Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Velfærdsstaten var revolutionerende: Den løftede tusinder ud af fattigdom, gav anstændige hjem, god uddannelse og sikkerhed. Men i dag er den blevet til et omfattende og dyrt system til administrering af behov og risici. Velfærdsstaten er et industrielt system og dens institutioner og serviceydelser afspejler den æra, den blev udformet i. I dag står vi over for nye udfordringer. Global opvarmning, massemigration, demografiske forandringer, kroniske sygdomsepidemier, bekymringer for sikkerheden og voksende ulighed er problemer, som hører vor tid til, og de eksisterende systemer kan ikke håndtere og da slet ikke løse dem. Vores ressourcer er ændret. Denne bog handler om at gennemføre en radikal overgang, der opgiver det 20. århundredes besættelse af styring og administration og af at lappe folk sammen igen, når det er gået galt. I stedet skal fokus rettes mod at støtte den enkelte, familierne og lokalsamfundene i at udvikle deres egne kapabiliteter: lære, arbejde, leve sundt og tage kontakt med hinanden. Moderne velfærd er til for at kultivere sådanne kapabilitet, frem for at administrere menneskelig afhængighed. Bogen giver konkrete bud på, hvordan vi kan genforstå og re-designe velfærdsstaten til dette århundrede, ved at beskrive fem 'eksperimenter', der viser os et nyt design af familieliv, opvækst, arbejdsliv, sundhed og alderdom. Kernen i denne måde at arbejde på er menneskelige forbindelser. Radikal hjælp beskriver principperne bag tilgangen, designprocessen, som gør arbejdet muligt og udfordringerne ved overgangen. Det drejer sig om konkrete nye måder at organisere os på, der allerede har udviklet sig over hele Storbritannien. Radikal hjælp skaber en ny vision og en radikalt anderledes tilgang, der igen kan tage vare på os fra vugge til grav.
Denne fantastiske kogebog, inspirerer dig med mere end 70 opskrifter på sunde og nærende supper. Har du fokus på at forbedre dit immunforsvar og fremme sundhed, er dette bogen for dig. Bogen indeholder mere end 70 lækre og nemme opskrifter som er fyldt med vitaminer og mineraler. Slå træthed ned med en hjertelig rodfrugtsuppe, og genopret immunsystemet med velsmagende blomkål. Lad dig inspirere til en fantastisk citronsuppe eller en god gammeldags kylling noodle suppe. Giv dit vægttab et boost med kølet agurk og melonsuppe. Bogen indeholder inspirerende fotografier, giver et overblik over kalorieindhold ligesom ernæringsmæssige oplysninger ledsager.Bogen er en international bestseller med både nye og klassiske opskrifter som medvirker til at styrke dit immunforsvar og bekæmpe almindelige sygdomme - lige fra allergi, sukkersyge til højt blodtryk.
NY REVIDERET UDGAVE PÅ VEJ - FORVENTET LEVERING UGE 8/2015 - NYT ISBN 9788712051268 Hver femte danske kvinde er i hormonel ubalance. Mange ved ikke engang, at de er det … de kan blot konstatere, at vægten driller, fedtet samler sig på maven, humøret svinger, menstruationerne er uregelmæssige eller huden uren. Men hjælpen er nær! Det er nemlig muligt at spise sig i balance igen, så man taber sig, menstruationerne bliver regelmæssige, humøret stiger, og energien vender tilbage. Spis dig i balance er den første håndbog af sin art til et overset, men udbredt problem: PCO (PolyCystiske Ovarier), som 1 ud af 5 kvinder døjer med. Mange af kvinderne opdager først, de har det, når de søger lægehjælp, fordi de ikke kan blive gravide. Bogen er spækket med praktiske tips til hverdagen: Hvilke madvarer man skal gå efter i supermarkedet, hvordan man sammensætter sin kost, og hvad man kan spise, når man er i byen, til fest eller på ferie. Indkøbslister, kostplaner og mere end 100 delikate opskrifter gør det nemt og overskueligt at leve PCO-venligt – uden at gå glip af alt det sjove. Bogen er også velegnet til alle, der har læst ”Spis dig gravid” og er på udkig efter flere madopskrifter. Forfatterne Majbritt L. Engell og Ida Lysdahl Fahrenholtz har som kostvejledere hjulpet utallige kvinder i alle aldre til at genvinde hormonbalancen. Deres viden og erfaring vil nu hjælpe endnu flere med at få styr på vægten – og gøre drømmen om et barn mulig. Majbritt L. Engell (f. 1978) og Ida Lysdahl Fahrenholtz (f. 1986) er begge Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med speciale i human ernæring. Majbritt Engell har desuden en master i fitness og træning. Begge har skrevet speciale om PCO. De arbejder som kostvejledere i Kost Klinikken Immanuel i Hellerup. Majbritt driver sideløbende Frk Skrump og NetSlank, hvor Ida er tilknyttet som vejleder. Majbritt er medforfatter til bestselleren ”Spis maven flad” og udkom i 2011 med “Graviditetskogebogen”. Ida har udviklet opskrifter til flere diætbøger og bidrager også til hjemmesiden pcoliv.dk.
