Bøger om Tyskland

Det er Berlin i børnehøjde - fra Lonely Planet og Forlaget Globe.

POLEN, 1942. Den unge, tyske revisor Sebastian Schultz er netop blevet ansat som kz-lejrkommandant og er sammen med sin kone og treårige søn flyttet fra en mørk lejlighed i Berlin til en stor og dejlig villa med have. Det er et nyt liv. Men lykken varer kort, for sønnen begynder hurtigt at lide af natterædsler, han ikke kan vækkes fra. Hans skrig holder forældrene vågne hver nat, nerverne er flossede, og ægteskabet knager, indtil en af dem får ideen: Der må findes en psykolog i lejren!I ly af mørket henter Sebastian den jødiske psykoterapeut Adam Ziegler ud af hans barak, installerer ham i et udhus i haven og foreslår en handel: For hver session Adam har med drengen, flytter Sebastian en jøde ud af lejren. Og så længe behandlingen står på, er Adam selv i sikkerhed. Så længe …NATTERÆDSEL, der er Aleksa Okanovics forfatterdebut, er en grotesk og helt realistisk fortælling om holocaust, om rædsel, vanvid og brutalitet – og om den komponent, som får hele mareridtsmaskinen til at køre rundt: håb om overlevelse.

1910ernes Paris. Den 17årige unge kvinde Atlette, som kommer fra den polske overklasse er netop ankommet til Paris, hvor hun udforsker sig selv, sin seksualitet og udfordrer de sociale normer, hun er underlagt. Der går ikke længe før Atletta møder den noget ældre Belle, som tager hende under sin vinge og fortæller hende om Paris’ historie og livet i byen. Belle bliver også indgangen til flere møder med både mænd og kvinder, som Atletta indgår romantiske og erotiske forhold med, alt sammen for at finde sine egen plads i verden.

Shortlistet til bogforums Debutantpris 2020.Juryen skriver: ”Jeg var taget af sted for at længes”. Sådan indleder Jeanne Goldschmidt sin debutroman. Stemmen tilhører maleren og kunstkritikeren Ernst Goldschmidt, forfatterens egen farfar. Men man skal ikke tage fejl, for selvom der måske bliver slået et længselsmotiv an, er ”Faster Hildas Testamente” ikke noget forsøg på at give en farfar et eftermæle støbt i bronze. Det er snarere en nysgerrig undersøgelse af et menneske, en revitalisering af den historiske person på fiktionens præmisser. Forfatteren formår at lade en mand træde frem af fortællingens konturer, en mand, som er præget af ambivalens i forhold til sine egne livsvalg. ”Kan De være i tvivl?” bliver Goldschmidt spurgt. Og han svarer: ”Jeg er i tvivl om alting, altid. Det er derfor, jeg går med stok.” Citatet kendetegner ikke bare hovedpersonen, men også romanen selv – det bliver udtryk for et poetologisk livssyn: Forfatteren tager nok stilling til sin hovedkarakter, men hun dømmer ham ikke. Hun lader tvivlen komme ham – og også læseren – til gode. Goldschmidt er altid en lille smule verliebt i sine kvinder – og der er mange af dem. Men mens de fleste kommer og går, og efterlader brudstykker af en familie, så bliver kvinden, der lægger navn til romanen, til det sidste. Hende kan Goldschmidt altid læne sig op ad. Det følsomt tegnede omrids af et dybt og intimt venskab mellem kunstnersjælen Goldschmidt og kvinden, som altid følges af en forunderlig duft af citron, den trofaste og livskloge Hilda, er en af bogens helt store styrker. Det er en roman, der trækker de store linjer op. Som bevæger sig mellem to verdenskrige og spejler de strømninger, der ligger i tiden. Den er skrevet med antydningens kunst om sammenbrud og nybrud og om at efterlade sig spor, mens tiden ruller videre som et jernbanetog drevet af damp. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.

