Bøger om Skolelærer

I 1821 var 80 % af indbyggere i Danmark såkaldt almue. Et ord, der omfatter bønder, landhåndværkere og tyende. Disse 800.000 passede deres dont og stræbte hver især deres vej gennem landbrugskrisen, som varede fra 1818 til 1828.De 80 % svarer meget godt til de knap 5 millioner danskere, der i dag holder hjulene i gang, mens de stræber deres individuelle vej.I romanen er det skolelærer Niels Pråsen, der selv fortæller om liv, gerning og medborgere i Sørling Sogn, der med sine 200 mennesker var et middelstort sogn.Som sprogligt nysgerrig er det Niels Pråsens gerning at passe sogneskolen, som den nye skolelov foreskriver. Skrive kærestebreve for de ordløse;,være skriver ved sognets møder, tolke lov og sædvane og forlige de stridende, selv om han kun er halvt myndig. Han er sig dog ikke bevidst, at underlaget for hans stræben er et ønske om at holde fast i sognets håb om bedre tider.

Med en barndom, der gik via Aarhus og Sønderholm i Nordjylland, voksede jeg op i en præstegård på Als i de glade 60’ere. Her fik jeg kendskab til mange spændende personligheder og deres virke i det lille landsbysamfund. Mennesker, der sammen med min familie på hver deres måde kom til at forme mit liv.Senere kom skoletiden og Sønderborg Statsskole.Langsomt begyndte en trang til en art oprør i det små at udvikle sig.Hippiebevægelsen og følger heraf. Grænserne blev udforsket.Jeg endte i den kommunistiske lejr – godt inspireret af mine rejser til det forjættede land DDR.Erindringerne strækker sig over de første 20 år af mit liv fra 1955-75, hvor jeg forlader barndommens Als og rejser til Tønder for at læse på seminariet.Siden da er der sket meget, som jeg håber at kunne vende tilbage til.

Digtsamlingen I mit hjerte begyndte at tage form, kort efter Ezize Gerdenzeri begyndte med at læse dansk på sprogskolen. Hans første redaktør og rådgiver var således hans skolelærer. I 2005 blev han medlem af Dansk Forfatterforening. Siden 2005 har han sammen med kollegerne deltaget i flere poesilæsninger rundtomkring i Danmark. I 2014, da den militante islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat udførte folkedrab på ezidierne i Shengal-provinsen i det nordlige Irak, genoptog Ezize Gerdenzeri arbejdet med digtsamlingen. Over 10.000 ezidier blev dræbt, 6.500 ezidikvinder blev bortført og solgt som sexslaver, over 500.000 ezidier blev drevet på flugt fra deres forfædres land. Ezize Gerdenzeri skriver på dette tidspunt, at ”Shengal er et bjerg og bjerget går aldrig i døden”. Men desværre ligger Shengal endnu i ruiner, og ezidier fra Shengal bor i flygtningelejre.I I mit hjerte får læseren et unikt indblik i den sorg, smerte og længsel, der bor i enhver fordreven sjæl.

Til jul sidste år var det, som om alt var på skinner for Lisbeth Cederström i Frillesås. Hun trivedes i sit job som lærer, boede godt i sit lille hus ved havet og havde en ny kærlighed i sit liv. Og det var lykkedes hende at overholde løftet til sig selv om aldrig at lade sig styre af andre.Men lykken varer sjældent ved, og da påsken nærmer sig, flytter et nyt par ind i nabohuset. Snart er uenighederne i gang om skel, samvær og en hane, som galer om natten, mens naboen digter en anden virkelighed på de sociale medier. På skolen begynder der at gå rygter om, at Lisbeth har nydt godt af sin ekskærestes firma, der er under svindelanklage, og at hun er uegnet til at vikariere som rektor. Da også kærestens loyalitet svigter for at gøre ekskonen tilfreds, er krisen reel. Hvad sker der, når en gammel flamme så ubesværet dukker op med gode råd, støtte og måske et ønske om mere?Knuste æg og hjerter – En helt umulig påske er en sjov og underfundig fortælling om relationer, svig og om at komme igen. Om hvordan tilværelsen kan vælte fra den ene dag til den anden og om at tage sin skæbne i egne hænder med de midler, der kræves. Om list og unoder, latter og gråd og ensomhed. Og om at forstå, hvem der er ens rigtige venner, og hvem der egentlig elsker en.Om forfatterenMaria Ernestam er født i Uppsala, hvor hun har læst engelsk og matematik. Hun har gået på Journalisthøjskolen i Göteborg og har taget en Master of Arts i statskundskab i USA. Herefter var hun udenrigskorrespondent i Tyskland i flere år for Veckans affärer og radio. Ernestams bøger har solgt over en million eksemplarer, og hun er særligt populær i Frankrig og Tyskland. I Frankrig har hun vundet flere litterære priser. Hun debuterede i 2005 og er udgivet i 13 lande.