Hvert år rammes mindst 25.000 tusind danskere af en hjernerystelse, og omkring 15 procent af de ramte har fortsat følger ét år efter.“Hjernerystelse – en guide til en bedre hverdag” er en opslagsbog til dig med hjernerystelse – og til dine omgivelser. Her får du konkrete redskaber, øvelser og gode råd til, hvordan du tackler en hjernerystelse, og hvordan du kan komme i gang igen. Desuden får du beskrivelser af forskellige behandlingsformer samt fem cases med hjernerystelsesramte og forfatterens egne personlige oplevelser og erfaringer med hjernerystelse.
"Sund krop og sund Sjæl - intet uden Ånd"Med underteksten "intet uden Ånd" giver denne bog inspiration til at gå bag om det rationelle intellekt og finde den oprindelige Sjæl og på den måde finde svarene på, hvordan naturlig sundhed hænger sammen med harmonien mellem den fysiske, mentale og åndelige tilstand. Den tidløse sjælsdel i mennesket eksisterer indenfor den universelle Sjæl. Det er den Ånd som bruger den fysiske krop til at opleve og manifestere sig i livets skole for at forøge sin visdom og forståelse. Mennesket er således ikke begrænset til et fysisk væsen, men eksisterer også på åndelige tilværelsesplaner. Verdensbilledet er afgørende for hvilke oplevelser og hvilke tolkninger af oplevelser vi mennesker har mulighed for. Tiden er for mange mennesker moden til at sætte fokus på sundhed og tilegne sig værdifulde leveregler ved at bruge intuition, fornuft og følelse og der igennem sørge for, at få frisk luft, dyrke naturlig motion og spise på en intelligent måde, så det bliver et godt værn imod sygdom og bliver til gavn og glæde for sundheden i hverdagen. Vi har alle mulighed for at forebygge sygdom og styrke vores naturlige modstandskraft, når vi overholder de gyldne leveregler i overensstemmelse med naturens love. For den syge er der mulighed for, at forbedre forventningerne og supplere den ordinerede behandling eller i det mindste få det bedre, så vi har bedstmulig velvære i krop og Sjæl til at udvikle sjælepersonligheden.
At tabe sig er ligesom at låne penge i banken –Det skal betales tilbage med renter!Hvis du er enig… så vil denne bog give dig mange AHA-øjeblikke og for altid ændre dit syn på krop og vægt. Din krop er den egentlige chef. Den har alle kort på hånden, for den kontrollerer dit fedtstofskifte såvel som mange af dine andre grundlæggende overlevelsesfunktioner i et lillebitte område nederst i hjernen, ’dyrehjernen’. Hvis du behøver mere søvn, vil den gøre dig træt. Hvis du behøver mere ilt, vil den give dig lyst til at trække vejret hurtigere. Og hvis du behøver mere fedt, vil den gøre dig sulten. Så enkelt er det! Så glem alt om, at du ”bare skal begrænse kalorierne og sørge for motion” for at tabe dig. Din krop har nemlig visse indbyggede genetiske overlevelsesprogrammer, som er designet til at tvinge dig til enten at blive tykkere eller tyndere, hver gang den føler, at dette vil hjælpe med til at holde dig i live. Jon Gabriel kalder disse programmer: ’FAT-programmer’ – Famine And Temperature (hungersnød og temperatur). Din krop kan blive narret til at aktivere FAT-programmerne, selv om du ikke behøver at lagre yderligere fedt. Det gode er, at du også på samme måde kan narre kroppen til det modsatte – at forbrænde fedt.Så snart du forstår og identificerer problemerne, og du begynder at tage hånd om dem, ændrer alt sig.
"Duft dig glad" er en opslagsbog, der guider dig til at bruge æteriske olier til at få en bedre hverdag. I bogen beskrives 41 æteriske olier i forhold til deres indvirkning på dine følelser, og du får helt konkrete tips til, hvor og hvordan du kan bruge disse olier. Bogen er skrevet, så den er let læselig for alle, og den giver brugbar indsigt i, hvor unik en krop du har, og hvor meget din emotionelle trivsel påvirker alt i din hverdag. Dufte kan fremkalde minder, stemninger og sindstilstande, for dufte påvirker dig, endda meget mere, end du måske er klar over. En duft kan gøre dig glad, opstemt eller rolig. Med æteriske olier og dufte kan du selvkærligt åbne op for at slippe de tanker og følelser, som tynger dig. Vidste du at: Marjoram hjælper med at lindre de følelsesmæssige sår fra fortiden, så du kan åbne op for hjertet og skabe endnu mere tillid til og tryghed i, at andre vil dig det godt? Marjoram viser dig, at du kan være tryg i at være dig. Peppermint bringer fornyet glæde til dig og dit hjerte, og den hjælper dig til at åbne op og tage livet ind på alle planer. Wild Orange inviterer på alle planer overflod ind i dit liv. Den bringer glæde ind i dit sind og minder dig om, at når du er i dit hjerte, så er du uden begrænsninger, du kan skabe dine drømme.
