Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En stærk, hjerteskærende og dampende hed fortælling om at komme op til overfladen og lære at elske igen, når kærligheden gør allermest ondt og synes allermest forbandet."Forbandede kærlighed er årets must read! Jeg elskede hvert et ord, jeg følte hvert et øjeblik, og jeg vil aldrig glemme denne historie." – Goodreads.comDa Tate Collins møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer første gang, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det er heller ikke ligefrem venskab. Det eneste, de to har til fælles, er en ubestridelig gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet som eneste betingelse for deres forhold:Spørg aldrig ind til fortiden.Forvent ikke en fremtid.De tror, at de kan håndtere det, men de indser begge hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, som han ikke er parat til at slippe, og som tiden går, falder Tate langsomt, men sikkert for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.COLLEEN HOOVER (f. 1979) er en amerikansk bestsellerforfatter. Hun har skrevet 10 romaner, hvoraf de 8 har ligget på New York Times’ bestsellerliste, og hvoraf flere har været nomineret i kategorien Best Romance i Goodreads Choice Awards. Forbandede kærlighed er hendes debut på dansk."Kun Colleen Hoover kan fylde så meget talent ind i én enkelt roman." – Jamie McGuire, forfatter til Beautiful Disaster-serien
Endelig! Det tog lang tid, men omsider er bestseller-forfatteren Stephenie Meyer tilbage med den nu femte bog i Twilight-sagaen ‘Midnatssol’. Stephenie Meyer tager os igen tilbage til den spændende verden med vampyrer og varulve, men hvor den fantastiske kærlighedshistorie nu fortælles fra vampyren Edward Cullens perspektiv. Da vi for første gang mødte Bella Swan og Edward Cullen i den første bog i Twilight serien ‘Tusmørke’, blev vi introduceret til en uforgængelig kærlighedshistorie på godt og ondt. En kærlighedshistorie som blev fortalt fra Bellas synsvinkel, men hvor vi denne gang endelig høre Edwards side af historien. Hvis vi i forvejen havde en fornemmelse af en mørk kærlighedshistorie, tager ‘Midnatssol’ en ny og mere dystre drejning, da den bliver fortalt gennem Edwards øjne. Da Edward for første gang møder Bella, er det både skræmmende, men også noget som har gjort allermest indtryk på ham i alle disse år som vampyr. Bella som i høj grad påvirker Edwards liv, men da vi undervejs i historien får et dybere indblik i hans tidligere liv og allerdybeste tanker, kan vi bedre erfare, hvorfor han må tage den hårde kamp op. Hvad kan berettige ham til at følge sit hjerte, når det medfører en stor fare for Bella? I ‘Midnatssol’ tager forfatteren bag Twilight-serien Stephenie Meyer os tilbage til den verden, som har haft en helt uundværlig indflydelse for millioner af både børn og voksnes læseglæde. En dramatisk roman om den store bekvemmelighed og de altafgørende konsekvenser ved evig kærlighed. ‘Midnatssol’ og alle seriens tidligere bøger er en beundret forførende kærlighedshistorie, der vil have en speciel plads i dit hjerte, længe efter den er blevet læst.
