Bøger om Sociale forhold

Hjemløse udgiver deres historier– mødet med litteraturen blev afgørendeHvordan føles det at være hjemløs? Hvordan ser der ud i udkanten af samfundet?Og kan hjemløshed omsættes til litteratur?I gennem fire år har hjemløse arbejdet med deres egen historie via litteraturen og nedskrevet deres fortællinger på tre skrive-workshops i 2015, 16 og 19, arrangeret af SAND, De Hjemløses Landsorganisation.Resultatet er blevet til bogen At drømme så stort at det dårligt kan være i min lomme, som nu bliver udgivet på forlaget Antipyrine, der er kendt for at udgive eksperimentel litteratur af høj kvalitet.Teksterne i bogen fortæller om hvordan vi kan blive udstødte og ende i udkanten af samfundet – hvor der alligevel ­findes en hverdag, og hvor nye familier og venskaber dannes på trods.De deltagende har i de fleste tilfælde brugt den amerikanske forfatter Joe Brainards universelle værk I Remember (1970) som forlæg, en skrivenøgle som er evig aktuel og benyttes på skriveworkshops hver dag, verden rundt.

Glemte danskere vil give læseren mulighed for at trænge ind i den danske middelalder og opleve nogle af de mennesker, der havde betydning for tiden, og derved bidrage til en dybere forståelse af dansk identitet: Disse markante figurers fortællinger giver indsigt i, hvordan det danske rige blev en del af det første europæiske fællesskab – middelalderens kristne kirke i Vesteuropa.Som formidlingsgreb benytter Brian Patrick McGuire sig af det, der kaldes haute vulgarisation – en faghistorikers henvendelse til et bredt publikum, med forskningsresultater der tager udgangspunktet i primærkilder på latin. Det har han tidligere gjort i fx det anmelderroste værk Da Himmelen kom nærmere, der handler om Danmarks kristning; Glemte danskere følger op og er beretningen om det, der skete, da Danmark var blevet kristnet.Bogen er illustreret med fotos fra bl.a. Skive Gamle Kirke, hvor der er et væld af kalkmalerier fra 1520 af bl.a. danske helgener, et ganske enestående fænomen, som er med til at vise, hvordan helgenerne blev opfattet lige op til den protestantiske reformation.

Mega tekst Safari handler om de store naturparker, hvorfor de op-stod og deres historie, samt om de vilde dyrs hårde liv og færden på savannerne enten som byttedyr eller jæge-re. En farm har reddet dyr, der ikke kunne klare sig i naturen og har givet dem et nyt liv. I havet omkring Sydafrika lever havpattedyr, hvor bogen beretter om deres liv og deres problemer. Til sidst er der en strudsefarm, som opdrætter strudse, hvor bogen fortæller om farmen og strudsene. Imellem parker og savanner giver bogen en beskri-velse af apartheid og forholdet mellem sorte og hvide, og de sortes kamp for uddannelse og et bedre liv. Dernæst hvad der skete, som fik de hele til at ek-splodere. Samtidig var der opgør og krig mellem boerne og englænderne. Her gengives forløbet. I Sydafrika ligger to små kongeriger Swaziland og Lesotho, som hver får en beretning om befolkningens og kongernes liv, hvor kongerne lever i luksus og be-folkningen i fattigdom. Derfor immigrerer mange til Sydafrika for at tjene penge, som de sender hjem til deres familier. Til sidst fortæller bogen om vinlandet, og hvordan det opstod, og om Cape Towns grundlægning og store betydning for de første skibe, som sejlede til Indien og Fjernøsten.

I efteråret 2013 lå min mor på sygehuset, og under ét af mine besøg, sagde hun pludselig til mig – ”Bo, du skal skrive min historie og du må ikke fortælle det til far. Det er nemlig min historie.”Efter en dags betænkningstid vendte jeg tilbage med følgende tilbagemelding – ”Mor, jeg synes at det er bedre, hvis jeg skriver en historie, som både handler om dig – og far og jeres familier.” Dette godkendte min mor, helt uden betænkningstid og få uger senere døde hun.Derfor blev samtidskrøniken ”Den svære tid” en historie, der som udgangspunkt kom til at handle om to helt almindelige familier, familien Jensen, der bor i Erritsø Missionshus udenfor Fredericia, og familien Michelsen, der bor på en firlænget gård i den nordlige ende af Fredericia, i det område, der hedder Nørremarken. Handlingen udspiller sig under besættelsen fra 1940 – 45 i Fredericia og nærmeste omegn, dog med få ”gæstevisit” til andre dele af Danmark, f.eks. Fyn, Hillerød, Gilleleje og endelig både Tyskland og Sverige. Begge familier har afsæt i den Indre Missionske bevægelse og tankegang, men fædrene er politisk vidt forskellige. Johannes Jensen i Erritsø er socialdemokrat og Marinus Michelsen på Nørremarken er inkarneret venstremand. Ønsket med samtidskrøniken er derudover også at fortælle en historie om en svær tid, som på mange måder giver læseren et billede af de mange problemstillinger, en ufrivillig besættelse kom til at betyde. Således møder læseren en stribe personer, der på forskellig måde kommer til at præge historien.Derfor er samtidskrøniken ”Den svære tid” frit baseret på virkelige hændelser.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd i Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter..."Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.Læs også den efterfølgende roman \"Tiden efter Johanna\"Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af."Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

