Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I den sønderjyske landsby Bramstrup står man sammen. Her vogter man over enhver bevægelse og forskydning i landskabet, ikke mindst når det gælder grænsen til Tyskland, hvorfra der kan indfinde sig både det ene og det andet, alt sammen forbundet med fare for byen og hele landsdelen. Det private grænseværn under ledelse af byens absolutte spidser spiller en i egen overbevisning stor stabiliserende rolle, og der er ting, man ikke taler om, fx Sigvarts gård lidt uden for landsbyen, hvor der opholder sig et antal kvinder af uvis oprindelse, og hvor mange mænd har deres gang. En dag indlogerer Christian Boldrup sig på kroen. Han er historiestuderende og på rejse for at researche til sit speciale. Sammen med kroejerens datter forfølger han et spor, som de gamle kirkebøger har sat ham på, og snart må Bramstrup-borgerne konfrontere sig med spørgsmålet om, hvad det egentlig er, de står sammen om.
Første del omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere.Anden del beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf.Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning.Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side.
TVÆRFAGLIG DANMARKSHISTORIE I ÉT BIND, DER BESKRIVER DANMARKS UDVIKLING OVER DE LANGE STRÆK. SKREVET AF EN RÆKKE EKSPERTER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET.I Danmarkshistorien finder man først og fremmest historien om folks levevilkår og livsformer fra oldtiden til i dag. Naturligvis kan man også læse om statens og politikkens historie, men den røde tråd er at beskrive, hvordan mennesker har levet her fra før Danmark blev til det Danmark, vi kender i dag. Det sker i fem store kapitler: 1. Oldtiden fra istid til vikingetid2. Middelalderen til 14003. Senmiddelalder og nyere tid 1400-18504. Den industrielle tidsalder 1848-1960 5. Den nyeste tid fra 1960 til i dag. Hvert kapitel behandler faste emner, bl.a. hvad Danmark er på det specifikke tidspunkt, og hvor dets grænser går. Der fortælles om landskabets udseende, om bygninger og boliger, om husstand og familie, erhverv i byen og på landet, om samfundets stænder og klasser og om nye, vigtige ideer i tiden. Det gør det let at få overblik over de vigtigste af de mange temaer i dansk historie.Bogen er beregnet på to grupper læsere: Dels de historieinteresserede,som gerne vil have en ramme for de mange gode enkelte historier, som man kan møde i alle medier, og dels studerende og gymnasieelever, som har brug for en kort Danmarkshistorie i deres uddannelse. Bogen er imidlertid skrevet på en sådan måde, så selv den, som aldrig har hørt om Danmarks historie før, kan få glæde af bogen.
Hvad er historien bag navnet på gadeskiltet?Bogen fortæller om alle gader i det ældre Aarhus samt de gader og kvarterer i Aarhus Kommune, der har fået navn efter historiske personer, begivenheder, planeter, gamle marker – eller noget helt fjerde!En smuk og gennem-illustreret bog på over 400 sider.
Bogen er en enestående undersøgelse af dødsstraffens danske kulturhistorie fra reformationen og frem til den sidste danske henrettelse i fredstid i 1892.Henrettelserne var mange i 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet, og i hele Vesteuropa var dødstraffen indtil midten af 1700-tallet fast forankret i et religiøst verdensbillede og dens udførelse indskrevet i et ritual, som sikrede hele samfundetsopslutning. Ud over de forskellige former for henrettelse var udviklet et system af skærpelser, som blev brugt til at graduere straffen, alt efter forbrydelsens alvor. Det kunne være tortur og lemlæstelse både før og efter aflivningen eller den måde, som den døde kom eller ikke kom i jorden på. Fra midten af 1700-tallet ophørte den tætte binding imellem henrettelse og religion, og med forandrede forestillinger om straf og indførelsen af et egentligt fængselsvæsen blev henrettelse efterhånden erstattet af fængselsstraf.På baggrund af et kolossalt materiale og mange års studier af lokalhistorisk litteratur, erindringer, dagbogsoptegnelser, præsters henrettelsesbeskrivelser i kirkebøger, tingbøger m.m. har forfatteren kortlagt henrettelsens danmarkshistorie, med registrering af henved 2900 danske henrettelser. Dermed kommer læseren helt tæt på henrettelsernes hverdag og de forestillinger og traditioner, der knyttede sig til dem. Forfatteren præsenterer de dømte, deres baggrund og forbrydelsersamt den straffelovgivning og de retsinstanser, som de var underlagt. Han følger de dømte i arresten og på den sidste dag foran mestermanden på retterstedet, og endelig behandles også de spor, som de dramatiske begivenheder har sat sig isagn og talemåder mv.
Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.
Jasmin og Mika møder hinanden og bliver stormende forelskede, men Mika bor i København og Jasmin bor på Bornholm. Det er svært med distancen, og der er en anden pige, som også er vild med Mika. Hun forsøger at sabotere deres kærlighed. Vil det lykkes Jasmin og Mika at blive rigtige kærester?Jas & Mika - Kærlighed ved første klik er en sjov og romantisk bog, som er inspireret af den ægte kærlighedhistorie mellem Jasmin Lind Schultz og Mika Schultz, som er kendt fra deres populære youtube-kanal og deres instagram- og TikTok-profiler. Fra ca. 10 år.
Ulf Norrstig, pensioneret forstkandidat, er fortælleren i Ekmans fortættede roman ULVESPRING, der udspiller sig i Midtsveriges store skove. Efter mødet med en ulv en frostklar nytårsmorgen begynder han at se jagten, dyrene og skoven i et nyt lys.Dagen gryr, det er bidende koldt. Ulf, den lokale jagtleder, drikker kaffe fra termokanden uden at løfte blikket fra skovbrynet. Egentlig skulle Ulf være hjemme og hjælpe hustruen Inga med at forberede dagens festligheder. Han fylder rundt, og både jagtkammeraterne og familien kommer for at fejre ham.Men Ulf er taget i skoven med madpakke, kikkert og riffel. Skyggerne glider gennem nattens nysne. Og pludselig ser han dem, sporene. Og lige derefter ulven, der kommer ud fra skoven lidt længere fremme. Ulven står på kanten af den frosne mose og ser opmærksomt ud over landskabet, inden den drejer hovedet, så Ulf ser profilen med den ædle næse, den stolte pande og ørerne, der står ret op.ULVESPRING handler om at være i naturen, om minder, der hober sig op, om et livslangt ægteskab og om at blive ældre. Fortællingen består af lysende naturbeskrivelser og livskloge betragtninger over et levet liv beskrevet i sin helt egen storslåede enkelthed.Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022. ***”ULVESPRING er en uhøjtidelig roman, og det er netop det, der gør den fantastisk.”- Svenska Dagbladet”(romanen) indeholder adskillige fortællinger om aldring, om et livsomvæltende møde, om hukommelsens kraft og forberedelse til døden. Alt sammen filtreret gennem en ældre mandlig hovedperson. Dyb og velovervejet.”- Dagens Nyheter”ULVESPRING er måske en lille bog, men den indeholder de største tanker om hukommelse, sprog og fortælling (…) formmæssigt en hybrid af dagbogsoptegnelser og kriminalroman (…) Jeg vil anbefale denne bog for dens følsomme beskrivelser af et ægteskab, hvor både de skarpe kanten og den dybe intimitet, dynamikken mellem ægtefællerne, er skildret i al sin pragtfulde enkelthed.”– Göteborgs-Posten
Sissel-Jo Gazan er vendt tilbage til persongalleriet fra sin store gennembrudsroman, Dinosaurens fjer. I en højaktuel spændingsroman om mennesker og medicin kredser hun om dilemmaet: Er det vigtigere at have et godt liv end at overleve?Engang var Søren Marhauge en af politiets allerskarpeste hjerner. Nu er han en midalndrende efterforsker med en helt umulig sag om et barn, der er sporløst forsvundet.Farmakonom Sille Bjergager er varm fortaler for den nye mirakelmedicin Trimixal, for den har hjulpet hendes bror Bjørn ud af alvorlig depression, og han har endelig fået sit drømmejob som sommerfugleekspert på Københavns Universitet.Medicinaldirektør Tonny Enggaard er manden bag det mirakuløse præparat. Han har altid nægtet at give op, før han når sit mål. Uanset prisen.Da en gigantisk medicinal-skandale pludselig truer i horisonten, krydses Sørens, Silles og Tonnys veje. Men hvorfor blev industriens skruppelløse bedrag ikke opdaget i tide af de almægtige hackere i MediLeaks, der overvåger medicinalindustrien indefra? Uglens øje er en spændingsroman om vores evige kamp for at finde sandheden og for at få lov at beholde dem, vi elsker.
Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.
Hvem beskytter man ved at lyve eller fortie sandheden?Maria er lykkelig. Hun har det fantastisk i sin sammenbragte familie med sin søn, sin nye mand, franske Samir, og hans datter, 16-årige Yasmin. Men en kold decembernat bliver Maria vækket til beskeden om, at Yasmin er forsvundet. Ifølge efterforsker Gunnar har et vidne set en person skubbe en anden person i vandet, og efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at Samir mistænkes for at have slået sin egen datter ihjel. Det nægter hun selvfølgelig at tro, for hun kender sin mand, sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand, alt imens tingene begynder at smuldre omkring hende. Pludselig bliver hun i tvivl. Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun nu stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?Alle lyver er femte selvstændige fortsættelse af Skyggejægeren, Dvale, Husdyret og Når isen brister. "Camilla Grebe er en af tidens bedste krimiforfattere." - Politiken om Skyggejægeren"En flot komponeret og meget velskrevet krimi." - Jyllands-Posten om Skyggejægeren
Velkommen til den magiske ø Jorvik - et paradisisk smukt sted, især for hesteelskere. Men under den glitrende havoverflade gemmer der sig onde kræfter. Kan Lisa og hendes tre venner og deres heste lære at beherske magien og besejre mørket i tide? Rejs med, når Star Stable-spillets verden folder sig ud som bog!Star Stable-bøgerne er klassisk fantasy fuld af eventyr, heste og magi i ægte bogslugerstil! Tag med, når Lisa, Alex, Linda og Anne opdager nye kræfter og slynges ud på et hæsblæsende eventyr langt væk fra hverdagen i skolen og livet i stalden Trilogien bygger på verdens hurtigst voksende online hestecomputerspil Star Stable. Og er man glad for hestebøger, fantasy eller spiller Star Stable, vil bøgerne være et hit! Dette er 3. og afsluttende bind.Fra ca. 8 årI samme serie:Jorvik kalder Legenden vågner
En farverig og underholdende roman om Abelone, der kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, og Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890'ernes kunstnere, blandt andet Herman Bang, Gustav Wied, Betty Nansen, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring. Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger til sig af det hele og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af Herman Bang. Romanen er baseret på faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor.
Nordens sommerfugle er en komplet felthåndbog over alle dagsommerfugle, som kan ses i Danmark, Sverige, Norge og Finland.Bogen beskriver og illustrerer alle 152 arter af dagsommerfugle samt Køllesværmere, idet den i alt indeholder over 600 fotos taget af nogen af Nordens dygtigste naturfotografer. Bogens fotos viser såvel vingeoversider som -undersider og, hvis hanner og hunner ikke er ens, begge. Kortene viser arternes aktuelle udbredelse og diagrammer giver en oversigt over arternes flyvetider.Efter bogens gennemgang af de forskellige arter følger afsnit om sommerfuglenes liv, deres økologi og en beskrivelse af de vigtigste sommerfuglebiotoper. Til sidst i bogen præsenteres et antal af de bedste sommerfuglelokaliteter i Norden samt arternes status i Norden. Bogen indeholder desuden arternes navne på alle 4 sprog samt engelsk og latin.
