Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Specifikke nationale læreplaner

Her finder du spændende bøger om Specifikke nationale læreplaner. Nedenfor er et flot udvalg af over 9.049 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Peter Fonagy, Anthony Bateman & Jon G. Allen
    428,95 kr.

    At mentalisere vil sige at forstå adfærd som udtryk for mentale tilstande som tanker og følelser. Denne bog giver en udførlig redegørelse for begrebet mentalisering og dets anvendelse i klinisk praksis. Forfatterne lægger op til, at mentalisering betragtes som grundlaget for alle psykoterapeutiske handlinger, og ønsker med bogen at styrke fundamentet for psykoterapeutisk praksis.  Udviklingen af interessen for mentalisering er sket i tre bølger. Den første bølge kom, da Uta Frith, John Morton og deres medarbejdere beskrev mentaliseringsvanskeligheder som det centrale psykologiske problem i forbindelse med autisme. Kort tid efter skabte Peter Fonagy, Mary Target og deres kolleger bølge nummer to ved at anvende mentaliseringsbegrebet i forbindelse med traumerelateret udviklingspsykologi, sådan som den kom til udtryk i borderline-personlighedsforstyrrelse. Nu er der så ved at danne sig en tredje bølge med henblik på at inddrage mentalisering i det kliniske arbejde med et bredere spektrum af forstyrrelser, behandlingsmodaliteter og teoretiske tilgange.    Bogens første del er en grundig gennemgang af den forskningsmæssige og teoretiske litteratur af relevans for mentalisering, herunder dens mange aspekter og relationer til beslægtede begreber, dens udviklingsmæssige udspring i tilknytningsforhold og dens neurobiologiske forankring. Bogens anden del omhandler mentaliserende interventioner i psykoterapi, og hvordan disse anvendes i fx traumebehandling, terapi med børn og deres forældre, behandling af borderline-personlighedsforstyrrelse, psykoedukation og i forebyggelse af fx voldelig adfærd.   Bogen henvender sig til faggrupper, der arbejder med mennesker, særligt i terapeutiske sammenhænge, herunder psykologer, psykiatere, psykoterapeuter. Den forsyner praktikere med alt, hvad de har brug for at vide om mentaliseringsbaseret behandling.    Jon G. Allen, Peter Fonagy og Anthony W. Batemaner alle tre professorer og de største internationale kapaciteter inden for mentaliseringsbaseret terapi.

  • af Chr. Gorm Tortzen
    328,95 kr.

  • af Bente Hagelund
    566,95 kr.

    Har statens embedsmænd ret til fuld ytringsfrihed? Hvad er en nødløgn juridisk set? Hvorfor må politikere i princippet ikke blande sig i rettens afgørelser? Bestemmer EU virkelig over Danmark?Lærebog i offentlig ret giver en bred introduktion til principper, problemstillinger og centrale lovkomplekser inden for den offentlige rets hovedområder:• Statsret• Forvaltningsret, herunder behandling af personoplysninger i henhold til GDPR og databeskyttelsesloven• Folkeret og menneskerettigheder• EU-retBogen lægger vægt på brudfladerne mellem jura og tilgrænsende områder som statskundskab og offentlig forvaltning. Der introduceres derfor ikke blot til lovstof, men også til mere grundlæggende principper som retssikkerhed og retskildernes relation til politik og magtudøvelse samt til retssystemets opståen og placering i demokratiske stater.Bogen indeholder mange konkrete eksempler og cases og giver dermed en praksisorienteret indføring i den offentlige rets funktionsmåde.2. udgave er opdateret og revideret. Kapitel 13 om behandling af personoplysninger er helt omskrevet.Bente Hagelund er cand.jur., mangeårig underviser i forvaltningsret og rektor for Folkeuniversitetet i København.

  • af Jette Nielsen, Anja Semke, Henrik Wiben, mfl.
    428,95 kr.

