egentlig kendte sin veninde. Og i takt med, at politiet graver dybere, er der flere og flere ting, der ikke passer sammen.Hvad skete der med Malou på skinnerne?Michala Elk (f. 1991) er uddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion i 2023. Hun er draget af at fortælle de historier, der får liv i mødet mellem mørke, håb og hverdagsmagi. ALT HVAD JEG HUSKER er hendes tredje roman.Velskrevet, troværdig og intens bog, der med en konstant sitrende undertone skaber en foruroligende stemning bogen igennem, som gør læseoplevelsen spændende og medrivende. Vellykket ungdomsbog med et godt plot og et overraskende tvist til sidst. Anbefales varmt til bred anskaffelse.Lektørudtalelsen

Ukendte tegn er en digtsamling skrevet i årene 2018-2020. Forfatteren levede et meget isoleret liv under skrivningen af bogen, som kunne minde om de forhold mange befandt sig under i Corona-perioden. Digtsamlingen afspejler derfor følelsen af at være alene i en verden, der er ude på at gøre én skade, med fokus på den interne dialog forfatteren tit havde med sig selv i løbet af sit gymnasieliv. Alt fra tanker om selvmord til euforisk håb om kærlighed kan findes på disse sider, såvel som tilfældige sjove ordspil. Bogen er ikke en refleksion af nutiden, men er i stedet et vindue ind til en eksistens, der ikke længere findes. Det er et vidnesbyrd om at verden er smuk, og at livet gør ondt at leve.

Da Mai Bakmand i 2018 mistede sin søn Martin, forsvandt grunden under hendes fødder. Tanker myldrede flygtigt og tidsopløst frem og tilbage mellem hendes fars selvmord 25 og tidligere og hendes søns selvmord som 16-årig. Var hun bærer af et gen med en ulykkelig sygdom? Hvad kunne hun mere have gjort for Martin? Skulle hun have været bedre til at se det komme? Martin led af angst de sidste 4-5 år af sit alt for korte liv.Hun begyndte at skrive, fordi hun kunne mærke, at hendes hukommelse svigtede i den chokfase, hun befandt sig i. Det blev vigtigt at have et sted, hvor de tegn, hun tastede, forblev i et dokument, som hun kunne åbne og læse igen senere. Hun var bange for, at Martin skulle forsvinde i endnu en forstand og bange for at forsvinde for sig selv. Martin boede i en ganske almindelig familie, i et ganske almindeligt parcelhus i en ganske almindelig forstad til Aarhus. Han kunne have været din nabos søn, og derfor er denne bog også til forældre og pårørende til alle de unge, som har svært ved at tage hul på voksenlivet i det samfund, vi har skabt til dem.

Efter et barskt og længerevarende sygdomsforløb dør Joys datter Signe af en hjernetumor, som det viste sig, hun havde levet med siden teenageårene, og som i årenes løb havde været årsag til de personlighedsforstyrrelser, der førte til selvmordstanker og flere nytteløse indlæggelser på psykiatrisk hospital. Først da Signe bliver fundet bevidstløs i sin lejlighed, og en læge ved indlæggelsen observerer nogle mistænkelige trækninger i hendes ene ben, bliver hun scannet.Den scanning forandrer fuldstændig livet for Signe og familien og fører til to operationer med tre års mellemrum og mange behandlinger.Fortællingen beskriver de udfordringer, man støder på i det danske sygehus- og social- og sundhedsvæsen, når alvorlig sygdom bliver et livsvilkår, og om omkostningerne for den nære families relationer.Men også om dejlige stunder med optimisme, glæde og gode oplevelser, som da Signe møder den mand, hun bliver gift med, en måned før hun dør.Signes egne dagbogsnotater fra tiden før den rigtige diagnose og under hele sygeforløbet er anvendt i fortællingen.Bogen er en mors beretning om kampen mod tumoren, om håb og kærlighed, om dejlige stunder med glæde og optimisme. Og den store sorg det er at miste et barn

