Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en. Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.
Kathy, Tommy og Ruth lever et beskyttet liv på kostskolen Hailsham i England, hvor de bliver opdraget til at tro, at de er noget særligt. Men efter opholdet udvikler de søgende børn sig til forvirrede voksne - for hvad var egentlig grunden til, at de i sin tid blev sendt på kostskole? Sandheden går langsomt op for dem i denne foruroligende og gribende historie.
Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske
Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang. Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.
Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke? Holger Bech Nielsen, dansk højenergifysiker på internationalt niveau, gør status efter et langt liv i fysikkens tjeneste. Han har søgt og søgt efter mening, men hvad har han fundet? I Teorien om alt fortæller den pris-vindende fysiker om sit liv og sin gerning - og ikke mindst om sit utrættelige forsøg på at finde Teorien Om Alt - at forklare, hvordan hele universet hænger sammen, og måske også, hvordan mennesket passer ind i ligningen. Ikke mere, intet mindre. Selv mener Holger Bech Nielsen, at han nok er “længere, end mange vil tro” med netop det arbejde.
'A brilliant, glittering intelligence' Sunday TimesOn Women brings together Susan Sontag's most fearless and incisive writing on women, a crucial aspect of her work that has not until now received the attention it deservesWritten during the height of second-wave feminism, Sontag's essays remain strikingly relevant to our contemporary conversations. At times powerfully in sync and at others powerfully at odds with them, they are always characteristically original in their examinations of the 'biological division of labour', the double-standard for ageing and the dynamics of women's power and powerlessness.As Merve Emre writes in her introduction, On Women offers us 'the spectacle of a ferocious intellect setting itself to the task at hand: to articulate the politics and aesthetics of being a woman in the United States, the Americas and the world.''Boldly provocative' iNews'On Women demonstrates a powerful mind and equally forceful personality' The Herald
Essays om et ungt liv, hvor litteraturen blev altafgørende.I Hastetilfælde skriver forfatteren Thomas Korsgaard om, hvordan han blev læser i et hjem uden bøger. Om de fortællinger, der findes alle steder, selvom de aldrig bliver trykt på papir. Om ”professorsprog” og det modsatte. Om hvordan han som omflakkende 19-årig fandt vej til et af Danmarks store forlag. Om litterære forbilleder, om sin skrivepraksis og dagligdagen som skrivende.Hastetilfælde er en kærlighedserklæring til litteraturen – de muligheder for forvandling, spejling og fællesskab, der åbner sig gennem bøger. Men Hastetilfælde er også en smertefuld refleksion over, hvem der har og hvem der ikke har adgang til den. Med udgangspunkt i egne erfaringer og med varme, humor og følsomhed bringer Thomas Korsgaard spørgsmål om økonomi og klasse; spørgsmål om, hvor du bor, og hvor du kommer fra; med ind i sin hyldest til litteraturens særlige magi.
Frihedens åndedrag er tredje og sidste bind i Nádas' monumentale romanværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas brugte 18 år på at skrive Parallelle historier, som af de ungarske anmeldere blev hyldet som »Krig og fred for det 21. århundrede«. Et fascinerende og provokerende romanværk i tre bind, som befæster hans position som en af vor tids allerstørste fortællere og har fået kritikere verden over til at sidestille ham med forfattere som Marcel Proust, Robert Musil, Thomas Mann og Lev Tolstoj. Pressen skriver: »En af de senere års største og bedste europæiske romaner.« – Information »Virvar af smukt skrevne, grufulde scener.« – Weekendavisen »…et europæisk puslespil af monumentalt format.« – ***** Berlingske »En helt enestående læseoplevelse.« – ****** Politiken »…et åndeligt løft…både krævende og givende.« – ***** Kristeligt dagblad »Péter Nádas skriver blændende. Der er tale om et litterært storværk.« – ***** Fyens Stiftstidende »Som de to forudgående bind er den skræmmende og fascinerende, frastødende og tiltrækkende, uforståelig og krystalklar.« – Jyllands-Posten
I en dråbe er første bind i Sissel-Jo Gazans nye romantrilogi.Året er 1989. I Næstved går Merethe ud for at poste et brev efter et skænderi med sin 17-årige datter Mia, og kommer ikke tilbage. Dagene går, og hun er sporløst forsvundet. Hun efterlader sine to døtre, Mia og Lea, og sin mand, Finn, i chok over, hvad der kan være sket. En storstilet politiefterforskning går i gang, og efterhånden peger pilen på Finn. Hvor var han, den aften Merethe forsvandt, og hvorfor lyver han så meget?Mia står sin far last og brast, overbevist om hans uskyld. Først da hun selv går i gang med at pille i sandheden om sin mors forsvinden, indser hun, at hun ikke kender sin egen virkelighed - eller sin families.I første bind af Gazans nye krimiromantrilogi lægges der spor ud til en stor fortælling om familieskæbner i flere generationer, om tilhørsforhold og blodets bånd, om traumer, der går i arv og om kampen for retfærdighed i en uretfærdig verden. I en dråbe er en episk familieodysse, en krimiroman om at være på kant med samfundet, om at gå sine egne veje og om at bryde med omverdenens forventninger, og om at finde hjem.