En nattevagt i et vindmøllerelateret firma bliver fundet død. En gammel mand, hvis jordbesiddelser pludselig er mange penge værd, bliver skudt. Og politibetjentene Pia Kirchhoff og Oliver Von Bodenstein står med en kreds af mistænkte, som alle angiveligt kæmper for en god sag eller er i familie med et af ofrene. Den gamle mands børn var i økonomisk uføre, vindmøllefirmaet er interesseret i grunden og anti-vindmølleaktivisterne griber gerne til vold. Grøn energi, idealisme, familiedrama eller ærgerrighed? De mistænkte har hver deres motiv, men intet er, som det ser ud. Den der sår vind er den anden bog på dansk i en virkelig spændende ny krimiserie om politibetjentene Pia Kirchhoff og Oliver Von Bodenstein. En serie kendetegnet af kringlede krimigåder og medrivende karakterdramaer.

I Tyskland på tærsklen til Anden Verdenskrig lever de to venner og enkemænd Nicolas og Alex hver deres fredfyldte liv med deres børn. Nicolas og hans families sikkerhed bliver dog truet, da hemmeligheden om hans afstamning kommer frem.For at overleve må familien flygte til Amerika, og det eneste, som Nicolas og hans sønner kan tage med sig, er deres otte fuldblodsheste. To af dem er lipizzanere og en gave fra Alex. Disse fantastiske væsner åbner døren ind til et nyt liv og sikrer Nicolas et arbejde hos det berømte cirkus Ringling Brothers. Der bliver han og den hvide hingst Pegasus showets stjerner, og en ung og yndig linedanser stjæler hurtigt hans hjerte.Men krigsårene sætter deres spor, og mens Nicolas kæmper for at tilpasse sig sit nye liv, står Alex og hans to døtre over for en stigende fare i Europa. Tragedien rammer på begge sider af Atlanterhavet, og nu hviler begge familiers lykke i hænderne på skæbnen.Danielle Steel er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.

Hendes hud er mørk, og hun har studeret i Israel. Tyske Jennifer Teege vokser op på børnehjem og hos en adoptivfamilie i 1970'erne, så hun opdager først i en alder af 38 ved et tilfælde sin familiehemmelighed: Hun er barnebarn af kz-kommandanten Amon Göth, der kendes fra Steven Spielbergs film SCHINDLERS LISTE."Min morfar var psykopat, sadist. Han personificerede alt, som jeg tager afstand fra. Hvad er det for en slags menneske, som får noget ud af at slå andre mennesker ihjel? Jeg må finde forklaringen på, hvorfor han endte sådan. Som barn virkede han normal," siger Jennifer Teege.I denne bog fortæller Jennifer Teege sin og sin families knudrede historie. En bevægende rejse tilbage til en ikke så fjern fortid, som har sat sine umiskendelige spor hos slægtens efterkommere i anden og tredje generation.

I det tidlige forår 1943 opdagede tyske soldater en række massegrave ved den lille by Katyn i nærheden af den russiske by Smolensk. Gravene viste sig at indeholde flere end fire tusinde lig i polske officersuniformer. De tyske undersøgelser indikerede, at det drejede sig om polske officerer, som efter Sovjetunionens korte krig mod Polen i september 1939 var havnet i sovjetisk krigsfangenskab, og at de var blevet dræbt med nakkeskud i foråret 1940. Tyskerne øjnede en mulighed for at skabe splid blandt de allierede, men sovjet­russerne påstod hårdnakket, at polakkerne var blevet dræbt af tyskerne i sommeren 1941 efter det tyske angreb på Sovjetunionen.Katyn-massakren – begrebet dækker over Sovjetunionens mord på 22-24.000 polske officerer og andre tjenestemænd – skabte gennem et halvt århundrede stærke internationale kontroverser, idet Sovjetunionen frem til dets opløsning i 1991 fastholdt, at tyskerne stod bag forbrydelsen. Først i 1992 udleverede Rusland kopier af de dokumenter, der lå til grund for drabene.På grundlag af et bredt kildemateriale beretter Thomas Urban om begivenhederne før og efter massakren og redegør for de uafklarede forhold, der fortsat stiller sig i vejen for en forsoning mellem Polen og Rusland.