Skizofrene tanker handler om, hvordan det er at leve med psykiatriske diagnoser. Bogen fortæller om et langvarigt somatisk forløb, der mundede ud i diagnosen funktionel lidelse. I kølvandet på den diagnose fulgte diagnoserne paranoid skizofreni og asperger, og som følgediagnose til disse angst og depression. Bogen er en barsk fremstilling af livet med psykiatriske diagnoser, og der beskrives en række indlæggelser samt kraftig selvskade og selvmordsforsøg. Nogle af symptomerne ved sygdommene fremhæves, og jeg forsøger så vidt muligt at give et autentisk indblik i, hvordan mit forløb har været fra somatikken og over i psykiatrien. Bogen er også et forsøg på at informere befolkningen om, hvad psykiatriske lidelser kan være samt at være en del af afstigmatiseringen af psykisk sygdom generelt.

Nogle veteraner kommer hjem fra en udsendelse uden fysiske mén, men med psykiske efterreaktioner. Signe var en af disse veteraner. Selv om hun ikke blev fysisk såret, led hun efterfølgende af stærke psykiske efterreaktioner. Hun bad flere gange om hjælp, men på trods af symptomer svarende til middel til svær PTSD, blev hun aldrig behandlet for denne lidelse.I 2015 deltog Signe i en TV2 dokumentar, her sagde hun: "Så oplevede jeg på et tidspunkt, at en af de her afghanske soldater, var nærgående. Jeg gik ind til min chef ... Men den reaktion vi fik var, at vi skulle op på hesten igen... Det var den her følelse af, ikke at kunne være tryg, der gjorde, at jeg fik de ar på sjælen som jeg gjorde". I 2016 tog Signe livet af sig selv, mens hun var indlagt på psykiatrisk afdeling. Dermed blev hun en af de mange danske veteraner, som har reageret med selvmord, aggression eller isolation efter ikke at have fået hjælp i psykiatrien.Selv om Danmark ikke sender soldater til Afghanistan mere, lider mange veteraner stadig af følgerne fra deres udsendelse. De har sat livet på spil for andres sikkerhed, men får ikke selv den hjælp, de behøver.Kan vi som samfund være det bekendt?

Sofie må igennem en helt nødvendig retssag efter sin ugerning. En retssag, som bringer hendes nærmeste endnu tættere sammen, bortset fra hendes mormor, som tager afstand fra det hele. I retten kommer det også frem, hvorfor hendes far har gjort og handlet, som han har.Sofies mor og storebror må gøre alt for at gemme sig for pressen, og samtidig opstår der en stor og ægte kærlighed imellem Sofies storebror, Victor, og bedste veninde, Maria.Efter udstået straf løslades Sofie, men hun trives ikke rigtig i friheden igen. Alt omkring hende minder om hendes far. Så Sofie og hendes mor beslutter sig for at tage på ferie i Kenya, hvor der bor et par af de kvinder, som Sofie lærte at kende under hendes tilfangetagen på Malta. Et ferieophold, som udvikler sig til meget mere end bare ferie, og de ender med at få opbygget noget forretning sammen med deres lokale venner og ønsker derfor at forblive i landet.Samtidig er kærligheden imellem Victor og Maria blevet så stærk, at Victor beslutter sig for at flytte over til hende og hendes forældre i Japan.Alt synes skønt og herligt, men inden i Sofie sidder hele tiden en dæmon fra fortiden.Denne bog bygger, lige som forgængeren, på ”virkelighedens Sofie”. Men hvor forgængeren, Når troen vinder, kikker bagud og delvis bygger på hendes frygtelige fortid, så er Kærlighed og dæmoner skrevet med kikkerten rettet fremad og udelukkende ud fra hendes tanker, drømme og frygt for fremtiden. Begge bøger er skrevet efter utallige interviews og med hendes fulde accept.Desværre nåede hun ikke selv at se det færdige resultat af denne bog, da hun besluttede, at hendes liv skulle ende primo 2022.