    En grundbog til faget ”Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering”, Bogen beskriver, hvordan social- og sundhedshjælperen kan samarbejde med borgere med forskellige typer af funktionsnedsættelser om at bevare sundheden, forebygge sygdomme og blive rehabiliteret.Bogen gennemgår en række grundlæggende begreber som fx sundhed, sundhedsfremme, mestring, forebyggelse, aktiviteter, netværk, rehabilitering, ernæring, forflytninger og velfærdsteknologi. Med baggrund i disse begreber beskrives de opgaver, som social- og sundhedshjælperen kan udføre i det praktiske felt.Bogen er skrevet til elever på uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og indeholder mange understøttende eksempler, illustrationer og refleksionsspørgsmål.Bogen indeholder også en eNøgle, som giver adgang til en digital udgave af bogen (iBog). I iBogen er der supplerende materiale i form af fx lydfiler, film, opgaver og mulighed for at tage noter.

  • af Jette Nielsen, Anja Semke, Henrik Wiben, mfl.
    238,95 kr.

    En grundbog til faget ”Social- og sundhedshjælperens rolle, som beskriver de opgaver og rammer, der er forbundet med social- og sundhedshjælperens arbejde. Bogen er skrevet til elever på uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Bogen gennemgår en række grundlæggende begreber og temaer som fx social- og sundhedsvæsenets opbygning, sundhedspolitik, sundhedslovgivning, pligter og rettigheder som fagperson, arbejdsmiljø og kvalitetsudvikling. Med baggrund i disse begreber og temaer beskrives, hvordan social- og sundhedshjælperen kan se sig selv som en del af et større arbejdsfællesskab, og hvordan han eller hun kan arbejde inden for de politiske og administrative rammer. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og indeholder mange understøttende eksempler, illustrationer og refleksionsspørgsmål. Bogen indeholder også en eNøgle, som giver adgang til en digital udgave af bogen (iBog). I iBogen er der supplerende materiale i form af fx lydfiler, film, opgaver og mulighed for at tage noter.

  • - - i et udviklingsperspektiv
    af Steen Juul Hansen, Svend Aage Andersen, Preben Rehr, mfl.
    288,95 kr.

    Den offentlige forvaltning i kommuner, stat og regioner er i stigende grad præget af en blanding af administrativ sagsbehandling og behovet for en mere akademisk ramme til at forstå og bedrive det forvaltningsmæssige arbejde.Offentlig administration – i et udviklingsperspektiv er skrevet som lærebog til administrationsbacheloruddannelsen og andre uddannelser, der forener klassisk forvaltningsmæssig praksis med en dybere faglig tyngde. Bogen gennemgår klassiske forvaltningsmæssige områder som krydsfeltet mellem politik og jura, organiserings former i den offentlige forvaltning, evaluering og økonomistyring. Derudover præsenteres teoretiske perspektiver på den offentlige forvaltning. Endelig sætter bogen fokus på innovation, som har fået en stadig større plads i den offentlige forvaltning de senere år.Redigeret af Line Gaardsdal Warschawsky og Elof Nellemann Nielsen, VIA University College.

  • - Arbejdet med udsatte børn og deres familier
    af Andrew Turnell, Mette Vesterhauge-Petersen & Henrik Vesterhauge-Petersen
    323,95 kr.

    Signs of Safety er en ressourceorienteret tilgang til arbejdet med udsatte børn og unge og deres familier, baseret på den løsningsfokuserede korttidsterapeutiske tradition. Signs of Safety er en metode til, hvordan man kan arbejde helhedsorienteret og systematisk i vanskelige børne- og familiesager, og hvordan man kan undersøge og vurdere udsatte børns behov for støtte. Tilgangens hovedformål er til enhver tid at skabe sikkerhed og trivsel for barnet og bidrage til, at de professionelle, på trods af sagens kompleksitet, bevarer barnet i centrum og sikrer, at det får den hjælp, det har brug for.  Signs of Safety rummer en række konkrete redskaber, der kan hjælpe den professionelle med at få et overblik i komplekse sager og foretage en kvalificeret risikovurdering, og som kan udvikle samarbejdet mellem de professionelle og familien og indbyrdes mellem de professionelle, der kommer i kontakt med familierne. Tilgangen kan anvendes, fra sagen startes op, og til den afsluttes, og de professionelle kan gøre brug af den i alle faserne af arbejdet med sagen. Dette gælder, uanset om de arbejder med myndighedsudøvelse eller familiebehandling. Signs of Safety. Arbejdet med udsatte børn og deres familier henvender sig til en bred kreds af professionelle, der arbejder med udsatte børn og unge og deres familier - først og fremmest sagsbehandlere og familierådgivere i socialforvaltningen og deres ledelse, men også andre professionelle, der er involveret i barnets liv, fx sundhedsplejersker, AKT-lærere, skolesocialrådgivere, døgninstitutionspædagoger eller plejefamilier.

