Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Tidlige 21. århundrede

Her finder du spændende bøger om Tidlige 21. århundrede. Nedenfor er et flot udvalg af over 2.713 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Nicola Yoon
    45,95 - 92,95 kr.

    En stærk historie om hvad det er, der gør livet værd at leve.Madelines liv ligner ikke nogen andens: ?Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske.?Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovedkulds i hinanden. Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline - men at bevæge sig uden for den er livsfarligt ...Bogen bag filmen "Everything Everything"

  • af Stine Bolther, Line Tolstrup Holm & Line Holm
    102,95 - 167,95 kr.

    ‘For barnets bedste’ er den første medrivende krimi skrevet af Line Holm og Stine Bolther. I bogen følger vi historikeren Maria Just, som til dagligt arbejder på Politimuseet i København. Maria Just er i færd med at planlægge en udstilling om uopklarede mordsager, der har fundet sted gennem de seneste 100 år. Pludselig bliver generalsekretæren for Røde Kors fundet myrdet på brutal vis og med et uforklarligt tegn indridset i maveskindet. Det grusomme mord efterforskes af det uortodokse makkerpar Mikael Dirk og Frederik Dahlin, som kommer ud for noget af en prøve idet presset efter at se resultater fra de politiske ledere, medier og politiledelsen vokser enormt for hver dag. En udfordring for de 2 modløse efterforskere, som aldrig før har arbejdet sammen, og som på ingen måder minder om hinanden. Imens efterforskningen er i fuld gang, falder Maria pludselig over en sammenhæng mellem den nuværende sag og et mere end 50 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup. En forbindelse som for alvor får Maria ind i efterforskningen, og som viser sig at trække tråde til Danmarks mest magtfulde personer og til en af de mest skamfulde begivenheder der er sket i dansk historie. Line Holm og Stine Bolther som på bedst mulig vis indleder os ind til en meget medrivende serie om historikeren Maria Just.

  • af Niels Henning Falk Jensby
    43,95 - 157,95 kr.

    Techno er en rå og kompromisløs dannelsesroman, ikke bare om at finde sig til rette i sin egen krop, men også om at vokse til og definere retten til denne krop i en verden af flydende grænser. Niels Henning Falk Jensby debuterer som forfatter med Techno. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2015.

  • - Off-campus 1
    af Elle Kennedy
    127,95 kr.

    Hannah Wells er på alle måder fuld af selvtillid, bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Og nu er hun blevet forelsket i Justin, så hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt ’date’.Garrett Graham har aldrig drømt om andet end at blive professionel ishockeyspiller. Men hans faldende karakterer truer drømmen og han bliver nødt til at få en privatlærer. Og hvem kunne være mere oplagt end Hannah? En sarkastisk brunette som kan sikre ham de karakterer, han behøver og som samtidig har brug for ham. Men da et enkelt, uventet kys fører til hed sex, går det hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.AFTALT SPIL er første bind i den populære OFF-CAMPUS-serie.Serien er blevet rost til skyerne og er for alle med hang til en god historie fyldt med vidunderlig humor og atmosfære. Underfundig og romantisk og med karakterer fulde af personlighed.'Elle Kennedy er New York Times, USA Today og Wallstreet Journal bestsellerforfatter. Hun er født og opvokset i Toronto, Ontario og har en BA i Engelsk fra York University. Hendes bøger er solgt til udgivelse i flere lande.

  • af Camilla Grebe
    63,95 - 132,95 kr.