"Kreativitet" er et praktisk og filosofisk kursus for kunstnere og andre, der ønsker at udforske og genvinde deres kreativitet og selvtillid."Kreativitet" er en brugsbog om personlig udvikling, der med fordel kan læses og bruges af alle, som interesserer sig for at leve et kreativt liv. Bogen henvender sig til den kunstner, som vi alle har i os, hvad enten kreativiteten er gået i stå eller aldrig rigtigt er kommet til udtryk."Kreativitet" er opbygget som et tolvugers kursus. Læseren indgår en kontrakt med sig selv, og nogle elementære opgaver tjener som disciplin i kurset: Morgensiderne, som skal skrives hver dag, og den oplevelse, som man hver uge skal forkæle sin indre kunstner med. Som kurset skrider frem, lærer man at overvinde de blokeringer og kunstigt skabte begrænsninger, der holder ens iboende kunstner i dvale."Kreativitet" indeholder effektive og underholdende øvelser. Følger man dem, lærer man at stimulere sine kreative, intuitive og kunstneriske sider og er godt på vej igennem et stykke givende terapeutisk arbejde, der igen – eller for første gang – kan få ens kreative energi og livsglæde til at flyde."Gør-det-selv-bog. Om at finde det kreative potentiale i sig selv og lære at tackle de djævelens advokater, der ikke tror på den slags." – Weekendavisenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen amerikanske forfatter Julia Cameron (f. 1948) udfolder sig inden for en bred vifte af discipliner – ved siden af virket som forfatter er hun både journalist, filmskaber, komponist, kunstner og underviser. Julia Cameron har udgivet et væld af både prosa, essays og fagbøger og har lavet tre film sammen med sin første mand, Martin Scorsese.
En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålene: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på? Hvad gør du, når fremtiden forsvinder og efterlader en følelse af evig nutid? Hvad betyder det at få et barn og passe på et nyt liv, når ens eget liv falmer? Paul Kalanithi er 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han får konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag er han en læge, der behandler de syge og døende, den næste er han en patient, der kæmper for sit liv. Kalanithi døde i marts 2015. Hans hustru har skrevet bogens efterskrift.
Anna er glad og tilfreds i Atlanta, hvor hun ser frem til at starte på sit sidste år på high school. Hun har en trofast bedste veninde, et godt fritidsjob i en biograf og et crush på en fyr, der netop er begyndt at vise interesse for hende. Anna bliver derfor ikke begejstret, da hendes far beslutter sig for at sende hende på kostskole i Paris. Selv om Anna ikke kan fransk, møder hun hurtigt en ny gruppe venner, og ikke mindst den søde og charmerende Étienne St. Clair. Desværre er han allerede taget – og det er Anna vel egentlig også? Men i lysets by kan alting ske.ANNA OG DET FRANSKE KYS er fyldt med vidunderlig humor og atmosfære, smukke venskaber og karakterer fulde af personlighed. "ANNA OG DET FRANSKE KYS er en fantastisk bog." – Rainbow Rowell, forfatter til bestsellerne ELEANOR & PARK og FANGIRL"Supersjov og klog og en af de mest oprigtige romantiske historier, jeg nogensinde har læst." – John Green, forfatter til bestsellerne EN FLÆNGE I HIMLEN og GÅDEN OM ALASKA
Folket i træerne er Hanya Yanagiharas første roman, som hun skrev inden sin internationale kæmpesucces Et lille liv. Året er 1950, og en ung læge ved navn Norton Perina er ved at forberede sig til en ekspedition til en fjern ø i Mikronesien, Ivu’iyu, på jagt efter en sagnomspunden, forsvundet stamme. Sammen med antropologen Paul Tallent drager han af sted og lykkes med sin mission; han finder ikke bare stammen, men også en anden gruppe mennesker som bor i skoven og virker til at opnå meget høje levealdre. Perina mistænker at kilden til hvad der næsten ligner evigt liv er kødet fra en bestemt skildpaddeart, og han er ude af stand til at modstå den fristelse det er at slå en ihjel og smugle en smule af kødet med tilbage til USA. Han er i stand til videnskabeligt at bevise sin tese, hvilket gør ham berømt verden over, men han opdager snart at prisen for opdagelsen er høj og frygtelig. Folket i træerne er baseret på den virkelige historie om nobelpristager Dr. Daniel Carleton Gajdusek og er en tindrende mørk, modig fortælling om magt, magtmisbrug og menneskeligt begær i alle dets former.
Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkeligt og uopretteligt i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. Chris indvier manden Sylvère i sin voldsomme betagelse, og idéen om en slags kunstprojekt med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick. Chris er i sin erotiske besættelse kreativt forløst som aldrig før, men pludselig befinder hun sig i spidsen af et altopslugende trekantsdrama, der udfordrer og truer hele hendes livsforståelse. I LOVE DICK er en afsindig vittig, selvironisk og tåkrummende roman om desperat forelskelse og en radikal og yderst konkret kunstnerisk afsøgning af størrelser som begær og patriarkat. ”Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder i det 20. århundrede.” The Guardian
Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive. Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne ... LONE STAR er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel. Mathilde Walter Clark (f. 1970) er kandidat i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med romanen Thorsten Madsens Ego. Hun har siden udgivet to samlinger af fortællinger, Tingenes uorden (2005) og Grumme historier (2011), samt Don Juan-romanen Priapus (2010). Mathilde Walter Clark har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat.
"Barndommens gade i Brooklyn" kan man kalde klassikeren fra 1943 Der vokser et træ i Brooklyn, der nu nyoversættes. Nogle bøger bliver bedre og bedre med årene. Den amerikanske klassiker DER VOKSER ET TRÆ I BROOKLYN er en af dem. Romanen, der er baseret på forfatteren Betty Smiths egen historie, handler om pigen Francies hårde opvækst i Brooklyn, om mod og kærlighed og kampen for et godt liv. Om en barndom fuld af fortvivlelse og håb, kærlighed og knuste drømme - modgang og triumf – og spandevis af X-faktor. Gennem atten år – frem til 1918 – følger vi den fattige familie Nolan i Brooklyns Williamsburg, New York. Hovedpersonen er den unge, standhaftige Francie. Francie er andengenerations-amerikaner. Hendes far; Johnny Nolan, er af irsk afstamning, mens hendes mors er østrigsk. Kvarteret hun vokser op i er i det hele i taget befolket af en skøn blanding af ludfattige immigranter fra de to store immigrationsbølger; irerne og tyskerne fra midten af 1800-tallet og de østeuropæiske jøder og italienerne, som fulgte efter. Francie er omgivet af et menageri af dydige (samt en del frivole) - kvinder og stoute (og drikfældige) mænd. Mennesker, som trods fattigdom er stolte og som nægter at lade sig kue. Francie, broren Neely og moren Katie kæmper en daglig kamp for at tjene penge nok til mad og husleje – men de vil mere end blot at overleve. De vil lykkes. Der vokser et træ i Brooklyn er simpelthen en af forrige århundredes smukkeste opvækstromaner. I fortællingen om den streetwise Francie Nolan og hendes arbejderklassefamilie, portrætteres et håbets og drømmenes New York – med observant humor og ægte følt smerte.
Tredje bind i den populære serie af den prisvindende skuespiller Neil Patrick Harris. Bogen er fyldt med humor, spænding, illustrationer - og masser af magi. Da pigen Emily begynder at hænge ud med De Magiske Møgunger, bliver Theo ret fascineret af hende. Hun virker nemlig til at forstå lige præcis den sammenhæng, som han føler mellem musik og magi - og mellem familie og venner. Så ankommer en berømt bugtaler til Kildevæld, og Møgungerne er sikre på, at han har skumle planer. Men hr. Vernon, deres mentor, er ude af byen, og der er en anspændt stemning i gruppen. Kan De Magiske Møgunger alligevel finde sammen og stoppe endnu et medlem af den nederdrægtige Smaragdklub? Og samtidig må Theo tage et valg om hvor - og hos hvem - han hører til. Højtlæsning fra ca. 7 år