Rejseberetning fra en tur med autocamper til Rügen i Tyskland

Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det af de besatte lande, der slap mest uskadt gennem verdenskrigen. Men samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang politikerne til pinefulde og problematiske handlinger, der rejste til opposition og modstand. Samarbejdspolitikken har siden trukket sine dybe spor i den offentlige debat. I "At handle med ondskaben" kaster Hans Kirchhoff et skarpt og personligt blik på samarbejdspolitikken og dens historiske forløb og søger ikke mindst bag om den senere tids moraliseren og fordømmelse for at forklare motiver og valg.

I 1982 udkom Jørgen Hass’ dybdeborende bog om Nietzsche. Det var før Nietzsche-bølgen skyllede ind over Danmark. Nu hvor næsten alle Nietzsches vigtigste værker er oversat til dansk, er interessen ikke blevet mindre, og Hass' bog er stadig relevant.

"... Original og velforfortalt. ... Derfor tøver jeg ikke med at tildele hendes nye bog de yderst sjældne seks hjerter, for hun følger stier og veje gennem Friedrichs oeuvre, som ingen har betrådt." – 6 hjerter, Politiken.Friedrichs farver kaster et nyt blik på romantikkens store landskabsmaler Caspar David Friedrich. Anledningen er 250-året for hans fødsel i 1774, og drivkraften er Lilian Munk Rösings årelange fascination af farverne og billedrummet i hans malerier.Caspar David Friedrich (1774-1840) blev født i Greifswald ved Rügen og studerede ved Kunstakademiet i København. Efter studiet flyttede Friedrich til Dresden, hvor han levede og virkede resten af sit liv. I Dresden besøgte danske kunstnere som f.eks. Eckersberg ham ofte, når vejen faldt forbi til og fra Rom.Eftertiden har imidlertid kanoniseret hans samlede værk, og hans mest kendte billede Vandreren over tågehavet står som skoleeksemplet på romantikkens kunst.Lilian Munk Rösing udforsker de sanselige og koloristiske kvaliteter ved hans malerier i en essayistisk prosa, der kombinerer værkanalyse, eksistentielle refleksioner og Friedrichs liv − i stil med hendes bog Anna Anchers rum.LILIAN MUNK RÖSING (f. 1967), ph.d. og lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og kritiker ved dagbladet Politiken. Hun har skrevet en lang række artikler og syv bøger om litteratur, film, eksistens, etik og billedkunst. Selvom hun kommer fra ordenes verden, har hun de seneste år været optaget af at løfte blikket og lære at se, som hun for eksempel gjorde i den anmelderroste bog Anna Anchers rum (Gyldendal 2018).

En fortælling om det sidste vanvittige slag om Berlin i 1945, set fra oven i det store perspektiv og gennem øjenvidneberetninger af nogle af de danskere, der deltog. 2. verdenskrig sluttede med et voldsomt slag om Berlin, hvor tyskerne forsvarede sig desperat mod de fremtrængende russere. Der blev ikke vist nåde fra nogen af parterne. Til at styre forsvaret af de vigende fronter, sad den stadig mere vanvittige Hitler med sin stab i førerbunkeren under byen. En række danskere deltog i det sidste forsvar af Berlin, ikke mindst de frivillige i Regiment 24 i Division Nordland. I Berlins fald 1945 har Frank Bøgh i dagbogsform beskrevet de sidste måneders store troppebevægelser og heftige kampe – set med danske øjne. Forord ved Therkel Stræde, lektor i tysk samtidshistorie ved Syddansk Universitet. Prolog ved tidl. forlægger ved Forlaget Documentas, Carsten Meedom, som har udgivet en stor del af Frank Bøghs titler.