    Hvem beskytter man ved at lyve eller fortie sandheden?Maria er lykkelig. Hun har det fantastisk i sin sammenbragte familie med sin søn, sin nye mand, franske Samir, og hans datter, 16-årige Yasmin. Men en kold decembernat bliver Maria vækket til beskeden om, at Yasmin er forsvundet. Ifølge efterforsker Gunnar har et vidne set en person skubbe en anden person i vandet, og efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at Samir mistænkes for at have slået sin egen datter ihjel. Det nægter hun selvfølgelig at tro, for hun kender sin mand, sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand, alt imens tingene begynder at smuldre omkring hende. Pludselig bliver hun i tvivl. Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun nu stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?Alle lyver er femte selvstændige fortsættelse af Skyggejægeren, Dvale, Husdyret og Når isen brister. "Camilla Grebe er en af tidens bedste krimiforfattere." - Politiken om Skyggejægeren"En flot komponeret og meget velskrevet krimi." - Jyllands-Posten om Skyggejægeren  

  • af Helena Dahlgren
    63,95 - 139,95 kr.

    Velkommen til den magiske ø Jorvik - et paradisisk smukt sted, især for hesteelskere. Men under den glitrende havoverflade gemmer der sig onde kræfter. Kan Lisa og hendes tre venner og deres heste lære at beherske magien og besejre mørket i tide? Rejs med, når Star Stable-spillets verden folder sig ud som bog!Star Stable-bøgerne er klassisk fantasy fuld af eventyr, heste og magi i ægte bogslugerstil! Tag med, når Lisa, Alex, Linda og Anne opdager nye kræfter og slynges ud på et hæsblæsende eventyr langt væk fra hverdagen i skolen og livet i stalden Trilogien bygger på verdens hurtigst voksende online hestecomputerspil Star Stable. Og er man glad for hestebøger, fantasy eller spiller Star Stable, vil bøgerne være et hit! Dette er 3. og afsluttende bind.Fra ca. 8 årI samme serie:Jorvik kalder Legenden vågner

  • af Colleen Hoover
    93,00 - 94,95 kr.

    #1 New York Times bestseller og to år i træk har Colleen Hoover vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Udkommer samtidig med Altid håb (Hopeless 2). Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen ... Det må Sky sande, da hun møder Dean - en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst? Colleen Hoover er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedsromaner med masser af sjæl og hjerte.

  • af Robert Galbraith
    147,95 - 266,95 kr.

    Da en skræmt og forvirret kvinde en dag dukker op på detektivbureauet i Denmark Street og påstår, at hun bliver forfulgt og lagt for had på nettet af en ondskabsfuld, anonym person, der kalder sig Anomi, må Robin i første omgang afvise at tage sagen.Det viser sig, at kvinden er medskaber af den verdensberømte kulttegneserie "Det blæksorte hjerte", og få dage senere læser Robin den chokerende nyhed om, at kvinden er blevet knivdræbt, og at hendes lig er blevet fundet på den selvsamme kirkegård, hvor "Det blæksorte hjerte" udspiller sig.Robin og Strike kommer på sagen, og snart må de navigere i et uigennemtrængeligt net af online-identiteter, benhårde økonomiske interesser og ubønhørlige familiefejder. Den indviklede sag strækker deres evner til det yderste og begynder pludselig også at true dem på hidtil ukendte og frygtindgydende måder."Det blæksorte hjerte" af Robert Galbraith er det sjette bind i serien om Strike og Robin.Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling.

  • af Louise Penny & Hillary Clinton
    102,95 - 167,95 kr.

    Fra bestsellerforfatterne Hillary Clinton og Louise Penny kommer en roman med uovertruffen spænding og uovertruffen insider-ekspertise. Den canadiske krimiforfatter Louise Penny spurgte Hillary Clinton: Hvordan vil du beskrive dit værste mareridt i din tid som udenrigsminister? Svaret var en terrorstat. Et land ude af kontrol, som befinder sig i en tilstand af kaos, frygt og håbløshed. Det blev startskuddet på et samarbejde mellem en af verdens bedste krimiforfattere og en af USA’s mest markante ledere. I Tilstand af terror møder vi en idealistisk, men grøn, udenrigsminister, som har tilsluttet sig sin rivals administration; en præsident, der er indsat efter fire år med et amerikansk lederskab, hvor USA har været usynlig på den internationale scene. En række terrorangreb ryster den globale orden, og udenrigsministeren må samle et hold i forsøget på at afsløre en dødbringende konspiration. En sammensværgelse, der er omhyggeligt designet til at udnytte, at den amerikanske regering har mistet føling og er uden magt dér, hvor magten betyder mest.Tilstand af terror er en hæsblæsende thriller om internationale intriger, i en verden af diplomati og forræderi, og giver et sjældent indblik i det globale drama, der udspiller sig bag kulisserne og som kun en politisk insider vil kunne kende til.