Fjerde bog i den succesfulde Outlander-serie, der vises på Netflix og Viaplay. ITrommer i det fjerne, fortsætter Diana Gabaldon sin imponerende Outlander-serie om Claire og Jamie Fraser, som begyndte med Den engelske kvinde. På dansk er også udkommet Guldsmed i rav og Den rejsende. Ægteparret Claire og Jamie Fraser er efter et skibbrud havnet i de amerikanske kolonier og står nu over for et svært valg: Enten må de vende tilbage til et forarmet Skotland plaget af fattigdom og nød, eller også må de vove at begynde et nyt liv i Den Nye Verden, skønt Claire ved, at Den Amerikanske Revolution lurer i horisonten.. Men højlændere er jo fødte vovehalse – og det samme er tidsrejsende. Deres datter, Brianna, er i sikkerhed – tror de – på den anden side af den farlige fremtid, så de kan sætte deres egne liv på spil, som de vil. Fast forankrede i troen på sig selv og hinanden, forsøger de at begynde forfra blandt de skotske højlændere, der nu lever i eksil på Cape Fear-flodens frugtbare sletteland i kolonien North Carolina. Selv i Den Nye Verden finder Claire og Jamie dog deres håb om et fredeligt liv truet både udefra og indefra – af den britiske krone og af Jamies tante, Jocasta MacKenzie, den sidste overlevende af Leochs MacKenzie-slægt. Længslen efter frihed driver Jamie mod højlænderens eneste sande tilflugtssted: bjergene. Og her finder de endelig fred og ro – hvis man ser bort fra vilde dyr, indianere og faren for at sulte ihjel – til at skabe sig en tilværelse i vildmarken, i tryg forvisning om at selv krigen ikke kan nå deres fjerne fristed. Men historiens gang er nådesløs, og da Brianna følger sin mor ind i fortiden, kan selv ikke bjergene beskytte en højlænder. For Brianna drives ikke blot af længslen efter at finde den mor, hun har mistet, og den far, hun aldrig har mødt; hun må også redde dem begge fra en fremtid, kun hun kan se.
Fortsættelsen til En af os lyver "Kom nu, Bayview, I ved, I har savnet det.? Det er et år siden, Simon døde, og et år siden, at Bayview-firkløveret blev renset for alle anklager, og i tiden der er gået, har der ikke manglet nye sladderaps på Bayview High. Men ingen har kendt folks hemmeligheder lige så godt som Simon. Indtil nu. Denne gang er det ikke en app. Det er en leg. Sandhed eller konsekvens. Phoebe er det første offer. Hvis du vælger ikke at lege med, afslører gamemasteren en hemmelighed. Og Phoebes er mørk. Maeve er den næste, og hun burde vide bedre: Vælg altid 'konsekvens'. Da det bliver Knox' tur, er konsekvenserne blevet dødelige. Simon er væk, men nogen er fast besluttet på at føre hans arv videre. Og denne gang er der et helt nye spilleregler. Den længe ventede fortsættelse til bestselleren En af os lyver tager os tilbage til Bayview. Til helt nye karakterer og et helt nyt, dødeligt mysterium. Men også til både Bronwyn, Nate, Addy og Cooper.
"En thriller med højt tempo. Endnu en gang forvirrer og fascinerer Musso." - Le Parisien Raphael og Anna er forlovede og har kun kendt hinanden i seks måneder. På en miniferie i Sydfrankrig udspørger Raphael Anna om hendes fortid. Han fornemmer, at hun bærer på en mørk hemmelighed. Modvilligt viser hun ham et billede og forsvinder derefter ud ad døren. Billedet efterlader Raphael i chok, og da hun ikke kommer tilbage eller senere er at finde i deres lejlighed i Paris, begynder en hektisk jagt på Anna og sandheden om hende. Det fører blandt andet Raphael til New York, hvor en god ven i politiet hjælper ham videre i eftersøgningen. Der venter en uventet afsløring, der atter engang vil overraske Mussos læsere. "Meget effektiv." - France Inter "Læs endelig Pigen fra Brooklyn - den er fremragende." - Nice Matin "Mussos seneste roman er også hans bedste." - Lire