Dette er en beretning om, hvordan syv børn voksede op i en dysfunktionel familie præget af psykisk og fysisk vold og misbrug. Hvor ensomhed og angst fyldte vores hverdag. De mest basale ting, andre tager for givet, kendte vi ikke til. Min storesøster blev misbrugt af vores far. Hun flyttede hjemmefra, da hun var 12 år. Efter min søster flyttede, overtog jeg hendes ”opgaver” som fars elskerinde, rengøringsassistent og søskendepasser. Min søster tog sit eget liv i 1984, 30 år gammel. I mange år var jeg meget vred på mine forældre over den opvækst, de bød os. Men efter jeg er blevet voksen, er min vrede vendt mod det system, der burde have set os og ikke mindst grebet ind. Hvor var skolelærerne, læge og ikke mindst det børneværn, der gang på gang kom og fjernede os og hjemgav os til samme forhold. Nogen må have sovet i timen. Uddrag af bogen En anden episode, jeg husker, jeg har været omkring 11 år, og menuen stod på havregrød, jeg kunne godt lide havregrød, så det var ikke kræsenhed, der var problemet, men jeg var dårlig, havde mavepine og kvalme, så jeg havde ikke lyst til mad. Min far skælder mig ud og forlanger, at jeg spiser min mad, for jeg skal ikke være kræsen. Jeg spiser, og pludselig skal jeg kaste op, Jeg løber ud mod toilettet, og i den lille gang mellem køkken og badeværelset kaster jeg op på gulvet. Min far bliver afsindig rasende og tager en ske og tvangsfodrer mig med mit opkast. Jeg har aldrig spist havregrød, siden jeg flyttede hjemmefra. Vil hellere sulte end at spise havregrød. Om forfatteren Lone Kristensen (f. 1956) er opvokset i København.

For enden af vejen vokser biblomsten er en samtidsroman, der foregår i Danmark fra 2012 til 2017. En roman om fem menneskeskæbner i en brydningstid. Svend og Irene, der vender tilbage til et for dem meget anderledes Danmark efter 12 år i Grønland. Josias, en ældre grønlænder, som er bosat på Christianshavn. Asbjørn, en desillusioneret dansk provinsskolelærer, der langsomt bryder sammen. Eskild, en pensioneret, passioneret overlever. En roman om tvivl og forfald. Om håb og overlevelse. Om at se værdier i naturen og i kreative, skabende processer. Om tiden i nuet. Det rette øjeblik. Om tiden, der går. Kairos og Kronos. En roman, der skaber billeder i læseren. Uddrag af bogen Han låser med besvær døren op og går ind i lejligheden. Jeg lugter det med det samme, jeg kommer ind i entreen. Ser det bagefter. Hvorfor jeg ikke skulle med op. Lugten er mildest talt stram. Af gammel sved fra løbebluser, der er blevet brugt for mange gange og ikke er vasket længe. Af sure håndklæder og karklude. Af beskidte underbukser og en skraldepose, der ikke har været tømt i ugevis. Gulvafløbet i brusekabinen er tilstoppet. Kloaklugten blander sig med de andre lugte til et sansemix, der river i næsen. Tøj og sko er smidt alle vegne. Opvasken fylder køkkenbordet. Sengen er uredt. Bøger og blade ligger på bordene og på gulvet. – Hvad er det, der sker, Asbjørn? får jeg fremstammet. Om forfatteren Klaus Møller er født i 1950 i Næstved. Opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016) samt romanerne Vores vej (2018) og Vor nordlige vej (2018).

En skolelærer på flugt fra et brudt kærlighedsforhold slår sig ned på Christiansø. Om natten bliver han opsøgt af dr.theol. J.J. Dampes ånd. Dampe sad fængslet på øen i 14 år i 1800-tallet anklaget for at udfordre enevælden.Skolelæreren Jacob bliver mere og mere utilpas efterhånden som han opdager lighedspunkterne mellem sin egen og Dampes skæbne."Dampe" er en roman om indespærring - fysisk såvel som mental - og om umuligheden af at flygte fra sig selv.

Under en gennemsøgning af en container på Genbrugsstationen på Kløvermarken i København finder Peter Olufsen i den voldsomme mængde af utrolig uinteressante bøger et lille kina-hæfte, hvor en førtidspensioneret skolelærer har ført en dagbog, der skildrer en usædvanlig kedelig mands liv og hans utrættelige kamp og optagethed af livets trivialiteter. Det er uden sammenligning den kedeligste dagbog, jeg nogensinde har læst! sagde forlægger og forfatter Peter Olufsen. Derfor måtte den udgives! 104 sider. Forside af Peter Michael Hornung. Softcover.