  • af Ulf Pilgaard
    138,95 - 235,95 kr.

    Hvordan er det at bevæge sig ind i livets efterår, hvor familie og vennerne falder fra, og kroppen og hovedet begynder at drille? Og hvilke tanker gør man sig om det liv, der er levet, og om døden, der uomtvisteligt kommer tættere og tættere på?I anledning af at han som næsten 81-årig går af scenen i Cirkusrevyen for sidste gang, skriver Ulf Pilgaard humoristisk, ærligt og eftertænksomt om at blive gammel og ser tilbage på det begivenhedsrige liv, han har levet.HELLERE HALVGAMMEL END HELT DØD er ikke en trist klagesang, men en optimistisk og livsglad fortælling fra en af dansk kulturlivs helt store profiler, der er nyforelsket og stadig i fuldt vigør. Ulf Pilgaard beretter bl.a. levende og indsigtsfuldt om venskaber, sorg, sex og lyst, tro, fortrydelser og succeser, humor - og om at skulle byde verden farvel.    

  • af Stephenie Meyer
    74,95 - 167,95 kr.

    ‘Formørkelse’ er den tredje bog i den internationale bestseller-serie af Stephenie Meyer. En række opsigtsvækkende barbariske mord skaber pludselig uro i byen Seattle, som Edward og hans familie blandt andre er en ledende figur af. Dette får for alvor Bella i et følelsesladet kaos, da der opstår fare på færde og hun på dramatisk vis befinder sig i en kritisk situation. Bella er tvunget til at tage sin hidtil sværeste beslutning, da hun skal vælge mellem enten Edward, som hun er enormt forelsket i eller i stedet bevare sit stærke venskab med Jacob. Beslutningen er ikke nemt, da det angiveligt kan genstarte de gamle blodige stridigheder mellem vampyrer og varulve, som kan forårsage konsekvenser, som er langt værre end Bellas egne udfordringer.  ‘Formørkelse’ og alle seriens bøger er en beundret forførende kærlighedshistorie, der vil have en speciel plads i dit hjerte, længe efter den er blevet læst.

  • af Jenny Colgan
    118,95 - 189,95 kr.

    Skøn afslutning på Jenny Colgans populære serie. Hjemme hos Polly, Huckle og søpapegøjen Neil forbereder de sig på en stille jul, men på Mount Polbearne går tingene sjældent som planlagt, og Polly må kæmpe det bedste, hun har lært, for at holde sammen på alt det, hun holder af.Der er blevet pyntet op i de små gader, øboernes familier og venner er samlet om julens traditioner, og Polly bager på livet løs. Hun glæder sig til juleaften, hvor hun kan krybe sammen foran brændeovnen med sin kæreste, Huckle, og et krus varm chokolade.???????Men da Pollys bedste veninde, Kerensa, dukker op med en hemmelighed, der truer det liv, Polly og Huckle har bygget op sammen, virker det hele ikke længere så enkelt. Og det bliver endnu mere kompliceret, da en gammel kending fra Pollys fortid pludselig gør indtog i hendes liv igen. Polly står over for store problemer, og selv ikke bagning hjælper på hendes humør. Spørgsmålet er, om hun kan få alting tilbage på sporet, inden det bliver jul?

  • - Om modet til at handle på det vi mærker
    af Lotte Svalgaard
    270,95 - 277,95 kr.