DIN UNDERBEVIDSTHED ER DIT NYE VÆRKTØJ Vores bevidsthed er det, vi ved. Vores underbevidsthed er det, vi gør. Og det er underbevidstheden, der styrer, når du kører på uhensigtsmæssig autopilot. Kropsterapeuten Martin Bonde Mogensen mener selv (med et glimt i øjet), at her er bogen, det tager et år at læse. Hemmeligheden bag et bevidst liv i en sund krop er nemlig en gradvis omprogrammering af underbevidstheden. Uge for uge kan du langsomt ændre den. I Hvad kroppen plejer tager Martin Bonde Mogensen din underbevidsthed under kærlig behandling og viser, hvordan du med små skridt, tålmodighed og kropssamarbejde kan omlægge dit liv, så det varer ved. Martin Bonde Mogensen er stifter af B:A:M kropsterapi. I mere end 25 år har han arbejdet professionelt med folk, der gerne vil ændre en eller flere ting i deres liv. Nogle vil tabe sig, andre sove bedre om natten og have mere overskud i hverdagen. De fleste drømmer om det hele.
I ’Veganske kålhydrater’ fortæller forsker Anette Sams, og hendes datter, Celine Sams, hvorfor danskerne kan nyde godt af at droppe kødet og spise (endnu) flere grøntsager.Anette Sams har i flere bøger – blandt andet i bestsellerne ’Sandheden om sukker’ og ’Kålhydrater’ – på basis af forskning forklaret, hvorfor danskerne bør spise flere uforarbejdede fødevarer – både grøntsager og animalske produkter. Men da datteren Celine først blev vegetar og siden veganer, måtte Anette ændre sit syn på både kroppens og jordens sundhed. Resultatet er blevet ’Veganske kålhydrater’, hvor Anette og Celine Sams med et dybdeborende blik på kroppens biologi viser, hvordan raffinerede kulhydrater fra pasta, brød og sukker skaber en krop i ubalance.Vejen til en stærk(ere) og sund(ere) krop går derimod ifølge forfatterne og videnskaben gennem at spise masser af uforarbejdede grøntsager, der skaber et stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem. Ved enten helt at droppe eller blot skære ned på de animalske produkter giver vi samtidig vores klode bedre muligheder for at skabe en så sund og mangfoldig natur, der kan eksistere for de kommende generationer. Sammen med videnskaben får læseren 35 lækre, velsmagende veganske opskrifter, udviklet af kokken Morten Fenger. Opskrifter, der kan kombineres med animalske fødevarer, skulle læseren ønske det.
SOBER CURIOUS. Bevidst om alkohol.Uforstyrret søvn, øget koncentration, stort nærvær og dybe relationer venter på den anden side af alkohol. Hot at sige not. Er du også ved at være træt af, at alkohol er et must, når vi skal hygge os? SOBER CURIOUS lærer dig at blive bevidst om dine alkoholvaner – og at nyde festen uden. RUBY WARRINGTONS alkoholhistorie er måske den samme som din: weekendalkoholiker med cocktails som selvsikkerhed i flydende from, hvidvin som første skridt mod nye eventyr? Fordomsfrit, sjovt og varmt opmuntrer hun dig til at gennemskue din egen alkoholhistorie og dine vaner og bryde med dem. Gevinsten er bedre søvn, bedre fokus, bedre sundhed, bedre liv. SOBER CURIOUS betyder at være bevidst om hvordan, hvornår og hvorfor du drikker. Det handler ikke om total afholdenhed, men om selv at vælge og nyde alkohol, når det passer dig – fri af andres forventninger. Og bogen er pakket med åbenbaringer og gode takeaways. RUBY WARRINGTON er hovedkvinden bag SOBER CURIOUS- bevægelsen, der er gået globalt.Hun er engelsk journalist, men bor i dag i New York.