EN UFORGLEMMELIG ROMAN OM EN UNG SYGEPLEJERSKES OPLEVELSER UNDER OG EFTER VIETNAMKRIGEN.Året er 1965, og den unge sygeplejestuderende Frances "Frankie" McGrath lever et trygt liv i Californien. Men verden er under forandring, og selvom Frankie er opvokset med konservative dyder, drømmer hun om et andet liv og om at gøre en forskel i verden.Da Frankies bror bliver sendt til Vietnam, tager hun et impulsivt valg, der ændrer alt: Hun melder sig som sygeplejerske i hæren for at følge i sin brors fodspor. Men krigens rædsler viser sig at være langt værre, end hun nogensinde havde forestillet sig. Hver dag må hun kæmpe for at redde liv og samtidig forsøge at bevare sin egen menneskelighed midt i grusomheden.Hjemme venter et forandret Amerika, splittet af krigen og politiske spændinger. Men kan Frankie finde en plads i verden, når hun ikke længere selv er den samme?Kvinderne er en gribende og uforglemmelig fortælling om en ung kvindes mod og idealisme i en tid præget af krig og samfundsomvæltninger. Den er en hyldest til de kvinder, der ofrede alt for at hjælpe andre, og som alt for ofte er blevet glemt.Pressen skrev:#1 New York Times-bestseller#1 USA Today-bestseller#1 Washington Post-bestseller#1 Los Angeles Times-bestseller#1 Barnes & Noble-bestseller#1 Publishers Weekly-bestseller#1 Indie-bestseller#1 Amazon-bestseller#1 Audible-bestseller"Alle fans af historiske romaner, vil elske denne fængslende krigsfortælling."– Publishers Weekly"Endnu en storslået roman af Kristin Hannah. I lighed med hendes tidligere romaner lærer hun mig ikke bare om en tidsepoke, hun får mig til at føle den ... Den er et absolut mustread."– Southern Bookseller Review"Hannah i topform."– New York Times”Kristin Hannah, en af vor tids mesterfortællere, tager fat på en af forrige århundredes mest brutale og forfærdelige krige … Aldrig har en krigsroman gennemgået en så fundamental forvandling til en fortælling om det menneskelige hjerte."– Delia Owens, forfatter til Hvor flodkrebsene synger"En vigtig, længe tiltrængt hyldest til de modige kvindelige sygeplejersker, der gjorde tjeneste i Vietnam."– Bonnie Garmus, forfatter til Lektioner i kemi
Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham fuldstændigt: Er jeg også psykopat, ligesom min far var det? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie? I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på et vildt, underholdende og også rørende ridt, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens løgne, vold og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.Chefpsykolog Tine Wöbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo med ind til psykologen, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind videre.