Dette er en historie om et selvmord. Det er også en fortælling om al den erindring, som afstedkommer i tabet af det nære, om skønhed og sorg, om polemik og venskab, om kærlighed og brud og om dannelse og udlængsel. Parafrase er Tristitias erindring om den unge, melankolske Ferdinand, som underlagt det modernes åg føler sig draget mod melankoli og æstetik. Gennem den ydre såvel som den indre rejse forbinder han skønheden til melankoli i et stadigt forsøg på at transcendere den fysiske virkeligheds ubarmhjertighed. Virkelighedsflugten fører vidt omkring og betoner, at selvom stedet skifter, så er sindets kviksand uundgåeligt. Med filosofien, musikken og litteraturen som matrice er Tristitia parat til at støbe sig en eklektisk skulptur af videbegærlighed, kritik og nysgerrighed. Skulpturen døbes Ferdinand Santeuil. Romanen er tillige en undersøgelse af stedets betydning i det levede liv, og netop derfor er erindringen det gennemgående tema. Uddrag af bogen Spørgsmålet, som satte sig uudtalt på vores læber, angik begivenheden. Kan der virkelig ske et brud, en forandring, som åbner nye horisonter for den menneskelige bevidsthed? Vi troede det begge til trods for, at det var aldeles svært at definere disse sandhedsbegivenheder videre præcist. Jeg fik såmænd en tro på, at vi i dette øjeblik kunne sidde og åbne denne begivenhed, at vi i netop dette øjeblik ville skabe en ridse i tiden, at vi ville åbne sluserne og lade bevidstheden sive ned i menneskets form. Men vi kiggede bare parallelt ud i horisonten, og intet skete. Verden forblev den samme, men øjeblikket havde forandret os. En accept af livet havde ramt os. Vi erfarede tilfældets magt i det store hele af livets aspekter og vi slog vor ånd ihjel. Hvad skulle vi gøre? Om forfatteren Jeppe Øxenvad (f. 1994) er bachelor i filosofi fra Aarhus Universitet og kandidatstuderende i sociologi ved Københavns Universitet. Forfatteren bor på Østerbro. En stor interesse i litteratur og filosofi var anledningen til at debutere som forfatter. Ligeledes spiller kærligheden til Søren Kierkegaard, Arthur Schopenhauer og Walter Benjamin ind i hans litterære virke. Tristia Itinerarium er bogens reelle forfatter og må betragtes som en hyldest til Kierkegaards pseudonymtradition. Forfatterpseudonymet kan oversættes til den melankolske vejbog efter antikkens vejkort. Det litterære kort skal være en lille stifinder til erindringen, som har til hensigt at rette sig mod nyskabelse og æstetisk erfaring.

Autofiktiv roman om hovedpersonens børne- og ungdomsliv efter faderens død og moderens ændrede psyke.Romanen foregår i tresserne med det begyndende generationsoprør fra USA. Hun vælger ikke at flytte med moren og lillesøsteren til København, da hun lige er startet som pigelærling i et mandsdomineret håndværkerfag.Mester og svendene hjælper hende, på hver deres måde, med at finde nye livsværdier.Hun kæmper mod sorgen over faderens død samt ensomhed og omsorg fra andre mennesker, på sin egen måde. ”Mor har igen prøvet at begå selvmord. Jeg er led ved mig selv, i to dage har jeg løjet og pyntet på sandheden overfor fars familie.Hvorfor ikke fortælle, hvor forfærdelige disse 8 år havde været.Om lussingerne, sulten, truslerne, ensomheden, altid at blive svigtet og det værste, ikke at blive set.” Men hun oplever også den første forelskelse og troen på venskaber og andre mennesker.

Håbet dør aldrig begynder med at fortælle en biografisk tidshistorie. Jo mere forfatteren beskæftiger sig med at fortælle sin egen livshistorie, jo mere kan læseren følge med i, at forfatteren er et tidsvidne.Historien bliver spændende, da det hele foregår i et lille hjem, hvor livet bliver mere og mere besværligt, da hele familien er statsløse. De lever som udsatte, da de ikke har et tysk pas, ganske enkelt har de ikke penge til at købe det tyske statsborgerskab, alle og enhver kan sende dem ud af landet. Faderen arbejder for en lille løn i sin fætters slagteri.Da moderen er meget syg, ender det på tragisk vis, hun dør som 34-årig. Børnene Erika og Irma flytter for en kort tid til Oma Stein i Hagenerstrasse. Knap tre måneder efter moderens død gifter faderen sig med en meget yngre kvinde. Hun bryder sig slet ikke om de to børn, og en mishandling på brutal vis begynder.Faderen begår selvmord, og børnene finder ham hængende i sit eget slips. De to børn blev vajsenhusbørn og kommer et år i et katolsk børnehjem i Gerresheim, som er en forstad til Düsseldorf.