Hvad hvis jeg fortæller dig, at der er noget, du kan gøre her og nu, som omgående giver positiv effekt på din hjerne? Inklusive dit humør og dit fokus? Og hvad hvis jeg fortæller dig, at den samme ting kan give dig livslang beskyttelse mod bl.a. Alzheimers og depression? Jeg taler om motion, om fysisk aktivitet. Motion er den mest forandrende ting, du kan gøre for din hjerne. Mennesket har en hjerne af én årsag, og det er at kunne skabe tilpasningsbare og sammensatte bevægelser for at overleve. Men du bevæger dig langt fra så meget som dine forfædre, jægerne og samlerne, selv om din krop og hjerne stadig er genetisk identiske med deres. Vi har indrettet os i en livsstil med mindst mulig bevægelse og kan nøjes med at gå i supermarkedet eller bestille take-out, når sulten melder sig. Men det komfortable liv kommer med en pris. Ud over risikoen for de kendte livsstilssygdomme, påvirker det også vores hjerne negativt. Når du motionerer, forebygger du psykiske lidelser som depression, stress, angst og demens, og samtidig forbedrer du hukommelse, kreativitet, koncentration, intelligens og indlæringsevne. Det er gevinster som de fleste overser, fordi motionsfokus hovedsageligt har været på vægttab og fysisk sundhed. Regelmæssig livslang motion øger dine mentale præstationer i arbejds- og uddannelsesliv, mens du samtidig sparer op til en velfungerende og hjernesund alderdom. Det er væsentligt, når vi i dag lever længe og ønsker en god livskvalitet igennem hele livet. Du er ikke prisgivet med den hjerne, du har, for du kan forbedre den. Du kan lave en mental pensionsopsparing - helt gratis, og dø ung i en sen alder, mens du investerer dine personlige ressourcer i det, der skaber værdi. Om forfatterenCharlotte Toftgaard Søderberg, f. 1966, uddannet cand.scient. i idræt og psykologi, motivations- coach, biopat og scuba-instruktør. Charlotte har, siden hun var 15 år, haft motion inden for en lang række sportsgrene som en fast del af sit liv. Naturen har en evig tiltrækningskraft, så meget af hendes motions- og sportsliv har foregået i løbesko, på mountainbike, i havkajak eller på vandreture. I dag dyrker hun styrketræning og terrænløb næsten dagligt året rundt. I mange år har Charlotte arbejdet med at inspirere andre til motivation, mod og handling, så de gør deres tanker og ønsker til virkelighed. Det gælder især inden for deres arbejde, karriere og livsstil.
Selv om de fleste mener, at livsvilkårene generelt er blevet bedre, så føler mange mennesker sig oftere syge i dag end tidligere. Folk går mere til læge, og medicinforbruget er stort og stigende, selv om alle erfaringer viser, at 95 ud af 100 bliver raske af sig selv i løbet af 14 dage. Hverdagens stress og problemer bliver i mødet mellem behandler og patient betegnet som sygdom og behandlet herefter. Overfladiske symptombehandlinger beslaglægger alt for mange ressourcer og forhindrer, at man får afdækket de grundlæggende årsager. Alt for mange mennesker bliver i øvrigt syge af den behandling, de får. Bivirkninger af lægemidler er i dag den fjerde hyppigste dødsårsag. Det er både din egen og lægens opgave at finde frem til, hvad du i grunden fejler, og hvad den egentlige årsag er. Denne bog handler om, hvad der er vigtigt for dig, dit liv og de fællesskaber, du er en del af. Føler du dig syg, så søg efter årsagen. Lad være med at behandle dine symptomer, før du har fundet ud af, hvad grunden til dem er. Tænk over, om du opfylder dine grundlæggende behov for sund mad, kosttilskud, frisk luft, rent vand, motion, et godt fællesskab med andre, og føler at dit liv er meningsfuldt. Bogen er skrevet af læge og sundhedskonsulent, Carsten Vagn-Hansen, tidligere kendt som ”Radiodoktoren”. På baggrund af en livslang erfaring, der har lært ham, at Vorherre, tiden og naturen er de tre store læger.
LOW CARB LÆKKERIER er en kogebog fyldt med opskrifter på lækkerier uden mel og sukker.Opskrifterne er relevante for diabetikere, glutenallergikere, personer med opmærksomhedsforstyrrelser, så som ADHD, samt alle der bare ønsker en sundere livsstil og en kost med færre hurtige kulhydrater.Bogen byder også på masser af tips til en sundere hverdag og er krydret med personlige anekdoter.Om forfatteren:Tatjana Albinus er født i 1975 og uddannet ernæringsøkonom med speciale i human ernæring og LCHF. Desuden er hun lærer, aerobic- og zumbainstruktør og uddannet BioSignature Coach hos Charles Poliquin, USA.Hun er skribent og madblogger og tilbyder kost- og livsstilsvejledning.