Hvad er mod?Morten Kirckhoff blev kaldt modig, da han kvittede sit job for at blive eventyrer på fuld tid. Det undrede ham, for han havde aldrig opfattet sig selv som et modigt menneske. Og hvad vil det egentlig sige at være modig?I denne bog deler Kirckhoff historier fra sit liv og sine mange rejser. Historier om at udforske barndommens mørke skove, trænge ind på forladte steder, male graffiti med politiet i hælene, starte virksomheder, skifte retning og gå efter kærligheden.Samtidig udforsker han modets natur gennem samtaler med Pia Søltoft, Lene Tanggaard, Peter Lund Madsen, Niels Overgaard og Morten Münster. Her stiller han blandt andet spørgsmålene: Er alle født lige modige? Kan man træne sit mod? Og hvad sker der, hvis man handler mere modigt?Morten Kirckhoff er eventyrer, foredragsholder, tv-vært og iværksætter. Han er bl.a. kendt fra den utraditionelle rejseserie ”Nul stjerner” på DR. Han har rejst i mere end halvdelen af verdens lande og blev i 2013 optaget i Eventyrernes Klub. Fra 2001-2017 var han partner og kreativ direktør på et reklamebureau. Han har grundlagt spiritusvirksomheden ”Wanderum” og har udgivet en række bøger på sit eget forlag, deriblandt ”Abandoned”-serien, ”VELO”, ”ILD” og ”Det smager af lort”. Han bor på Frederiksberg med sin kone og sine tre børn.
Med udgangspunkt i efterladte papirer, breve og gamle fotografier sammenfletter en søn fortællingen om en fars barndom: i Egypten, hvor drengens far, Dommeren, holder sin lille familie i et kolonialt jerngreb, hos fremmede i Oslos forstæder, på kostskole i Genève, på hotelværelser op og ned gennem et Europa på vej mod en ny stor krig. "Fars ryg" skildrer en ung mands forsøg på at leve i en verden, han ikke forstår, men alligevel kæmper for at blive en del af. Og en voksen søns forsoning med, hvem faren var og blev. "Fars ryg" er en stor og dybt menneskelig roman, øm, mørk og fuld af humor, om familie og overrumplende kærlighed i det 20. århundrede, om en dreng og en mor, som er bundet sammen af ensomhed, og om ensomhed, som går i arv.
I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste …Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, der kan hjælpe dem.Himlen over vildmarken er en smuk og barsk fortælling om jagten på et bedre liv, kærlighed, overlevelse og den rå vildskab, der skjuler sig i både mennesket og naturen.Pressen skrev: ”En rig, overbevisende roman om kærlighed, opofrelse og overlevelse. Lige så episk som det landskab, der beskrives så levende.”– Kate Morton”Episk.”– Washington Post”En kraftpræstation, der vil begejstre alle fans.”– Kirkus”En mægtig og gribende familiefortælling.”– People Magazine”Dragende og fuld af betagende beskrivelser af Alaskas natur.”– The New York Times”Hannah levendegør Alaskas skønhed og farer og tegner et overbevisende portræt af en familie i krise og et samfund i forandring.”– Booklist”En overbevisende og velskrevet familiesaga.”– Publishers Weekly“Fans vil sætte pris på historiens skarpsindighed og den ubrydelige forbindelse mellem mor og barn.”– Library Journal
Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til. I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).
Morten er lige romandebuteret med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han modtager et brev fra sin far med titlenTil mine børn. I løbet af en enkelt hektisk dag forsøger Morten at begrive, hvad hans roman har gjort ved ham selv og det forliste forhold til den far, der nu har sendt ham et brev, han ikke tør åbne.Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer. Og hvordan man - måske - kan forsone sig med sin skæbne.Nøglebarn er første roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorier. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut fra 2015, Planen.
I 2013 arbejder Karoline Blicher som assisterende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva. Hun er datter af Henrik Blicher, stifteren af det fremadstormende danske højrefløjsparti Demokratisk Alliance, og spås en fremtrædende rolle i partiet efter næste valg. I Moskva møder hun den charmerende Mikhail Petrov, som fører hende ind i de inderste cirkler i Kreml og giver hende et tilbud, der er svært at afslå: Han kan gøre hende til statsminister i Danmark.KAROLINES KÆRLIGHED af forfatteren Kim Leine er første bind i en trilogi af spændingsromaner om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En historie om magtbegær, mørke familiehemmeligheder, kærlighed og farlige russiske forbindelser.