Jørgen von Wowern testamenterede sin formue til alternativ aids-forskning og sprang derefter ud ad et vindue. Selvmord, siger politiet. Mord, siger hans far, politidirektøren, og hyrer Frants Hjejle, en tidligere politimand, til at opklare sagen.Efterforskningen fører Hjejle ind i et hektisk og hemmelighedsfuldt rigmandsmiljø. Så hemmelighedsfuldt at politidirektøren fyrer ham, da han begynder at komme for tæt på ting, som helst skulle forblive hemmelige.Men Frants Hjejle lader sig ikke sådan stoppe ...Dette er første bog i serien om detektiven Frants Hjejle.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Er der forskel på, hvordan man lander, afhængig af om man falder eller springer fra et stillads?Kan man få ting til at ske bare ved at tænke på dem?Findes der parallelle universer?Er minder virkelig ligesom bolsjer?Ville én sms have gjort en forskel?Bortebjerget er 14-årige Sagas nedtælling til et uundgåeligt farvel. Samtidig er det hendes forsøg på at finde vej gennem et vildnis af ubesvarede spørgsmål. Som kompas bruger hun fakta fra cyberspace, stjernebilleder og en talende bjørnefigur. Og så får hun uventet hjælp af et colombiansk gadebarn.Kathrine Assels (f. 1972) debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne, bl.a. Mester Ester (præmieret med Kulturministeriets Børnebogspris) og senest YA-romanen Tarantino Roadtrip.

Monika vågner op på køkkengulvet. Morgensolen skinner ind gennem vinduet. Hun har kastet op. Så var det altså alligevel ikke så nemt at tage livet af sig selv. Kroppen nægtede at dø.Hvis du havde spurgt Monika, ville hun sandsynligvis svare, at hun er tilfreds med sit liv. Der mangler ikke noget bestemt. Alligevel kan hun ikke lade være med at tænke over, om der da virkelig ikke er mere end det her. En dag sker der imidlertid noget, der får hende til at spørge sig selv, om det måske alligevel er værd at give livet en chance til.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlTorbjörn Skog (f. 1960) er en svensk forfatter fra Uppsala. Han debuterede i 1988 med bogen "Godnat Gunnel" og har siden skrevet en lang række bøger, hvoraf flere er blevet oversat.

Tre kvinder – en tidligere misbruger, en retsmediciner og en måske alkoholiseret efterforsker. En kvinde findes død. Er det selvmord, et uheld eller drab? Kvinden, Marianne, er tidligere misbruger, og selvom det er flere årtier siden, så sættes der ikke gang i den store efterforskning fra politiets side. Tidligere misbruger tager sig et fix og dør af det. Sagen bliver lukket som ’uafklarede omstændigheder’. Én gang narkoman, altid narkoman. Sidse, Mariannes veninde og kollega, nægter at acceptere politiets konklusion. Sammen med veninderne Else og Fadime sætter hun sig for at løse det uløselige, for hvis Marianne ikke selv har indtaget heroinen, hvad er der så sket? Flere dødsfald følger efter, og de tre kvinder drages ind i et spind af løgne, bedrag og mord. Uafklarede omstændigheder er første bind i en serie om de tre kvinder Sidse, Else og Fadime. Udover at være en krimi stilles der skarpt på det, ”vi ikke taler om”. Specielt de tabubelagte emner for kvinder, der er ude over den første ungdom. Uddrag af bogenHun havde vinket farvel til Sidse, da veninden på sin cykel kørte afsted mod Odense. Bagefter var hun gået i bad og havde været omhyggelig med sin makeup, fordi hun ventede en gæst. Han skulle komme. De havde spist en dejlig middag, hygget og grinet. Og hvad så? Hvordan havde kærlighed og latter ført til denne tilstand? Igen flød tankerne sammen, og hun koncentrerede sig med en enorm kraftanstrengelse. Fokuser. Det gælder dit liv. – Hvorfor gælder det mit liv? spurgte hun sig selv og åbnede øjnene. Rædslen fyldte hende, da hun så, hvad der lå på sofabordet foran hende. En sprøjte, en ske … Jeg må væk, må bevæge mig. Hun forsøgte at bevæge sig, men kroppen ville ikke lystre. Han, hendes nye kærlighed, sad ved siden af hende, og da hun løftede blikket til hans ansigt, syntes hun, han så bedrøvet ud. Uendelig bedrøvet. Nu rakte han ud efter hendes arm, og uden at kunne forhindre det så hun, hvordan han førte nålen ind gennem hendes hud, fandt en blodåre og langsomt trykkede væsken ind i hende.Om forfatteren Sia Mau (f. 1956) er psykoterapeut og har arbejdet i misbrugsbehandling i mange år. Er nu bosiddende i Spanien og skriver om det, hun kender bedst til: livets bagsider, misbrug, mennesker, glæder og sorger.