Denne bog er til dig, som ønsker en sund livsstil med fokus på princippet: fra mere mad til bedre mad!Kogebogen er fyldt med lækre opskrifter, som vil mætte og inspirere alle din sanser og samtidig forstærke din energi og livsglæde. Og naturligvis med masser af god chokolade.Du får en masse sunde alternativer til dine normale rutiner.• Morgenmad der gør dig stærk• Frokost der giver energi til resten af dagen• Aftensmad som gør dig glad i lågetAlle opskrifter er bygget op omkring simple living.Det er enkle opskrifter, hvor de fleste kan laves på 10-15 minutter med udgangspunkt i et ganske almindeligt hverdagskøkken eller med resterne fra køleskabet.Det skal være nemt og lækkert at spise sundt.Bogen indeholder også forfatterens personlige guide til en sundere livsstil. Hun tabte selv 45 kg og har nu holdt vægten i 13 år. Hun har skrevet bogen, så alle kan få let adgang til en sund livsstil. Du får også svar på, hvad der sker med mængden af mad, hvis du skifter til en mindre størrelse af tallerken eller spiser med tungt bestik.Om forfatterenHenriette Søvind er indehaver af adfærdsdesignerskolen og har i årevis arbejdet med sund livsstil og adfærd. Hun deltog i Masterchef 2019 på TV3.
Har du ladet en medarbejder ændre adfærd uden at gribe ind, fordi du håbede, at det gik over af sig selv?Har du på fornemmelsen, at en medarbejder er ved at udviklestress, men holder du igen med at tale om det, fordi du frygter, at samtalen bliver for privat?I flere år har vi har bildt os selv og hinanden ind, at stress er en sygdom, vi bliver ramt af, hvis vi arbejder for meget. At det er arbejdspladserne og lederne, der gør de ansatte syge. Men hvis vi udelukkende ser stress som et overbelastningssyndrom og sender medarbejdere hjem, så dekan få fred og ro, overser vi, hvad der reelt skal til for at komme stress til livs. Og vi får aldrig udnyttet de afgørende muligheder, der er for at forebygge stress.Jeg gør det i morgen – fra undgåelse til stressforebyggende ledelse gør op med en række myter om stress og viser, hvorfor relationen mellem en leder og en medarbejder er det rigtige sted at begynde, når vi vil knække den stresskurve, som ingen endnu har formået at få bugt med.Forfatterne kommer med deres bud på, hvordan du som leder kan gribe stress anderledes an. Du bliver introduceret til et nyt og mere nuanceret syn på stress og bliver klædt på til at forebygge stress blandt dine medarbejdere ved hjælp af fire konkrete trin, hvor du blandt andet lærer at være professionelt nysgerrig. Du møder en række ledere, der har bragt stressrelateret sygefravær blandt deres medarbejdere ned ved at arbejde målrettet med deres ledelse. Kort sagt: en bog om stressforebyggende ledelse, hvor din rolle og dine muligheder som leder bliver tydelige, så du kan gøre en vigtig forskel.Bogen henvender sig til alle ledere i både offentlige og private virksomheder.
Jens Slagter er søn af landslagteren i Fjenneslev og indehaver af den sidste slagterforretning i det gamle København. Gennem mange år har den været 100 % økologisk og repræsenterer ægte håndværk frem for industrimad, Hans viden og erfaring lægges frem til glæde og inspiration for kunder, kolleger, landmænd, restauratører og kokke. Vi kommer hele vejen rundt fra slægtens opskrift på medisterpølse til slagterfamiliens private juleshow med and, gås og flæskesteg. Grundlaget for godt kød er førsteklasses råvarer, og Jens Slagter tager sammen med fotograf Torben Dragsby ud til økologiske avlere af okser, svin, lam og fjerkræ. Glade og samvittighedsfulde landmænd.Kom med ind i værkstedet bag butikken på Kultorvet og få et indblik i slagterfagets finesser og delikatesser, der er tørret, røget og speget og forvandles til smørrebrød eller restaurant Mothers romerske Spaghetti Carbonara med den Guanciale, som man skal til Kultorvet for at købe. ”Det gode kød” er et afgørende bidrag til den aldrig standsende debat om ernæring, krydret med kulturhistorie og citater. Rasmus Kofoed fra Geranium med tre Michelinstjerner har skrevet forordet. Man bliver sulten, glad – og kritisk. Skrevet af Jens Slagter i samarbejde med Jacob Ludvigsen, forfatter til bl.a. Den fulde sandhed om Spiritus (2014)
Bestseller med 23 oplag i USA.Weston A. Price (1870-1948) er blevet kaldt ”ernæringens Charles Darwin”, og er blandt fagfolk mest kendt for sine enestående rejseberetninger om naturfolk i hele verden. Hans dokumentation af hvad der skaber et stærkt helbred var forud for sin tid, og giver den dag i dag antageligvis stadig en fremragende referenceramme for menneskers sundhed. Fysisk degeneration opleves i dag i utallige afskygninger, både hos os selv, familie, venner og bekendte. Men hvad indebærer en god fysik egentlig? Og hvad betyder kosten for et stærkt helbred uden livsstilssygdomme? Naturfolks gode helbred er en kendt sag, og i 1930’erne besluttede den højt respekterede amerikanske tandlæge, Weston A. Price, sig for selv at få syn for sagen. Sammen med sin hustru rejste han ud i verden for at finde hemmeligheden. I stedet for at fokusere på sygdom undersøgte han sunde og raske mennesker, og udfordrede sig selv til at forstå, hvordan lige netop disse mennesker opnåede så forbløffende godt helbred. Svarene, han fandt, var overraskende set i forhold til de moderne opfattelser af, hvad der forstås ved korrekt ernæring: de forskellige naturfolk fik gennem deres kost en række livsnødvendige næringsstoffer, der gav dem styrke og immunitet mod sygdom, og denne bog beskriver deres nedarvede visdom nærmere. Med videnskabelige metoder konkluderede Dr. Price, at naturfolks opskrift på et sundt helbred i virkeligheden er den målestok, som moderne mennesker bør sammenligne deres levevis med - en tankevækkende og kontroversiel konklusion, dengang og nu. Weston Prices enestående rejsebeskrivelser med analyse og fortolkning af de naturlige principper for optimal ernæring foreligger nu på dansk.Forord af Globetrotter Jens Bjerre.