En kendt erhvervsmands barnebarn myrdes brutalt, enlangturschauffør forsvinder sporløst og en voldsom henrettelsesender chokbølger gennem politiet. Sporene pegermod tidligere militærveteraner, fremmedlegionen og tyskekriminelle med en fortid i et elitekorps, der er kendt for sinenazistiske sympatier.Politikommissær Magnus Rhode er på sagen, og samtidigefterforsker han stadig sin morfars mystiske død – en sag, dertrækker tråde tilbage til den kolde krig og Berlin i 1970’erne.Er det mon her Magnus skal finde årsagen til sin morfars død?Oveni efterforskningsarbejdet kæmper den livslystne politikommissærmed både en forflyttelse og en metoo-sag. For somsædvanligt kan Magnus Rhode modstå alt – undtagen fristelser.

I Fatma Aydemirs fortælling om familien Yilmaz bringes tre generationers følelser under højtryk, da slægtshemmeligheder afsløres i en veldrejet spejling af det 20. århundredes europæiske indvandrerhistorie.1999: I tredive år har Hüseyin arbejdet i Tyskland, og nu kan han endelig opfylde sin drøm og købe en smuk, moderne lejlighed i Istanbul. Men den dag han skal flytte ind, falder han om og dør af et hjerteanfald. Og nu må hans kone Emine og deres fire børn Hakan, Perihan, Ümit og Sevda rejse fra Tyskland til moderlandet Tyrkiet for at begrave ham.Fatma Aydemirs store roman er fortællingen om seks fundamentalt forskellige mennesker, der tilfældigvis er i familie med hinanden. Alle bærer de på hemmeligheder, længsler og sår på sjælen, men det, der forener dem, er følelsen af, at nogen holder øje med dem i Hüseyins lejlighed i Istanbul. Ånder handler om familie, både den der var, er og bliver, den der taler sandt og holder hemmeligheder, om Vestens moderne historie og Europas håbefulde 70’ere og svigtende selvtillid i begyndelsen af det 21. århundrede.

Otte måneder eft er tyskernes invasion af Polen ruller nazisterne ind i Holland og udvider deres brutalitetsregime. Men i vinteren 1943 vokser modstanden stadig støt, og blandt dem, der kæmper imod de nazistiske okkupanter, er to jødiske søstre fra Amsterdam, Janny og Lien Brilleslijper. Søstrene risikerer både arrestation og den visse død, når de hjælper nødlidende flygtninge, men det forhindrer dem ikke i at yde deres medmennesker beskyttelse i et hemmeligt og sikkert tilflugtssted i skoven.Dette bliver et af de vigtigste refugier for jøder i Holland. Men da stedet og dets beboere bliver forrådt, er det begyndelsen på enden og Janny og Lien bliver sat på det sidste tog til Auschwitz sammen med Anne Frank og hendes familie.Hvad der herefter sker, kommer til at ud[1]fordre søstrene ud over den menneskelige forestillingsevne, når de bliver berøvet alt, bortset fra deres mod, ukuelighed og kærlighed til hinanden.Søstrene fra Auschwitz er baseret på grundig arkivresearch og er en hyldest til to kvinders heltemod og næstekærlighed – og en påmindelse om det potentiale, vi hver især rummer til at ændre verden.

Sverige står i et vadested. Efter årtier som humanitær stormagt, demokratisk duks og feministisk forbillede sker der i disse år gennemgribende forandringer i det svenske samfund. Banderne skyder, militæret opruster, velfærden trænges tilbage, og identitetspolitikken vinder frem. Vores blågule broderland er ikke noget ubekymret glansbillede med IKEA-møblement, majstænger og hjemmekogt blåbærsuppe. Men hvad er Sverige anno 2022 så? Dét spørgsmål er udgangspunktet i Det svenske eksperiment, hvor journalist Johan Varning Bendtsen udforsker et land og en udvikling, som på en og samme tid er både fascinerende, inspirerende og – mener mange – helt vildt skræmmende. Turen går til de udsatte forstæder, hvor banderne hærger, til kasernen på Gotland, hvor russerskrækken lever, til feministisk festival, hvor kvindekamp er klimakamp, og til Sverigedemokraternas højborg, hvor kulturkrigen raser. Gennem interviews og reportager portrætteres et land, som i disse år forandres i grunden – hvor selvforståelsen er til forhandling, og balancen mellem foregangsland og skræmmebillede er hårfin. Velkommen til det nye Sverige.