I Aarhus i årtier inviterer Turbine, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 80’erne er fjerde og sidste bind i en storstilet serie på om Aarhus' historie fortalt i billeder.1980’erne i Aarhus var et årti med et blomstrende kulturliv, både det etablerede og det alternative. Musikhuset blev opført, og AGF blev danske mestre i herrefodbold – men kvindefodbolden havde også mestre fra Aarhus. Krisen kradsede, og der var gang i gaden med demonstrationer og massebevægelser.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.Aarhus i Årtier vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.
Forfatteren Pernille Stensgaard og fotografen Anne Prytz Schaldemose bevæger sig ind i 11 bydele for at forstå, hvad der holder dem sammen, og hvorfor de indfødte spiser, vejer og stemmer nogenlunde det samme. Hver gang de krydser grænsen mellem to bydele, toner et nyt territorium frem med kodeks for barer og børneopdragelse, råvarer og æstetik, skod, støj og tøj. Ingen vil ligne nabokvarteret, for dér har de aldrig forstået, hvordan man er københavner på samme præcise og detaljerige måde, som man selv er.
København, januar 1943. Harriet er nedbrudt efter sin mands død på Østfronten og sin rejse ind i Nazityskland. Nu skal hun forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine to små drenge. Takket være sin enkepension fra Tyskland er hun sikret økonomisk, men hun vil gerne gøre nytte, hvor hun kan. Da Helga von Schalburg, den celebre enke efter lederen af Frikorps Danmark, tilbyder hende et frivilligt arbejde i sin velgørenhedsfond, siger hun ja.Harriets indsats i fonden er drevet af hendes egen situation som østfrontenke og loyaliteten mod hendes afdøde mand og store kærlighed. Men snart kommer en ny mand ind i hendes liv, en ung og selvsikker shippingmand med et helt andet ståsted – og nu befinder Harriet sig for alvor med et ben i hver lejr.MØRKET BAG DIG er en roman om en kvinde fanget i besættelsestidens dramaer. En selvstændig fortsættelse af Indtil vanvid, indtil døden (2020) og en skæbnefortælling om menneskers udsathed i krigstid.
Den ugifte adelskvinde Christenze Kruckow anklages for trolddom og må flygte fra Sydfyn til Nordjylland. Her bliver hun en del af en gruppe af kvinder omkring den smukke aalborgkone Maren Kneppis. Men snart indhentes Christenze af sit trolddomsrygte og må indse, at ikke bare hun, men også hendes veninder er i stor fare for at ende på bålet.Den centrale anklage mod Christenze er, at hun skulle have lavet et magisk barn af voks. Det er denne dukke, der nu tager ordet for at fortælle historien om kvindernes skæbne.VOKSBARNET er et portræt af et skrøbeligt fællesskab, et indblik i en magisk hverdag og en skrækindjagende fortælling om en hekseproces – baseret på en række virkelige hændelser fra 1600-tallets Nordjylland.
Hvordan kommer man levende tilbage fra dødsriget?Uroen breder sig i Himlinge, hvor den nye konge er ved at tabe besindelsen. Snehild, som står kongen nær, forsøger at afværge situationen, men da hendes ærkerival udsætter hende for runemagi, mister hun al sin livskraft. Dødssyg beslutter Snehild sig for at opsøge Hel, dødsrigets hersker, der som den eneste kan indvie hende i den gådefulde runekunst."Misteltenen" er anden bog i Anne-Marie Vedsø Olesens anmelderroste serie, "Vølvens vej", som er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i Danmarks jernalder. Første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering. En stor fortælling om stærke skæbner, ære og handlekraft.