Tag kontrol over dit helbred og forbered din krop på graviditet. Zita West er jordemor for stjernerne og ved hvor vigtigt det er, at du giver din krop de rette næringsstoffer.Dette er hendes første kogebog, der fokuserer på korrekt ernæring, når du ønsker at blive gravid.Første del viser dig, hvordan du vurderer din krops fertilitet - og du får Zita Wests egen detox plan, der renser din krop for kemikalier, som hindrer dig i at blive gravid. Du får også et 10 ugers boost-program til at øge din fertilitet og evne til at blive gravid.Anden del af bogen giver dig 80 lækre opskrifter, der bringer din krop i topform. Alle opskrifter er særligt udvalgte, så er nemme at indpasse i en travl dagligdag.
I Forvandling af stress til vitalitet beskriver og gennemgår Mantak Chia de årtusindgamle taoistiske teknikker, hvormed det er muligt at forvandle stress og negative følelser til vitalitet og styrke.Med Det indre smil skabes kontakt til de indre organer. Og mulighed for heling og helbredelse.Med De seks helbredende lyde finder man vej ind i kroppen og frigør opdæmmet energi, hvorved de indre organer renses, og der skabes mulighed for re-vitalisering.Mantak Chias lille bog er en på én gang år-tusindgammel og en moderne klassiker.Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen har redigeret og skrevet forord.
Forfatterne har trawlet den videnskabelige litteratur om mælk og sundhed igennem, og vel at mærke artikler skrevet af uafhængige forskere. I et sprog, der kan læses af alle, forklarer de, hvordan den nyeste forskning viser, at mælk er meget mere involveret i de almindelige folkesygdomme, end de fleste aner.
Løft din sjæl og genskab balance i både sind og krop med disse velsmagende opskrifter - designet til at forbedre din krops naturlige forsvar.Denne interaktive guide viser, hvordan det rigtige valg af helbredende fødevarer kan hjælpe dig med at bekæmpe sygdom, se og føle dit bedste og øge den samlede vitalitet. Information er organiseret efter tema - mad, sygdom og opskrift - hvilket gør dette til din komplette go-to-kilde til immunitetsfremmende næring.En praktisk, letforståelig og smukt illustreret vejledning til de immunstyrkende egenskaber i den kost vi spiser. Styrk dit immunforsvar viser, hvordan vi bevarer kroppens forsvar styrkes ved hjælp kendskab til den kost, vi vælger.Bogen indeholder mere end 180 særligt udarbejdede opskrifter. Vegansk kost, Forretter, hovedretter, desserter, supper juicer og urtedrikke, ligesom daglige menuer og kostplaner medfølge.Bogens forfatter, Kirsten Hartvig øser ud af al sin erfaring i denne fantastiske bog. Hun er en registreret naturopath, medicinsk herbalist, ernæringsekspert, veganer og forfatter af 14 bøger om naturlig sundhed.
Her er en frisk og up-to-date kogebog med de bedste opskrifter til mad uden sukker og hurtige kulhydrater.Med et bredt udvalg af sunde og velærende opskrifter giver bogen "Vores bedste GI opskrifter dig en køreplan til at ændre dine kostplaner og reducere forbruget af sukker.Læseren får frydefulde billeder med lækker mad som giver inspiration til at føre en sundere livsstil med indkøring af sundere mad i dagligdagen. Alle opskrifter er ernæringsmæssigt beregnet under hensyntagen til GI og GB værdi.Mange spørger. Hvad er GI - hvordan virker det? Hvad er GB? Hvordan kan du tabe dig samtidig med at du får god og mættende kost som virkelig smager godt. Og hvad sker der i virkeligheden når i vi spiser?Dette og mange flere spørgsmål får du svar på i bogen :"Vores Bedste GI-opskrifter. Du får tips om, hvordan du kan sammensætte og kombinere dine måltider med alt lige fra morgenmad, forretter, kød-, fiske- og fugle retter, vegetariske retter, gryderetter, saucer, supper, salater og desserter.Bogen indeholder også GI-tabeller og GB-værdier for almindelige fødevarer.En absolut bestseller fra de 2 svenske kogebogforfattere som allerede har solgtbogen i flere lande med en kæmpe succes.Nu findes Vores Bedste GI-opskrifter på dansk - læs den før dine venner og få inspiration og madglæden tilbage.