  • - Om tilknytningsbaseret undersøgelsesmetodik
    af Rikke Schwartz, Susan Hart, Christina Stenstrup, mfl.
    386,95 kr.

    Barnet og dets relationelle miljø  er en bog om den børnepsykologiske undersøgelse ud fra en tilknytningsbaseret, udviklingspsykopatologisk og neuroaffektiv model. Bogens forfattere viser, hvordan denne teoretiske forankring kan guide psykologens metodiske overvejelser i undersøgelsesprocessen, og hvordan undersøgelsens resultat kan beskrives i en caseformulering ud fra faktorer, der enten hæmmer eller befordrer barnets personlighedsudvikling. Bogen præsenterer en række tilknytningsbaserede vurderingsmetoder, som kan belyse barnets tilknytning, forældrenes indre repræsentationer og mentaliseringsevne samt kvaliteten af det relationelle miljø i samspillet mellem forældre og barn. Bogen tilbyder en række praktiske redskaber, fx et nyudviklet anamneseskema til brug ved interview af forældrene i undersøgelsen, skema til sammenfatning af den kliniske vurdering samt overvejelser over, hvordan beskrivelsen af undersøgelsens resultat kan udformes. Bogen er således en brugsbog for praktikere, der ønsker at bygge deres psykologiske undersøgelsesmetodik af børn på et tilknytningsbaseret og udviklingspsykologisk fundament.

  • af Ina Borstrøm & Dorthe Klint Petersen
    318,95 kr.

    Den første læsning 1.kl. Læsebogen, er en fantastisk bog skrevet af Ina Borstrøm. Udgivet af Alinea i 1999, denne bog tilbyder en unik indgang til læsning for første klasse elever. Genren af bogen er uddannelsesmæssig, og den er designet til at hjælpe børn med at udvikle deres læsefærdigheder fra en tidlig alder. Bogen er fyldt med spændende historier og aktiviteter, der gør læring sjovt og engagerende. Ina Borstrøm har gjort et fantastisk arbejde med at skabe en bog, der er både informativ og underholdende. Den første læsning 1.kl. Læsebogen er en vigtig ressource for enhver forælder eller lærer, der ønsker at hjælpe deres børn med at udvikle stærke læsefærdigheder. Takket være Alinea for at bringe denne fantastiske ressource til verden.

  • af Anja Semke & Henrik Wiben
    149,95 - 233,95 kr.

    En i-bog er en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer, fx oplæsning, søge- og notefunktion.I-bogen kan læses på pc og tablets.Håndbog i forflytninger er en opslagsbog om forflytninger i omsorgsarbejdet. Bogen rummer en række opslag, der dels illustrerer og dels forklarer, hvordan forskellige typer af forflytninger kan udføres. Vejledningerne til forflytninger indeholder også forslag til brug af hjælpemidler samt overvejelser om inddragelse af borgerens ressourcer. Bogen har desuden generelle afsnit om arbejdsstillinger og hjælpemidler til forflytning.Bogen kan anvendes af elever i sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse samt plejepersonale og pædagogisk personale ansat i praksis. 

  • af Merete Juul Sørensen, Per Hove Thomsen, Lisbeth Jørgensen, mfl.
    539,95 kr.

    Kognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier er den første bog på børneområdet i Hans Reitzels Forlags serie om kognitiv terapi. I bogen præsenteres dels kognitiv terapi ved de fleste psykiske lidelser og udfordringer hos børn og unge, dels inddragelse af familie og netværk og dels to såkaldte tredje bølgebidrag til behandling. Bogens kapitler omhandler bl.a. kognitiv terapi ved psykose, depression, angsttilstande, spiseforstyrrelser og ADHD samt ACT ved funktionelle lidelser og compassionfokuseret terapi. Bogen tilbyder både en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser og praktiske anvisninger på vurdering og behandling. Alle kapitler tager afsæt i børns udvikling, og de tilhørende arbejdsark er udarbejdet i forhold til børn og unge.Bogen er skrevet for behandlere og undervisere inden for sundheds-, social- og undervisningssektorerne, der har interesse for og ønske om at forstå børn og unge med psykiske vanskeligheder. Den sigter primært mod praksis, og fokus er på praktisk anvendte behandlingsmetoder, som illustreres gennem casehistorier og beskrivelser af terapeutiske hjælpeværktøjer.Bogens redaktører, Lisbeth Jørgensen og Christina Schlander, er begge autoriserede psykologer, specialister og supervisorer i psykoterapi samt eksterne lektorer på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.Ny version af bogens kapitel 12 pga. fejl i kildeangivelser kan downloades her.Bogens arbejdsark kan frit downloades her.

  • af Jette Nielsen, Anja Semke, Henrik Wiben, mfl.
    758,95 kr.

    En grundbog til faget ”Personlig hjælp, omsorg og pleje”, som beskriver, hvordan social- og sundhedshjælperen kan samarbejde med borgere med forskellige typer af funktionsnedsættelser om at få hverdagen til at fungere ved at yde omsorg og pleje.Bogen er skrevet til elever på uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Bogen gennemgår en række grundlæggende begreber som fx omsorg, egenomsorg, behov, hygiejne, aldring, medicinhåndtering og det digitale Danmark. Med baggrund i disse begreber beskrives de opgaver, som social- og sundhedshjælperen kan udføre i det praktiske felt. En stor del af bogen er bygget op over plejeopgaver relateret til de enkelte organsystemer.Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og indeholder mange understøttende eksempler, illustrationer og refleksionsspørgsmål. Desuden har bogen en tilhørende i-bog med supplerende materiale.Bogen indeholder også en eNøgle, som giver adgang til en digital udgave af bogen (iBog). I iBogen er der supplerende materiale i form af fx lydfiler, film, opgaver og mulighed for at tage noter.

  • af Gitte Holm Glaas, Jakob Thaning Bay, Mikkel Gybel-Brask & mfl.
    386,95 kr.

    Dette er 4. udgave af Immunologi og transfusionsmedicin, som i mange år har været lærebog på sygeplejeuddannelsen. Bogen har gennemgået en generel revision, og den er nu målrettet alle professionsuddannelserne.Bogen er inddelt i tre dele. I bogens første del fokuseres der på immunologien i teori og praksis. Her beskrives både de normale immunologiske reaktioner, og når immunsystemet svigter. Immunologiske undersøgelser, teknikker samt behandlingsprincipper indgår også i denne del sammen med et kapitel om transplantation.Den anden del lægger vægt på transfusionsmedicin. Her beskrives først blodtyper og blodtypeserologiske undersøgelser, og efterfølgende er der kapitler om blodets vej fra donor til patient, om transfusionskomplikationer og deres behandling samt et kapitel om blodovervågning og smitteopsporing i forbindelse med transfusionsoverførte sygdomme. Som noget nyt beskrives de enkelte blodprodukter og deres anvendelser detaljeret i to kapitler. Denne del indeholder også et kapitel om særlige transfusionsmedicinske forhold ved graviditet, fødsel og hos det nyfødte barn.I tredje del beskrives anlæggelse, pleje og behandling af forskellige former for intravenøse katetre.Bogen er primært skrevet til studerende på professionsuddannelserne, men den kan også med fordel anvendes af færdiguddannede fagpersoner, lægestuderende og læger. Bogen er den eneste lærebog, der har en omfattende beskrivelse af blodkomponenter og blodkomponentterapi, som det anvendes i Danmark. Bogen kan læses som en lærebog fra start til slut eller anvendes som opslagsværk, hvor læseren kan dykke ned i specifikke emner.

  • af Birte Baktoft & Lise Merete Wolder Hedegaard
    323,95 kr.