Pæne piger græder ikke er en barsk ungdomsroman om selvskade og lukkede fællesskaber, der deler mørke hemmeligheder og tanker om døden. Men også om længslen efter at høre til og om håbet for livet.Bogen er efterfølger til Pæne piger sladrer ikke, men kan læses uafhængigt.

"Et skarpt blik - og et stærkt intellekt" De Standaard"Hun vover og lykkes. Det er en kunst" PolitikenEn ung kvindelig lyriker drager ud for at se værkerne efter tretten arkitekter, der begik selvmord på grund af et mislykket værk, den manglende anerkendelse, græs der ikke vil gro m.m.: En rejse fra en svømmehal, der sank i jorden, til en ugleset skulpturpark i et velhaverkvarter.Tretten både selvironiske, humoristiske og sørgelige essayistiske kapitler om kunstnerens stræben og skæbne. Om arkitektur, litteratur og billedkunst. Charlotte Van den Broeck (f. 1991) er flamsk lyriker og forfatter. Vovestykker er hendes prosadebut og er allerede udkommet i ikke mindre end otte oplag i hendes hjemland samt solgt til udgivelse i bl.a. Danmark, Tyskland og England.

”Underholdende og sorghelende, smukt, skørt og skævt skrevet og skønt illustreret”* * * * Berlingske ”En ganske lille bog, der ligger fint på sofabordet, så man kan blive mindet om, at alt er til låns. Og alle har en historie at fortælle” Nordjyske Dødedans er en tragikomisk, illustreret novella for voksne: Historien forløber over en aften, hvor Døden afholder afdansningsbal for suicidale i Afholdshotellets lille sal. I al sin enkelhed får den dødssøgende opfyldt sit ønske, ifald vedkommende danser ud med en af Dødens hjælpere, et af skeletterne (alle ankomne til stedet via vareelevatoren i hotellets gård), mens bænkevarmeren må gå hjem med uforrettet sag. Det hele foreviges af Herman, pølsemandens søn, der har stået i lære hos en fotohandler langt væk, indtil han søgte hjem af savn til Alma i tobaksforretningen. Inspirationen til dette lille kunstværk af et stykke illustreret litteratur har makkerparret bag – de altid tabu-udfordrende Oscar K. og Dorte Karrebæk – som navnet antyder fundet i det middelalderlige danse macabre motiv, den allegoriske dans med Døden, der kan fungere som et memento mori for de levende. Dødedans er et særegent værk med mange tolkningsmuligheder.

Pia Holm ligger i coma efter et fatalt møde med en gerningsmand. Politikommissær Lars Andersen har holdt vagt ved hendes seng i tre uger, da det langt om længe lykkes sygeplejersken at overbevise ham om, at forlade hospitalet. Lars skal dog snart fortryde, at han lod sig overtale, for han når ikke langt væk, før bevidstløse Pia er centrum i en farlig gidselsituation.Retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen er tilbage i dette 4. bind af den hæsblæsende serie, hvor en 16-årig pige bliver fundet død på stranden ved Gedser Odde."Både Gittemie, Pia og Lars er tilbage i en ny realistisk mordsag som henrykker undertegnede både hvad gælder miljø og plot." Krimicirklen