Vi vil alle gerne spise sundt og servere indbydende og nærende måltider for vores familie… men kender vi ikke også alle udfordringen med at finde inspiration, når maden skal på bordet i en fart?“Den Store Sunde Kogebog” indeholder lækre, sunde og nærende opskrifter, der alle har det til fælles, at de kan tilberedes på 30 minutter.Alle opskrifter er nemme at gå til og er illustreret med indbydende fotos.
Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik.En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed.Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.
For første gang på dansk præsenteres en selvhjælpsbog, der med afsæt i tilknytningsteorien giver læseren redskaber til at arbejde med spiseforstyrrelser og træningsafhængighedDen traditionelle behandling af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed har ofte fokus på regulering af maden, vægten og træningen. Men lidelserne kan være en måde at håndtere livet på, hvor kroppen bliver gidsel i forsøget på at komme væk fra følelsesmæssig smerte. Denne bog kan vise dig en vej ud af smerten og frem mod et friere og rigere liv.Har du eksempelvis tidligt i livet erfaret, at andre mennesker gør dig usikker og forvirret? Har du ikke lært at trøste og berolige dig selv, men skullet tage dig af de voksnes bekymringer og trivsel? Har du været nødt til at finde en strategi, hvor du kunne finde den tryghed, som du ikke har fået i dine tidlige nære relationer? Med kroppen som gidsel giver dig råd og vejledning til at komme ud af spiseforstyrrelsen eller træningsafhængigheden. Trin for trin får du en omsorgsfuld gennemgang af symptomer, forklaringer og redskaber.Som forælder står du mange gange alene og kan registrere at noget er galt, men hvordan tager du fat om problemet og hvad skal du gøre for at hjælpe dit barn. Gennem bogen får du hjælp til at forstå dit barn, og vejledning til at støtte helingen. Behandlere vil kunne finde redskaber til at arbejde tilknytningsbaseret.Bogens ene forfatter Mia Beck Lichtenstein er psykolog, ph.d. og forsker. Igennem 20 år har hun arbejdet med spiseforstyrrelser og træningsafhængighed og den psykiske smerte og længsel bag lidelserne. Mia har som fagperson deltaget i TV udsendelser om emnet, bl.a. indenfor sportens verden.Sammen med to tidligere klienter, Hanne og Cecilie, beskriver Mia en behandlingstilgang, der sætter fokus på de tidlige tilknytningserfaringer. Forfatterne deler, rørende og personligt, deres erfaringer med hungeren efter nærende relationer, livet med smerten, og vejen ud af kropsfængslet gennem trygge relationer.--For nogle er det behov, som spiseforstyrrelsen dækker over, en dyb længsel efter at være forbundet til andre mennesker. En længsel efter at blive værdsat og elsket. Maden og træningen udfylder her et tomrum, hvor nære, tætte og trygge relationer skulle have været. Denne bog er den første af sin slags, fordi den går i dybden med, hvordan utryghed og mangel på omsorg i barndoms - hjemmet kan lægge kimen til en spiseforstyrrelse. - Anne Gaardmand & Morten Elsøe, MadroInstituttet---Privatpraktiserende psykolog Karin G. Rasmussen skriver om Med kroppen som gidsel: "Der har været megen 'berøringsangst' hos fagpersoner og i den offentlige debat de seneste mange år i forhold til at se på forældrenes rolle og ansvar ('skyld' og 'svigt') i udviklingen af psykiske forstyrrelser eller lidelser hos deres børn. Man har selvfølgelig ikke villet ende i 'Mor er roden til alt ondt'-grøften, men det har så betydet, at rigtig meget er blevet gjort til et spørgsmål om genetik og kemi, mens tilknytningens betydning er blevet negligeret."
Alle har ret til lækre madpakker!Her får du nemme og inspirerende madpakker til både børn og voksne – uden at bruge mange timer i køkkenet.Vores madpakker trænger til et løft, og det giver Karina dem i denne bog!Ud fra sine 5 madpakkeprincipper giver Karina dig gamle klassikere som pølsehorn og pizzasnegle, men også nye idéer og inspiration til den gode madpakke uden gluten eller det hurtige måltid på farten, hvor du har brug for brændstof og god energi.Nøgleordene er minimal forberedelse og optimal smag.Madpakker – uden gluten løfter kvaliteten af dine madpakker i en travl hverdag. Med bogen i hånden kan du smøre lækre madpakker, som børnene vil elske at spise.Om forfatterenKarina Baagø er mor til to børn og har smurt et hav af madpakker! Karina har en uddannelse i ernæring og sundhed, og hun har siden 2016 arbejdet professionelt med glutenfri bagning og opskriftudvikling. Karina er også forfatter til bestsellerne Knæk Koden til Glutenfrit Brød og Glutenfrie årstider.