Hvordan er det at bevæge sig ind i livets efterår, hvor familie og vennerne falder fra, og kroppen og hovedet begynder at drille? Og hvilke tanker gør man sig om det liv, der er levet, og om døden, der uomtvisteligt kommer tættere og tættere på?I anledning af at han som næsten 81-årig går af scenen i Cirkusrevyen for sidste gang, skriver Ulf Pilgaard humoristisk, ærligt og eftertænksomt om at blive gammel og ser tilbage på det begivenhedsrige liv, han har levet.HELLERE HALVGAMMEL END HELT DØD er ikke en trist klagesang, men en optimistisk og livsglad fortælling fra en af dansk kulturlivs helt store profiler, der er nyforelsket og stadig i fuldt vigør. Ulf Pilgaard beretter bl.a. levende og indsigtsfuldt om venskaber, sorg, sex og lyst, tro, fortrydelser og succeser, humor - og om at skulle byde verden farvel.
Der langt ude på landet på Djursland går Søren Ryge og ser og hører og gør sig sine tanker om livet, som det leves i Danmark i disse år, både helt tæt på, tilværelsen på gården med Cathrine og familie og venner, der kommer og går. Der er haven og hunden og hønsene, som ræven ikke kan lade være i fred; der er naboerne og de både kendte og helt ukendte mennesker, han taler med i sine tv-udsendelser, og der er livet på landevejene, skilteskovene og alle de irriterende rundkørsler og foredragene ude i forsamlingshusene. Søren Ryge skriver om det alt sammen på sin underfundige, underdrejede måde, og man læser med hans stemme i øret; man ser det hele for sig; det er som at være der selv.Bogen består såvel af originale og omarbejdede klummer fra Politiken som af nyskrevne tekster, og de er alle sammen ledsaget af en illustration, et foto, en tegning etc.
Bogen dækker små og store attraktioner i hele Danmark og viser vej til museer, ringborge, gravhøje, skibssætninger, runesten, vandreruter samt levendegjorte vikingemarkeder og bopladser, hvor man kan komme tæt på vikingetiden. En lang række baggrundsartikler, skrevet af eksperter, går bag om vikingetidens historie og samfund, kunst og kultur, natur og geografi. Guiden er desuden rigt illustreret med fotos og kort.TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.
"Nogle gange overgår virkeligheden fantasien." - Kristeligt Dagblad Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i deres bestræbelser på at nå helt til tops. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Dette gælder ikke mindst for Ulrik Torp, der langsomt må se sine idealer krakelere og til sidst tvinges til selv at tage affære ? Kongekabale blev efter udgivelsen filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.
Jens former sig som en meget personlig fortælling om en mand, der har fulgt det danske samfund og dets omskiftelser fra sidst i fyrrerne frem til vore dage. Det handler om en opvækst på landet, i landsbyen Staun i Himmerland. Det handler om livet på gården, om at ”være en lidt sær dreng”, det handler om karle og piger gå gården, om forældrenes indimellem stormfulde ægteskab, om fuldstændig fastlåste kønsroller, og det handler om trangen til at komme væk, væk til en anden verden, en trang, der bl.a. giver sig udslag i, at Jens en dag, da han cykler hjem fra gymnasiet, beslutter, at han fra det ene øjeblik til det andet ikke vil mere vil tale dialekt, heller ikke derhjemme. Bogen handler om at komme på universitetet i Aarhus, om at lære at stå på egne ben med alle de bump på vejen, det fører med sig, om at udvikle sig til forfatter, fra den spæde begyndelse til den større og større sikkerhed og anerkendelse, om at blive gift og få børn, flytte ind på et nedlagt husmandssted på Mors og indrette sig der, flytte til udlandet, til Luxembourg, fordi konen får job dér, og i ni år betragte Danmark udefra, et Danmark, hvor der ikke er meget tilbage af barndommens land.
