Bøger om Utopi

Hvad, hvis kvinder havde magten? Pludselig – i morgen eller dagen efter – opdager alle verdens teenagepiger, at de har fået ‘kraf­ten’; evnen til at give dødeligt stærke elektriske stød. Bogen følger tre kvinder og en mand gennem 10 år, mens kraften langsomt ændrer på magtbalancen mellem kønnene, og en verdensomspændende revolution tager sin begyndelse. Det begynder i det små. I USA indser en kvindelig borgmester, at den fysisk overlegne kvinde kan komme langt i politik. Datteren af en britisk mafiaboss tager en hævnaktion i egne hænder, og en sydstatspige får endelig mulighed for at flygte fra misbruget i sin plejefamilie. Andre steder er omvæltningen mere dramatisk. I Moldova tager tidligere sexslaver kampen op mod den systematiserede menneskehandel, og i Indien og Saudi-Arabien gør kvinderne oprør mod århundreders undertrykkelse. En ung nigeriansk journalist dokumenterer det hele – også, da mændene svarer igen. Kraften er et portræt af fire liv og et verdenssamfund i radikal forandring. Det er en provo­ker­ende, tankevækkende og overraskende morsom roman, der både beskriver en alternativ virkelighed og afslører vores egen verdens skyggesider. Naomi Alderman skriver romaner og noveller. Hun er vokset op i London og har læst på Oxford University og University of East Anglia. Hun laver bl.a. udsendelser for BBC Radio 4 og skriver for The Guardian. Kraften er hendes fjerde roman og den første oversat til dansk. Hun har vundet flere priser for sine bøger, bl.a. Bailey’s Prize for Women’s Fiction 2017 og Women’s Prize for Fiction 2018, begge for Kraften.

Levedygtigt Landbrug er et bud på, hvordan vi kan løse de ­økologiske, ­økonomiske og sociale kriser, som det ­danske ­landbrug står i. I bogen skildrer Den Grønne Ungdoms­bevægelse en fremtids­vision for et jord­forbundet og retfærdigt ­land­brug og præsenterer de ­konkrete politiske tiltag, der kan føre os dertil. Et utopisk opråb for alt det, vi har at vinde.

Memorias de la utopia. Cuba en los años 80 y 90 (Minder fra utopien. Cuba i 80erne og 90erne) er en nostalgisk vandring på knap 90 sider gennem 80ernes og 90ernes Cuba og Havanna. Gennem godt fyrre korte essays skrevet af Jan Gustafsson (på spansk) og et tilsvarende antal fotografier af Oscar Alvarez Holt-Seeland og Jan Gustafsson, bringes vi i kontakt med et Cuba og et Havanna, der tilhører en anden æra, utopiens tid. I tekst og fotografi genskabes en verden der er oplevet, husket og forestillet af bogens forfattere, en dansker der tilbragte en væsentlig del af sit liv i landet, og en cubaner med norsk mor. Memorias de la utopía er tro mod den verden, den genskaber. Og samtidig er den skabt med frihed og med kærlighed. Frihed i sit valg af temaer – der varierer fra korte, historiske analyser til personlige minder om mennesker og steder – og frihed i valget af billedmaterialet, der fremstår som en selvstændig række af essays uden ord. Og med kærlighed til mennesker og steder, om end ikke til politiske dogmer af nogen art. Kærligheden er ikke en hindring for det kritiske blik, og det kritiske blik ser med venlig ironi på en tid og et sted, hvor en bedre verden syntes inden for rækkevidde. Vi møder Fidel Castro og vi møder almindelige mennesker, vi hører om bådflygtninge og kriser, men også om en dagligdag, der på én gang var tryg og besværlig. Denne lille bog er en slags guide til erindringen om et utopisk Cuba, der langsomt, men sikkert er ved at forsvinde i en tid af reformer og forandringer, hvor de historiske ledere forsvinder en efter en. Oscar Alvarez Holt-Seeland er fotograf. Han er født og opvokset i Cuba og bor nu i Norge. Jan Gustafsson er dansk født og har boet i Cuba i en længere periode i 80erne og fortsat med at besøge landet. Han er forfatter til romanerne Havana Moon og Sommerfuglens skrig og arbejder med Latinamerikastudier ved Københavns Universitet.