En død dreng. En mur af tavshed. Et mareridt for Max Heller. Dresden 1948: En varm sommer tre år efter krigens slutning. Den store valutareform kaster det besatte og opdelte Efterkrigstyskland ud i en krise. Midt i det vanskelige genopbygningsarbejde får overkommissær Max Heller en sag om en 14-årig dreng, hvis dødsårsag ingenlunde er klar. Var det en ulykke, et mord eller sågar selvmord? Under sin efterforskning møder Heller en mur af stilhed og konfronteres med sit helt eget personlige mareridt – som han længe havde troet var glemt. Uddrag af bogen Heller satte sig på hug, støttede sig på den ene hånd og hoppede ned i renden. Drengen havde mørkt hår og lå på ryggen, dog så den venstre del af ansigtet underlig fladtrykt ud, næsen var meget skæv. Han måtte have ligget på maven, før nogen havde vendt ham om. Heller betragtede den skrækkelige dødsmaske, bøjede sig så ned og løftede op i drengens jakkeærme. Han var fuldstændig stiv. Han måtte have ligget der i mindst tolv timer, da varmen forsinkede dødsstivheden. ”Og man fandt ham først for omkring en time siden?” Måske kunne en bedemand ordne drengen en smule, når stivheden havde forladt ham. I denne tilstand kunne man ikke vise ham til hans forældre. Såfremt han havde nogen. Heller knappede drengens jakke op og derefter skjorten. Han ledte i kraven efter et indsyet navn eller en anden form for spor.Den uniformerede betjent så på sit ur. ”For cirka 40 minutter siden, ja. ” Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

Penny er plaget. Plaget af stemmerne i sit hoved, af bulimien. Plaget af de evindelige selvmordstanker, af en skrigende ensomhed og af billedet af det liv, hun brænder efter at leve. Hun må pynte på sine egne minder fra en ulykkelig fortid for overhovedet at kunne eksistere i den verden, hun har skabt omkring sig. Tæt på sammenbruddet forsøger hun at holde fast i et spinkelt håb om en tilværelse uden for sit eget sind. Uddrag af bogenDøren står på vid gab, og der er vinduer ud til gangen, hvor jeg kan høre dem i hvidt gå frem og tilbage med hurtige skridt. De er så tæt på, men jeg er langt fra dem. Kolde hænder lægger sig om min hjerne og presser til, til hjernemasse flyder ned igennem min krops indre. Jeg kan smage det på tungen, jeg kan mærke det i lungerne. Jeg er omgivet af plejepersonale og robotter, der holder øje med, om jeg stadig er i live, men det kunne alt sammen lige så godt foregå i en anden galakse, for ingen registrerer denne indre hjerneskade. Om forfatterenSavanna Lind er født i 1993 og har siden sin tidlige ungdom levet og kæmpet med paranoid skizofreni og spiseforstyrrelser. Hun finder blandt andet sin inspiration fra egen sygdom og sine mange år som svingdørspatient i psykiatrien. Jeg er smukkere i mine tanker er Savannas anden udgivelse.

"De vidste jo ikke, at jeg var syg. De troede bare, jeg var besværlig." Min elskede psykose er en spændingsfyldt roman, der udmærker sig ved at sætte et nyt perspektiv på et ellers nok så fortærsket emne som psykisk sygdom og psykoser, og på, hvordan virkeligheden opfattes af det psykotiske menneske. Romanens kvindelige jegfortæller er på fortælletidspunktet diagnosticeret maniodepressiv med forskellige personlighedsforstyrrelser. Samtidig er hun sygeplejerske. Hun er raget uklar med SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, i en debat om aktiv dødshjælp til psykisk syge; en ting, som hun er ivrig fortaler for. Denne konflikt og jegfortællerens egne lidelser munder tilsammen ud i, at hun beslutter sig for at offentliggøre og iscenesætte sit eget selvmord ved under mediernes bevågenhed at springe ud fra Rundetårn. Det er hér, læseren møder hende: i den alleresidste tid inden det altafgørende spring. Min elskede psykose tematiserer, hvordan man kan definere og afgrænse psykosebegrebet, samt hvor forskelligartede karakterer, en psykose kan have. For fortælleren begynder de synlige tegn på psykose at vise sig i form af en besættelse af en mandlig kollega og det forvrængede virkelighedsbillede, den medfører. Læseren mindes om, at psykisk sygdom kan være en særdeles svær størrelse at definere, og Min elskede psykose fremstår som et friskt pust til debatten om, hvornår et menneske kan regnes for at være i stand til at kunne råde over sin egen død.