Lemvig 1953. Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på en ny tilværelse. For arbejderen Niels er fabrikken den redning, han har ventet på. Han og hans kone Margrethe drømmer om bedre kår, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Fabrikken knytter de to familier sammen, og der opstår tætte bånd mellem Karin og Margrethe. Ingen taler højt om det kemiske affald, der ledes direkte i havet, eller de forgiftninger, arbejderne løbende udsættes for. Men efterhånden som forgiftningerne sætter sig spor, begynder alle forholdene at slå sprækker.”De bedste familier” er en fortælling om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund. Om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Om venskab og utroskab, loyalitet og svigt. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.Om forfatteren:Kim Blæsbjerg (f. 1974) er opvokset i Lemvig i Vestjylland. Han er uddannet fra Forfatterskolen i København i 1997 og cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Han debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket ”Fælder”, og året efter udkom romanen ”Niels Bohrs kærlighed”. I 2007 fik han sit gennembrud med ”Rådhusklatreren”, og han har efterfølgende skrevet ”Pyramiden” (2010) og ungdomsromanen ”Flugten” (2011).I ”De bedste familier” er Kim Blæsbjerg tilbage i Vestjylland, hvor kemifabrikken Cheminova udgør fortællingens bagtæppe. Det er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund – og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.
Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner "Sømærke" et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Om forfatteren:Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.
Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.
En dag kom børneværnet og fjernede dem alle sammen. Hvor de små kom hen, ved Magda ikke, men selv kommer hun til kvindeanstalten på Sprogø. Ursula lider i sin barndom voldsomt under sin fars sarkasme og følelseskulde. Hvad er det, der har gjort faren så tyrannisk? Og hvorfor er Sprogø sådan et følelsesladet ord i hendes barndomshjem. Måske findes svaret i de brune kasser, der står midt i stuen som en skulptur af pap."Romanen er velskrevet, letflydende og emmer af social indignation, men har stadig en dynamik, der gør, at man kun nødigt lægger den fra sig./Fyns Amts AvisSkygger fra Sprogø er en velskrevet historie om et af de sorte kapitler i Danmarks åndssvageforsorg, og samtidig en overbevisende beretning, om hvad der sker i en familie, hvor sandheden ikke må komme frem./Jydske Vestkysten"
Eksil foregår i Tanzania i 80'erne. Hovedpersonen, Samantha, er en ung kvinde, datter af engelske immigranter. Hun føler sig svigtet af sine forældre og har i tiltagende grad svært ved at tilpasse sig den virkelighed, hun lever i, og hun lægger sig ud med alle autoriteter. Hun glider ud i et større og større misbrug af både alkohol og narkotika. Samantha har et stort behov for at blive elsket, og det fører hende sammen med en mand, der aldersmæssigt kunne være hendes far. Forbindelsen til ham viser sig skæbnesvanger for hende ...
'Det nye højre i Danmark' er Rune Engelbreth Larsens dokumentariske og kritiske fremstilling af, hvordan den nationalistiske og indvandrerkritiske agenda udviklede sig i de afgørende år fra slutningen af 1980'erne frem til 2001 og lagde fundamentet for Dansk Folkepartis afgørende parlamentariske indflydelse i nullerne.Bogen analyserer ikke blot den politiske udvikling i Dansk Folkeparti, men også i Den Danske Forening og Dansk Forum, ligesom der ses nærmere på Søren Krarups betydning for den nationalkonservative agenda, og hvordan den påvirkede Socialdemokratiet i 1990'erne.