Dette er en inspirationsbog med mere end 150 ideer til energizers til enhver anledning. Energizers er små aktive øvelser, som kan anvendes af instruktører, procesledere, konsulenter, lærere eller festlige ildsjæle. Formålet med øvelserne kan være at optimere indlæringen, skabe øget energi, glæde og reflektion eller at styrke deltagernes relationer til hinanden.
Som veganer, og ikke mindst som familiemedlem eller ven til en veganer, kan tanken om højtider og andre festdage hurtigt fjerne fokus fra selve samværet og ende i hovedbrud om, hvad man skal servere. Med denne kogebog er det ikke længere et problem. Bogen tager fat i alle de større højtider og festdage fra jul og påske til fødselsdage og er en hjælpsom guide, der vil følge dig på rette vej i det moderne veganske køkken. I bogen vil du kunne finde opskrifter på en sensuel panna cotta med hindbærcoulis, en quiche til påskebordet, is til de varme sommerdage og endda også et ostebord til jule-dagene. Opskrifterne spænder fra de helt enkle til dem, der måske kræver lidt mere, men som samtidig viser, hvor smagfuld og spændende vegansk mad kan være. Du vil også kunne finde menuforslag til en romantisk aften, vennemiddag og nytårsaften, der vil gøre både menuplanlægning og selve madlavningen overskuelig, så du i stedet kan fokusere på det, der er vigtigst: hyggen, nydelsen og det sociale rundt om bordet. Opskrifterne tager udgangspunkt i planterigets uendelige, farverige og lækre råvarer på en måde, der gør, at madlavningen både bliver let, inspirerende og lægger op til leg i køkkenet. Kapitlerne og opskrifterne vil ligesom i forgængeren, Vegansk for alle, være fyldt med små personlige historier, anekdoter og tips til, hvordan opskrifterne kan ændres og gøres lettere – næsten som om Ditte var med læseren i køkkenet. Bogen er en hyldest til både samvær og lækker mad, og den kan bruges af både veganere, familier og venner til veganere, og dem, der blot ønsker at få lidt mere spændende grønt på bordet. Om forfatteren Ditte Gad Olsen er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og bruger sin ernæringsfaglige baggrund og madpassion til at inspirere andre til at vælge mere grønt. Ditte har været veganer i 7 år og vegetar i 2 år før da. Hendes indgangsvinkel er nysgerrig og eksperimenterende i sin søgen efter de bedste madoplevelser, hvor både smag og konsistens harmonerer, og maven bliver tilfreds. Dittes overordnede mantra er, at “det skal smage godt”. Ditte har i 2016 udgivet den succesfulde kogebog Vegansk for alle.
Spis bedre med River Cottage er ikke en traditionel slankemanual, men derimod en bog om vores kost. Stjernekokken fra River Cottage, Hugh Fearnley-Whittingstall, kombinerer i sin nyeste bog diætisters forskning, evidensbaseret viden, simple metoder og ikke mindst 80 lækre retter. Vi lærer, hvad vi skal spise, men også hvornår og hvordan vi spiser, for at opnå holdbart vægttab – uden de velkendte, løftede pegefingre, der for de fleste gør slankekure uholdbare i længden. Vi ved godt, at vi er nødt til at spise flere grøntsager, skære ned på sukkeret og dyrke mere motion, men nogle gange kan det være svært at vide, hvordan man begynder rejsen imod et sundere liv. Denne bog henvender sig til alle, både dem, der ønsker at tabe sig, men også dem, der grundlæggende ønsker bedre kostvaner. Der er sund morgenmad til at starte din dag bedst muligt, kaloriefattige madpakker, så du undgår takeaway-fristelser, superfood-snacks, der overflødiggør den velkendte trang til eftermiddagsslik og ikke mindst overdådige desserter som velfortjente lækkerbiskner.
Denne bog handler om kvinder, der lige nu bevæger sig tæt omkring det varme tal 50.Med smukke kroppe, der rynker lidt i kanten, en moden styrke og en blomstrende frihedsfølelse i tid og sind. Kvinderne har sluppet ungdommens uskyld og i stedet grebet hver sin skønne, voksne kvindelighed.Men … hvor sidder kvindeligheden egentlig? Hvad tænker kvinderne om den? Påvirkes den, når alderen bevæger sig opad, tyngdekraften trækker nedad og overgangsalderen måske kravler under huden?Med Kvindeligheder får du lov til at være med i et øjeblik af en række helt almindelige danske kvinders liv. De viser os kvindekroppen og åbner op for deres ærlige og personlige tanker om kvindelighed, krop og alderen midt i livet.Det er en bog til alle – til kvinder, deres døtre og mændene omkring dem.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.