    Intensivsygepleje er den første, danske bog om intensivsygepleje med en overvejende humanistisk tilgang til specialet. Bogen er tænkt som et supplement til den omfattende naturvidenskabelige litteratur, der findes på området.I bogen belyses forskellige aspekter af intensivsygepleje, der skal sikre en helhedsorienteret behandling og pleje af den kritisk syge patient og dennes pårørende. Der behandles emner som fx velvære, kommunikation og etik, og der gives eksempler på tiltag af mere instrumental karakter i form af bl.a. respirationsstøtte, endotrakeal sugning, ernæring, smertebehandling og mobilisering af patienten.For at sikre et optimalt patientforløb sættes der fokus på såvel indlæggelsen som på den tidlige opsporing af kritisk sygdom, overflytning til anden afdeling eller eget hjem samt opfølgning på udskrivelse.Kapitlerne er skrevet af danske specialister med stor viden og praktisk erfaring med intensivområdet.Bogen henvender sig primært til intensivsygeplejersker, sygeplejersker under specialuddannelse til intensivsygeplejersker samt sygeplejersker, der arbejder med kritisk syge patienter. Bogen vil også kunne anvendes af studerende og undervisere inden for sygeplejerskeuddannelsen og andre sundhedsuddannelser – såvel i den teoretiske som den kliniske del af uddannelsen.

  • af Knud Erik Bang & Jan Furbo Sørensen
    503,95 kr.

      3. udgave af ØKONOMISTYRING – VIDEREGÅENDE UDDANNELSER er i overensstemmelse med den nyeste fagmodulbeskrivelse fra 2012.   Lærebogen giver læseren en grundlæggende og detaljeret beskrivelse af en virksomheds økonomiske planlægning og kontrol.   Bogen indledes med en overordnet beskrivelse af en virksomheds økonomistyring. Herefter gennemgås virksomhedens aktivitets- og kapacitetsplanlægning samt investering og finansiering. Den økonomiske planlægning sammenfattes efterfølgende i virksomhedens totalbudget. Der foretages herefter en beskrivelse af en virksomheds resultat- og likviditetskontrol. Bogen afsluttes med en omtale af en virksomheds målstyring gennem anvendelse af Key Performance Indicators samt en virksomheds økonomirapportering. De fleste emneområder behandles med udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper.   Lærebogen er beregnet til brug ved undervisningen i fagmodulet økonomistyring i praksis på akademiuddannelserne. Bogen kan desuden anvendes på andre uddannelser, hvor der er behov for en grundlæggende indføring i økonomistyring.   Der findes en opgavesamling til bogen

  • - Introduktion til neuroaffektiv udvikling
    af Susan Hart
    388,95 kr.

    I løbet af det seneste årti er der sket store fremskridt inden for hjerneforskningen. Vi er kommet tættere på en forståelse af, hvordan medfødte forudsætninger og miljømæssig stimulering påvirker hinanden i barnets udvikling.   Med udgangspunkt i bl.a. Antonio Damasio, Allan Schore og Daniel Stern giver Hjerne, samhørighed, personlighed en introduktion til den gryende psykologiske disciplin, der kan kaldes neuroaffektiv udviklingspsykologi. Med udviklingen af den neuroaffektive viden kan vi opnå en mere nuanceret og dybtgående viden om personlighedens tilblivelse i et tæt samspil mellem medfødte dispositioner og miljø.   En grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem udviklingspsykologi og neurofysiologi er central for studerende inden for psykologi, pædagogik og sociale fag samt for ansatte på PPR-kontorer, børnepsykiatriske afdelinger, socialforvaltninger, børnerådgivninger osv.   Susan Hart (f. 1956) har som psykolog erfaring fra socialforvaltning, børnepsykiatrien og som leder af et familiebehandlingscenter. I dag er hun privatpraktiserende og beskæftiger sig hovedsageligt med vurdering og behandling af børnefamilier. Susan Hart har tidligere skrevet flere artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og afholder kurser i emnet.

  • af Helle Stub & Henrik Stub
    449,95 kr.