    Elefanten i rummet handler om det vi mærker og ikke handler på. Vi kender det alle sammen. Vi sidder i en gruppe eller til et møde og diskuterer et emne eller en problematik. Men neden under diskussionen kører en undertekst, som ingen af de tilstedeværende sætter ord på. Dette fænomen er et eksempel på 'elefanten i rummet': Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: 'Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.'? I Elefanten i rummet viser Lotte Svalgaard gennem eksempler og spørgsmål til refleksion, hvordan elefanten bør behandles, til gavn for både arbejdsglæde, kreativitet og produktivitet.

  • af Niels Krause-Kjær
    75,95 - 117,95 kr.

    "Nogle gange overgår virkeligheden fantasien." - Kristeligt Dagblad Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i deres bestræbelser på at nå helt til tops. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Dette gælder ikke mindst for Ulrik Torp, der langsomt må se sine idealer krakelere og til sidst tvinges til selv at tage affære ? Kongekabale blev efter udgivelsen filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.

  • - En fortælling
    af Jens Smærup Sørensen
    72,95 - 151,95 kr.

    Jens former sig som en meget personlig fortælling om en mand, der har fulgt det danske samfund og dets omskiftelser fra sidst i fyrrerne frem til vore dage. Det handler om en opvækst på landet, i landsbyen Staun i Himmerland. Det handler om livet på gården, om at ”være en lidt sær dreng”, det handler om karle og piger gå gården, om forældrenes indimellem stormfulde ægteskab, om fuldstændig fastlåste kønsroller, og det handler om trangen til at komme væk, væk til en anden verden, en trang, der bl.a. giver sig udslag i, at Jens en dag, da han cykler hjem fra gymnasiet, beslutter, at han fra det ene øjeblik til det andet ikke vil mere vil tale dialekt, heller ikke derhjemme. Bogen handler om at komme på universitetet i Aarhus, om at lære at stå på egne ben med alle de bump på vejen, det fører med sig, om at udvikle sig til forfatter, fra den spæde begyndelse til den større og større sikkerhed og anerkendelse, om at blive gift og få børn, flytte ind på et nedlagt husmandssted på Mors og indrette sig der, flytte til udlandet, til Luxembourg, fordi konen får job dér, og i ni år betragte Danmark udefra, et Danmark, hvor der ikke er meget tilbage af barndommens land.

  • af Rick Riordan
    217,95 kr.

    For at straffe Apollon har Zeus gjort ham til et menneske og bortvist ham fra Olympen. Berøvet sine guddommelige kræfter må den 4000 år gamle gud lære at overleve i nutidens verden, indtil han kan få bragt orden i de orakler, som ikke længere virker, så han igen kan blive en gud. Men hvad er mysteriet om oraklerne, hvad har ødelagt deres kræfter? Efter en rækkke farlige - og decideret ydmygende - prøvelser i Halvblodslejren må Apollon vove sig ud på en livsfarlig rejse tværs over USA. Heldigvis har han fået en flok venner, som kan træde til, hvor hans guddommelige evner svigter. Det bliver en hårrejsende tur fyldt med humor og haiku-digte.

  • af Michael Katz Krefeld
    187,95 - 236,95 kr.

    Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.

  • af Thomas Korsgaard
    138,95 - 185,00 kr.

    Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som ingen nogensinde vil tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen nogensinde kommer til at tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter og små som store kæmper videre på trods af alle odds.Snydt ud af næsen handler om reglerne og vilkårene i et lille lokalsamfund. Om små og store uheld. Om fædre og sønner og maskulinitet. Om at være ”snydt ud af næsen” på sine forældre, og om at høre til – og ikke høre til – på et sted.

  • af Colleen Hoover
    93,00 - 94,95 kr.

    'Det begynder med os' starter, hvor 'Det ender med os' sluttede. Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører. Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært - 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.