9. november er en rørende og romantisk fortælling om at finde kærligheden og komme overens med de ar, livet giver, af forfatteren til Forbandede kærlighed, Måske en dag og Det ender med os. Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende Ben, som drømmer om at blive forfatter. De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden flyrejsen sammen. Men hvordan kan lykken vare ved, når de om lidt befinder sig i hver deres ende af landet? I stedet for at indlede et langdistanceforhold med alle dets kompromiser og afsavn beslutter de sig for at mødes på samme dag i november i løbet af de næste fem år - uden at have nogen kontakt resten af året. Ved hvert møde vokser kærligheden mellem dem, og Fallons begivenhedsrige liv bliver hurtigt en inspirationskilde for Bens spirende forfatterdrømme. Men fem år er lang tid, og undervejs kommer hverdagen og livet imellem Fallon og Ben - på trods af de stærke følelser, der vokser mellem dem ved hvert eneste møde. ?Hoover er på højde med stjerneforfattere som Jennifer Weiner og Jojo Moyes ... Denne bog vil uden tvivl vække glæde hos en overflod af læsere.? - Library Journal ?Colleen Hoover har endnu en gang skrevet en roman, der efterlod mig åndeløs, fik mig til at rødme, falde i svime og føle karakterernes hjertesorg. Jeg elskede hver en side og sugede de smukke ord i mig, som var de den friske luft.? - Anna Todd, forfatter til After-serien
'Det lille hus i den store skov' er første bind i den verdenskendte og elskede serie om pigen Laura og hendes familie og deres hårde liv som nybyggere, der rejser fra sted til sted i USA´s store skove og på de endeløse prærier for mere end hundrede år siden. Lydbogen er indlæst i samarbejde med Momolydbog.
Den danske udgave af bogen bag Barack Obama og Bruce Springsteens populære podcast med mere end 350 fotos og masser af eksklusivt bonusmateriale, der aldrig før har været offentliggjort.I et pladestudie fyldt med guitarer har to mangeårige venner en åbenhjertig samtale om liv, musik, race, maskulinitet og en stor fælles kærlighed til fædrelandet USA med alle dets udfordringer og modsætninger. Renegades er en ærlig, afslørende og underholdende samtale mellem præsident Barack Obama og den legendariske musiker Bruce Springsteen, som udforsker temaer fra deres private forhistorier og karriere-definerende øjeblikke til USA?s polariserede politiske liv og den voksende afstand mellem den amerikanske drøm og virkeligheden. Det er et smukt illustreret portræt af to rebeller med forskellige baggrunde, som leder efter en måde, hvorpå de kan knytte deres egen ukonventionelle søgen efter mening, identitet og fællesskab sammen med amerikansk historie.
Den kritikerroste amerikanske krimiforfatter Karin Slaughter, som har haft adskillige bøger på New York Times’bestsellerliste, er tilbage med en ny roman med Will Trent og Sara Linton i hovedrollerne i en historie fuld afforgreninger og forviklinger og en trussel mere ødelæggende, end nogen havde kunnet forudse. En gådefuld kidnapning En varm sommeraften bliver en forsker fra Center for Sygdomsbekæmpelse i Atlanta af ukendte gerningsmænd bortførtpå en parkeringsplads foran et indkøbscenter. Forskeren er som forsvundet fra jordens overflade, og politiet er desperatefter at finde gerningsmændene og redde forskerens liv. En ødelæggende eksplosion En måned senere forstyrres freden en stille søndag eftermiddag af et øredøvende brag, og få sekunder efter flænses luftenaf endnu en ødelæggende eksplosion. To bomber er bragt til sprængning i et af de travleste og vigtigste områder i Atlanta,som er hjemsted for både Emory University, to store hospitaler, FBI’s hovedkvarter og Center for Sygdomsbekæmpelse. Retsmedicineren Sara Linton og hendes partner Will Trent, som er specialagent ved GBI, haster til gerningsstedet og træderdirekte ind i et dødbringende komplot, hvor tusinder af menneskers liv står på spil. Da kidnapperne også bortfører Sara, gårWill undercover for at redde hende og forhindre en massakre, hvormed han også sætter sit eget liv på spil for den kvinde ogdet land, han elsker.