    En engageret og letforståelig introduktion til universet, skrevet med de fysisk-astronomiske briller på. Forfatterne Helle og Henrik Stub fortæller om stjerner og planeter; galakser og kvasarer; stjernefødsel og stjernedød; de fysiske love og spekulationerne, også sat ind i et historisk perspektiv. Desuden beskrives astronomernes målemetoder. Nye opdagelser og teorier om alt fra universets opståen til dets endeligt er beskrevet levende og medrivende. De mere videnskabelige og tungere emner er gjort letforståelige. Bogen er beregnet til gymnasiets valgfag Astronomi, men kan læses af alle, der interesserer sig for emnet. Helle og Henrik Stub er begge formidlere af astronomi og rumfart og har skrevet en lang række bøger om emnet og skriver regelmæssigt om rumfart i magasinet Illustreret Videnskab.

  • af Søren Hilligsøe, Claus Thomsen, Brian Kruse Jacobsen, mfl.
    386,95 kr.

    STRATEGISK SALG er en praksisnær lærebog, der omhandler salg på et strategisk niveau. Bogens mange praktiske eksempler gør den anvendelig for både studerende og praktikere.Bogen gennemgår: de nyeste trends omkring salgsudvikling sælgerens rolle salgsstrategi markedssegmentering salgsorganisering og sammensætning af teams key account management salgsledelse performancesamtalen salg gennem netværk og sociale medier relationssalg og projektsalg forhandling salgskultur risikostyring i salget.STRATEGISK SALG er rettet direkte mod undervisning i emnet salg på videregående uddannelser. Den er opbygget, så den dækker pensum for faget Strategisk salg på Akademiuddannelsen i international handel og markedsføring, men kan bruges på uddannelserne Markedsføringsøkonom, Serviceøkonom, Finansøkonom og Diplom i International handel og markedsføring. Bogen er skrevet af erfarne undervisere og praktikere: Brian Kruse Jacobsen, markedschef på Erhvervsakademi Aarhus Niels Holme, partner og direktør i konsulent og softwarehuset TheLeadCompany (TLC) Susie Lynge, partner i Netværks Akademiet, foredragsholder, underviser, forfatter og certificeret erhvervscoach Søren Hilligsøe, lektor på Erhvervsakademi Aarhus, ekstern lektor på Aarhus Universietet, visiting lecturer ved Cologne Business School og senior training consultant ved the Canning School, London Claus Thomsen, konsulent, ekstern underviser hos Lederne og Copenhagen Business Academy

  • af Carsten Rene Jørgensen
    431,95 kr.

    Hvad vil det sige at forholde sig psykoterapeutisk til sine patienter? Hvad betyder det, når man taler om at tænke psykoterapeutisk om en problemstilling? Hvad implicerer det, at bruge sig selv psykoterapeutisk og møde en patient og dennes vanskeligheder med en dynamisk-relationel psykoterapeutisk holdning? Med denne bog giver Carsten René Jørgensen sit bud på en besvarelse af disse for det psykoterapeutiske arbejde helt centrale spørgsmål. Med afsæt i en dybtgående kritik af den medicinske forståelse af psykoterapi og forankret i den empiriske psykoterapiforskning argumenterer forfatteren for en dynamisk-relationel terapiforståelse, herunder beskrives de centrale elementer i den psykoterapeutiske holdning.

  • - Six Sigma som metode
    af Søren Both
    521,95 kr.

    For at drive en virksomhed eller forretning på en rentabel og god måde er det vigtigt at have styr på kvaliteten. Det forudsætter, at man er i stand til at løse problemer hurtigt og på en sådan måde, at de ikke opstår igen. Kan man ikke det, vil ens slutprodukt blive for dyrt i forhold til konkurrenternes, ligesom kunderne vil blive generet af den manglende kvalitet.En effektiv problemløsning kan gennemføres ved hjælp af det amerikanske problemløsningsunivers Six Sigma, som præsenteres her i bogen. Bogen giver en introduktion til Six Sigma, til den grundlæggende problemløsning samt til de metoder, der kan sikre, at fejl og problemer slet ikke opstår. Bogen kan med fordel benyttes i uddannelsen af Six Sigma Yellow og Green Belts.På samme måde kan bogen benyttes, når der på fagskoler og universiteter skal undervises i kvalitet og i problemløsning. Kvalitetsfolk i både private og offentlige virksomheder, psykologer, læger med egen praksis eller på et hospital, håndværkere, mindre erhvervsdrivende og ledere kan også have glæde af bogen.Kort sagt, alle der fra tid til anden løser problemer, kan have glæde af bogen og dens værktøjer.