“Superb” – The New York Times Books Review”Et mesterværk af en debutroman” – The Guardian”Med sin litterære debut giver Mahir Guven os henved 300 højtflyvende sider” – Le FigaroStorebror kører Uber, et liv med elleve timer dagligt bag rattet og resten med venner, sin ateistisk-kommunistiske far og tilfældige kærester. Lillebror er en idealistisk sygeplejerske, der som udsendt for en muslimsk humanitær ngo bliver involveret i et islamistisk netværk i Syrien. Uventet vender han tilbage til Paris og flytter ind hos sin storebror, der ikke aner, hvem lillebroren nu arbejder med – eller imod. Han vil helst tro det bedste, men …Storebror er en aktuel og vedkommende roman iblandet legende humor og elementær spænding, en roman om forsøget på at overleve i et samfund hjemsøgt af fordommenes, uberiseringen og terrorismens dæmoner.Mahir Guven blev født som statsløs i 1986 i Nantes, Frankrig, hans far er kurdisk flygtning fra Irak, moderen fra Tyrkiet, og han er vokset op hos sin bedstemor mellem byen og vinmarkerne. Storebror er Guvens debutroman, nu solgt til udgivelse i 14 lande. Nomineret til Prix Médicis Vinder af Prix Goncourt du Premier Roman Vinder af Prix Première 2018 Vinder Prix Régine-Deforges

”Hun er lidt ... ikke blot usædvanlig, men hvad skal jeg kalde det – excentrisk. Jeg har hørt, at hun har en alligator som kæledyr. At hun går tur med den. Forstår du? Kort sagt,” sagde major Ilić og så mig i øjnene, ”nu ved du det hele.”Den serbiske kavaleriofficer Stevan bliver af sin overordnede pålagt at undervise en ung, egenrådig godsejerfrue, Veronika, i ridning. En opgave han dårligt kan tage alvorligt i en tid, hvor Europa smuldrer.Slovenske Drago Jančars kalejdoskopiske roman begynder som en romantisk historie i de urolige år op til Anden Verdenskrig og folder sig ud til et mangefacetteret portræt af en kvinde – og en understregning af, at krig ingen vindere har. En litterær roman om erindringens dybe smerte, skrevet med udgangspunkt i virkelige begivenheder.Jeg så hende i nat udkom første gang i 2010 og blev tildelt den slovenske Kresnik Pris som årets bedste roman og i 2020 som årtiets bedste roman, samt ikke mindst den franske Prix du meilleur livre étranger (2014). Romanen er ganske imponerende oversat til mere end 20 sprog.

Den unge svenske kvinde Stina Brenner møder under et ophold på Nääs Slot og Seminarium en ung egyptisk skolelærer, Saïd ben Ali, der er sendt til Europa for at tilegne sig europæisk tankegang og skik, som han skal bringe til Egypten. Øjeblikkeligt opstår en særlig forbindelse mellem de to. Men Stina Brenner må helt til Cairo for at finde ud af, om relationen hører til i drømmenes Østerland eller i virkeligheden.Drømmen om Østerland er en betagende roman om kulturmøder, fordomme og drømme om reformer og frigørelse. Egyptens frigørelse og kvindens.Sophie Elkan (f. Solomon, 1853-1921) var svensk oversætter og forfatter. I nyere tid har hun stået i skyggen af sin veninde og rejsefælle Selma Lagerlöf, skønt Elkan omkring år 1900 var en skattet og succesfuld forfatter. Elkan og Lagerlöf rejste i 1899-1900 sammen til bl.a. Egypten og Palæstina, hvorefter Drømmen om Østerland udkom i 1901.Sophie Elkan var niece til ejeren af ejendommen Nääs, hvor første del af romanen udspiller sig, og tilbragte der sammen med Lagerlöf 22 somre (Nääs beskrives tillige indgående i Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige, kap. 52).