En afsidesliggende badeby et sted ved Østersøen og dens maleriske klitter er skuepladsen for den tragiske kærlighedsroman og sædeskildring Bølger (ty. Wellen, 1911). Tragediens ingredienser består af en dekadent adelsfamilie; Doralice, en gudesmuk grevinde, der er løbet bort fra sin mand og nu er gift med en kunstner af bondeslægt; en besynderlig pukkelrygget outsider, der opfører sig som en art dukkefører for de andre karakterer, midt blandt alle sommerens flimrende solnedgange, forførende skumringstimer og lysende farvespektakler; sand glitrer i aftensolen, solskin sitrer på vandet, overalt funkler og skinner det.Og overalt er der tegn på forfald og degeneration i det blå blod. Mens generalinde von Palikow er familiens skarpsynede og kyniske overhoved, er hendes datter jaloux og livsuduelig, hendes svigersøn notorisk utro. Og den unge generation er overspændt, nervøs, sværmerisk. De tre børnebørns ydre – bleg hud, sygeligt forfinede træk – siger det hele: Den ældste, Lolo, svælger i sine forestillinger om kærlighedens rus, og drengen Wedig er – i hvert fald ifølge sin mor – så svagelig, at han end ikke kan gå i vandet, og lider under alt det, der forekommer ham banalt og hverdagsagtigt.Netop det kendetegner Bølgers dekadente adelstand: De skyr det hverdagslige og jager i stedet det ophidsende, det exceptionelle, den erotiske oplevelse, flygter ind i fantasien og erindringen. Som Lolos flotte forlovede, kavaleriofficeren Hilmar, der søger det ekstatiske øjeblik, og Doralice, der kæmper imod hverdagens og mandens kartoffelsuppe og klodsede møbler og i stedet skaber sig sin egen verden af drømme, minder og længselsfulde håb. Hun er handlingens omdrejningspunkt: Med sine skæbnesvangre og lidt for røde læber tryllebinder hun både mænd og kvinder, imens hun kæmper for selvbestemmelse og sætter spørgsmålstegn ved den patriarkalske samfundsorden og de herskende normer.Bølger er filmatiseret flere gange, og modeskaberen Karl Lagerfeld, en af Keyserlings mere prominente fans, iscenesatte den i 2007 som fotografisk love story med Claudia Schiffer som Doralice. Blandt Keyserlings fans er også Herman Bang, der i 1912 skrev en anbefaling af bogen i tidsskriftet Die neue Rundschau; det blev noget af det sidste, Bang skrev før sin død. Bangs tekst har ikke tidligere været udgivet på dansk, men er oversat og brugt som efterord til denne udgave.Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod. Er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Bølger regnes blandt hans absolutte hovedværker. ”Hvor er det dog en smuk og ægte bog.” -Herman Bang ”Læs hans nyeste roman, den er usædvanligt smuk og meget sigende for hans fornemme definitive måde at se og se til på.” - Rainer Maria Rilke”En af de store anti-utopister i tysk litteratur i tiden før første verdenskrig.”-Florian Ilies”De sande mestre spiller nødigt mestre. De er det bare – basta!”- Robert Walser”Han vil for altid være elsket.”- Thomas Mann”En helt igennem sanselig bog, en dejlig kærlighedshistorie.”-Marcel Reich-Ranicki

Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.

Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.