I Shaker Heights, Cleveland, er der styr på tingene. Vejene former et sirligt symmetrisk net, husenes farver er afstemt efter hinanden, og beboernes liv er mindst lige så velplanlagte. Ingen passer bedre til den beskrivelse end Elena Richardson, hvis største ambition er at følge reglerne. Ind på scenen træder Mia Warren, en gådefuld kunstner og alenemor. Hun ankommer til kvarteret med sin teenagedatter Pearl og lejer et hus af familien Richardson, og snart bliver Mia og Pearl langt mere end lejere, for alle fire børn i Richardson-familien drages magnetisk mod de to. Men Mias mørke fortid og nonchalante forhold til tingenes tilstand og ligevægt i Shaker Heights truer med at forstyrre roen i det velordnede kvarter. Da gamle venner af familien Richardson forsøger at adoptere et spædbarn med kinesisk-amerikanske rødder, bryder en ophedet kamp om forældremyndighederne ud, som tvinger hele nabolaget til at vælge side. Elena og Mia går hver sin retning, og pludselig er Elena fast besluttet på at bringe hemmelighederne om Mias fortid frem i lyset. Men Elenas sandhedsbesættelse får uventede, dramatiske konsekvenser for det lille samfund.
Laura er nu 16 år og arbejder energisk på at opnå et lærerindediplom - den unge Almanzo begynder at gøre hende sin opvartning.
Forfatteren bag Den Underjordiske Jernbane er tilbage! Elwood Curtis er fast besluttet på at blive til noget. Han er optaget af sin skole og tro mod Dr. Martin Luther Kings kamp for sorte amerikaneres rettigheder gennem fredelig modstand. Men i de amerikanske tresseres raceadskilte Sydstater skal der næsten ingenting til for at en ung sort mand kommer på den forkerte side af loven, og med ét ændrer alt sig: pludselig skal Elwood ikke længere på college, og i stedet føres han til Nickel Academy, en opdragelsesanstalt som påstår at gøre ”hæderlige, ærlige mænd” af drenge på afveje. I virkeligheden er Nickel Academy et mareridt, hvor enhver der sætter sig det mindste imod stedets depraverede autoriteter risikerer ”en tur ud bagved”. Elwood forsøger desperat at holde fast i Dr. Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, mener at Elwood er naiv og verden korrumperet, og eneste måde at overleve på er at spejle undertrykkernes ondskab og kynisme. Og da Elwoods idealer og Turners kynisme endelig kolliderer, får det livslange konsekvenser for dem begge. Drengene fra Nickel er en knusende koncis og modig roman af en af vor tids allerstørste amerikanske forfattere, hvis klarsynede og inderligt menneskelige fortællinger kaster lys på vores egen fragmenterede samtid. ”Genial.” New York Times Book Review ”Enestående, og hjerteknusende.” Newsday ”USA’s største historiefortæller.” Times Magazine ”Med denne bog har Whitehead gjort sig til en af Amerikas fremmeste forfattere.” Wall Street Journal ”Stærk og velkomponeret.” The Guardian ”Drengene fra Nickel er fiktion, men romanen gløder med sandhedens uhyrlige ild.” The New Republic
'Det lille hus på prærien' er andet bind i den verdenskendte og elskede serie om pigen Laura og hendes familie og deres hårde liv som nybyggere, der rejser fra sted til sted i USA´s store skove og på de endeløse prærier for mere end hundrede år siden. Lydbogen er indlæst i samarbejde med Momolydbog.