Dette er en beretning om, hvordan syv børn voksede op i en dysfunktionel familie præget af psykisk og fysisk vold og misbrug. Hvor ensomhed og angst fyldte vores hverdag. De mest basale ting, andre tager for givet, kendte vi ikke til. Min storesøster blev misbrugt af vores far. Hun flyttede hjemmefra, da hun var 12 år. Efter min søster flyttede, overtog jeg hendes ”opgaver” som fars elskerinde, rengøringsassistent og søskendepasser. Min søster tog sit eget liv i 1984, 30 år gammel. I mange år var jeg meget vred på mine forældre over den opvækst, de bød os. Men efter jeg er blevet voksen, er min vrede vendt mod det system, der burde have set os og ikke mindst grebet ind. Hvor var skolelærerne, læge og ikke mindst det børneværn, der gang på gang kom og fjernede os og hjemgav os til samme forhold. Nogen må have sovet i timen. Uddrag af bogen En anden episode, jeg husker, jeg har været omkring 11 år, og menuen stod på havregrød, jeg kunne godt lide havregrød, så det var ikke kræsenhed, der var problemet, men jeg var dårlig, havde mavepine og kvalme, så jeg havde ikke lyst til mad. Min far skælder mig ud og forlanger, at jeg spiser min mad, for jeg skal ikke være kræsen. Jeg spiser, og pludselig skal jeg kaste op, Jeg løber ud mod toilettet, og i den lille gang mellem køkken og badeværelset kaster jeg op på gulvet. Min far bliver afsindig rasende og tager en ske og tvangsfodrer mig med mit opkast. Jeg har aldrig spist havregrød, siden jeg flyttede hjemmefra. Vil hellere sulte end at spise havregrød. Om forfatteren Lone Kristensen (f. 1956) er opvokset i København.

Livet går ikke, som vi planlægger det, for vi kan ikke planlægge alt. Jeg planlagde ikke, at jeg ville have en psykisk sygdom, den kom, i takt med at jeg blev ældre. Nogle gange tænker jeg på, hvordan mit liv ville have set ud, hvis ikke jeg havde en psykisk sygdom. Var jeg mon så samme sted? Jeg har lært mange ting gennem mit sygdomsforløb. Både godt og ondt. Nogle ting ville jeg da gerne have været foruden, men samtidigt tænker jeg på, at de ting, jeg har været igennem, har gjort mig stærkere og gjort mig til den, jeg er i dag. Jeg har lært meget om andre og lært endnu mere om mig selv. Hvordan man selv kan tage styringen og beslutte sig for at have et godt liv, når stemmerne overtager, og selvmord virker som eneste løsning. Uddrag af bogen Jeg er et menneske med nogle diagnoser, men det gør mig ikke mindre værd end alle andre. Jeg er nemlig ikke mine diagnoser. Folk siger ofte uden at tænke over det: ”Du er skizofren.” Nej, jeg har skizofreni. Jeg vil ikke identificeres som en sygdom. Jeg vil behandles på lige fod med alle andre. Jeg kan så mange ting, og selvom jeg ikke altid tror på det, så er jeg god nok. Alle er gode nok, egentlig er der ikke noget, der hedder ’god nok’. Vi er forskellige individer med hver vores tankegang og hver vores måde at se verden på, og vi opfører os forskelligt. Stå ved, hvem du er, og lad aldrig nogen fortælle dig, at du ikke er nok i dig selv, for det er du. Om forfatteren Tenna Sofie Petersen (f. 1996) kæmper med anoreksi og skizofreni. Hun vil gerne bryde tabuet om psykiske sygdomme og har derfor valgt at fortælle sin historie. Hun drømmer om at blive pædagog og hjælpe andre, som hun selv er blevet hjulpet.