Jægerne på Karinhall er Carl-Henning Wijkmarks debutroman. Den er en blanding af spionroman, historisk dokumentarisme og pornografi, og med sin beskrivelse af magten og ondskaben som hæmningsløst orgie og grum farce har den for længst opnået klassikerstatus.Året er 1936, kort før de Olympiske Lege i Berlin, og Europas bekymring for Hitlers Tredje Rige vokser. Den norske maratonløber Roar Trøgesen er ingen typisk spion, men han lader sig overtale af den britiske efterretningstjeneste Secret Service til at infiltrere Hermann Görings årlige jagtselskab, som holdes på hans store germanske jagthytte Karinhall, der ligger i skovene nær Berlin. Med de Olympiske Lege ser Göring en mulighed for at gøre jagten til et storpolitisk møde og en personlig magtdemonstration. Trøgesen befinder sig nu i magtens centrum i et sadistisk orgie uden regler. Og hvad gør en norsk maratonløber så?”Fremragende roman.” – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥ ♥ ♥ ♥ ♥”En af de bedste romaner jeg har læst i mange år.” – Anna Libak, Radio24syv”Elegant, stærkt underholdende og lige så foruroligende.” – Torben Brostrøm, Information

"Uden kamp ingen sejr" er beretningen om tiden og mentaliteten under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 fortalt af en de af mest kendte danske modstandsfolk, Jens Toldstrup. I bogen fortæller han om de mange aktioner, som modstandsfolkene gennemførte, blandt andet de mange nedkastninger, sabotager og den illegale sejlads til Sverige. Men Toldstrup fortæller også om de danske unge modstandsfolks mentalitet og sindstilstand under besættelsen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJens Toldstrup (1915-1991) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.

“Generelt en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser […] Bør anskaffes i de fleste biblioteker der ønsker aktuel litteratur” – Dansk BiblioteksCenter (DBC) om den første udgave af Verdens Magter (2014)Verden er under forandring - men hvem bestemmer, hvor udviklingen går hen? En række af Danmarks mest vidende eksperter analyserer verdens syv mest magtfulde nationer. Hvert kapitel indeholder et historisk rids, en indenrigs- og udenrigspolitisk analyse samt et portræt af landets leder. Bogen - der blev udgivet første gang i 2014 - er blevet gennemgribende opdateret i lyset af de store begivenheder siden - fra Ukrainekonflikten og flygtningekrisen over Brexit og Trumps sejr til Merkels genvalg i efteråret 2017.

Opdag Berlin med Politikens Kort og godt. Fremragende og detaljerede folde ud-kort, der giver overblik. Skarpt udvalg af attraktioner – berømte seværdigheder og overraskende oplevelser. Inspirerende udvalg af spisesteder, butikker og steder at gå ud. Præcise beskrivelser i et kompakt og praktisk format.

Ernst Jünger (1895-1998) er en af de største og samtidig mest omstridte tyske forfattere i det 20. århundrede. Da Første Verdenskrig brød ud i august 1914, meldte han sig straks under fanerne, og i efteråret 1918 modtog han Tysklands højeste militære udmærkelse, Pour le mérite, for sin krigsindsats.I 1920 debuterede Jünger med den selvbiografiske I stålstormen, der regnes for en af de bedste bøger, der er skrevet om Første Verdenskrig, og har begejstret læsere som André Gide, Jorge Luis Borges og herhjemme Thorkild Bjørnvig.Op gennem 1920'erne markerede Jünger sig som en af sin generations vigtigste forfattere, på samme tid ultrakonservativ og eksperimenterende avantgardist med forbindelser til bl.a. den franske surrealisme.Interessen for Jünger og hans forfatterskab, der omfatter romaner, fortællinger, essayistik, filosofi og dagbøger og strækker sig over det meste af det 20. århundrede, har siden Murens fald været støt stigende både internationalt og i Danmark.Soldat, arbejder, anark. Ernst Jüngers forfatterskab er den første samlede fremstilling af denne fascinerende århundredskikkelse på dansk. Den er skrevet af førende danske og internationale eksperter og følger forfatterskabet fra debuten om soldaterlivet i skyttegravene over mellemkrigstidens interesse for arbejderen frem til alderdomsværkets dyrkelse af den uafhængige anark.Med bidrag af Christian Benne, Karl Heinz Bohrer, Anders Ehlers Dam, Heinrich Detering, Carl-Göran Heidegren, Søren Harnow Klausen, Kathrin Maurer, Daniel Morat, Adam Paulsen, Michael Karlsson Pedersen, Jan Rosiek, Kasper Hedegård Schiølin og Frederik Stjernfelt.