Det er efteråret 1953, og polioepidemien hærger i Sverige. Hospitalet i Ekstad er fuldt belagt, og læger, sygeplejersker, sygeplejeelever og vaskekoner har travlt. Hele byen er præget af frygten for polioen. Der er endnu ingen vaccine, og de ramte risikerer at blive lammet for livstid – eller at dø. Alligevel er der plads til forelskelser, venskaber og fremtidsdrømme. For kvinderne i Ekstad er verden så småt ved at forandre sig. Lægefruen Nancy Brandh, der ellers mest tilbringer sin tid foran spejlet eller i Drotts Magasin på jagt efter en ny kjole, drømmer om at optræde. Solveig Krauss må springe til, da en tidligere kollega på gymnasiet bliver ramt af polio, og sygeplejeeleven Ella-Kristin glæder sig til at blive gift med sin forlovede og få børn, men er det helt utænkeligt at fortsætte med sygeplejegerningen?ENDNU ER DER HÅB er et fremragende tidsbillede og en fængslende fortælling om menneskene på og omkring et hospital.Romanen er på ingen måde sentimental – den er heller ikke romantisk. Den er både klarsynet, kringlet og giver et interessant indblik i 1950’ernes kvindeliv.FeminaOpbygningen er kalejdoskopisk, og med mange skiftende synsvinkler skabes et dynamisk billede af et miljø bestående af mennesker i forskellige kår og med forskellig tilknytning til hospitalet...Wahlberg har et præcist blik for hele denne kompleksitet af individer og socialgrupper, for deres meget forskellige positioner, men også afhængighed af hinanden.Levende, kærligt og med imponerende viden præsenterer hun 1950' erne for os i miniformat.Kristeligt DagbladSom begreb er lægeroman litteraturens candyfloss, men med 'Endnu er der håb' viser Karin Wahlberg, at der er meget andet gods end gudesmukke læger, svimlende kys og godhjertede sygeplejersker at hente i det hvidkitlede miljø.Weekendavisen'Endnu er der håb' er en lægeroman i familie med ' Landsbyhospitalet', den britiske tv-serie fra det gamle hyggelige hospital et tiår senere. Ambitionerne er dog større, persongalleriet også langt mere velvoksent.PolitikenFremragende roman.Søndag... en meget læseværdig roman om livet på og omkring et svensk provinssygehus under polioepidemien i 1953.SygeplejerskenWahlbergs store force har igennem alt hvad jeg har læst af hende været, at hun er sublim indenfor personskildring - det er i dén grad også gældende her.Litteratursiden.dkEn roman, der ikke vil give slip på dig...Underholdende tidsbillede fyldt med uventede alliancer og et myldrende persongalleri, der vil holde dig på tæerne.Magasinetliv.dk
"Jeg lever stadig" er Jørn Jønke Nielsens fjerde selvbiografi. Danmarks mest kendte Hells Angels-medlem, forfatteren, foredragsholderen og magtelitens foretrukne skurk, har overlevet adskillige attentater og fortæller her sin historie fra midten af 1990’erne og 15 år frem i tiden. Han er elsket og hadet og har om nogen været med til at præge billedet af rockere og bikere, såvel herhjemme som internationalt."Jeg lever stadig" er også beretningen om Hells Angels MC Denmarks udvikling og overlevelse. Fra "Store Nordiske Rockerkrig" over fredsaftaler til nye konflikter med politi, presse samt statsadvokater, og dramatiske konfrontationer med andengenerationsindvandrergrupper. For første gang fortæller et ægte og nuværende Hells Angels-medlem historien om, hvad der skete, og hvorfor det skete."Jeg lever stadig" tager os med indenfor i miljøerne, hvor Jønke færdes. På gaden, hvor kampen for overlevelse kan koste dyrt, de lange køretur, som betyder så meget i en HA’ers liv, om medgang og modgang og oprettelsen af det forkætrede AK81, retssystemet og livet bag tremmer, Sjakalmanifestet, der bragte sindene i kog, og sindssygehospitaler.Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) er en dansk forfatter og rocker. Han er kendt som medstifter af den danske afdeling af rockerklubben Hells Angels og er klubbens uofficielle talsmand. Jørn Jønke Nielsen har afsonet flere fængselsstraffe for blandt andet vold, trusler og drab. Han har udgivet flere bøger om sit liv som rocker.