  • af Leif Davidsen
    165,95 - 212,95 kr.

    Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.

  • af Cilla & Rolf Börjlind
    118,95 - 189,95 kr.

    Sverige, december 2020. Gråvejret og covid-19 holder landet i et jerngreb. Et lys skimtes i mørket, da det meddeles at den første vaccine er godkendt af EU.Olivia Rönning er forsvundet. Hendes kollega ved den national operative afdeling, Lisa Hedqvist, indser hurtigt, at hun må være forsvundet mod sin vilje.     Da Tom Stilton hører, hvad der er sket, beslutter han sig for at bryde sin selvvalgte corona-karantæne i Skærgården. Sammen følger Lisa og Tom sporene til en ensomt beliggende hytte. Men da de når frem, står hytten i flammer, og senere findes en forkullet kvindekrop i resterne af huset. Er det Olivia?     Mette Olsäter, deres pensionerede chef, er udnævnt til national sikkerhedskoordinator for levering af covidvaccinen. Men der er tydeligvis nogen, der er villige til at gøre alt for at sabotere transporten.Den barmhjertige samaritaner er den syvende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.

  • af Lucinda Riley
    118,95 - 227,95 kr.

    Da en elev pludselig dør på Skt. Stephens skole langt ude på landet i Norfolk, forsøger forstanderen ihærdigt at iscenesætte den chokerende hændelse som en tragisk ulykke.Det lokale politi vil dog ikke udelukke, at der er tale om en forbrydelse, og sagen får den talentfulde efterforsker Jazmine ’Jazz’ Hunter til at vende tilbage til politiet. Jazz har haft sine grunde til at trække sig tilbage fra en lovende politikarriere i London, men hun går modvilligt med til at stå i spidsen for efterforskningen for at gøre sin tidligere chef en tjeneste.Sammen med sin loyale kollega Alistair Miles træder Jazz ind i kostskolens lukkede verden, og da hun begynder at undersøge omstændighederne omkring eleven Charlie Cavendishs tragiske død, tager begivenhederne snart en foruroligende drejning.Mens sneen lægger sig over landskabet, og skolens personale rykker sammen, kompliceres sagen yderligere, og da der bliver gjort et grusomt fund på skolen, forvandler sagen sig til den mest udfordrende i Jazz’ karriere. For kostskolen gemmer på hemmeligheder, der er mørkere, end hun nogensinde havde forestillet sig ...

  • af Daniel Friebe
    125,95 - 245,95 kr.

    The first full biography of one of the most controversial champions of the Tour de France, Jan Ullrich.

  • af Colleen Hoover
    93,00 - 94,95 kr.

    Vinder af Goodreads Choice Award 2015. Auburn Reed har planlagt sit liv ned i mindste detalje. Hun er ambitiøs og styrer målbevidst mod sine drømme, men da hun søger job i et atelier i Dallas, havde hun ikke forudset, at hun ville føle så stor tiltrækning til den karismatiske kunstner Owen Gentry. For en gangs skyld tager Auburn en chance og lader sit hjerte tage kontrollen, men hun finder langsomt ud af, at Owen har store hemmeligheder. Så store, at de risikerer at ødelægge alt, der er vigtigt for Auburn. Det eneste, der kan redde deres forhold er ved at tilstå. "Fabelagtig hjerteskærende og fuldstændig umulig at lægge fra sig. Endnu et mesterværk!" - Goodreads

  • - En romanbiografi
    af Suzanne Brøgger
    43,95 - 235,95 kr.

    Suzanne Brøggers romanbiografi Koral er en forkortet og nykomponeret udgave af hendes tre epokegørende og berømte autofiktive føljetonbind Creme Fraiche, Ja og Transparence, der udkom i henholdsvis 1978, 1984 og 1993. Koral handler om opvækst i Thailand, kostskole i Silkeborg, fransk elsker, eksperimenterende sexliv, udlandsrejser, dagligliv i Løve, frihedslængsel, identitetssøgen, livslyst, desperation, forelskelse - alt, hvad der hører et frigjort og eksperimenterende 60'er- og 70'erliv til. .