En iskold vinternat holder et eksprestog stille på Norrköpings station. En ung kvinde er fundet død i toget. Hendes hænder er blodige, og der drypper hvidt skum fra hendes mund. Men hun var ikke alene. Hun rejste sammen med en veninde, som nu er sporløst forsvundet. Hvem er de to kvinder? Og hvad er der sket med dem? Advokaten Jana Berzelius bliver anklager i sagen, men da de første spor dukker op kommer den pludselig uhyggelig tæt på. De peger nemlig mod en mand hun helst vil glemme - en mand, der ved for meget om hende. For at beskytte sig selv og sin fortid må hun finde frem til den mistænkte før politiet. Hvide Spor er andet bind i Emelie Schepps bestsellerserie om Jana Berzelius. Første bind, Mærket for livet, udkom i 2014.
"Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen Barndom, første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen Annelise - tretten år. Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.
I anledning af 100-året for Finlands selvstændighed udgives Finlands nationalepos Kalevala som Finlands svar på den islandske Edda og Homers Iliaden og Odysseen forløser Kalevala den finske folkesjæl gennem mytologiske skildringer af bl.a. verdens skabelse, mægtige heltegerninger, stærk magi og vild natur. Kalevala består af 50 sange og blev nedskrevet efter mundtlig tradition og udgivet første gang i 1835 af den finske læge, folkemindesamler og sprogforsker Elias Lönnrot (1802–1884).Epossets mange temaer og personer udfolder sig i en mytisk verden, der udgøres af tre riger. I Kalevala bor heltene: gamle, vise Väinämöinen, muntert viltre Lemminkäinen og mestersmeden Ilmarinen. I riget mod nord, Pohjola, regerer Pohjagårdens magtfulde kone, Louhi. Mellem de to riger hersker en indædt strid, dels om kvinder, dels om vidunderkværnen Sampo, der maler penge, korn, salt og andre uundværlige goder. Stor betydning har også dødsriget, Tuonela, hvis grænse markeres af Tuonielven. Denne jubilæumsudgave er illustreret med værker af den finske kunster Akseli Gallen-Kallela (1865–1931), der gennem det meste af sit liv var dybt optaget af at fortolke Kalevalas righoldige emnekreds som et centralt element i det finske folks karakter og historie. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har skrevet bogens forord, i hvilket majestæten beskriver sit første møde med det finske nationalepos, sin fascination af digtet, sin glæde over, at det nu præsenteres i denne form, og sit ønske om, at det må finde mange nye danske læsere. Værket udgives i Hilkka og Bent Søndergaards prisbelønnede danske oversættelse fra 1994. Den 23. sang med formaninger til en ung kvinde, der skal giftes, er i denne nye udgave tilføjet i oversættelse af Erik Skyum-Nielsen. Desuden bringes en introduktion til Kalevalas verden af direktør for Kalevalaselskabet i Helsinki, Ulla Piela, samt en fyldig kunsthistorisk præsentation af Akseli Gallen-Kallelas œuvre ved Jens Fleischer.
Sverige, december 2020. Gråvejret og covid-19 holder landet i et jerngreb. Et lys skimtes i mørket, da det meddeles at den første vaccine er godkendt af EU.Olivia Rönning er forsvundet. Hendes kollega ved den national operative afdeling, Lisa Hedqvist, indser hurtigt, at hun må være forsvundet mod sin vilje. Da Tom Stilton hører, hvad der er sket, beslutter han sig for at bryde sin selvvalgte corona-karantæne i Skærgården. Sammen følger Lisa og Tom sporene til en ensomt beliggende hytte. Men da de når frem, står hytten i flammer, og senere findes en forkullet kvindekrop i resterne af huset. Er det Olivia? Mette Olsäter, deres pensionerede chef, er udnævnt til national sikkerhedskoordinator for levering af covidvaccinen. Men der er tydeligvis nogen, der er villige til at gøre alt for at sabotere transporten.Den barmhjertige samaritaner er den syvende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.
Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-, mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.Enkelte essays har tidligere været offentliggjort i andre sammenhænge.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.