Med opfordringen til at producere en vildtvoksende frem­tid midt i nutiden ved hjælp af Poetisk Krigsførelse og etab­ler­­ing­en af Utopiske Zoner, indskriver Ask Katzeffs futurismer sig i traditionen for at pege på det mulige fremtidige i det nuværende. Fabuleringerne omfatter ikke bare en spekulativ fremtidshistorie a la Olaf Stapledons First and Last Man (1930) på mindre grandiost niveau, men også hvad man efter den spekulative palæontolog Dougal Dixon kan kalde en frem­tid­ens antropologi, forstået som hvad evolutionen endnu har i vente for os. Vil en fremtidig genteknologi muliggøre, at nogle af os får pels, mens andre får fjer og gæller?

Romanen er en satire over et Danmark i nær fremtid, hvor demokratiet er blevet erstattet af et farmakrati styret af medicinalindustrien. Et samfund, der uden at blinke kalder sig selv for den bedste af alle verdener og hvor alle medicinerer sig til uafbrudt lykke. Men samtidig et samfund, hvor enhver eksistentiel eller konfronterende tanke er dømt ude på forhånd. I dette velmenende venlighedstyranni stikker den muntre, men også skæbnebesatte og ikke så lidt ustabile eksforfatter Torben ud. Ifølge alle målinger hos Centret for Lykke og Personlig Vækst er han nemlig i fare for helt at falde udenfor det normale lykkeskema og ned til De Uhelbredelige. Man beslutter derfor at ville redde Torben, da man vurderer at hans potentiale er alt for stort og derfor ikke må gå til spilde. Problemet er bare at Torben ikke vil reddes. Han vil faktisk ikke engang hjælpes. Han vil være sig selv - på godt og på ondt. En voldsom konflikt mellem to diametralt modsatte måder at anskue tilværelsen på er dermed brudt ud. Hvem går af med sejren?

Ethvert forsøg på at afskaffe klasserne er på forhånd dømt til at mislykkes. Velstand fungerer lige som vacciner bedst, når hele befolkningen får deres retfærdige andel. Nok til alles behov, ikke til alles grådighed. Alle mennesker har krav på lige rettigheder og lige muligheder. Klasseforskelle, som udspringer af forskelle m.h.t. evner, energi og lyster, er ikke alene accepterede, men anses som en positiv del af naturens orden. Det er ikke en floskel, at i NewAm har alle med de rette evner mulighed for at blive statsminister. Vi rangordner os helt naturligt i alle livets facetter, og ethvert forsøg på at afskaffe klasserne er på forhånd dømt til at mislykkes. Vi kender ikke noget menneskesamfund, som ikke er klasseopdelt. GodsAm: Staten er ikke løsningen, den er problemet.

Deres Majestæt, vi håber, at De vil tage imod denne gave med samme åbenhed og handlekraft, som Kong Frederik den VII mønstrede, da han ved underskrivelsen af den første danske forfatning 5. juni 1849 uddelte rettigheder, som tidligere alene tilhørte enevældet, til de danske borgere. Vi ønsker Dem hjerteligt tillykke med fødselsdagen. Kong Frederik længe leve! I anledning af Kong Frederik X’s 56 års fødselsdag udgives hæftet Fold kronen ud, der er en velkomst til den nye konge – og et ydmygt forslag, en udpegning af et bygningsmæssigt potentiale. Hæftet er dedikeret til kongen – som der har været tradition for i den danske litteraturs historie.Fold kronen ud er skrevet af forfatter og psykolog Martin Snoer Raaschou, der debuterede i 2015 med digtsamlingen Blå himmel hver dag.Fold kronen ud – i rum tid og mulighed udkom på kongens fødselsdag, d. 26. maj 2024.