Magnus Chase er søn af Frej; sommerens, frugtbarhedens og sundhedens gud, så han er ikke ligefrem krigerisk anlagt. Derfor er det godt at kunne læne sig op ad sine trofaste venner, der bl.a. tæller valkyrier og dværge, for Magnus er måske ikke født med et sværd i hånden, men han har en evne til at rode sig ud i de værst tænkelige situationer! Denne gang er Magnus og hans venner nødt til at sejle til det fjerneste hjørne af Jotunheim og Niflheim i jagten på Asgårds største trussel. Vil de lykkes med deres mission, eller vil de blive opslugt af Ragnarok? 3. og afsluttende bind i serien om Magnus Chase. Læs også de to første i serien: Kampen om sommersværdet (1) Thors hammer (2)
Magnus Chase er helten i en ny serie af Rick Riordan, som skriver i sin kendte blanding af spænding og humor, men denne gang om de nordiske guder.Magnus Chase har ikke haft det for let. Siden en forfærdelig nat for to år siden, da hans mor sagde, at han skulle løbe for livet, har han levet alene på gaden i Boston på flugt fra politiet og myndighederne.Men også andre er på jagt efter Magnus: Hans onkel Randolph, som hans mor altid har advaret ham imod. Da Magnus falder i onklens baghold, fabler Randolph løs om nordiske guder og et fantastisk sværd, som har været tabt i tusindvis af år, men som retmæssigt tilhører Magnus.Historier om Asgårds guder, ulve og Ragnarok bobler op i Magnus' hukommelse. Men i samme øjeblik bliver byen angrebet af et ildmonster, som tvinger ham til at vælge mellem at redde sig selv eller hundredevis af uskyldige mennesker.Nogle gange er døden den bedste start på et nyt liv ... Rick Riordans bøger er oversat til 37 sprog og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer.
Året er 1893, og New York er en del af de Frie Stater, hvor man skal kunne elske hvem man vil. Men da en skrøbelig efterkommer af en fornem familie drages af en charmerende, fattig musiklærer, møder han modstand. På Manhattan i 1993, midt under AIDS-epidemien, bor en ung hawaiiansk mand sammen med sin ældre, rigere partner og er tvunget til at skjule sit barndomstraume. Og i 2093, i en totalitær verden plaget af sygdom, forsøger barnebarnet af en berømt forsker at løse mysteriet om sin mands forsvinden.Tre fortællinger samles i Til paradis i en medrivende symfoni, mens tilbagevendende temaer og motiver uddyber og beriger hinanden: Et rækkehus i Washington Square Park i Greenwich Village; pandemier og deres behandlinger; rigdom over for elendighed; længslen efter at finde et jordisk paradis, og den gradvise erkendelse af, at det ikke kan eksistere. Både romanens figurer og bogens Amerika forenes i et opgør med de egenskaber, der gør os til mennesker: Frygt, kærlighed, skam, nød og ensomhed.Til paradis er en fin de siècle-roman om det amerikanske eksperiment, en mesterligt orkestreret fortælling om vores behov for at beskytte dem, vi elsker, og den smerte vi føler, når vi ikke kan.
"Det 21. århundredes svar på "Lolita"." - The Bookseller"Min mørke Vanessa er et fuldkomment mesterværk i både sprogtone og synsvinkel, og endnu mere imponerende er det, hvor lidt den lader til at være optaget af at imponere os. Den er fascinerende og knusende og vidunderlig. Jeg elsker den.? - Kristen Roupenian, forfatter til "Kattemenneske"2000. Vanessa Wye var 15 år, da hun indledte et forhold til sin lærer, Jacob Strane. Han var 42. Og det var et forhold baseret på kærlighed. Sytten år senere anklages Strane for seksuelt overgreb af en anden tidligere elev. Vanessa er chokeret og har svært ved at tro på, at anklagen kan være sand; hun opfatter stadig Strane som sin første, store kærlighed Men i takt med at flere oplysninger kommer frem, tvinges hun til at revurdere og gentænke sit eget forhold til Strane. Hvordan startede det? Hvem forførte hvem? Og hvor meget ville hun det selv? Samtidig er hun nødt til at genskrive historien om sig selv og overveje, om også hun er et offer? "Min mørke Vanessa" er en nuanceret, modig og stærk fortælling om magtmisbrug og gråzonerne mellem forelskelse og udnyttelse."Fantastisk" (...) mere end bare en omskrivning af "Lolita" til #metoo-generationen. Det er en roman, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad vi har mistet og opnået i en tid, der har ændret vores måde at tænke på sex og magt." - The Observer"En strålende og enestående debut." - Gillian Flynn, forfatter til "Kvinden der forsvandt"