”Overboen forklarer, at hun ikke har set mor i et år. Der gik rygter om, at hun var flyttet. At hun var ude hos sin datter eller sammen med Æggemanden. Jeg kender Cowboyen, Sømanden, Flaske Finn, Krystal Kirsten, Søs med Psyko. Jeg spørger, hvem Æggemanden er.”Hvilken ret har man til at sørge, hvis man er den, der gav op? Hvordan får man sagt farvel til et menneske, man selv har afskåret kontakten til, inden døden gjorde det?Man forsvinder ikke bare er en fortættet fortælling fra dage med en kuglepen knyttet i hånden, en vanvidstekst der sanseligt blotlægger, hvordan komplekse relationer afføder kompleks sorg. Et vredesudbrud og en kærlighedserklæring – og et dybt håb om, at selvom man er barn af blokkene, kan mønstret brydes. Bogen igennem griber hovedpersonen efter litteraturen som redningskrans, sproget som ilt.

"En eksperimentalroman om snart sagt alt ... Dette er mesterligt"Jørgen Hermann Monrad, WeekendavisenDen fattige Ondine ved hvad hun vil med sit liv, men verden og i særdeleshed de velhavende, ældre mænd vil noget andet. Forfatterens venner blander sig undervejs med kommentarer og ‘gode’ råd til historiens fortsættelse – alle har en dagsorden de vil have inkluderet: en historisk, en politisk, en litterær. Kapelgade er en banebrydende, oprørende, socialt indigneret og legende roman.Louis Paul Boon (1912-1979) mestrede mange stilarter og genrer: skønlitteratur (romaner og erotiske noveller), litterære essay og journalistik om belgisk politik, og hans absolutte mesterværk er den omfangsrige roman Kapelgade (1953), en modernistisk genreudfordring, der benytter sig af socialrealisme, selvbiografi (bl.a. diskuteres romanens komposition af forfatterens venner i romanen, mens historien udvikler sig) og gendigtning af en middelalderroman.I Flandern fortælles det, at Boon er det tætteste, man er kommet på en nobelpristager, idet han ulykkeligvis døde dagen inden et hemmeligt møde på den svenske ambassade – hvortil han efter sigende var indbudt for at blive orienteret om den kommende pris.

John Harmons er på vej tilbage til England efter mange år i udlandet. Hans griske, menneskefjendske far, som han ikke har talt med i årevis, er død og har efterladt sin søn al sin rigdom på én underlig betingelse: Han skal gifte sig med Bella Wilfer, en kvinde, han aldrig har mødt. Men inden John når at gøre krav på sin arv, skyller hans lig op på Themsens bredder. Hvem er nu den retmæssige arving til hans fars enorme formue?Charles Dickens’ sidste fuldendte roman, "Vor fælles ven", udstiller det pengegriske samfund i et brillant satirisk lys, samtidig med at den rummer et spændende plot med brændende hemmeligheder og skarpe psykologiske portrætter.slxCharles Dickens (1812-70) er et af de helt store navne i engelsk litteratur. Hans bøger læses stadig flittigt og lever videre på både teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og de fattiges kår, til tider tilsat en god portion humor. Foruden romaner har han skrevet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.

Fortælleren, en pige i en færøsk nabobygd til Tórshavn i 1950'erne, beretter i noveller om sit liv i nøjsomhed og i pagt med naturen - befolket med en enkelt "veninde" fra en socialt belastet familie, andre børn, særlinge og ensomme. “Bogens enkeltstående noveller bindes flot sammen af de gennemgående hovedpersoner, hvis liv vi følger glimtvis igennem deres opvækst og frem, til de er voksne. De beskriver levende de forskellige skæbner i det lille samfund, og især de to hovedpersoners liv og indbyrdes forhold er gribende” – Dansk BiblioteksCenter

Den dag jeg slog min hund ihjel består af en række noveller fortalt med en underfundig humor og en smittende vitalitet og originalitet. Vi befinder os på landet, i landsbyen, i forstaden, på afstand, i udkanten af hvad andre betegner som det væsentlige med rødder i det samfund, som stadigvæk findes - derude.Marianne Jørgensen er en ´uægte´ bondekone, en tilflytter, der i 20 år har observeret livets gang, og nogen gange livets undergang, derude på landet.Den dag jeg slog min hund ihjel er hendes anden novellesamling.