"en original, vigtig bog, der virkelig fortjener at komme ud i verden, i skolerne ikke mindst"- Suzanne BrøggerDen Lysende Planet er en poetisk utopi om FNs 17 verdensmål. På en stjerne i iniverset bor væsnet Orion, indtil den dag hans længsel efter sandhed bringer ham ud på et eventyr mod den lysende planet.Her møder han 17 væsner, hvis fortællinger giver læseren en indsigt i verdensmålenes problematikker og nødvendigheden af deres opnåelse; kampen for en verden uden krig, fattigdom, hungersnød naturkatastrofer og ulighed. Bogen viser de katastrofale følger, hvis målene ignoreres, eller den lysende fremtid, hvis de realiseres.Idéen om et 18. verdensmål, som samler FNs 17 alignments 'transforming ourselves to transform the world' præsenteres, da Orion på sin rejse mærker, at der i ham selv er en kamp, der må kæmpes, før den lysende planet kan stråle i al evighed."Det er sådan en vidunderlig kunstnerisk præstation, der her foreligger med Hannah Klinges Den Lysende Planet"- Steen Hildebrandt

Museum for fremtiden er en umulig titel. Den fremlægger et paradoks, enselvmodsigelse. Et museum har sædvanligvis med fortiden at gøre. På et museumudlægges historien om fortiden. Museet har som regel kun med fremtiden at gørei det omfang, at det anviser den som en logisk konsekvens af og brud medfortidens kultur, teknologi, design, videnskab og kunst. Museet skaber medandre ord en særlig fornemmelse af historisk tid som en samlet, kausalbevægelse. At udstille en genstand på et museum betyder i den forstand atpræsentere den som et stykke overstået fortid, som død kultur. Hvad vil det såbetyde at udstille fremtiden på museum?Museumfor fremtiden er resultatet af et møde mellem scene- ogbilled­kunst,mellem et teater og en samtidskunstinstitution. Kunsthal Aarhus og Sort/Hvid ergået sammen om at skabe et værk mellem kunst­udstilling og teaterforestilling. Formålet erikke at grundlægge et fremtidsmuseum eller at arkivere en samling genstande afhistorisk betydning for fremtiden. Det er snarere at konfrontere kunstarterne,kunst­institutionerne,os selv og publikum med spørgsmålet om, hvad der betinger vores politiskeforestillingsevne i dag – og hvad der skal til for at overkomme, udfordre ellerkomplicere samtidens vilkår.Bogenher fungerer som katalog for Museum for fremtiden, sådan som værket erudviklet på Sort/Hvid og i Kunsthal Aarhus. Her udfoldes og diskuteres detidsundersøgelser, som de bidragende kunstnere bringer med sig ind i projektet.I den forbindelse fortæller Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Mikkel DahlinBojesen og Rhoda Ting fra Studio ThinkingHand, samt instruktør og dramatikerChristian Lollike fra Sort/Hvid, om, hvilken rolle tid spiller i deres kunst;om deres forskelligartede praksisser, om deres bidrag til Museum forfremtiden og om kompositionen af det samlede, sammenfiltrede værk. Fra hver deres position udfordrer kunstnernede både kulturelle, psykologiske og biologiske mekanismer, som vi bruger til atforstå samtiden og forestille os fremtiden med. Hertil præsenteres skitser ogeksempler, inspirationsmateriale, modeltegninger og endelig manuskriptet tilforestillingen, i dets ufærdige form her en måned før premieren.For det andet har vi i udgivelsen inviteretandre til at tænke og digte med og imod og videre fra titlens umuligesammensætning af “museum” og “fremtid.” Originale tekster af Madame Nielsen,Ida Marie Hede og Center for Militant Futurologi, samt en kopi af en såkaldtNFT (et unikt kodet digitalt værk gennem blockchain-teknologi) af popsangerenTobias Rahim, konfronterer sammen med tre oversatte teoretiske tekster, afkunstteoretiker Boris Groys, den postkoloniale tænker Françoise Vergès ogkurator Mela Dávila Freire, det tidslige paradoks, der er indlejret iudstillingen af kunst. Det er igen ikke udvalgets formål at formulere ensamlende eller udtømmende vision for, hvad et museum for fremtiden er, kaneller bør være. Snarere er det ønsket at udstikke nogle af de forskelligepotentialer, positioner, faldgruber, eksempler, kritikker og mulige betyd­nings­dannelser,som konstellationen giver anledning til. Udgivelsen bevæger sig derfor frem ogtilbage mellem formater og genrer. Bidragene tæller skitser, fiktioner,manifestationer, kunst­nersamtaler, museologiske analyser ogfilosofiske ekskurser. Med dens eklek­tiske sammensætning, forsøger vi med bogen atgive form til det, vi kan kalde en samtidighed af forskelligetidsligheder og modsatrettede tids­opfattelser, som opstår i krydset mellem atudstille samtiden og forestille sig frem­tider, og som måske betinger den tid, om og ihvilken vi laver samtidskunst.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"Krabbesholm Serif"; panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:77; mso-generic-font-family:auto; mso-font-format:other; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483609 1073750090 0 0 147 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