  • - Håndbog i præcis kommunikation
    af Jørgen Nystrup & Erno Metze
    228,95 kr.

    Den første bog på dansk, der samlet beskæftiger sig med de mest anvendte og nyeste kommunikationsmodeller. Bogen indeholder både teori og praktiske øvelser. Der er endvidere anvisning på, hvordan man som underviser kan tilrettelægge et kommunikationstræningsprogram.

  • af Kai Hansen, Asbjørn Heide, Henrik Bendixen Sørensen & mfl.
    503,95 kr.

    Denne 3. reviderede udgave er skrevet og tilpasset den nye fagplan til faget Organisation og arbejdspsykologi ved Akademiuddannelsen i Ledelse. Bogen har især til formål at give læseren indblik i, hvordan organisations- og ledelsesteorien ændrer sig i takt med, at omgivelserne stiller ændrede krav til virksomhederne. Hensigten med bogen er at sætte læseren i stand til at analysere og vurdere ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger samt at kunne planlægge gennemførelse af organisatoriske ændringer. Bogens centrale emner inden for organisation og ledelse er: ·Strategi ·Struktur, processer og kultur ·Individ- og gruppeadfærd ·Ledelse ·Design og udvikling ·Den lærende organisation Udover Akademiuddannelsen henvender bogen sig også til korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor organisation og ledelse udgør en del af pensum. Bogen har tilknyttet et hjemmesideunivers med opgaver, cases, test, lærerforum o.a.

  • af Anette Helbo Sørensen
    408,95 kr.

    Plantebiologi giver en bred og omfattende basisviden om biologi i relation til planteavl i jordbrugsbranchen. Bogen dækker grundfaget biologi på erhvervsuddannelserne inden for områderne gartneri, landbrug og skovbrug. Omdrejningspunktet er planter med med baggrund i planteriget, planters opbygning og funktion samt deres samspil med insekters, mikroorganismers og omgivelser i øvrigt. I alle emner er inddraget eksempler fra jordbrugsbranchens virkelighed. Bogens indhold er overordnet: * Livscyklus for forskellige organismer * Formeringsformer, arvelighedslære og forædling * Beskrivelse af plantens forskellige vækstfaktorer, herunder jordbundsforhold * Aktuelle naturlige kredsløb Plantebiologi er udarbejdet af Anette Helbo Sørensen, der er uddannet gartneritekniker, og som til daglig er faglærer og læsevejleder ved Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

  • af Jens Paulsen
    59,95 kr.

    Personalejura – regel- og paradigmasamling er anvendelig både for praktikere og studerende i arbejdsretlige fag. Bogen udkommer samtidig med Personalejura – praktisk arbejdsret (3. udg.),hvor der i betydeligt omfang er henvisninger til specielt aftaler og paradigmer i denne bog. Personalejura – regel- og paradigmasamling er opdelt i fire hovedafsnit. Afsnittene A og B rummer de væsentligste nationale og internationale arbejdsretlige love, bekendtgørelser og direktiver. I afsnit C er der gengivet en række væsentlige aftaler på det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Et udpluk af arbejdsretlige paradigmer, men udvidet i forhold til andenudgaven, specielt inden for den individuelle arbejdsret, er medtaget i afsnit D.

  • - Kvalitative og kvantitative metoder
    af Marianne Leth Jørnø
    198,95 kr.

    Hvad ved vi i virkeligheden om virkeligheden? Det spørgsmål forsøger videnskabsteorierne at besvare. Videnskabsteori for praktikere er en kort gennemgang af de vigtigste erkendelsesmæssige tilgange til sansning og forståelse af virkeligheden. Hvad er dilemmaerne? Hvad er de kritiske indvendinger? Praktiske fremgangsmåder, som kan benyttes indenfor hver af de forskellige retninger, bliver præsenteret. Bogens målgruppe er studerende på Erhvervsakademierne og andre praksisrettede uddannelser.