Mænd og koner.Mødre og døtre.Hemmeligheder binder dem sammen.Hemmeligheder der kan blive deres død. I det øjeblik Will Trent sætter foden i den forladte pakhus, ved han, at dette vil blive hans karrieres farligste opgave. Liget på gulvet er en tidligere politibetjent, men blodige spor afslører at der er et andet offer. Det er tilsyneladende en kvinde, og hun er blevet fjernet fra gerningsstedet - og er sporløst forsvundet. Sagen kompliceres yderligere af, at lageret ejes af byens helt, en kendt atlet, som i det sidste halve år, er blevet beskyttet af verdens dyreste advokat, fordi han er mistænkt for voldtægt. Men for Will og Sara Linton, der er nyuddannet retsmediciner er sagen begyndt at udvikle sig til noget mere ubehageligt. For på gerningsstedet har de opdaget spor der fører tilbage til Wills fortid. En fortid som ikke er helt snehvid. Konsekvenserne er ødelæggende for hans liv, for dem han elsker og arbejder med - og for dem, han jager. Spændingsmættet til det sidste og kendetegnet ved gennemførte og autentiske personligheder er En holdt kvinde en blanding af kompliceret opklaringsarbejde og en uforglemmelig thriller om kærlighed, tab og forløsning. "Karin Slaughter er en af de mest spændende amerikanske forfattere i dag- uanset genre."- Liza Marklund
Ottende bind i den verdenskendte og elskede serie om pigen Laura og hendes famile og deres hårde liv som nybyggere, der rejser fra sted til sted i USA´s store skove og på de endeløse prærier for mere end hundrede år siden. Laura og Almanzo skal etablere et liv sammen på prærien.
"Om at skrive" er en samling refleksioner over skrivekunsten af en af de største amerikanske forfattere.Bogen består af Hemingways tanker om forfatterens væsen og rummer målrettede og brugbare råd til andre forfattere om det håndværk, som skrivekunsten er, om arbejdsvaner og selvdisciplin, og Hemingways personlighed gennemstråler det hele med en ophøjet visdom, en humor, en indsigt og et tindrende vid.Hemingway holdt hele livet stædigt fast ved troen på, at det betyder ulykke at tale om at skrive og at vise det, man skriver, til andre. På trods af denne overtro havde han ved slutningen af sit liv gjort netop det, som han svor, at han ikke ville gøre: I sine romaner og noveller, i sine breve til redaktører, venner, andre kunstnere og kritikere, i interviews og i diverse bestillingsarbejder omkring emnet, fik Hemingway skrevet om at skrive ret så ofte. Og han skrev lige så godt og lige så skarpsindigt om dette emne, som nogen anden forfatter, der har levet.
4. bind i serien om den bøvede helt Lester, der kæmper for at blive halvgud (og lækker) igen. Tyrannens gravkammer er 4. og næstsidste bind i serien Apollons prvøvelser. Serien henvender sig til alle fans af Rick Riordans univers! Zeus er blevet godt og grundig træt af blærerøven Apollon, og for at lære ham en lektie, bortviser han ham fra Olympen. Og ikke nok med det: han gør ham til et bøvet menneske, ved navn Lester. Apollon kan kun opnå sin guddommelige status, hvis han gennemgår 5 livsfarlige prøver. Det er svært uden de guddommelige kræfter, og Apollon, nåh nej, Lester, må appellere til sine mere eller mindre guddommelige venner, som kan give ham en hånd med på vejen. Lester har klaret de første tre livsfarlige prøver. Nu står han over for den fjerde! Hans venner er med ham - men hvad godt gør det, når man står over for den mest ondskabfulde hersker, det romerske rige har oplevet. Selvlæsning fra ca. 11 år Højtlæsning fra ca. 8 år I serien Apollons prøvelser: Det skjulte orakel (1) Den dunkle profeti (2) Den brændende labyrint (3) Tyrannens gravkammer (4) 5. og sidste bind i serien forventes at udkomme i 2020.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.