En kvinde går ud i en skovplanter sine fødder i jordenog bliver til et træEn kort fortælling om længslen efter at høre sammen med naturen, og det dilemma der opstår når man pludselig har slået rod og er sprunget ud som træ.Utopisk bio-fi

Lux Lucis magnificum ducemIn Räa im Rêl Verden er nu forandret.I mørket ved kanten. Omgivet af Afgrunden. Jeg kigger op ad muren! Året er 2381. Verden som vi kender, den er gået tabt. Tabt i tid, tabt i tal. Ud. Op, over afgrundens kant. Fra bunden vi nu beskuer. Fra Dystopia til Utopia. Stadig klynget til håbet om ransagelse. Lyden er dunkel, tung og dyb. Off Verden. Fra toppens klippe, skuer Ordensmagtens mand hen udover højdeskyernes mange linjer. Han stirrer op mod Månen. Mod stjernerne! Mod Horisontens sejl. En smerte, så tung at bærer. Vreden. Byrden. Skyldfølelsen på hans skuldre. John ved tiden nu er inde. Inde til at gøre tallet op. To hundrede år efter sammenslutningen balancerer verden på et knivblad. Kun et susende vindblæst fra hullet i afgrunden. En verden bag en lukket mur.EXOPLANET er en spændende beretning om en verden der er gået i forfald. Om overtro, troen på den altoverskyggende skaber, visionen om at skabe den det gennem to kontraster, modsætninger. Hvor det ene er helvedet og det andet er paradiset ... Mens det midterste er en verden der bestrides om, Terra ...

Kort før 1. verdenskrig sætter verden i brand i 1914, gør tre unge amerikanske opdagelsesrejsende et utroligt fund i et uudforsket naturområde. "Kvindeland" er navnet på det utopiske samfund, der i tusindvis af år har været afskærmet fra omverdenen, og hvor der nu kun bor kvinder. De tre mænds frygt for at blive mødt med mistro og modvilje gøres til skamme, da kvinderne tager dem til sig med åbne arme og gør en stor indsats for at lære dem deres sprog, så de kan blive en del af deres samfund. I takt med at mændene kommer til at forstå landets socialistiske og solidariske normer, befolkningens åbenhed og hjælpsomhed og den fuldstændige mangel på kønsrollernes snærende bånd, begynder de at se deres eget hjemland i et helt andet lys.Charlotte Perkins Gilman (1860-1935) var en af de første feminister, der forsøgte at forene feminisme med socialisme. Hun brugte sit liv på at holde foredrag og skrive bøger for at fremme kvindesagen. Ud over fiktion og digte skrev hun bøger om historie, antropologi, etik og filosofi, og hendes bidrag til kulturhistorien og kvindesagen har været enormt.

"Sociale Terrorister" - En debatroman Kontrafaktisk Roman – Men hvad nu hvis? Verdens samlede formuer er fordelt på en måde så meget få personer ejer det meste, og samtidig lever enormt mange mennesker i yderste fattigdom. Romanens hovedpersoner diskuterer sig frem til at de føler sig forpligtet til som med-menesker at gøre noget ved denne uretfærdighed. De rige skal tvinges til at udvise større forståelse for de fattige. Terrorisme er blevet en del af vor tid, men skønt der ofte ses voldsomme terrorhand- linger, så er det meget sjældent at medierne fokuserer på terroristernes hensigter. Hvis Tyskland havde vundet 2. verdenskrig så havde historiebøgerne skrevet om terrorister i stedet for frihedskæmpere.

En fremtidsroman med afstikkere til nutiden. I bogen møder du præsten Wilfred, borgmesteren Bent og en lang række andre personer, der på hver deres måde forholder sig til overvågningssamfundet. Nogle tjener penge på overvågning, nogle indgår politiske studehandler, nogle sidder med skyld, nogle bliver slet ikke opdaget og nogle får fred. Kort sagt er tingene ikke altid som de ser ud. Spørgsmålet er: Hvad gemmer der sig bag murene, og hvad sker der, når murene brydes ned?