Ved Anden Verdenskrigs afslutning blev de områder af de Tyske Rige, som lå øst for floderne Oder og Neiße, underlagt polsk administration – bortset fra den nordlige del af Østpreussen, som kom under sovjetisk administration. En fredskonference skulle senere beslutte om dise områders statslige tilhørsforhold, men som følge af stigende modsætninger mellem Sovjetunionen og de vestlige krigsallierede blev en sådan aldrig afholdt, og de tyske områder blev de facto annekteret af Polen.Den kommunistiske polske regering, der var blevet indsat af Sovjetunionen, ønskede ikke en stor tysk befolkningsgruppe i det genskabte Polen og besluttede sig for at fordrive de fleste af tyskerne. I forvejen var en stor del af den tyske befolkning flygtet for den fremrykkende Røde Hær.Frem til 1950 forsvandt næsten hele den tyske befolkning fra de tidligere tyske østområder: Det sidste krigsårs flygtninge og efterkrigsårenes fordrevne udgjorde godt 8 millioner. Annekteringen af de tyske områder og fordrivelsen af befolkningen skabte store modsætninger mellem Polen og Forbundsrepublikken Tyskland, som endnu i dag kan vække følelsesladede debatter.Fordrivelsen af tyskerne var den største nationale udrensning i det nordlige Østeuropa i det 20. århundrede, men langt fra den eneste. Ved siden af myrderierne på især jøder og polakker, blev der gennemført en række forfærdende folkeflytninger: Tyskere fordrev polakker, polakker fordrev tyskere og sovjetrussere fordrev og deporterede polakker, tyskere og ukrainere. For alle de ramte var konsekvensen den samme: Tab – tab af hjemstavn, tab af familie og venner, tab af det daglige virke samt tab af ejendom.

Af den række af partielle krige, der udgjorde Anden Verdenskrig, var den tysk-sovjetiske krig den mest omfattende. Krigen på Østfronten - således som den blev set fra tysk side - omfattede flere soldater og mere materiel end nogen anden krigs­skueplads, og kamphandlingerne krævede flere ofre og skabte mere ødelæggelse, end det var tilfældet i Vesteuropa eller i det Fjerne Østen: 27 millioner døde sovjetborgere - civilister og soldater -, mere end fire millioner dræbte tyske soldater, 1700 ødelagte sovjetiske byer, samt byer og infrastruktur ødelagt i hele Østeuropa.Krigen på Østfronten var en folkekrig. Sovjetunionens multinationale befolkning blev konfronteret ikke blot af det Tyske Rige, men også af dets allierede tropper fra Finland, Ungarn, Rumænien og Italien. På tysk side kæmpede endvidere frivillige fra alle dele af det tyskbesatte Europa og fra Spanien endog en hel division af frivillige.Fra tysk side var krigen fra begyndelsen af en racistisk tilintetgørelseskrig: Den slavisk-asiatiske sovjetiske befolkning skulle decimeres og underlægges tysk overhøjhed; tyskernes behandling af den sovjetiske civilbefolkning og deres sovjetiske krigsfanger er blevet betegnet som folkedrab. Da de sovjetiske tropper begyndte at erobre tysk beboede områder, satte de sig for at ødelægge enhver form for tysk kultur gennem overgreb på og fordrivelse af den tyske befolkning.Krigens materielle ødelæggelser fik deres radikale udforming, da de sovjetiske tropper under krigens første fase trak sig tilbage under størst mulig ødelæggelse af infrastruktur. Da det senere blev tyskernes tur til at retirere, gentog de de omfattende ødelæggelser.Uden for de egentlige krigshandlinger, men som et resultat af, at tyskerne gennem deres erobringer i øst fik adgang til Europas største jødiske befolkning, fandt også nazisternes jødeudryddelse sin kulmination under krigen på Østfronten.”Tilintetgørelseskrig” beretter om denne den mest ødelæggende af alle krige, fra den militære og politiske udvikling i mellemkrigstiden over de to senere krigs­modstanderes angreb på og deling af den polske stat til den fire år lange eksistenskamp, der sluttede med den ene parts fuldstændige underkastelse.Fremstillingen er suppleret med 33 kort og 119 s/h illustrationer.