  • - en aktivitetsbog
    af Peter Stray Jørgensen, Lotte Rienecker & Signe Skov
    251,95 kr.

    Specialestuderende i hele landet har gennem flere år anvendt Specielt om specialer.4. udgave er udformet som en aktivitetsbog, der hjælper dig til at gøre specialet så godt som muligt, så effektivt og hurtigt som muligt.I hvert kapitel er der en række læse-, undersøge- og skriveaktiviteter, som er specialearbejde i en struktureret form. Før og efter aktiviteterne forklarer vi hvorfor og hvordan. Det du skriver i aktiviteterne, er enten planlægning af eller kladdeudkast til specialetekst. Når du har gennemført en aktivitet, har du faktisk skrevet noget på dit speciale.

  • - 1. udggave
    af Ole Bjerglund Pedersen
    288,95 kr.

    En grundbog til faget Naturfag på niveau F og E på sosu-uddannelserne.Til dig, der er elev på social- og sundhedsuddannelsernes grundforløb.Naturfag består af elementer fra de naturvidenskabelige fag fysik, kemi, biologi og matematik, og indholdet tager afsæt i det kernestof, der er beskrevet for faget på niveau F og E i erhvervsuddannelsernes grundfagsbekendtgørelse.Teksten er skrevet i et letlæseligt sprog, og fagudtrykkene er suppleret med en ordforklaring. Stoffet er vinklet med eksempler fra din hverdag eller kommende arbejde i social- og sundhedssektoren, så du let kan koble teori og praksis.Bogens indhold findes også i en digital version, hvor grundteksten er suppleret med en række digitale elementer, der støtter din læring. For eksempel forsøgsvejledninger, forskellige typer af opgaver og mulighed for oplæsning og integrerede noter. Vi anbefaler, at du arbejder med en kombination af den trykte og digitale bog for at få fuldt udbytte af det bedste fra begge produkter.

  • af Lissi Hansen
    198,95 kr.

    Bogen er en udbygning af Ordbog for social-og sundhedsuddannelserne, der udkom i 2003. I den nye bog er tilføjet ca. 140 nye opslagsord hovedsageligt vedrørende undersøgelsestyper og -metoder, ligesom der er tilføjet en liste med de hyppigst anvendte blodprøvers referenceværdier. Ordbogen er med sit praktiske lommeformat en god hjælp i hverdagen for studerende og elever inden for sundhedsvæsenet.

  • - på det sociale område
    af John Klausen, Peter Bundesen, Steen Juul Hansen, mfl.
    323,95 kr.

    Kommunal økonomisk styring – på det sociale område retter fokus mod den økonomiske styring, der finder sted i kommunerne, og som i høj grad er påvirket af den statslige styring af kommunerne. Der introduceres til styringen af hele den offentlige sektor, til de styringsrationaler, der ligger til grund for de anvendte styreformer, samt fordelingen af opgaver og økonomiske byrder mellem stat og kommuner. Desuden fokuseres der på kommunernes interne økonomiske styringsredskaber såsom budgetter, mål- og rammestyring, BUM-modeller og kontrakter. De afsluttende kapitler omhandler datagrundlaget for den økonomiske styring samt implementering af de politiske beslutninger. Bogen retter sig primært mod grund- og diplomuddannelserne for socialrådgivere, men kan også anvendes på de øvrige sociale og pædagogiske mellemlange videregående uddannelser. Bogens forfattere er alle lektorer i samfundsvidenskab ved landets socialrådgiveruddannelser.

  • - organisation og menneske
    af Jan Erik Elgaard, Henrik Smit, Jesper W. Frandsen & mfl.
    548,95 kr.

    Bogen indeholder en grundig gennemgang af de nyeste HRM-teorier og tilgange. Den er inddelt i fire hoveddele, som omhandler de basale kerneprocesser i HRM - rekruttering, strategisk udvikling, fastholdelse og afvikling.Bogen er velegnet i forbindelse med videregående uddannelser som HD(O) og diplomuddannelsen i ledelse, men kan også anvendes i forbindelse med andre videregående uddannelser hvor faget HR indgår. Praktikere inden for organisation, ledelse og HRM kan ligeledes have glæde af bogen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.