En mand stiger af bussen i den solbeskinnede sommernat. Han hedder Jon Hansen, men kalder sig noget andet. Han er på flugt fra mafiaen i Oslo. Hans job er at skyde folk, men det er lige netop det, han ikke kan. Hans chef, Fiskeren, er ikke tilfreds. Pistolen i hans jakkelomme slår mod hans hofte, da han begynder at gå hen mod en klynge huse. Til alle sider ligger det nordnorske landskab barsk og stille. En ulåst kirke bliver hans natlogi. Han bliver vækket af en dreng og møder hans smukke mor. MIDNATSSOL foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne. Det er en thriller, som også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro. ”Som altid hos Nesbø svinger stemningen mellem sitrende og stormfuldt, fra blidt over bittert til brutalt og tilbage igen. Som altid er der vældig meget mørke, midnatssol eller ej, og som altid er der trods alt lys et sted og en mild kvinde midt i alt det grumme. Og som (næsten) altid lukker man en Nesbø med en efterklang af vemod. Både over historien, at den er slut, og at der er lang tid til den næste. Uanset om han skifter hest igen eller ej.” Ekstra Bladet, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Jo Nesbøs andet bind om 1970ernes lejemordere er noget så særligt som en poetisk spændingsroman. […] denne nesbøske version, hvor sprog, filosofi, humor, refleksion, religion, naturbeskrivelse, naivitet, indsigt og overskud hver for sig og sammen betyder lige så meget eller mere, end det der sker. […] Man spiler øjnene op. Overraskes. Frydes. Og erkender, at man ikke aner, hvad der er op og ned eller først og sidst i noget som helst.” Berlingske, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Tragik og komik mødes i endnu en vellykket bog fra Nesbøs hånd." Jyllands-Posten, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”En strålende historie med et godt spændingsniveau og formidable beskrivelser af mennesker og miljø” Horsens Folkeblad, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Nesbø ejer fortællingens kunst fortalt for voksne." Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ "Jo Nesbø skriver koncentreret og fængende. Skildringen af ødemarken og den menneskelige tomhed er gjort med en mesters håndelag." Weekendavisen
Rockerklubben Hells Angels kom for alvor i mediernes søgelys, da lederen af den rivaliserende klub Bullshits leder blev myrdet i 1984. Jørn Jønke Nielsen blev sigtet, men nåede at flygte, inden politiet kunne anholde ham. I løbet af sin flugt skrev Jønke sin selvbiografi, der fortæller om hans ungdom og hans tid i Hells Angels i tiden op til, han måtte tage flugten. Bogen tegner ikke bare et billede af Jønke som person, men fortæller også om Hells Angels’ udvikling og de københavnske bandekriges eskalering. Denne nye udgave er forsynet med et nyt forord fra forfatteren.Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) er en dansk forfatter og rocker. Han er kendt som medstifter af den danske afdeling af rockerklubben Hells Angels og er klubbens uofficielle talsmand. Jørn Jønke Nielsen har afsonet flere fængselsstraffe for blandt andet vold, trusler og drab. Han har udgivet flere bøger om sit liv som rocker.
Eric, tredje generation i familien Lauritzen, vokser op i 1950’erne. Det er en tid, hvor grunden bliver lagt til den svenske velstand. Et sønderbombet Europa skriger på svenske råvarer, men samtidig præges tiden af skrækken for atomkrig. For Eric er faren tættere på. Hans beskyttede tilværelse i Saltsjöbaden er ved at gå i stykker. I den store forandring fødes også en ny ungdomskultur, og indflydelsen kommer ikke længere fra Europa, men fra Amerika. Eric trækkes med i fascinationen af alt det nye inden for musik, mode og film, og han har ikke bare held med det kunststykke at smugle den forbudte drik Coca-Cola til Sverige – han bliver også den første i klassen, der har ægte amerikanske cowboybukser. ÆGTE AMERIKANSKE COWBOYBUKSER er sjette bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. "Det 6. bind i Jan Guillous romanserie Det Store Århundrede er det hidtil bedste. (...) Følsomt fortalt med fine detaljer om tidsånd og tøjmode. I et usmykket sprog, som griber læseren." Politiken, 4 hjerter ★ ★ ★ ★ "...det er genialt at lade et barn fortælle om dette årtis mange påvirkninger af samtiden." Nordjyske, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ ”…serien [udgør] samlet set et unikt værk af stor vægt og (ret sikkert) af blivende betydning.” Drustrups bogblog "En ægte Jan-bog." Fyns Amts Avis "Jan Guillou kombinerer kompetent samfundskritik og familiehistorie." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★ ★ ★ ★
Isabella Courtney er i et grusomt dilemma: Skal hun forråde sin familie og sit land for at redde sin søn og sin elskede - eller skal hun fortælle sin familie alt på bekostning af de to?Isabellas elskede Ramon arbejder for Cuba og Sovjetunionen under navnet Den Gyldne Ræv. Han tvinger Isabella ud i den ene forfærdelige opgave efter den anden med det uhyggelige formål at få kontrol over et nyt frygteligt våben, som Sydafrika er kommet i besiddelse af.Men han gør regning uden en vis del af Courtney-familien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.