Bogen giver en smuk og indfølende beskrivelse af et drengevenskab, der splittes af den omsiggribende nazisme, hvis uhyrligheder og infiltration af det tyske samfund fremstår grelt på baggrund af bogens afdæmpede, lyriske tone."Et lille mesterværk … skrevet i mol, hjemlængslens toneart … med en musikalsk kvalitet, som er både lyrisk og uafrystelig nagende." – Arthur Koestler"Uafrysteligt mesterværk … Gængse udtryk som gribende og rystende bliver flade som kagerim over for denne ballade om sjælens adel i et venskab, der splittes som offer for nazismens hærværk." – Tage Taaning, Berlingske"En miniatureroman så smuk, at Goethe kunne have skrevet den. Og så barsk, at Hitchcock ville have veget tilbage for at filme den. Uden at være politisk, siger den mere om Det Tredje Riges storhed og fald end et helt bibliotek." – E. Chr. R. Bernhardsen, B.T."[Der er] ikke mange, der så dybtborende og fornemt har vist, hvordan det kunne gå til at et land med en eksklusiv højkultur kunne gå grassat, som denne lille roman af Fred Uhlman." – Henning Ipsen, Jyllands-Posten"Fin, varm bog om det romantiske Tyskland før Hitler … fortalt mærkeligt ubittert og dæmpet. Katastroferne gives knapt og uden patos." – Bent Mohn, Politiken

Som i alle W. G. Sebalds bøger romaner som essays er temaet i Luftkrig og litteratur hukommelse og hukommelsestab: Hvad der huskes og hvad der forsøges slettet fra erindringen. Her gælder det helt specifikt de allieredes bombning af Tyskland under Anden Verdenskrig. Over en million tons bomber blev kastet fra ikke mindre end 400.000 RAF-fly og krævede 600.000 civile ofre. Hvad er der blevet af denne katastrofe i den tyske efterkrigslitteratur? Da W.G. Sebald i efteråret 1997 for første gang afholdt en forelæsning om Luftkrig og litteratur på universitetet i Zürich var reaktionen forargelse. Sebald talte om en hel generation af tyske forfattere som ikke formåede at skrive om det de havde set og fastholde det i vores erindring. Det stod klart at han havde berørt et sår i efterkrigslitteraturen der efter et halvt århundrede endnu ikke var helet. Tyske forfattere tysk litteratur har fortiet den gru af hvilken Forbundsrepublikken opstod. W.G. Sebald (1944-2001) blev født i en landsby i det sydlige Tyskland. Han studerede både i Tyskland Schweiz og England og fra 1970 og frem til sin død underviste han ved University of East Anglia. I 1980 erne begyndte han at udgive litteratur skrevet på tysk men oversat til engelsk og med udgivelsen af Austerlitz (2001) vandt han bred international berømmelse. Han døde samme år i et biluheld.På dansk er udover romanen Austerlitz bl.a. udkommet de to store reflekterende rejseskildringer Saturns ringe (2011) og senest Højde. Skræk. (2012).