  • af Rick Riordan
    202,95 kr.

    Hvad er det værste, der kan ske for en mægtig gud? Svar: At blive gjort til teenager.   For at straffe Apollon har Zeus gjort ham menneskelig og bortvist ham fra Olympen. Så kan han lære det! Uden sine guddommelige kræfter må den 4000 år gamle gud lære at overleve i nutidens verden som almindelig teenager. Han får først sin gudestatus igen, når han har bragt orden i de 5 orakler, som ikke længere virker. Men hvorfor virker de ikke længere? Og hvilke mægtige kræfter har ødelagt dem? Apollon, nu kendt som Lester, har klaret de første to prøver. Nu står han over for den tredje! Og svaret findes i en brændende labyrint. Det bliver et kapløb med tiden - og større magter står på spil for at forhindre Apollon ... nåeh nej, Lester, i at løse gåden.    Den brændende labyrint  er tredje bind (ud af planlagte 5 bind) i serien Apollons prøvelser. Fra 11 år og op. Spænding, humor og græsk mytologi.   Apollons prøvelser er på i alt fem bind. Rick Riordan arbejder flittigt videre med næste bind, som forventes at udkomme i efteråret 2019.

  • af Rick Riordan
    217,95 kr.

    Hvordan straffer man en udødelig? Ved at gøre ham til et menneske. Efter at have vakt sin far Zeus' vrede bliver guden Apollo bortvist fra Olympen. Svag og desorienteret lander han i New York som en almindelig teenagedreng. Uden sine guddommelige kræfter må den 4000 år gamle gud lære at overleve i nutidens verden, indtil han kan finde en måde at formilde sin far, så han igen kan blive en gud. Men Apollo har mange fjender - guder, uhyrer og dødelige, som hjertens gerne vil se den tidligere olymper knust for altid. Apollo får brug for hjælp, og han kan komme på ét sted at søge hen ... til en samling halvguder, der er samlet under navnet Camp Half-Blood. Rick Riordans bøger er oversat til 37 sprog og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer

  • af Karl Ove Knausgård
    138,95 - 277,95 kr.

    Karl Ove Knausgård er en eftertragtet essayist, også internationalt, og det essayistiske er en drivende kraft i hele hans forfatterskab. I denne samling følger vi ham på en rejse gennem Amerika og ind på en operationsstue i Albanien, hvor der udføres hjernekirurgi. Samlingen består tillige af tekster om litteratur, maleri, fotografi, om kunstens tilblivelse og vilkårene for at skabe, altid med det underliggende ønske om at se bag de kategorier, der former vores blik på os selv og verden. Han skriver blandt andre om Anselm Kiefer, Anna Bjerger, Jon Fosse, om Michel Houellebecq og Laurie Anderson. "Knausgård er et enormt essayistisk talent." The New York Times

  • af Sofie Sarenbrant
    92,95 - 137,95 kr.

    Ny bog i den populære serie om kriminalinspektør Emma Sköld En bølge af indbrud hærger den mondæne Stockholmsforstad Bromma, og tyvenes metoder bliver mere og mere brutale. Da en teenagedreng bliver fundet myrdet, sættes Emma Sköld på sagen. Er det et indbrud, der er gået galt? Mistanken retter sig mod den rengøringsdame, der fandt den myrdede dreng. Eller kan det være den baltiske håndværker, der blev taget på fersk gerning ved et indbrud? Fast besluttet på at opklare sagen tager Emma den i egne hænder og sætter derved både sig selv og andre i livsfare. ”Syndebukken” er det sjette fritstående bind i serien om kriminalinspektør Emma Sköld.

  • af Karl Ove Knausgård
    117,95 - 184,95 kr.

    Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.